Meddelelser til 3sa KLIK HER for at komme tilbage til forsiden

Meddelelser til 3sa KLIK HER for at komme tilbage til forsiden

Torsdag 21.4.05
Repetition af Samfundet på tværs, s. 91-103

se under 1.2. og 22.2

Næste 2 gange: arbejde selv med repetition af eksamensopgivelser under "Partier og ideologier"
Sidste timer: Tirsdag 3.5.
Opsamling af repetitionen
Sidste spørgsmål til læreren

Tirsdag 19.4.05
Artikler, Jyll.P. 26.6.04, Pol. 22.9.04, Jyll.P. 31.12.04

Hvad er det velfærdskommissionen er blevet kritiseret for?

Hvordan forsvarer Torben M. Andersen Velfærdskommissionens analyse?

Hvordan argumenterer Birgitte Hansen imod, at skatteforhøjelser er en løsning på problemet?

Giv uddybende forklaringer på de 4 udfordringer, som Velfærdskommissionen opererer med:
-    befolkningssammensætningen
-         krav om mere fritid og bedre service
-         tendensen til større individualisme
-         globaliseringen

Diskuter hvilke foranstaltninger, der kan træffes i forbindelse med de 4 udfordringer

Næste gang: Repetition af Samfundet på tværs, s. 91-103

Torsdag 14.4.05
Velfærdsstatens mange liv, s. 178-184
(Generationskamp (Weekendavisen 28.5.04)

Hvordan har de dominerende politiske opfattelser af velfærdsstaten udviklet sig fra 1950`erne til i dag?

Vurder den folkelige opbakning til AFR-regeringens strategi omkring velfærdssamfundet

Diskuter de afsluttende vurderinger af regeringens strategi:
- den politiske (Lykketoft)
- ekspertudtalelsen (Jørgen Søndergaard)

Læses i timen:
”Generationskamp” (Weekendavisen 28.5.04:

Hvad er den væsentligste forklaring på de offentlige udgifters vækst som følge af den demografiske udvikling?

Hvorfor hjælper det ikke med stigende økonomisk vækst, stigende fødselstal eller stigende indvandring?

Forklar strategien ”regulering med levetid”
Hvad er begrundelsen for denne strategi?

Næste gang: Resten af avisartiklerne

Torsdag 7.4.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 170-178

Beskriv de negative aspekter ved velfærdssamfundet, der ligger i begrebet ”forsørgerkulturen”

Forklar Jürgen Habermas’ begreber:
-         materiel reproduktion
-         symbolsk reproduktion
-                et fornuftspræget kulturelt tolkningssystem
-                tryghedsskabende sociale fællesskaber
-                identitetsdannelse

Hvad er karakteristisk for systemverdenen?

Hvad er karakteristisk for livsverdenen?

Hvad mener Habermas med at systemverdenen koloniserer livsverdenen?
-         uddyb forklaringen med det der sker i velfærdssamfundet

Giv en uddybende forklaring af de problemer som Habermas’ koloniseringsproces skaber:
-         klientgørelsen
-         den skjulte magtudøvelse (Foucault)
-         ”Mor Danmark syndromet”

Tirsdag 5.4.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 162-167 (167-170)

Giv uddybende forklaringer på globaliseringens negative effekter på velfærdssamfundet:
-         store multinationale virksomheders pressionsmuligheder
-         ”brain-drain”- problematikken
-         ”transfer – pricing”

Vurder sammenfattende – ved inddragelse af positive effekter af globaliseringen – i hvor høj grad den danske velfærdsstat er truet af globaliseringen.

På hvilke måder berører de nævnte EU-debatområder spørgsmålet om velfærdssamfundets fremtid:
-         debatten om økonomiske fordele og ulemper
-         debatten om selvstændigheds- og suverænitetsafgørelse
-         demokratidebatten

Hvad er hovedargumenterne i den generelle debat om selvstændighed og tab og suverænitet?

Hvad er hovedargumenterne i debatten om fuldt dansk medlemskab af ØMU`en?

Vurder / diskuter sandsynligheden af de nævnte 3 scenarier for velfærdsstaterne

I hvor høj grad er sort arbejde en trussel mod velfærdssamfundet?

Næste gang: 167-177

Torsdag 31.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 156-161

Hvad er det generelle resultat af Sørens Juuls undersøgelse af danskerne s holdning til velfærdsstaten?
- gennemgang af tabellerne 4.6 og 4.7

Giv en uddybende forklaring på de forskellige former for solidaritet:
-         affektiv
-         konventionel
-         refleksiv

Hvilken af de tre former er den stærkeste?

Vurder i hvor stor udstrækning hver af de 3 former for solidaritet ligger bag danskernes holdning til velfærdsstaten
- giv eksempler

Tirsdag 29.3.05:
Velfærdsstatens mange liv, s. 151-156

Gennemgang af tabel 4.3

Uddybende gennemgang af forklaringerne på de store stigninger i udgifterne til sundhedsvæsenet:
-         nye behandlingsformer
-         voksende medicinudgifter
-         stigende levealder
-         livsstilssygdommene

Diskuter hvilke prioriteringer, der kan foretages inden for sundhedssektoren

Diskuter mulighederne af at differentiere folkepensionen og diverse ydelser til de ældre

Gennemgang af tabel 4.4 og 4.5

Hvad går bestikkelsesteorien ud på?
Diskuter bestikkelsesteorien

Torsdag 17.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 140-151

Beskriv financieringsklemmen gennem figurerne 4.5 og 4.6

Hvorfor er det en hårdere belastning for de offentlige kasser end for den enkelte borger, når pågældende vælger at gå på efterløn?
- fig. 4.7

Vurder mulighederne for at komme ud af finansieringsklemmen med udgangspunkt i fig. 4.8 og 4.9

Sammenlign de oprindelige hensigter med efterlønsordningen med de aktuelle begrundelser for at gå på efterløn

Diskuter efterlønsordningen med udgangspunkt i citaterne s. 147:
- hvorfor er det vanskeligt at lave om på ordningen?

Gennemgang af hovedreglerne for modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse

Hvad er hovedsynspunkterne i debatten om dagpengesystemet?

Gennemgå de forskellige grupper uden for arbejdsmarkedet (tab. 4.2) og vurder mulighederne for at reducere størrelsen af disse grupper

Næste gang: 151-156

Tirsdag 15.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 135-140

Vurder hvilke politiske holdninger, der ligger bag citaterne s. 135-136

Gennemgang af oversigten over ”klemmerne” på velfærdsstaten:
- overvej hvilke dybere årsager, der ligger bag klemmerne
- overvej muligheder for at komme ud af klemmerne

Uddyb de nævnte forklaringer på forventningsklemmen:
-         individualismen
-         uautoritære holdninger
-         større viden og flere ressourcer

Hvad menes med udtrykket ”forhandlingsmoral”?

Vurder baggrunden for adfærden hos de canadiske forældre i eksemplet s. 140.
Diskuter om noget tilsvarende ville finde sted i Danmark.

Powerpointpræsentationer:
Tobias og Lise
Heidi
Ditte og Gitte
Jakob og Elisa

Torsdag 3.3.05:
Powerpointpræsentationer af projektopgaver

Næste gang: 135-140

Tirsdag 1.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 130-135

Gennemgang af karakteristiske træk ved de tre velfærdsstatsmodeller
- forklaring af begreberne i fig. 4.1

Hvilke forklaringer kan gives på modellernes tilknytning til bestemte lande?

På hvilke måder er den politiske debat i Danmark påvirket af principperne i de tre modeller?
-         de generelle synspunkter om den offentlige sektor og omfordelingen i samfundet
-         synspunkterne om borgernes frie valg
-         synspunkterne om dagpengesatsernes størrelse
-         synspunkterne om velfærdsstatens monopol på ydelserne

Gennemgang af de børnefamiliepolitiske modeller

Næste gang: 135-140

Torsdag 24.2.05 :
Liv i velfærdsstaten, s. 123-129

Hvad er den principielle forskel mellem individualistisk velfærd og kollektiv velfærd?

Hvad er forskellen mellem en funktionalistisk og en konfliktteoretisk begrundelse for velfærdssystemer?

Gennemgang af velfærdsstatens historie:
-         ca. 1890 – 1. verdenskrig: De første sociale sikringsordninger
-                                                    Det universalistiske princip
-         Mellemkrigsperioden: Socialreformen 1933
-                                             Retsprincippet af løser skønsprincippet
-                                             Forsikringsprincip og omsorgsprincip
-         Højkonjunkturens periode: ca. 1958 – slutningen af 1970’ erne
-                                             Kraftig vækst i den offentlige sekto
-                                             Overførselsydelser og serviceydelser
-         Fra slutningen af 1970’ erne: Velfærdsstaten under pres
-                                              statsgældsproblemer
-                                              skattetryksproblemer
-                                              ”ældrebyrde”

Næste gang: s. 130-134

Tirsdag 22.2.05 :
Samfundet på tværs, s. 96-103

Hvordan defineres pengepolitik?
- forklar ud fra fig. 2.14 og 2.15

Uddyb forklaringerne på problemer med at styre pengepolitikken:
-         statens trækningsret på konto i Nationalbanken
-         fri handel og kapitalbevægelser over grænserne
-         bindingen til EURO-samarbejdet

Hvad er strukturpolitik?
Forklar de forskellige strukturpolitiske midler:
- de socialistiske
- de liberalistiske

Forklar devalueringers og revalueringers virkninger på økonomien

Forklar hvordan valutakursen påvirkes af forskellige faktorer:
-         rentepolitikken
-         samhandelsbalancen
-         aftalen med EURO-landene

Hvad er indkomstpolitik?
Hvilke fordele og ulemper er der ved den?

Næste gang: Velfærdsstatens mange liv, s. 123-129

Tirsdag 1.2.05 :
Samfundet på tværs, s. 91-96

Hvad er økonomisk politik?

Gør kort rede for de økonomisk-politiske virkemidler:
-         finanspolitik
-         pengepolitik
-         indkomstpolitik
-         valutapolitik
-         strukturpolitik

Gør kort rede for balanceproblemerne i økonomien:
-         betalingsbalance
-         beskæftigelsesbalance
-         balance på de offentlige budgettter

Forklar hvad finanspolitik er , og hvordan den virker
- ekspansiv / kontraktiv finanspolitik
- multiplikatorvirkningen (fig. 2.13)

Næste 3 gange: Projektarbejde
Lektie til 22.2.05: 96-103

Torsdag 27.1.05 :
BLOKDAG

Det meste af dagen går med arbejde i projektgrupperne.
Husk materiale hertil.
Der udarbejdes endelige problemstillinger og dispositioner til projektopgaverne.
Desuden bliver tid til gennemgang af:

Samfundet på tværs, s. 62-67

Hvad forstås ved udtrykket: ”Den ustyrlige økonomi”?

Gennemgang af de forskellige elementer i det økonomiske kredsløb:
-         hvilken økonomisk rolle spiller de forskellige aktører i kredsløbet?
-         hvilke vare- og pengestrømme foregår der mellem aktørerne?
-         hvordan breder ændringer sig i kredsløbet? giv eksempler:
-               en lønstigning
-               en rentestigning
-               en større efterspørgsel af danske varer i udlandet
-               en skattelettelse
-               en stor offentlig investering, f.eks. en bro

Hvordan kan man forsøge at styre den ”ustyrlige økonomi”?

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 91-96

Tirsdag 25.1.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 92-99

Gennemgang af de 3 strategier til nedbringelse af den strukturelle arbejdsløshed:
-         lønspredningsstrategien
-         opkvalificeringsstrategien
-         arbejdsdelingsstrategien
Hvilke fordele og ulemper er der ved de tre strategier?

Forklar hvad man forstår ved passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik
- fig. 2.10

Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:
http://www.bm.dk/

Partiernes arbejdsmarkedspolitik kan findes under:
http://www.pp.ft.dk/

Næste gang:
Samfundet på tværs, s. 62-67

Torsdag 20.1.05:
Velfærdsstatens mange liv, s. 87-92

Forklar incitamentsteorien og ressourceteorien og vurder hvilken af dem der bedst beskriver arbejdsmotivationen
- tabel 2.7 og 2.8

Vurder de begrænsende faktorer for arbejdsmotivationen:
-         jobbets indhold
-         transporttid
-         aflønning

Diskuter om det er lønmodtagerne eller arbejdsgiverne, der har hovedansvaret for ledighedens størrelse

Hvordan defineres arbejdsmarkedspolitik?

Forklar de forskellige former for arbejdsløshed (arbejdsløshedsårsager):
-    friktionsarbejdsløshed
-     sæsonarbejdsløshed
-         konjunkturarbejdsløshed
-         strukturarbejdsløshed
-         teknologisk arbejdsløshed

Næste gang: 92-99

Tirsdag 18.1.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 80-87

Hvad er de vigtigste argumenter i diskussionen om social arv i forbindelse med marginalisering?

Hvilke faktorer spiller den største rolle i forbindelse med risiko for marginalisering?
- fig. 2.7
- tabel 2.3

Forklar sikringsteorien og deprivationsteorien og vurder hvilken af dem der bedst beskriver de arbejdsløses situation

Hvad er stigmatisering?
Foregår der en stigmatisering i det danske samfund?
- tabel 2.5

Hvad er sammenhængen mellem arbejdsmarkedsstatus og politisk deltagelse?
- tabel 2.6
Er der tale om marginalisering her?

Næste gang: 87-92

Torsdag 13.1.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 75-80

Forklar begreberne ”lønmodtagerkultur” og ”engagementskultur”
- inddrag fig. 2.5

Vurder årsagerne til udviklingen fra den ene kultur til den anden

Gennemgå og forklar de forskellige definitioner af marginalisering:
-         Socialforskningsinstituttet 2002
-         Arbejdsløshedsgrad
-         Niels Henning Bjørn: ”Indenfor – udenfor” 2002
-         Undersøgelser af personers egne ønsker og handlinger
-         Goul Andersens model 2003 (fig. 2.6)

Gennemgang af Casestudie fra Vestegnen 2003:
- Hvad var hovedresultatet af undersøgelsen?

Næste gang: s. 80-87

Torsdag 6.1.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 66-74

Hvad er generelt den optimistiske og den pessimistiske vurdering af fremtidens arbejdsmarked?

Giv en uddybende forklaring af Robert Reichs vurdering af fremtidens arbejdsfunktioner:
-         rutinearbejdet
-         personservice
-         symbolanalyse

I hvor høj grad kan Reichs analyse overføres til danske forhold?

Hvad er karakteristisk for den globaliserede økonomi?
-         sammenlign begreberne: privat økonomi
-                                                 virksomhedsøkonomi (erhvervsøkonomi)
-                                                 nationaløkonomi
-                                                 globaliseret økonomi

Forklar og vurder relevansen af de 5 konkurrenceevneparametre:
-         IKT
-         Innovation
-         Globalisering
-         Entreprenørskab
-         Humankapital

Næste gang: s. 75-80

Tirsdag 4.1.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 61-66

Hvilken udvikling har der været igennem historien i opfattelsen af arbejdet?
- hvilke forklaringer kan gives på de forskellige opfattelser?

Uddyb baggrundsforklaringerne på den nutidige opfattelse af arbejdsbegrebet:
- den protestantiske etik
- arbejde som værdiskaber

Gennemgang af de store historiske gennembrud, der revolutionerer vilkårene for arbejdet:
- landbrugsrevolutionen
- 1. , 2. og 3. industrielle revolution

Efter hvilke kriterier kan man systematisere arbejdet?
- Hvordan viser denne systematik sig i tabeller? (se tabeller i Samfundsstatistikken)

Diskuter forskellige synspunkter og holdninger til arbejdet.

Nytårsquiz 2005

Arbejde videre med problemstillinger til medieprojekt.

Næste gang: Velfærdsstaten 66-74

Torsdag 9.12.04 :
Kriminalitet og social kontrol, s. 18-27

Hvordan kan officielle foranstaltninger, der går ud på at forebygge kriminalitet, være med til at fremme kriminaliteten?
- gennemgå de konkrete eksempler, der er nævnt

Hvad er karakteristisk for det billede vi har af den typisk kriminelle?
Hvilken betydning har dette billede i kriminalstatistikken og i straffestatistikken?
Hvad er med til at skabe dette billede?

Forklar Durkheims teori om et samfunds overlevelse
Hvorfor har et samfund brug for syndebukke iflg. Durkheim?
Hvad er karakteristisk for de typiske syndebukke?

Sammenlign syndebuksteorien i to vidt forskellige samfundstyper:
- et lille isoleret samfund, hvor man er stærkt afhængige af hinanden
- et moderne, anonymt bysamfund, hvor ikke alle er lige afhængige af hinanden

Hvilken rolle spiller medierne i det moderne samfund i forbindelse med kriminalitet?

Næste gang tirsdag 4. jan. 2005:
Velfærdsstatens mange liv, s. 61-66

Tirsdag 7.12.04 :
Kriminalitet og social kontrol, s. 9-18

Hvad kan historien om den urolige fange bruges til i en bog om kriminalitet?
- diskuter om det var en god måde at bruge over for besøgende i fængslet

Hvad kan historien om manden med det grå skæg bruges til?

Hvad gik Lombrosos teori ud på?
- Hvordan kan man forklare baggrunden for hans teori?
- Hvilke konsekvenser kunne hans teori få for kriminalitetsbekæmpelsen?

Hvad er selektiv perception?
- hvilke forhold har indflydelse på perceptionen?
- hvilken betydning har perceptionen i forbindelse med kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse?

Hvad er ”en selvopfyldende profeti” i denne forbindelse?

Hvilken betydning har medierne i forbindelse med spørgsmål om ”billeder af kriminalitet”?

Næste gang: s. 18-27

Torsdag 2.12.04 :
Massemedier, s. 151-154
Sex, magt og popularitet med it (Jyll. P. 17.3.04)

Sammenfattende diskussion af fordele og ulemper ved it-udviklingen

Præsentation og vurdering af forskellige hjemmesider.

Næste gang: Kriminalitet og social kontrol, s. 9-18

Tirsdag 30.11.04 :
Massemedier, s. 142-150

Hvordan anvendes digital teknik som kommunikationsmiddel?
- giv eksempler!

Hvad betyder den digitale teknik specielt for nyhedsformidlingen?
- hvordan vil den eksisterende nyhedsformidling blive påvirket af den?
- forklar figurerne s. 150

Gennemgang af ”Sex, magt og popularitet med it” (Jyll.P. 17.3.04) (udleveres i timen)

Diskuter betydningen af den digitale teknik på det generelle samfundsmæssige plan:
-         I hvor høj grad vil den påvirke menneskers dagligliv og samværsformer?
-         I hvor høj grad vil den få indflydelse på uddannelsesformer og uddannelsessystemet?
-         I hvor høj grad vil den få indflydelse på det politiske liv? Mere eller mindre demokrati?
-         I hvor høj grad vil den få indflydelse på erhvervslivet og den økonomiske udvikling?

Næste gang: s. 151-154

Torsdag 25.11.04 :
Blodige billeder flytter mediernes grænser (kopi)

Sammenlign transkriptionerne af de to TV-aviser fra den 5. sept:
-         hvordan er de struktureret
-         hvad gøres for at gøre det dramatisk og nærværende
-         hvilke følelsesmæssige elementer er der

Hvilke forklaringer gives på den øgede tendens til sensationsdyrkelse?

Diskuter med udgangspunkt i de to nævnte grundopfattelser om mediernes dækning af dramatiske begivenheder, hvilken ”skole” man bør følge i medierne.

Næste gang: Massemedier, s. 142-150

Tirsdag 23.11.04 :
Massemedier, s. 72-76
Terror er massekommunikation (Jyll.P. 8.4.04)

Hvad forstår man ved en receptionsanalyse i forbindelse med massemedier?

Gennemgang af de forskellige typer af relevans TV-nyheder har for seerne:
-         generel politisk relevans
-         personlig relevans
-         politisk og kulturelt forum

I hvor høj grad er seernes oplevelse af nyhederne i overensstemmelse med de hensigter som man har med dem fra mediernes side?

Hvad forstås ved ”supertemaer” i forbindelse med seernes reception af nyheder?
Forklar de tre nævnte supertemaer:
-         ”krígen”
-         ”dem, det går ud over”
-         ”de, der bestemmer”

Forklar Kim Schrøders opdeling af danskerne i 4 typer samfundsborgere i forbindelse med deres medieforbrug og politiske engagement.

Nævn forskellige samfundsfaglige problemstillinger, der kan opstilles i forbindelse med artiklen ”Terror er massekommunikation”

Diskuter disse problemstillinger

Næste gang: Massemedier, s. 142-146
Blodige billeder flytter mediernes grænser (Mandagmorgen 13.9.04)

Torsdag 18.11.04
Massemedier, s. 63-71

Hvilke karakteristiske træk er der ved danskernes nyhedsforbrug?
- sammenlign med andre lande

Diskuter konsekvenserne af at et stigende antal personer ikke læser, hører eller ser nyheder.

Hvad er medieetnografi?
- hvilke metoder bruges?

Forklar begreberne strukturelt og relationelt brug af medierne
- giv eksempler

Forklar de 4 seertyper
-         vurder hvor du selv ligger
-         vurder relevansen af modellen
     (kunne andre, mere relevante kriterier inddrages)

Næste gang:
Massemedier, s. 72-76
Terror er massekommunikation (Jyll.P. 8.4.04)

Tirsdag 16.11.04 :
Massemedier, s. 54-62

Gør rede for teorien om mediernes dagsordensættende funktion:
- de tre dagsordener
- mediernes funktioner: modspiller, spejl og kanal

Hvad gik Adorno og Horkheimers teori om kulturindustrien ud på?

Hvad blev deres teori kritiseret for?

Beskriv modellen for ind- og afkodning
- fig 3.2

Sammenlign ind- og afkodningsmodellen med Adorno og Horkheimers teori:
- på hvilke måder er de forskellige?
- hvilke fællestræk er der?

Hvad er hovedresultaterne af undersøgelserne om danskernes medieforbrug?

Næste gang: s. 63-71

Tirsdag 9.11.04 :
Massemedier, s. 47-54

Forklar Kanyleteorien:
- historisk baggrund
- diskuter dens aktuelle relevans (vold, reklamer)

Forklar to-trinshypotesen og referencemodellen
- diskuter, evt. ud fra egne erfaringer, hvor relevante de er til at beskrive mediernes indflydelse

Video: Livsstilsanalyser

Gruppearbejde i timen:
Lav spørgeskema til undersøgelse af medieforbrug og mediepåvirkning

Næste gang: s. 54-62

Torsdag 4.11.04 :
Massemedier, s. 37-46

Hvad menes med udtrykket ”nyhedsgenre”?
- forskellen til nyhedskriterier?

Hvad er de vigtigste genreforskelle mellem aviser, radio og TV?

Forklar hvad ”faktion” er, og hvilke fordele og ulemper der er ved denne genre i forbindelse med nyhedsformidling

Hvordan er den typisk TV-avis komponeret?

Forklar begreberne:
-         tophistorie
-         appetitvækkere
-         oplæg, reportage, nedlæg

Vurder om der er sket en udvikling i kompositionen siden teksten i bogen er skrevet

Forklar forskellen mellem kvantitative og kvalitative medieanalyser

Næste gang: s. 47-54

Tirsdag 2.11.04 :
Massemedier, s. 29-37

Gennemgang af Habermas’ teori om de tre sfærer i den borgerlige offentlighed
- fig. 2.1.
- Hvilken rolle spiller medierne i denne teori?

Forklar de forskellige presseteorier i forhold til deres historiske sammenhæng:
-         den autoritære
-         den liberalistiske
-         den sociale ansvarsteori
-         den totalitære
-         deltagelsesteorien

På hvilke måder og hvorfor er der sket en kommercialisering af nyhedsformidlingen?
-         forklar fig. 2.2
-         vurder om det er godt eller skidt for demokratiet
-         hvilken udviklingen er der sket i nyhedskriterierne som følge af kommercialiseringen

Hvilken betydning har sattelit- og kabel-TV haft for nyhedsudsendelserne?

På hvilke måder forsøger TV3 nyheder og TV Stop at konkurrere med de etablerede nyhedskanaler?
- diskuter deres metoder

Næste gang: s. 37-46

Torsdag 28.10.04 :
Massemedier, s. 24-29

Gennemgang af nyhedskriterierne.

Vurdering af hvilke forhold der er styrende for nyhedskriterierne:
- hvad kan være baggrund for hver enkelt kriterium?
- hvilken historisk udvikling har der været, og hvorfor?

På hvilke måder er medierne med til at styre det politiske liv?

Beskriv det såkaldte bytteforhold mellem journalisterne og deres kilder:
-         hvilke interesser har kilderne?
-         hvilke interesser har journalisterne?
-         hvilken udvikling er der sket i forholdet?

Læsning og gennemgang af Jørn Henrik Petersen: ”Journalister, spindoktorer og andet godtfolk” (Jyll.P. 3.11.02) (udleveres i timen)

Næste gang. s. 29-37

Tirsdag 26.10.04 :
Massemedier, s. 17-24

Gennemgang af hovedtræk i dansk mediehistorie:
-         forretningspressen
-         meningspressen
-             4-bladsssystemet
-         omnibusaviserne
-         radio
-         TV

Vurder hvad årsagerne til ”bladdøden” kan være

Vurder hvad årsagen til reglerne om monopol i radiospredningsloven kan være

Gennemgang af faserne i produktionen af en TV-avis:
-         planlægningsfasen
-         indsamlingsfasen
-         redigeringsfasen
-         præsentationsfasen

Hvilke særlige krav stilles der i de forskellige faser

Næste gang: s. 24-32

Tirsdag 19.10.04 :
Finn Rasmussen: Massemedier, s. 6-16

Hvordan kan man forklare massemediernes stigende samfundsmæssige betydning?

Forklar Denis McQuails antagelser om forholdet mellem massemedier og samfund
- vidensproduktion
- formidling af den objektive virkelighed til den personlige erfaring

Gennemgang af Laswells kommunikationsmodel

Hvilke kritikpunkter er rettet mod Laswells model?

Forklar indholdet af de forskellige analyser i det udvidede Laswell-model:
-     institutionsanalysen
-         tekst-, indholds og genreanalysen
-         medieanalysen
-         modtageranalysen
-         effektanalysen

Diskuter hvor stor rolle massemedierne spiller i socialisationen.

Næste gang: s. 17-24

Tirsdag 5.10.04
Samfundet på tværs, s.199-205 G

Gennemgang af tabellerne med unges medieforbrug

Hvilke forskellige synspunkter og argumenter er der i diskussionen om sammenhæng mellem medier og vold?
- inspirationsteorien
- afreageringsteorien

Aktualisering af statistikkerne om medieforbruget via Samfundsstatistik

Næste gang:
Finn Rasmussen: Massemedier, s. 7-16

Torsdag 30.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 195-199

Hvad er karakteristisk for kommunikationsteknologiens udvikling frem til informationssamfundet?

Hvilke konsekvenser har udviklingen i kommunikationsteknologien haft for:
- forholdet mellem børn og voksne
- det generelle kulturelle niveau

Hvad menes med at de store fortællinger er brudt sammen?

Hvilke konsekvenser har dette haft?

I hvor høj grad har medieudviklingen ”skylden” for dette sammenbrud?

Hvad menes med udtrykket ”den medieskabte virkelighed”?
- Diskuter på grundlag af ”The Truman Show” og Robinson”

Næste gang: 199-205

Tirsdag 28.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 182-187

Hvad er baggrunden for de mange risici i samfundet i dag iflg. Beck?

Hvad er forskellen mellem risici i industrisamfundet og i det post-industrielle samfund?

Hvordan har risikosamfundet påvirket det politiske liv?

Gør rede for hovedsynspunkterne i miljødebatten, rejst af Bjørn Lomborg.

Gennemgang af materiale om Copenhagen Consensus (udlev. i timen)

Næste gang: 195-199

Torsdag 23.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 177-181

Find konkrete eksempler fra dagligdagen på senmodernitetens muligheder og problemer set fra det enkelte menneskes side

Gennemgang af Anthony Giddens analyse af de karakteristiske træk ved senmoderniteten:
-    adskillelse af tid og rum
-         udlejring af de sociale relationer til abstrakte systemer
-         øget refleksivitet

Forklar Giddens` begreber
- ved at perspektivere dem til tidligere samfundstyper (landbrugssamfund og industrisamfund)
- ved at give konkrete aktuelle eksempler

Hvorfor er tvivl og tillid centrale begreber for et menneske i senmoderniteten?

Næste gang: 182-187

Torsdag 16.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 168-174

Hvad er sociologi?
- placering i forhold til historie og økonomi

Gennemgang af den grundlæggende sociologiske diskussion:
- handlingsmuligheder contra handlingsbegrænsning
- (voluntarisme contra determinisme)

Placering af sociologien i forhold til den generelle samfundsudvikling:
-         det traditionelle samfund
-         industrisamfundet (det moderne)
-         service- eller informationssamfundet (det postmoderne)

Hvilke sociologiske problemstillinger har været og er relevante i forbindelse med denne samfundsudvikling?

Forklar Ferdinand Tönnies` begreber ”Gemeinschaft” og ”Gesellschaft“

Sammenlign Karl Marx`s og Émile Durkheims karakteristikker af industrisamfundet.

Næste gang: 177-181

Tirsdag 14.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 54-60

Gennemgang af forskellige magtdefinitioner:
- magt som ressourcebegreb
- magt som et ralationsbegreb

-    direkte magt
-         indirekte magt
-         strukturel magt

Hvad forstår man ved parlamentarisk magt?
-         gennemgang af lovgivningsprocessen (fig. 1.20)
-         forklar samspillet mellem civilsamfund, stat og marked (eksemplificeret ved
      pasningsgarantien)
      -    hvordan kan interesseorganisationer få indflydelse på lovgivningsprocessen?

Hvad menes med at en kamp om magten kan være en kamp om diskurser?

Vurder de politiske partiers magtposition

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 168-174

Torsdag 9.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 49-54

Hvordan kan man definere demokrati?

Forklar begreberne:
- direkte demokrati / repræsentativt demokrati
- formelt demokrati / demokrati i praksis

Gennemgang af forskellige problemstillinger, som har betydning for graden af demokrati:
-         valgsystemer / partisystemer
-               flertalsvalg i enkeltmandskredse (to-partisystemer)
-               forholdstalsvalg (flerpartisystemer)
-         den demokratiske deltagelse
-         den demokratiske dialog (kompromisvillighed, mindretalshensyn)
-         medlemsdemokratiet i partierne (top-down styring?)

Video om arbejdet som folketingspolitiker

Beslutning om næste samf.emne.

Næste gang: s. 54-60

Torsdag 2.9.04:

SF og Kristendemokraterne
(Daniel, Jeppe, Ditte, Kristian og Elisa)
læs: s.36-37, 41-42

Næste gang:
Enhedslisten og Venstre
(Simon, Gitte, Lise, Heidi, Mads)
Læs: s. 34-36 og 44-46

Mandag 30.8.04
Tirsdag 31.8.04

Omkring de radikale

Fællestime med Marianne Jelved mandag 6. og 7. time

Blokdag tirsdag 7 timer

Materiale / lektie:
Radikal og cool (Jyll.P 30.5.04)
Marianne Jelved: Hvilket land vil vi, at Danmark skal være? (Jyll.P. 20.8.04)
Mulighed for en lykkelig skilsmisse (Jyll. P. 12.8.04)
Radikal amtsformand undsiger Jelveds krav
Samfundet på tværs, s. 39-40, 42-44

Problemstillinger til blokdagen:
1) Hvad står de radikale for? Og hvordan forholder andre partier sig til deres politik på udvalgte
områder?

2) Er de radikales aktuelle popularitet et modefænomen eller en varig tendens?
Klasseundervisning og diskussion på grundlag af materialet

3) Den aktuelle konflikt med Socialdemokratiet
Diskussion om 24-års reglen i udlændingepolitikken

Program:
1.-2. time: Fremlæggelse af gruppearbejde
Gennemgang af Radikale og Konservative
v. Benjamin, Tobias, Morten, Mathias A. og Mathias K.

3.-4. time: Paneldiskussion mellem ungdomspolitikere fra
SF, Soc.dem, Rad., Kons. Venstre og Da. Folkep.

5.-7. time: Diskussion af de radikales politik
Klasseundervisning / Gruppearbejde / Rollespil

Næste gang:
SF og Kristendemokraterne
(Daniel, Jeppe, Ditte, Kristian og Elisa)
læs: s.36-37, 41-42

Torsdag 26.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 37-39 og 46-48

Gennemgang af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
v. Henrik, Rasmus, Charlotte, Janne og Jakob

Næste gang:
mandag 5-6. time: fælles samf.time m. Marianne Jelved
tirsdag 1-7. time: Blokdag, Lektie: Kopimateriale om de radikale
                                            Gennemgang af Radikale og Konservative
                                            v. Benjamin, Tobias, Morten, Mathias A. og Mathias K.
                                            Lektie: Samfundet på tværs, s. 39-40, 42-44

Tirsdag 24.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 29-33

Forklar begreberne klasseparti og catch-all parti

Hvilke forklaringer kan der gives på udviklingen hen imod flere og flere catch-all partier?

Gennemgå de forskellige roller (funktioner) partierne har i det politiske system og vurder i hvor høj grad de har ændret sig og vil ændre sig i fremtiden:
-         formidling af synspunkter og krav nedefra og op i systemet
-         formidling af synspunkter fra beslutningstagerne til vælgerne (legitimering)
-         opstilling af mål for samfundsudviklingen og diskussion heraf
-         rekruttering og oplæring af nye politikere

Næste gang: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
(s. 37-39 og 46-48)

19.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 22-28 (- rollespil s. 25)

Gennemgang af de danske politiske partiers historie i 1900-tallet:
-         de 4 ”klassepartier” i beg. af århundredet
-         splittelsen i arbejderbevægelsen omkring 1. verdenskrig
-         SF`s dannelse i slutn. af 1950`erne
-         Splittelsen i SF i slutn. af 1960`erne
-         Nye partier i beg. af 1970`erne (Kr.F., CD, Frp.)
-         Splittelsen i Frp. i 1990`erne

Partiernes placering i forhold til hinanden:
- fig. 1.4 (s. 16)
- fig. 1.10 ( s. 27)

Udviklingen i reformsocialismen fra 1990`erne:
- Gennemgang af begreberne i fig. 1.8
- Hvad ligger der i udtrykket: ”Den tredje vej” / ”Die neue Mitte”?

Næste gang: s. 29-33

Plan for de næste timer:

Tirsdag 24.8.: Gennemgang af lektie s. 29-33 + færdiggørelse af gruppearbejde om
partipræsentationer

Torsdag 26.8: Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti + snak med amerikanske gæsteelever om
samfundsfag i USA og DK

Mandag 30.8. Ekstra samf. timer i 6 og 7 time i salen med Marianne Jelved (Der udleveres
kopimateriale som lektie)

Torsdag 2.9: Det radikale Venstre og Det konservative Folkeparti

Tirsdag 7.9: SF og Kristendemokraterne

Torsdag 9.9.: Enhedslisten og Venstre

Tirsdag 17.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 17-22

Hvad er de centrale træk i den oprindelige konservatisme?

Hvordan udvikler konservatismen sig igennem historien og hvorfor?
- socialkonservatisme
- liberalkonservatisme

Forklar de vigtigste træk ved de grønne ideologier ud fra fig. 1.6

Definer kort hvad socialisme er i forhold til liberalisme og konservatisme?

Sammenlign de forskellige socialistiske retninger:
-         kristen socialisme
-         marxisme
-                revolutionær socialisme
-                reformsocialisme

Forklar de vigtigste marxistiske begreber ud fra fig. 1.7
-         produktivkræfter
-         produktionsforhold
-         basis
-         overbygning
-         klassekamp
-         merværdi
-         falsk bevidsthed

Næste gang: s. 22-28 ( - rollespil)

Torsdag 12.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 13-17

Hvad er en politisk ideologi?
- ideologi – holdning – synspunkt

Hvilken historisk udvikling har der været i ideologierne?
- hvornår og hvorfor opstod de?
- hvad sker der med dem ved overgangen til servicesamfundet? hvorfor?

Gennemgang af højre-venstre aksen (fig. 1.4)

Gennemgang af hovedtræk ved liberalismen:
-         historisk baggrund: Hvornår og hvorfor opstod den?
-         økonomisk liberalisme
-         politisk liberalisme
-         liberalismens historiske udvikling mod socialliberalisme, hvorfor?

Diskussion om de traditionelle ideologier er ”døde” og om højre-venstre aksen stadig er anvendelig.

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 17-22

Tirsdag 10.8.04 :
Samfundet på tværs, s. 10-13

Hvordan kan man karakterisere et politisk parti i forhold til andre politiske bevægelser og organisationer?
- f.eks. i forhold til græsrodsbevægelser
- interesseorganisationer

Politiske partiers historiske udvikling
- fra landbrugssamfund over industrisamfund til seervicesamfund
- fra bevægelse til partidød ( se fig. 1.2)

Gennemgang af den typiske organisatoriske opbygning af et politisk parti
- fig. 1.1

Hvilke forklaringer er der på partiernes krise?
- inddrag avisartiklen ”Partiernes krise” (Inf. 17.2.04)

Næste gang: 13-17 (konservatisme)

Torsdag 5.8.04 :
Introduktion

Udlevering af Samfundet på tværs
Liv i velfærdsstaten

Udledning af relevante problemstillinger ud fra ”Partiernes krise” (Inf. 17.2.04)
-         internt partidemokrati, hvem styrer partierne?
-         hvilke problemer giver det faldende medlemstal
-         hvilken betydning har den stigende statsfinansiering haft?
-         hvilken betydning har kommunikationseksperterne?
-         hvad betyder det at ”politikudviklingen er blevet professionaliseret”
-         hvem skal have mest indflydelse: Partimedlemmerne eller vælgerne?

Hvilke andre problemstillinger kunne tages op i forbindelse med politik-temaet?

Studietekniske råd

Introquiz

Relevante politik-links:
http://www.folketinget.dk/
http://partiernespolitik.ft.dk/

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 10-13