Meddelelser til 3SA           KLIK HER FOR AT KOMME TILBAGE TIL FORSIDEN

Mandag 2.5.05 :
Økonomibogen, s. 113-126

Forklar hovedelementerne i den klassiske keynesianisme, herunder dens historiske baggrund.
-         aktiv penge og finanspolitik
-         ”fine-tuning”
-         hvad mente Keynes med ”in the long run we are all dead”?

Hvordan argumenterede monetaristerne imod den keynesianske politik?
I hvor høj grad lod keynesianerne sig påvirke af den monetaristiske kritik?

Forklar Philipskurven og hvordan teorien bag den er opstået

Sammenlign og forklar forløbet af de to Philipskurver for USA i hhv. 60’ erne og 70’ erne  (s. 120)

Forklar Milton Friedmans begreb ”den naturlige ledighed”

Forklar begrebet strukturel ledighed (strukturledighed)
-         hvordan opfattes det af monetarister (Friedman)?
-         hvordan opfattes det af nykeynesianere?

Forklar nyklassikkernes hovedsynspunkter:
-         kritikken af den aktive penge- og finanspolitik
-         teorien om de rationelle forventninger

Onsdag 20.4.05 :
Sociologi og modernitet, s. 56-64

Gennemgang af  forklaringerne på de forskellige risici:
-         de utilsigtede virkninger af industrialiseringen
-         den øgede refleksivitet (risikovurdering)
-         individualiseringen

Hvordan beskrev Daniel Bell det postindustrielle servicesamfund?
-         tag udgangspunkt i fig. 2.2

Forklar Jean-Francois Lyotards teori om de store fortællingers sammenbrud

Hvordan hænger medieudviklingen sammen med postmodernismen?

Forklar at lønarbejdet erstattes af forbrug og livsstil som integrationsmekanisme i det postmoderne samfund

Næste gang: Repetition af økonomi
                     Økonomibogen, s. 36-44, 63-69, 94-112, 190-213

Se under:
23.9.03
25.9.03
29.9.03
6.10.03
7.10.03
9.10.03
20.10.03
13.4.04
4.5.04
6.5.04
11.5.04
13.5.04

 

Mandag 18.4.05 :
Sociologi og modernitet, s. 49-57

Hvorfor spiller begrebet ”tillid”  så stor rolle i senmoderniteten iflg. Giddens?
-         forklar hvad han mener med ”ekspertsystemer”

Forklar Giddens’ karakteristik af senmoderniteten ud fra fig. 2.1

Hvordan karakteriseres Giddens i forhold til de øvrige sociologer, der har analyseret moderniten og senmoderniteten?

Hvordan kan Beck begrunde at risici er et centralt fænomen i det senmoderne samfund?

Hvilken rolle spiller videnskaben i risikosamfundet iflg. Beck?

Hvordan er Giddens’ opfattelse af risici sammenlignet med Becks?

Næste gang: s. 57-64

Fredag 15.4.05 :
Sociologi og modernitet, s. 40-49

Mht. Habermas`s grundlæggende begrebsapparat, se under: 4.4. og 6.4.

Forklar forskellen mellem instrumentel og kommunikativ handlen

Hvad er karakteristisk for den kommunikative handlen?
-         hvad er formålet med samtalen?
-         forklar begreberne i Habermas`s ”samtaleunivers”:
-                   den objektive verden, den sociale verden, den subjektive verden
-                   gyldighedsfordringerne: forståelighed, sandhed, rigtighed, oprigtighed
-                   diskursen
-                   den herredømmefri kommunikation – demokratisk medborgerskab

Hvorfor koloniserer systemverdenen livsverdenen?

Hvilke konsekvenser har koloniseringen?
-         subjekt-subjekt relationerne erstattes af subjekt-objekt relationer (tingsliggørelse)
-         sociale patologier:
-             meningstab i den kulturelle reproduktion
-             social anomi i den sociale integration
-             psykopatologier i socialisationen
-         forskydning af samfundets konfliktzoner fra fordelingskampen til kampen om postmaterielle værdier

Gennemgang af Giddens’ forklaringer på de hastige forandringer i senmoderniteten:
-         adskillelese af tid og rum
-         udlejring af sociale relationer til abstrakte systemer
-         øget refleksivitet

Næste gang: s. 49-57

 

Onsdag 13.4.05:
Sociologi og modernitet, s. 34-40

Hvad var baggrunden for Durkheims interesse for hvad der holder samfundet sammen?

Forklar Durkheims begreber mekanisk og organisk solidaritet

Hvordan forklarer Durkheim at der opstår social anomi?
Hvad foreslår han som modforanstaltning?
Diskuter hans teori om dette

Giv en uddybende forklaring af Webers teori om ”rationalitetens jernbur”

Hvordan karakteriserer Simmel storbylivet?
Hvilken betydning har det for de menneskelige relationer?

Næste gang: s. 40-49

 

Mandag 11.4.05 :
Artikel, Jyll.P. 31.12.04 + Sociologibogen, s. 30-34

Giv uddybende forklaringer på de 4 udfordringer, som Velfærdskommissionen opererer med:
-    befolkningssammensætningen
-         krav om mere fritid og bedre service
-         tendensen til større individualisme
-         globaliseringen

Diskuter hvilke foranstaltninger, der kan træffes i forbindelse med de 4 udfordringer

Karakteriser ”zapper-samfundet” og placer det i sammenhæng med den historiske udvikling fra det traditionelle over det moderne til det senmoderne samfund

Gennemgang og forklaring af de vigtigste marxistiske begreber

Diskuter marxismens anvendelighed i det senmoderne samfund

Næste gang: Sociologi, s. 35-40

 

Fredag 8.4.05:
Avisartikler, Weekendavisen 28.5.04 og Jyll.P. 26.6.04

Hvad er den væsentligste forklaring på de offentlige udgifters vækst som følge af den demografiske udvikling?

Hvorfor hjælper det ikke med stigende økonomisk vækst, stigende fødselstal eller stigende indvandring?

Forklar strategien ”regulering med levetid”
Hvad er begrundelsen for denne strategi?

Hvad er det velfærdskommissionen er blevet kritiseret for?

Hvordan forsvarer Torben M. Andersen Velfærdskommissionens analyse?

Hvordan argumenterer Birgitte Hansen imod, at skatteforhøjelser er en løsning på problemet?

Næste gang: Avisartikel. Jyll.P. 31.12.04
                     + Sociologi og modernitet, s. 30-34

               

Onsdag 6.4.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 177-184

Giv en uddybende forklaring af de problemer som Habermas’  koloniseringsproces skaber:
-         klientgørelsen
-         den skjulte magtudøvelse (Foucault)
-         ”Mor Danmark syndromet”

Hvordan har de dominerende politiske opfattelser af velfærdsstaten udviklet sig fra 1950`erne til i dag?

Vurder den folkelige opbakning til AFR-regeringens strategi omkring velfærdssamfundet

Diskuter de afsluttende vurderinger af regeringens strategi:
-         den politiske (Lykketoft)
-         ekspertudtalelsen (Jørgen Søndergaard)

Næste gang: Avisartikler, Weekendavisen 28.5.04 og Jyll.P. 26.6.04

 

Mandag 4.4.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 164-172 (172-177)

På hvilke måder berører de nævnte EU-debatområder spørgsmålet om velfærdssamfundets fremtid:
-         debatten om økonomiske fordele og ulemper
-         debatten om selvstændigheds- og suverænitetsafgørelse
-         demokratidebatten

Hvad er hovedargumenterne i den generelle debat om selvstændighed og tab og suverænitet?

Hvad er hovedargumenterne i debatten om fuldt dansk medlemskab af ØMU`en?

Vurder / diskuter sandsynligheden af de nævnte 3 scenarier for velfærdsstaterne

I hvor høj grad er sort arbejde en trussel mod velfærdssamfundet?

Beskriv de negative aspekter ved velfærdssamfundet, der ligger i begrebet ”forsørgerkulturen”

Forklar Jürgen Habermas’ begreber:
-         materiel reproduktion
-         symbolsk reproduktion
-                et fornuftspræget kulturelt tolkningssystem
-                tryghedsskabende sociale fællesskaber
-                identitetsdannelse

Hvad er karakteristisk for systemverdenen?

 Hvad er karakteristisk for livsverdenen?

 Hvad mener Habermas med at systemverdenen koloniserer livsverdenen?
-         uddyb forklaringen med det der sker i velfærdssamfundet

Næste gang: 177-184

 

Fredag 1.4.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 156-164

Hvad er det generelle resultat af Sørens Juuls undersøgelse af danskerne s holdning til velfærdsstaten?
-         gennemgang af tabellerne 4.6 og 4.7

Giv en uddybende forklaring på de forskellige former for solidaritet:
-         affektiv
-         konventionel
-         refleksiv

Hvilken af de tre former er den stærkeste?

Vurder i hvor stor udstrækning hver af de 3 former for solidaritet ligger bag danskernes holdning til velfærdsstaten
-         giv eksempler

Giv uddybende forklaringer på globaliseringens negative effekter på velfærdssamfundet:
-         store multinationale virksomheders pressionsmuligheder
-         ”brain-drain”- problematikken
-         ”transfer – pricing”

Vurder sammenfattende – ved inddragelse af positive effekter af globaliseringen – i hvor høj grad den danske velfærdsstat er truet af globaliseringen.

Næste gang: 164-172

Onsdag 30.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 151-156

Gennemgang af tabel 4.3

Uddybende gennemgang af forklaringerne på de store stigninger i udgifterne til sundhedsvæsenet:
-         nye behandlingsformer
-         voksende medicinudgifter
-         stigende levealder
-         livsstilssygdommene

Diskuter hvilke prioriteringer, der kan foretages inden for sundhedssektoren

Diskuter mulighederne af at differentiere folkepensionen og diverse ydelser til de ældre

Gennemgang af tabel 4.4 og 4.5

Hvad går bestikkelsesteorien ud på?
Diskuter bestikkelsesteorien

 

 

Onsdag 16.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 144-151

Sammenlign de oprindelige hensigter med efterlønsordningen med de aktuelle begrundelser for at gå på efterløn

Diskuter efterlønsordningen med udgangspunkt i citaterne s. 147:
-         hvorfor er det vanskeligt at lave om på ordningen?

Gennemgang af hovedreglerne for modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse

Hvad er hovedsynspunkterne i debatten om dagpengesystemet?

Gennemgå de forskellige grupper uden for arbejdsmarkedet (tab. 4.2) og vurder mulighederne for at reducere størrelsen af disse grupper

Næste gang: 151-156

 

Mandag 14.3.05 :
Velfærdsstatens mange liv, s. 135-140 (-144)

Vurder hvilke politiske holdninger, der ligger bag citaterne s. 135-136

Gennemgang af oversigten over ”klemmerne” på velfærdsstaten:
-         overvej hvilke dybere årsager, der ligger bag klemmerne
-         overvej muligheder for at komme ud af klemmerne

Uddyb de nævnte forklaringer på forventningsklemmen:
-         individualismen
-         uautoritære holdninger
-         større viden og flere ressourcer

Hvad menes med udtrykket ”forhandlingsmoral”?

Vurder baggrunden for adfærden hos de canadiske forældre i eksemplet s. 140.
Diskuter om noget tilsvarende ville finde sted i Danmark.

Læs i timen s. 140-144:

Beskriv financieringsklemmen gennem figurerne 4.5 og 4.6

Hvorfor er det en hårdere belastning for de offentlige kasser end for den enkelte borger, når pågældende vælger at gå på efterløn?
-         fig. 4.7

Vurder mulighederne for at komme ud af finansieringsklemmen med udgangspunkt i fig. 4.8 og 4.9

 

Fredag 4.3.05:
Powerpointpræsentationer af grupperapporter om sundhedssystemer

Næste gang: 
Velfærdsstatens mange liv, s. 130-140

 

Onsdag 2.3.05, 5.-8. time:
En sammenlignende analyse af velfærds- og sundhedssystemer i England, Frankrig, Tyskland og Danmark

Materiale:
Grupperapporter fra Health Matters projekt I: ”Break a Leg” –
                                                                           En beskrivelse af det danske sundhedssystem
-         Susanne, Mikkel og Claus: Den primære sundhedstjeneste
-         Magda, Kit, Nynne og Marie: ”Break a leg” – hospitalet
-         Johannes, Irma, Niels og Nishan: ”Break your leg” – genoptræning
-         Klaus, Marianne og Troels: Medicinalindustri, apoteker og medicintilskudsordninger
Jacobsen og Jacobsen: Velfærdsstatens mange liv (Columbus 2004), s.130-134, 151-153
Kjellberg og Herbild: Deskriptiv analyse af udvalgte nordeuropæiske sundhedssystemer
     (Amtsrådsforeningen 2002) (Resumé + kapitler om England, Frankrig og Tyskland)

Arbejdsproces:
Fælles gennemgang af Velfærdsstatens mange liv
3 grupperapporter om England, Frankrig og Tyskland, incl. powerpoint-præsentation  af hver af rapporterne på engelsk.
Omfang: Grupperapporter 3 sider
               PP-præsentationer 5 dias
Grupperapporterne laves på flexdagen 2. marts 5.-8. time
PP-præsentationerne laves fredag 4. marts 1.-2. time

Opgaveformulering:
1) Giv med udgangspunkt i materialet en kort beskrivelse af xxx-lands sundhedssystem
2) Sammenlign med det danske sundhedssystem og perspektiver til de generelle europæiske 
    velfærdsstatsmodeller
3) Vurder kort den fremtidige udvikling

Grupper:
Tyskland: Johannes, Mikkel, Magda, Troels
England: Claus, Kit, Klaus, Irma
Frankrig: Nynne, Marie, Niels, Marianne, Nishan

 

Mandag 28.2.05:
Liv i velfærdsstaten, s. 123-129

Hvad er den principielle forskel mellem individualistisk velfærd og kollektiv velfærd?

Hvad er forskellen mellem en funktionalistisk og en konfliktteoretisk begrundelse for velfærdssystemer?

Gennemgang af velfærdsstatens historie:
-         ca. 1890 – 1. verdenskrig: De første sociale sikringsordninger
-                                                    Det universalistiske princip
-         Mellemkrigsperioden: Socialreformen 1933
-                                             Retsprincippet af løser skønsprincippet
-                                             Forsikringsprincip og omsorgsprincip
-         Højkonjunkturens periode: ca. 1958 – slutningen af  1970’ erne
-                                             Kraftig vækst i den offentlige sektor
-                                             Overførselsydelser og serviceydelser
-         Fra slutningen af 1970’ erne: Velfærdsstaten under pres
-                                              statsgældsproblemer
-                                              skattetryksproblemer
-                                              ”ældrebyrde”

Næste gang: 4 timer, arbejde med Health Matters II

 

Fredag 25.2.05 :
Ulden ulandspolitik, (Pol. 6.12.04)

Hvad er hovedsynspunktet i kronikken?

Hvordan argumenteres for synspunktet?

Diskuter:
1) U-landsbistandens størrelse (prioritering i forhold til andre poster på finansloven)
2) U-landsbistandens organisering (multilateral – bilateral – betingelser for bistand – 
                                                          programsamarbejdslande)
3) Hvilke globale udviklingsproblemer skal prioriteres højst?

Dansk-tysk diskussion om sundhedspolitik 

Næste gang: Velfærdsstatens mange liv, s. 123-129

 

Onsdag 23.2.05:
Globalisering ved kritisk skillevej (Inf. 3.3.04)
De rige lande må skride til handling (Jyll.P. 3.6.04)
Ulandshjælp til problemstater (Jyll.P. 28.5.04)

Hvilke trusler er der mod den globale udvikling ifølge de tre artikler?

Hvad skal / kan der gøres for at imødegå disse trusler ifølge artiklerne?

Diskuter artiklernes beskrivelser, årsagsforklaringer og forslag til foranstaltninger!

Næste gang: Ulden U-landspolitik (Pol. 6.12.04)

 

Mandag 21.2.05:
U-landene i det nye internationale system, s. 37-42

Hvad er en imperialismeteori?
Hvordan er en imperialismeteoris karakteristiske opfattelse af verden?

Forklar Samir Amins center-periferi teori.

Forklar de latinamerikanske afhængighedsteorier.
Sammenlign dem med Samir Amins teori.

Hvordan adskiller Bill Warrens teori sig fra de traditionelle imperialismeteorier?

Gennemgå og uddyb forklaringerne på globaliseringsprocessen, der startede i 1970’erne:
-         udflytning af dele af produktionen til u-landene, p.g.a.
-               billig arbejdskraft
-               yderligere specialisering af produktionen p.g.a. teknologiens udvikling
-               billigere kommunikation og transport

Næste gang: Avisartikler om globalisering og  u-lande

 

Fredag 11.2.05 :
U-landene i  det internationale system, s. 29-37

Gennemgang af hovedelementerne i den internationale politiske økonomis opfattelse af det internationale system (fig. 2.3)
-         hvilke strukturer?
-         hvilke dynamiske kilder?
-         hvilke valgmuligheder?

Hvorfor kaldes denne opfattelse liberal?

Hvordan adskiller den sig fra den realistiske, herunder de modificerede realistiske opfattelser af international politik?
-         prøv at tegne en model af denne opfattelse!

Gennemgang af den marxistiske opfattelse af international politik:
-         opfattelsen af forholdet mellem kapitalistiske lande (fig. 2.4)
-         opfattelsen af det internationale system (fig. 2.5)

Sammenfattende sammenligning mellem de tre hovedopfattelser af international politik
-         den modificeret realistiske (den konservative)
-         den liberale politiske økonomi
-         den marxistiske

Næste gang: s. 37-42

Mandag 7.2.05 :
U-landene i det internationale system, s. 22-28

Repetition af analyseniveauerne i international politik:
-         systemniveau
-         statsniveau
-         individniveau

Forklar udviklingen i den realistiske teori:
-         fra rent anarki til modent anarki
-         fra ”Black-box” opfattelse til opfattelse af sammenhæng mellem indre og ydre forhold

Hvad er den konkrete baggrund for interdependens-analyser i international politik?

Forklar begrebet ”kompleks interdependens”

Hvilken sammenhæng er der mellem interdependens og t institutionalisering

Forklar forskellen mellem symmetrisk og assymetrisk interdependens

Næste gang: s. 29-37

 

Onsdag 2.2.05 :
Det ny Europa, s. 241-248

Hvorfor var søjlemodellen et godt udtryk for dansk udenrigspolitik under den kolde krig?

Hvorfor er modellen ikke længere anvendelig til beskrivelse af udenrigspolitikken?

Forklar elementerne i den aktive internationalisme:
-    støtte til FN´s krisestyringsindsats
-         høj NATO-profil
-         engagement i nye dagsordenpunkter
-         høj prioritering af u-landsstøtten
-         militarisering
-         internationalisering
-         høj prioritering af blød sikkerhedspolitik

Hvilke 4 karakteristika nævner Anders Fogh Rasmussen som kendetegn for en småstats udenrigspolitik?
Diskuter om Danmarks deltagelse i Irakkrigen lever op til disse karakteristika.

Hvilke forhold er ifølge Branner afgørende for om den aktive internationalisme vil fortsætte?
Diskuter hans synspunkt.

Næste gang: U-landene i det nye internationale system, s. 22-28

 

Mandag 31.1.05 :
Det ny Europa, s. 235-240

Hvilken sammenhæng er der mellem dansk u-landspolitik og de generelle udenrigspolitiske målsætninger?
-         sikkerhedspolitisk
-         udenrigsøkonomisk
-         idépolitisk

Gennemgang af hovedprincipperne for dansk u-landspolitik:
-         relativt højt niveau
-         relativ meget multilateral i forhold til bilateral
-         fattigdomsorientering
-         tæt samarbejde med u-landene
-         prioritering af køn, miljø og demokrati

Hvilke interessemodsætninger er der i forbindelse med udformningen af dansk u-landspolitik, herunder:
Hvilke politiske hovedsynspunkter er der i diskussionen?

Gennemgang af de forskellige aspekter af den aktive sikkerhedspolitik:
-         deltagelse i diverse konflikter (Kuwait, ex-Jugoslavien, Afghanistan, Irak)
-               Hvilke forskelle er der i det danske engagement i disse konflikter?
-         oprettelse af DIB
-         initiativtager til SHIRBRIG

Hvad er  MIFRESTA?

Læsning og gennemgang af s. 241-243

Næste gang: 243-248

 

Fredag 28.1.05 :
Det ny Europa, s. 221-229

Hvilken betydning har de danske EU-forbehold haft:
-         for debatten om EU i Danmark?
-         for Danmarks indflydelse i EU?

Diskuter EU-forbeholdene:
-         Hvad taler for, og hvad taler imod en bevarelse af forbeholdene?

Repetition af EU-beslutningsprocessen ud fra fig. 4.8

Hvilke argumenter er der for at have en formelt stærk parlamentarisk kontrol i forbindelse med EU-politikken?

Gennemgang af de forskellige faktorer, der gør den parlamentariske kontrol vanskelig at gennemføre i praksis:
-         nødvendigt med et vist spillerum til ministrene
-         mange sager er reelt afgjort før Europaudvalget er inddraget
-         mange sager er meget tekniske og indviklede
-         der er ikke tid til en grundig behandling
-         der er kommet flere flertalsafgørelser

Hvad kan gøres for at gøre den parlamentariske kontrol mere effektiv?

Læsning og gennemgang af s. 230-235 i timen:
Det ny Europa, s. 230-235

Hvad menes med at DK i dag rent sikkerhedsmæssigt står i en helt unik situation?

Hvilke initiativer har DK taget i denne situation?

Gennemgang af ”lav-profil”-elementerne i dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig:
-         ingen fremmede tropper på dansk grund i fredstid
-         ingen permanent flystationering i fredstid (”basereservationen”)
-         ingen a-våben på dansk grund
-         relativt lave forsvarsudgifter
-         ikke-provokationspolitik (ex. ”fodnotepolitikken”)

Hvad vil det sige, at lavprofil-politikken er blev afløst af højprofilpolitik?

Hvilke generelle forklaringer er der på det?

Næste gang: 235-240

 

Onsdag 26.1.05 :
Det ny Europa, s. 215-221

Forklar forskellen mellem markedspolitik og europapolitik

Gennemgang af forklaringerne på det tøvende danske EU-engagement før ca. 1990?

Hvilke forklaringer kan gives på den generelt mere positive holdning til EU omkring 1990?

Forklar de bevægelser, der er sket i partiernes holdninger til EU
-         se fig. 4.6.

En god indgang til oplysninger om Danmarks forhold til EU er:
http://www.eu-oplysningen.dk/

Næste gang: 221-229

 

Mandag 24.1.05 :
Det ny Europa, s. 200-206

Hvorfor er det relevant ar studere dansk udenrigspolitik ud fra en småstatssynsvinkel?

Gennemgang af de generelle determinanter for udenrigspolitik:
-         størrelse
-         geografi
-         forhold i det internationale system
-         konkrete relationer til andre lande
-         opfattelser hos beslutningstagere
-         indre forhold

Hvilke problemer er der i forbindelse med definitionen af en småstat?
-         problemer med ressourcekriteriet
-            hvilke ressourcer?
-         problemer med adfærdskriteriet
-            hvilken adfærd?

suppl.: Traditionel oversigtsskema over dansk udenrigspolitik:
-         Sikring af fysisk overlevelse (Sikkerhedspolitik, især gennem forsvaret og NATO)
-         Sikring af velfærd (udenrigshandel, medlemskabet af EU)
-         Fremme af generelle værdier (menneskerettigheder, demokrati, solidaritet, især gennem FN)

Udenrigsministeriets hjemmeside:
http://www.um.dk/da

Det ny Europa, s. 206-214
(gennemgået i timen)

Hvad forstår man ved traditioner som determinanter i udenrigspolitik?
-         eks. USA: isolationalisme og internationalisme
-                  DK: determinisme og internationalisme

Forklar de to ben i den danske småstatstradition ud fra fig. 4.4

Oversigt over argumenterne for større magt til småstaterne:
-         ikke fysiske ressourcer har fået større vægt end de fysiske
-         den øgede interdependens har øget stormagternes sårbarhed

Oversigt over argumenterne for mindre magt til småstaterne:
-         europæiske stormagters særlige fordele af øget ”råderum” med EU-integrationen
-         stormagterne kompenserer for sårbarhed med anvendelse af militære midler (USA)
-         unipolaritet betyder større afhængighed af en enkelt stormagt

Forklar adaptionsmodellen (fig. 4.4.)

Næste gang: s. 215-221

 

Fredag 21.1.05 :
Det ny Europa, s. 191-198

Forklar forskellen mellem det kollektive sikkerhedsprincip og det kollektive forsvarsprincip.

Gennemgang af de forskellige begrundelser for fortsat opretholdelse af NATO:
-         manglende tillid til holdbarheden af den kollektive sikkerhed
-         forestillinger om fremtidige trusler (fra Rusland og fra ”syd”)
-         ønske om fortsat at binde USA til Europa
-         sikring mod ”renationalisering” af forsvarsstyrkerne
-         omdefinering af NATO’s rolle
-              særlig aftale med Rusland om deltagelse i NATO-møder
-              Partnerskab for fred
-              forebyggelse og krisestyring vigtigste strategiske koncept
-              NATO-styrker til rådighed for FN og OSCE
-              oprettelse af en særlig udrykningsstyrke

Hvilken sikkerhedspolitisk rolle spiller EU
-         middel mod indbyrdes konflikter (spec. Tyskland-Frankrig)
-         disciplinering og stabilisering i potentielle medlemslande
-         opstilling af interventionsstyrke på 60.000 mand

Nettips:

Natos officielle hjemmeside 
http://www.nato.int/

En god søgemaskine til internationale forhold, udarbejdet af Atlantsammenslutningen.
(Brug søgemaskinen til at finde ud af, hvad det er!)
http://www.atlant.dk/sogemaskine.html

Næste gang: 200-206

 

Onsdag 19.1.05 :
Det ny Europa, s. 185-191

Hvilken generel ændring er der sket i FN`s rolle i international politik efter den kolde krigs afslutning?

Gennemgang af de vigtigste FN-organers sammensætning og kompetence
-         fig. 3.12

Hvilke muligheder har FN for at spille en rolle i sikkerhedspolitik i bred forstand?
-         eksempler: konferencerne

Hvilke muligheder har FN for at spille en rolle i sikkerhedspolitik i snæver forstand?
-         eksempel: aktiviteterne i det tidligere Jugoslavien

Hvad er OSCE?
Hvordan vurderes dens betydning?

Næste gang: 191-198

 

Mandag 17.1.05 :
Det ny Europa, s. 178-184

Gør rede for, hvordan energiforsyning udgør en del af sikkerhedspolitikken, og hvordan dette har ændret sig gennem de sidste 30-40 år
-         inddrag fig. 3.8

Hvordan kan de transnationale selskaber være en trussel mod sikkerheden?
-         På hvilke måder er de forskellige niveauer af sikkerheden berørt:
-                 Det personlige niveau
-                 Det statslige niveau
-                 Det internationale niveau

Hvordan kan både fattigdom og rigdom føre til trusler mod miljøet?

I hvor høj grad har sociale og etniske spændinger i Europa efter den kolde krig været med til at true sikkerheden generelt i Europa og specielt for Danmark?

Forklar hvordan EU-integrationen både kan øge og mindske de samfundsmæssige sikkerhedstrusler
-         anvend fig 3.10 og fig. s. 156

Hvad er Poul E. Andersen og Thomas H. Eriksen uenige om?
-         Hvad mener Thomas H. Eriksen med at Huntingtons teori er uhyggelig, fordi den kan virke som en selvopfyldende profeti?

 Næste gang: 185-191

 

Fredag 14.1.05 :
Det ny Europa, s. 172-177

Hvad taler for, og hvad taler imod at der vil udvikle sig en ny kold krig med konflikter mellem øst nog vest?

Hvordan kan den interne udvikling i Rusland karakteriseres?
-         økonomisk
-         socialt
-         politisk

Hvordan defineres et sikkerhedskompleks?

Gennemgå og forklar de forskellige tilstande et sikkerhedskompleks kan befinde sig i:
-         ”det normale”
-         det overlejrede
-         det integrerede
-         det ikke-eksisterende

Vurder hvad begrebet ”sikkerhedsprojekt” kan bruges til.
I hvor høj grad hænger det sammen med regime-begrebet?

Næste gang: 178-184

Onsdag 12.1.05 :
Det ny Europa, s. 167-172

Gennemgang af hovedpunkterne i regimeteorien:
-         Hvad forstås ved et ” regime”?
-         Placer regimeteorien i forhold til realismen og idealismen
-         Forklar de forskellige trin på sikkerhedsstigen:
-             Hvordan adskiller trinene sig fra hinanden?
-             Giv eksempler fra international politik på de enkelte trin

Hvad er karakteristisk for småstaters sikkerhedsstrategier

Sammenlign den generelle sikkerhedspolitiske situation i verden som den så ud under den kolde krig med situationen i dag:
     Vurder betydningen af :  Østblokkens opløsning
                                          Balkankrigene
                                          Kampen mod terrorisme
                                          Flygtningespørgsmålet
                                          Miljøproblemerne

Næste gang: 172-177

 

Fredag 7.1.05 :
Det ny Europa, s. 162-167

Gennemgang af Galtungs volds- og fredsbegreber ud fra fig. 3.5

Hvilken sikkerhedsstrategi ligger bag Galtungs teori?

Hvilke ændringer skete i dansk sikkerhedspolitik efter 2. verdenskrig? Hvorfor?

Giv en uddybende forklaringer af forsvarsstrategierne efter 2. verdenskrig:
-         massiv gengældelse
-         flexible response

Hvilken generel sikkerhedsstrategi ligger bag disse forsvarsstrategier?

Hvilken diskussion har der været om flexible-response strategien?

Gennemgang af aktuelle avisartikler

Næste gang: Det ny Europa, s. 167-172

Onsdag 5.1.05 :
Det ny Europa, s. 154-161

Indkredsning af sikkerhedsbegrebet:
-         snæver og bred definition af sikkerhed
-         hård og blød sikkerhedspolitik
-         de 5 dimensioner:
-             militær
-             politisk
-             økonomisk
-             samfundsmæssig
-             miljømæssig
-         de 3 niveauer:
-             individuel sikkerhed
-             statslig sikkerhed
-             international sikkerhed

Hvilken sammenhæng er der mellem de forskellige sikkerhedsdimensioner?

Hvilken sammenhæng er der mellem de forskellige niveauer for sikkerhed?

Hvad er et sikkerhedsdilemma?
-         forklar det ud fra fig. 3.4

Næste gang: s. 162-167

 

Mandag 3.1.05:
Gennemgang af bilagsmaterialet til hjemmeopgaven om EU
Status over gennemgået stof og pensumkrav
Spåmand (m/k) for 2005

Næste gang: Det ny Europa, s. 154-161

Mandag 13.12.04
Jule-parathedsvidens-quiz i alt gennemgået stof om EU

Fredag 10.12.04
Det ny Europa, s. 152-153
National og europæisk identitet (Jyll.P. 3.3.04)

Giv en uddybende forklaring af den marxistiske kritik af  den europæiske integration:
-         behovet for integration på grund af kapitalens internationalisering
-         integrationen derfor primært i kapitalens interesse
-         integrationen vil føre til større internationale spændinger

Hvad forstår man ved harmoniopfattelser og konfliktopfattelser i forbindelse med den europæiske integration?

Hvilken betydning havde den borgerlige politiske offentlighed i forbindelse med nationalstaternes dannelse i begyndelsen af 1800-tallet?

Hvilke tegn er der på at der mangler en europæisk politisk offentlighed?

I hvor høj grad er det muligt at skabe en europæisk politisk offentlighed iflg. Lebech?

Placer Lebechs Europaanalyse i forhold til den marxistiske.

Næste gang:
Den store EU-parathedsviden-julequiz

 

Onsdag 8.12.04 :
Det ny Europa, s. 148-152

Hvad menes med at neofunktionalismen er empirisk og ikke deduktiv / normativ?

Forklar Neofunktionalismen ud fra fig. 2.31
-         hvor ligger spill-over kræfterne?
-         hvor er det funktionalistiske i teorien?
-         hvor er det føderalistiske i teorien?

Gennemgang af svaghederne i neofunktionalismen:
-         forklarer ikke tilbageslag i integrationsprocessen
-         tager ikke højde for den generelle udvikling i det internationale system
-         tager ikke højde for nationalistisk og demokratisk funderet skepsis i befolkningen
-         skelner ikke mellem forskellige former for integration:
-            - positiv / negativ
-            - high og low politics

Forklar de væsentligste træk ved transaktionsanalysen:
-         hvordan adskiller den sig fra de andre teorier?

Forklar de væsentligste træk ved traditionalismen:
-         hvordan adskiller den sig fra de øvrige teorier?
-         forklar forskellen mellem en føderation og en konføderation

Næste gang:
Det ny Europa, s. 152-153
National og europæisk identitet (Jyll.P. 3.3.04)

 

Mandag 6.12.04 :
Det ny Europa, s. 145-148
Ritt Bjerregård: EU er et nationalt samarbejde. (Pol. 27.1.2004)

Forklar de vigtigste forskelle mellem føderalister og funktionalister
-         brug fig. 2.28 og 2.29

Hvad mener Ritt Bjerregård med at EU er mere indenrigspolitik end udenrigspolitik?

Hvordan bruger hun eksemplet med kemikalielovgivningen i sin argumentation?

Hvad mener hun om det danske  Europaudvalg og dets rolle?

Vurder om hun er føderalist eller funktionalist.

Næste gang: Det ny Europa, s. 148-152

 

Fredag 3.12.04 :
Det ny Europa, s. 119-128

Hvad skal man kræve af et politisk system for at det kan kalde sig demokratisk?

Gennemgang af de demokratiske underskudsproblemer i forbindelse med den lovgivende magt:
-         forbindelsen mellem vælgerne og den lovgivende magt?
-         uklarhed om hvor den lovgivende magt ligger (parlament contra ministerråd)

Gennemgang af demokratiske underskudsproblemer i forbindelse med den udøvende magt:
-         forbindelsen mellem vælgerne og magtudøverne
-         den lovgivende magts indflydelse på den udøvende magt (parlament kontra kommission)

Gennemgang af underskudsproblemer i forbindelse med den politiske offentlighed:
-         institutionernes lukkethed
-         teknokraters og embedsmænds indflydelse
-         lav valgdeltagelse
-         mangel på fælles europæisk politisk offentlighed

Gennemgang af løsningsstrategierne:
-         den føderale
-               den rene føderale (ministeråd erstattes af senat)
-               den tilnærmede føderale (mere magt til parlamentet + styrkelse af europæisk 
                              offentlighed)
-         den mellemstatslige
-                øget magt til nationale parlamenter
-                større åbenhed
-                fælleseuropæiske folkeafastemninger

Næste gang: 145-148 + Ritt Bjerregård: EU er et nationalt samarbejde

Onsdag 1.12.04 :
Det ny Europa, s. 112-119

Forklaring af den formelle lovgivningsproces ud fra fig. 2.21

Gennemgang af de forskellige metoder de enkelte medlemsstater har til uformelt at få indflydelse i lovgivningsprocessen:
-         oversigten s. 116, hvad er formelt og hvad er uformelt i denne?
-         vurder årsagerne til udviklingen af de uformelle indflydelsesmuligheder

Hvilke muligheder har den private kapital for at få indflydelse på EU’s lovgivning, formelt og uformelt?
-         ØSU’s indflydelse
-         lobbyistkontorerne
-         ”euro-grupper”
-         ERT

Hvad er hovedsynspunkter og argumentation i den politiske debat om den private kapitals indflydelse i EU?

Næste gang: s. 119-128

Mandag 29.11.04 :
Det ny Europa, s. 106-112

Gennemgang af de tre hovedorganers roller i EU:
-         hvordan er de hver for sig bygget op?
-         hvilke overordnede hensyn skal de varetage?
-         hvordan er de placeret i beslutningsproceduren? (fig. 2.20)
-         hvilke magtbeføjelser har de i forhold til hinanden?

Hvilken udvikling har der været i Europaparlamentets rolle?
Vurder årsagerne til denne udvikling

Hvad er Det Europæiske Råd?
Hvilken udvikling har der været i dettes rolle?

Hvad er EF-domstolen?
Hvilken udvikling har der været i dennes rolle?

Næste gang: s. 112-119

 

Fredag 26.11.04
Diskussionen i SF for og imod forfatningstraktaten (kopi)

Gennemgang og diskussion af forskellige punkter:
-         liberaliseringer
-         øget forpligtelse på progressive værdier
-         lønmodtagerrettigheder og arbejdsmarkedspolitik
-         centralisering eller øget demokrati
-         udenrigs- og sikkerhedspolitik
-         retspolitikken
-         det nye nationale kompromis

Næste gang: Det nye Europa, s. 106-112


Onsdag 24.11.04 :
Det ny Europa, s. 97-105

Hvad menes med at FUSP har en symbolsk og en reel side?

Gennemgang af modellen for, hvordan FUSP ’en reelt fungerer
-         udgangspunkt i fig 2.16
-         begreberne: strategi, holdning, aktion
-         hvordan fungerer de forskellige instanser i forhold til hinanden?

Gennemgang af FUSP ’ens historiske udvikling:
-         den europæiske fællesakt (se tab. 2.3)
-         Maastricht-traktaten
-         „Petersberg-opgaverne“ (1992)
-         Amsterdam-traktaten
-         Helsingfors-topmødet 1999

Hvad er forskellen mellem en forfatning og en traktat?
-         udgangspunkt i fig. 2.17
-         Hvorfor kaldes den nu en ”forfatningstraktat”?

Gennemgang af debatpunkterne i forbindelse med den nye forfatningstraktat:
-         forholdet mellem EU og medlemsstaterne
-         charteret om grundlæggende rettigheder
-         forenklingen af traktaterne
-         de nationale parlamenters rolle

Næste gang: Argumentationen for og imod forfatningstraktaten (kopi)

Mandag 22.11.04 .
Det ny Europa, s. 90-96

Gennemgang af den samlede oversigt over EU, som den kan udtrykkes i  søjlemodellen:
-         hvad er den principielle forskel mellem de tre søjler?

 
Gennemgang af de tre nævnte forklaringer på ØMU ’en
-         spill-over effekten (integrationslogikken)
-         enhedsmålsætningen
-         indbindingstanken

Hvad skulle der ske i de tre faser frem mod ØMU ’ens endelige realisering?

Forklaring af forskellige vigtige begreber omkring ØMU ’en:
-         konvergenskrav
-         vækst- og stabilitetspagt
-         ECB
-         Euro-12

Diskuter fordele og ulemper ved eventuel fuld  dansk deltagelse i eurosamarbejdet

Næste gang: 97-105

 

 

Fredag 19.11.04 :
Det ny Europa, s. 83-90

Forklar begreberne negativ og positiv integration

Hvornår, hvorfor og med hvilke midler blev ”det indre marked” gennemført?

Gennemgang og forklaring af de forskellige undtagelser fra princippet om et fuldstændig frit marked
-         skatte- og afgiftspolitikken
-         uddannelsespolitikken
-         det retslige område

Hvad er ”spill-over” i integrationsprocessen?
Forklar med eksempler de to former for spill-over:
-         den automatiske
-         den politiske

Forklar de forskellige politiske grundholdninger i integrationsdebatten:
-         den liberalistiske
-         den traditionelle socialistiske
-         den nye socialistiske

Næste gang: 90-96

 

Onsdag 17.11.04 :
Det ny Europa, s. 77-83

Forklar integrationsbegrebet ud fra fig. 2.5

Forklar integrationens dimensioner ud fra fig. 2.6

Forklar elementerne i den dybdemæssige integration:
-         Kommissionen og dens beføjelser
-         Overstatslige beslutninger: Forordninger
-         Muligheden af flertalsbeslutninger og udviklingen heri

Hvilke argumenter har der været i diskussionen om enstemmighed contra flertalsbeslutninger?
-         tag evt. udgangspunkt i Lykke Friis’ sammenligninger med en fodboldkamp

Næste gang: 83-90

 

Mandag 15.11.04 :
Det ny Europa, s. 68-76

Gennemgang af oversigten over de principielle holdninger i DK til EU-medlemsskabet:
-         fig. 2.1 

Gennemgang af de vigtigste argumenter i EU-debatten. Udfyld flg. skema:

 

TEMA

ARGUMENTER FOR EU

ARGUMENTER IMOD EU

Historie

 

 

Nation

 

 

Ideologi

 

 

Demokrati

 

 

 Hvorfor har den ideologiske diskussion ændret sig fra EF`s start til i dag?

 Næste gang: s. 77-83

 

Fredag 12.11.04 :
Det ny Europa, s. 61-66
Hans-Henrik Holm: Verden er gået i tre stykker

Hvad er karakteristisk for en realistisk analyse af den internationale situation efter den kolde krig?
-         hvorfor mener realister, at jo flere atomvåben, der er , desto sikrere er verden

Hvad er karakteristisk for en idealistisk analyse af den internationale situation efter den kolde krig?

Hvad er globalisering?
-         gennemgang af fig. 1.23
-         hvilken opfattelse har realister og idealister af globaliseringen?

Hvad er karakteristisk for de tre verdener, som Hans-Henrik Holm beskriver?
-         den postmoderne
-         den moderne
-         den præmoderne

Vurder i hvor høj grad hver af de to opfattelser af international politik – den realistiske og den idealistiske – passer med beskrivelserne af hver af de tre verdener.

Vurder hvilken af de to retninger, der passer bedst til en beskrivelse af den samlede verdenssituation, sådan som H.-H. Holm foretager den i slutningen af artiklen.

Næste gang: s. 68-76

 

Onsdag 10.11.04
Det ny Europa, s. 56-61

Gennemgang af centrale træk ved realismen og idealismen:
-         herunder forklaring af begreber som: anarki, interdependens, regimer, nationale interesser, billard-model

Giv eksempler på realistiske og idealistiske tolkninger i den aktuelle internationale politik

Næste gang: 61-66 + Hans Henrik Holm: Verden er gået i tre stykker.

Mandag 4.10.04 :
Kopier om DR:
-         Må journalister tage parti?
-         Uklare programaftaler
-         Djævlen i dokumentaren

Gennemgang af hovedargumenterne i diskussionen om journalister må være medlemmer af et politisk parti

Hvilke regler har DR om muligheden for at interesserede kan få indflydelse på programmers indhold?
-         vurder hvad baggrunden kan være for disse regler

Beskriv den balancegang, som journalister der laver dokumentarprogrammer, må praktisere:
-         hensyn til balance, saglighed, upartiskhed
-         hensyn til konkurrencevilkårene inden for medieområdet
-         hensyn til ytringsfriheden

Næste gang:
Arbejde med projektopgaver

 

Fredag 1.10.04 :
Internetsider om Nationalbanken

Gennemgang af de pengepolitiske mål og midler:
-         hvad er målet med pengepolitikken?
-         hvilke pengepolitiske midler har Nationalbanken?

Gennemgang af de valutapolitiske mål og midler:
-         hvad er målet med valutapolitikken?
-         hvilke valutapolitiske midler har Nationalbanken?

Repetition af økonomisk grundstof: (se økonomibogen)
-         kredsløbet
-         den offentlige sektor
-         betalingsbalancen
-         økonomisk-politiske mål og midler

Næste gang: Kopier om DR

 

Onsdag 29.9.04
Regler for spindoktorer og embedsmænd
(Baggrundsmateriale for besøg i Økonomi- og erhvervsministeriet)

 Gennemgang af hovedindholdet af spindoktorudvalgets betænkning:
-         regler for spindoktorer (særlige rådgivere)
-         regler for almindelige embedsmænd
-         regler for ministeriers forhold til medierne
-         mediernes ansvar
-         overtrædelse af reglerne

Hvorfor har der udviklet sig et behov for særlige rådgivere?

Supplerende læsning: Politikbogen, fig. 12.4, 12.5 og 12.6

Næste gang: Kopier af internetsider om Nationalbanken og dens opgaver

 

Mandag 27.9.04 :
Artikler om EU’s landbrugspolitik og EU’s budget
-         Kan europæisk landbrugsstøtte forklares? (Samfundsfagsnyt 2002)
-         4 internetsider om lanbrugsreformen 2003
-         2 artikler fra Jyllandsposten 12.2.04

Hvilke historiske grunde var der til at der blev lavet en fælles landbrugspolitik ved oprettelsen af EF?

Hvorfor gennemførtes landbrugspolitikken som en pris- og markedspolitik og ikke som en direkte statsfinansieret støttepolitik?

Hvad er hovedforklaringen på, at man – trods kritik – har fastholdt landbrugsstøtteordningerne?

Gennemgang af hovedprincipperne i landbrugsreformen, vedtaget i 2003
-         Vurder årsagerne til de ændringer, der ligger i den nye landbrugspolitik

Gennemgang af EU-kommissionens budgetplan 2007-2013:
-         hvilke omlægninger vil der ske?
-         hvad kan begrundelsen være for disse?
-         hvilke modsætninger er der mellem landene?
-         hvordan karakteriseres Danmarks stilling i debatten?

Næste gang: Regler for spindoktorer og embedsmænd, Jyll.P. 21.6.04

 

Fredag 24.9.04 :
Det ny Europa, s. 46-55

USA og Europa som partnere:
-         På hvilke måder?
-         Hvad er baggrunden?

USA og Europa som modpoler:
-         På hvilke måder?
-         Hvad er baggrunden?

Hvordan vil forholdet mellem Europa og USA udvikle sig i fremtiden?
-         diskuter Branners måde at analysere spørgsmålet på

Neokolonialisme som karakteristisk for forholdet mellem Europa og U-landene:
-         Hvad er Neokolonialisme?
-         Hvordan kan argumenteres for at Europa er neokolonialistisk i forhold til U-landene?

Solidaritetsforhold mellem Europa og U-landene:
-         Hvilke forhold trækker i retning af denne karakteristik?

Hvilken udvikling har der været i EU’s politik over for u-landene? Hvorfor?

Næste gang: Materiale om EU’s landbrugspolitik

 

Onsdag 22.9.04 :
Det ny Europa, s. 40-46

Oversigtsmæssig gennemgang af magtbegrebets dimensioner:
-         Ressourcedimensionen
-                Hårde ressourcer
-                      Basale
-                      Militære
-                      Økonomiske
-                      Teknologiske
-                Bløde ressourcer
-                      Viljestyrke
-                       Ideologi
-                       Kultur
-                       Diplomatisk styrke
-                            Position i organisationer
-                            Renommé
-                            Viden
-                            Argumentationsevne
-         Relationsdimensionen
-                       offensiv
-                       defensiv
-         Systemdimensionen

Forklar forskellen mellem systemanalysen og imperieanalysen
-         fig. 1.15

Næste gang: 46-55

 

Mandag 20.9.04:
Det ny Europa, s. 35-40

Hvordan defineres et system inden for systemteorien?

I hvor høj grad kan systemteorien bruges til at beskrive og forklare et lands udenrigspolitik?
-         hvilke supplerende synsvinkler skal til for at give en mere dækkende beskrivelse og forklaring?

Gennemgang af de enkelte delelementer i det internationale systems struktur:
-         fig 1.14

Hvordan kan man bruge systemteorien til at forklare den europæiske integrationsproces med dannelsen af EF/EU?

Næste gang: s. 40-46

 

Fredag 17.9.04 :
Det ny Europa, s. 27-34

Kort historisk oversigt over ex-Jugoslavien konflikterne og Kaukasus-konflikterne

Gennemgang af de forskellige forklaringstyper, som i større eller mindre grad kan bruges i forbindelse med disse konflikter:
-         teorien om det evige had
-         vakuum-teorien
-         magtteorien
-         sikkerhedsdilemmaet
-         koldkrigs-teorien

Fortsat arbejde med udarbejdelse af problemstillinger til medieopgaverne

Næste gang: s. 35-40

 

Mandag 13.9.04 :
Det ny Europa, s. 20-27

Hvad menes med at der er kommet nye beslutningsniveauer i Europa?
-         forklar fig. 1.10

Hvilke forhold har været med til at styrke regionaliseringen?

Gennemgang af positive og negative aspekter ved nationalismebegrebet

Hvordan defineres forskellen mellem etniske og nationale konflikter?

Gennemgå de forskellige nationale og etniske mindretal i Europa i tabel 1.2 og vurder om de konflikter, der evt. findes i forbindelse med dem er af overvejende  national eller etnisk art.

Næste gang: s. 27-34

 

Fredag 10.9.04 :
Det ny Europa, s. 13-20

Forklar forskellen mellem stat og nation

Gennemgang af statsbegrebets historiske udvikling
-         fig. 1.6

Hvad menes med at der er uoverensstemmelse mellem beslutningsstruktur og problemstruktur?
-         fig. 1.7

Hvad menes med at Europas politiske orden er på vej mod en ny Middelalder?
Hvordan begrundes dette?

Hvilke forklaringer kan gives på at staternes suverænitet  bliver udhulet?

Hvilke forklaringer kan gives på, at den nationale identifikation svækkes?
-         forklar begreberne multi-identifikation og multi-nationalisering

Næste gang: s. 20-27  

 

Onsdag 8.9.04 :
Det ny Europa, s. 8-13

På hvilke måder danner årstallene 1914, 1945 og 1989 skel i Europas historie?

Hvad taler for og hvad taler imod de forskellige modeller for Europas fremtidige udvikling?
-         fragmenteret Europa
-         ”sølvtæppe-Europa”
-         integreret Europa

Hvordan argumenterer Joschka Fischer for Europas forenede stater?

Aflevering af papir med valg af projektemne

Næste gang: s. 13-20

 

Mandag 6.9.04 :
Garodkin, Håndbog i dansk politik 2003, s. 194-201: Radio og TV

Sammenligning af partiernes synspunkter på udvalgte spørgsmål:
-         public-service regler og principper
-         privatisering af TV 2
-         regler omkring reklamer og sponsorering
-         lokalradio og –tv
-         styring af radio og TV, herunder programsammensætning
-         finansiering

Er der et generelt mønster i de politiske samarbejdsmuligheder og konflikter på radio-tv området?
I givet fald: Hvordan ser det ud?

Problemstillinger til medieopgaver

Næste gang: Det ny Europa, s. 8-13

Fredag 3.9.04:
Kopiark 38-45

Hvilke forklaringer giver Dominique Vidal på tendensen til overfladiske og ensrettede medier?

Vurder om han har ret i sine synspunkter og argumenter, når man ser på de danske medier

Hvad er forskellen mellem journalistik og teologi ifølge Søren E. Jensen?

Diskuter på grundlag af Søren E. Jensens synspunkter om sagen mod pastor Grosbøl er berettiget.

Hvad mener Hauge med  at med trykkefriheden blev romaner og aviser til fiktion?

Hvad menes med udtrykket: ”Den medieskabte virkelighed”?

Hvilken sammenhæng har nationalstaten med medieudviklingen?
forklar: -    trykkefriheden er en forudsætning for nationalstaten
            -         internettet er en trussel mod nationalstaten

 Næste gang: Garodkin Håndbog i dansk politik, s. 194-201 (Radio og TV)

 

Onsdag 1.9.04 :
Kopiark, s. 34-37

Hvad er autencitet?

Hvilken betydning har det i politik og i pædagogik?

Hvad er baggrunden for den øgede interesse for autencitet?

Vurder om det er et modefænomen eller en mere varig tendens

Specialopgaver: Hvad vil man skrive om? Evt.: Hvem vil arbejde sammen?

Næste gang: 38-45 

 

Mandag 30.8.04 :
Kopiark 29-33

Hvad er en politisk kommentator?
-         placering i forhold til spindoktorer

Hvordan karakteriseres de 4 undersøgte politiske kommentatorer?

Hvilke mediepolitiske problemstillinger har sammenhæng med de politiske kommentatorer?

Gennemgang af TV-avis (Troels, Kit og Irma)

Analyse af partiernes synspunkter om radio og TV
(mat. udlev. i timen)

Næste gang: ark 34-37

 

Onsdag 25.8.04 :
Ark 24-28

Hvad er hovedindholdet af George Pichters bog, ”The death og Spin”?

Gennemgang af de engelske eksempler på spin
Overvej om der er tilsvarende danske

Hvad er postspin?

Vurder de forskellige foranstaltninger mod spin:
-         Betænkning 1354 fra 1998 (ark 21 1. sp.)
-         Anbefalingerne i rapporten fra Commitee on Standards in Public Life
-         Nicholas Jones` forslag om ny social kontrakt mellem politikere og medier
-         Det nævnte forslag fra The Guardian

Vurder om farvel til spin bare er spin.

Næste gang: Ark 29-33

 

Mandag 23.8.04 :
Kopiark 20-23

Hvad er en spindoktor?

Hvad er en traditionel embedsmand i et ministerium?

Hvad er det for problemer, der ligger bag debatten om spindoktorerne, herunder den folketingsdebat, som Aage Frandsen tog initiativ til?

Gennemgå argumentationen for at der er brug for spindoktorer:
-         ideologisk tomrum
-         love uden autoritet
-         kampen om opmærksomheden

Hvilke løsningsmuligheder kunne der være på problemerne?
-         vurder f.eks. Jørgen Rosteds forslag

Næste gang: Ark 24-28

 

Fredag 20.8.04 :
Kopiark 14-19

Gennemgang af finansieringsformerne

Gennemgang af medieteorierne:
-         hvad går de ud på?
-         hvilke finansieringsformer?
-         hvilke problemer er der med at leve op til idealerne?

Øvelse:
Udarbejd skitsen til en TV-avis ud fra et givet kildemateriale og ud fra de almindelig anerkendte nyhedskriterier + kravene om balance (indland-udland, politik-økonomi-kultur, hårdt stof – blødt stof)
(se Finn Rasmussen, Massemedier, s. 26)

Næste gang: ark 20-23

 

Onsdag 18.8.04 :
Kopiark 12-14

Historisk oversigtsmæssig gennemgang af mediernes udvikling ud fra en teknologisk vinkel:
-         mundtlig kultur
-         skriftlig kultur
-         trykt kultur
-         audiovisuel kultur
-         multimediekultur

Hvad er det for teknologiske gennembrud, der afgør overgangen fra den ene kultur til den anden?

Hvilke samfundsmæssige konsekvenser får de forskellige teknologiske gennembrud?

Hvad menes med at de forskellige kulturformer kan opfattes som arkæologiske lag?

Forklar fig. 18.1. Giv eksempler på begreberne.

Næste gang: ark 14-19

 

Mandag 16.8.04 :
Kopiark 8-11

Gør rede for Janice Radways undersøgelse om kvinder og populærlitteratur
-         produktionsaspektet
-         receptionsaspektet

Forklar generelt hvad time-in og time-out kultur er for noget?
-         gennemgå fig. 17.1 og giv eksempler på begreberne

Gennemgang af næste hjemmeopgave (Borger og Stat):
-         konkrete opklarende spørgsmål
-         hvilket stof fra samfpensum vil være relevant at inddrage?

Næste gang: kopiark 12-14

 

Fredag 13.8.04 :
Kopier, s. 1-7

Forklar modellen om nyhedens struktur
-         Vurder i hvor høj grad den følges i nyhedsudsendelser

Hvilke ændringer er der sket i studieværtens rolle fra 1970`erne til i dag?
-         Vurder hvad årsagerne er til ændringerne

Beskriv fremstillingsformerne i nyhedsformidlingen:
-         telegrammet
-         reportagen
-         interviewet

Vurder om der er andre fremstillingsformer i aktuel nyhedsformidling

Hvad menes med at nyhedsstof kan være ”fortællinger”?
-         Hvilke forskellige fortællinger var der i forbindelse med ulykken på Møns Klint?

Hvad betyder konteksten for en nyhed?

Hvad er en føljeton i forbindelse med nyhedsformidling?
-         Giv eksempler!

Hvad menes der med, at der i nyhedsformidlingen er en udvikling fra item-orienteret nyhedsformidling til flow-orienteret nyhedsformidling?
-         Vurder hvad årsagerne kan være til denne udvikling

Næste gang: Ark 8-11

 

Onsdag 11.8.04 :
Finn Rasmussen: Massemedier, s. 24-29

Gennemgang af nyhedskriterierne:
-         Hvordan passer journalisthøjskolens nyhedskriterier med Galtung og Ruges?

Hvad menes med udtrykket ”medieskabt virkelighed”?
Hvad er kendetegnende for denne?

Beskriv magtforholdet (bytteforholdet)  mellem journalisten og hans kilde:
-         Hvilke interesser har de to parter?
-         Hvilken udvikling har der været i magtforholdet mellem de to parter?
-         Vurder hvad der kan have indflydelse på denne udvikling

Næste gang: Kopier, ark 1-7

 

Mandag 9.8.04 :
Ind i sociologien, s. 63-70

Gennemgang af elementerne i en kommunikationsproces:
-         sender
-         modtager
-         budskab
-         kommunikationsmiddel
-         samfundsmæssig ramme

Hvilke forskellige funktioner kan medierne have i et samfund?

Gennemgang af forskellige problemstillinger omkring massemediesenderne:
-         ejendomsforhold
-         grad af samfundsmæssig kontrol

Gennemgang af forskellige problemstillinger omkring modtagerne:
-         hvordan opfattes budskaber?
-         hvordan påvirkes man?
-             kanyleteori
-             to-trinshypotesen
-         i hvor høj grad bliver man påvirket

Oversigtsmæssig gennemgang af massemediernes historie

Gennemgang af avisartikel, der udleveres i timen. (Terror er massekommunikation)

Næste gang: Finn Rasmussen, Massemedier, s. 24-29

Fredag 6.8.04 :
Introtimer

 Årsprøver tilbage

 Ny hjemmeopgave

 Ekskursion til Kbh.

 Medieprojektet
-  Lav mindmap med ideer til problemstillinger

 Udlevering af bøger. Ind i sociologien
                                Rasmussen: massemedier

 Introquiz

 Næste gang: Ind i sociologien, s. 63-70

Torsdag 13.5.04
Økonomi, s. 106-112 

Forklar ekspansiv og kontraktiv pengepolitik:
-         hvilke midler kan anvendes?
-         i hvilke situationer ?

Hvorfor vil det danske renteniveau altid ligge tæt op ad euro-renten?

Hvad er valutapolitik?

Forklar virkningerne af en devaluering:
-         forbedret konkurrenceevne i udlandet og på hjemmemarkedet
-         inflationspres

Hvad menes med at en devaluering oftest anvendes defensivt?

Hvad er indkomstpolitik?
Hvorfor anvendes indkomstpolitik ofte sammen med / i forlængelse af en devaluering?
Hvilke ulemper / vanskeligheder er der ved indkomstpolitik?

Gennemgang af de økonomisk-politiske strategier fra 1973:
-         ”hovsa-perioden” 1973-82
-         genopretningsstrategien 1982-93
-         stabiliseringspolitikken 1993

Næste gange: Mandag: Sproglige opgaver tilbage
                      Tirsdag: Opsummering, Orientering om skr. og mdtl. årsprøve

 

Tirsdag 11.5.04 :
Økonomi, s. 102-106

Hvad er forskellen mellem makropolitik og strukturpolitik?

Hvad er finanspolitik?
Forklar ekspansiv og kontraktiv finanspolitik

Hvad menes med at finanspolitik er det modsatte af ”god husholdningsøkonomi”?

Forklar begrebet ”økonomisk politiske strategier”?

Næste gang, s. 106-112

Torsdag  6.5.04 :
Økonomi, s. 98-101

Analyse af betalingsbalanceproblemet:
-         definition af problemet
-         årsager til problemet
-         historisk og aktuel status (tabeller
-         sammenhæng med konjunkturudviklingen
-         vurdering af hvad der kan gøres ved problemet, herunder de politiske modsætninger i den forbindelse

Analyse af statsregnskabs- / statsgældsproblemet:
-         definition af problemet
-         årsager til problemet
-         historisk og aktuel status (tabeller)
-         sammenhæng med konjunkturudviklingen
-         vurdering af hvad der kan gøres ved problemet, herunder de politiske modsætninger i den forbindelse

Analyse af sammenhæng mellem konjunkturudvikling, betalingsbalance og offentlige finanser:
Undersøg om der er en sammenhæng vhj. af statistikker.

Næste gang: s. 102-106

Tirsdag 4.5.04 :
Økonomi, s. 94-98

Hvilke sammenhænge kan der være mellem målsætningen om BNP-vækst og:
-         beskæftigelsen / arbejdsløsheden
-         miljøbelastningen af produktionen
-         velstandsfordelingen

Gennemgang af de 4 balancestørrelser i økonomien
-         inflation
-         ledighed
-         betalingsbalance
-         offentlig balance
(gennemgang af fig.  4.3, ”diamanten”)

Hvad er inflation? Hvordan måles den?
Hvad er den optimale størrelse for inflationen?

Hvilke negative konsekvenser for den enkelte og for den samlede økonomi har en for høj inflation?

Forklar løbende priser / faste priser.
-         se tabel s. 98

Næste gang: 98-101

Mandag 3.5.04 :
Økonomi, s. 88-94

Begrebsafklaringer:
-         velstand – velfærd
-         deskriptiv – normativ
-         mikro – makro

Gennemgang af nationalregnskabsbegreberne
-         BNP
-         NNP
-         BFI
-         BNI
-         NNI

Forklaring af forsyningsbalancen (fig. 4.2)
(se desuden Samfundsstatistikken s. 66)

Hvad er et ”grønt” nationalregnskab og hvilke problemer er der i forbindelse med beregningen af dette?

Næste gang: s. 94-98

Torsdag 29.4.04 :
Økonomi, s. 184-189

Gennemgang af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier, deres målsætning og instrumenter, samt deres ulemper / negative sider.

Næste gang: s. 88-94

Tirsdag 27.4.04:
Økonomi, s. 178-184

Hvad forstår ved ”teknologisk arbejdsløshed”?
-         forklar de positive og negative effekter af teknologiudviklingen på beskæftigelsen
-         forklar udtrykket ”skill-bias”

Hvad forstås ved udtrykket ”kompensationsgrad”?

Forklar sammenhængen mellem løn og arbejdsløshed med udgangspunkt i fig. 10.11

Gennemgang af de forskellige forklaringer på tendensen til ”lønpres” (at lønnen gennemgående vil ligge over ligevægtsniveauet i fig. 10.11)
-         fagforeningsmagt
-         insider / outsider modeller
-         virksomhedsinteresser

Næste gang: s. 184-189


Mandag 26.4.04 :
Økonomi, s. 175-179

Forklar de vigtigste arbejdsløshedsårsager:
-         sæson- og friktionsarbejdsløshed
-         konjunkturarbejdsløshed
-         strukturarbejdsløshed

Vurder hvad den enkelte arbejdsløse og samfundet kan gøre for at mindske de forskellige former for arbejdsløshed.

Næste gang: s. 178-184

Torsdag 22.4.04 :
Økonomi, s. 172-175

Begrebsafklaring:
-         kollektive aftaler – individuelle aftaler
-         bestemmelser baseret på lovgivning – bestemmelser baseret på aftaler mellem arb.markedets parter
-         arbejdere – funktionærer
-         normalløn – minimalløn

Gennemgang af hovedstrukturen på arbejdsmarkedet
-         tab. 10.1
-         Samfundsstatistik, tab. 11.13

Hovedtendenser i de senere års udvikling på arbejdsmarkedet?
-         individualisering
-         decentralisering
-         tværfagligt samarbejde

Gennemgang af artiklen ”Fremtiden banker på LO`s dør” (Jyll.P. 12.2.03) (udleveres i timen)

Næste gang: Økonomi, s. 175-180

Torsdag 15.4.04
Økonomi, s. 167-172

Begrebsdefinitioner:
-         arbejdsstyrke
-         arbejdsløse
-         erhvervsfrekvens                         anvend fig. 10.3 i bogen og tabel 11.1 i Samfundsstatistik
-         beskræftigelsesgrad
-         arbejdsløshedsprocent (ledighedstallet)

Hvilke forhold gør at ledighedstallet reelt er større end det angiver?
Hvilke forhold gør at ledighedstallet reelt er mindre end det angiver?

Hvorfor er den standardiserede ledighed i Danmark mindre end det officielle ledighedstal?

Hvordan er arbejdsløsheden fordelt?
-         uddannelsesmæssigt
-         kønsmæssigt
-         aldersmæssigt
-         branche-mæssigt
-         geografisk

Forklar de forhold, der gør at der er cirkulation på arbejdsmarkedet:
-         stort antal korttidsledige
-         stor jobskabelse og jobnedlæggelse
-         stort skifte i job

Hvad forstås ved marginalisering på arbejdsmarkedet?

Næste gang: 172-175

Tirsdag 13.4.04 :
Økonomi, s. 63-69, tag Samfundsstatistik med til timen!

Gennemgang af konkrete betalingsbalancestatistikker ud fra Samfundsstatistikken

Begrebsdefinitioner
-         gennemsnitlig og marginal import- og eksportkvote
-         bytteforhold
-         betalingsbalance
-              løbende poster
-                   handelsbalance
-                   tjenestebalance
-                   overførselsbalance
-              kapitalposter
-          kapitalbalance
-              valutareserve

Analyse af den historiske udvikling
-         hvilke forklaringer kan gives på omsvinget i betalingsbalancesituationen omkring 1990?
-         hvordan  har udviklingen været i bytteforholdet, og hvilken indflydelse har det på konkurrenceevnen?
-         hvilken sammenhæng er er der mellem renteforholdene og den udenrigsøkonomiske situation?

Næste gang: Økonomi, s. 167-172

 

Torsdag 1.4.04:
Opsummering af tema: Demokrati og beslutningsprocesser i Danmark og EU
Friisberg Politik, s. 15-45, 103-110, 119-132, 166-183

Næste gang: Økonomi, s. 63-69


Tirsdag 30.3.04:
BLOKDAG OM EU  

1. Opstilling af problemstillingen: Forhandlingerne om EU`s nye forfatningstraktat
-         hvad diskuterer man og hvad er de aktuelle  positioner inden for følgende områder:
-         a) Kommissionen, kommissionens rolle, kommissionsformanden, kommissionens stilling i
-             forhold til de øvrige EU-institutioner
-        b) Ministerrådet, afstemningsregler, ledelse af ministerrådsmøder, EU-præsident
-         c) EU-parlamentet og dets magt i forhold til de øvrige EU-institutioner
-         d) EU og demokratiet (forhold mellem nationalstaterne og EU, borgernes rettigheder i EU, 
-           åbenhed i EU)
-         e) EU's udenrigs og sikkerhedspolitik
-         f) Den interne danske debat. Forskelle og ligheder mellem partiernes synspunkter i 
-             forbindelse med forfatningstraktaten

 2. Gruppearbejde
      hvad kan udledes af det kopierede materiale
      hvilke oplysninger kan hentes via nettet
       (gode links: www.eu-oplysningen.dk
               og      www.dr.dk/nyheder/eu)

3. Video om EU-samarbejdet

4. Fremlæggelse af resultat af gruppearbejde (mdtl. uddybning af skr. synopsis)

5. Fogh bag facaden

Næste gang: Opsummering af tema: Politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU
                   Gennemgang af hjemmeopgave: Danmark i EU                           

 

Mandag 29.3.04 :
Politik, s. 126-132

Hvad er karakteristisk for den pluralistiske teori om interesseorganisationernes rolle i beslutningsprocesserne?

Hvad er kendetegnende ved en korporativistisk opfattelse af interesseorganisationernes rolle?
-         detailadministration (giv eksempler)
-         større beslutninger ( se fig. 7.6)

Hvorfor brød korporativismen især igennem i 1960`erne og 70`erne?
I  hvor høj grad er den stadig gældende? ( tabel 7.1)

Hvad forstås ved ”forhandlingsøkonomi”? (fig. 7.7.)

Hvad går public choice teorien ud på?
-         hvordan forholder den sig til interesseorganisationers indflydelse
-         forklar anvendelsen af sclerose-metaforen
-         vurder public choice teorien ideologisk

Hvad forstår man ved en ”politisk forbruger”? (Giv. eksempler)
Hvorfor har den politiske forbruger fået stigende indflydelse?

Næste gang: BLOKDAG,  læs kopier om EU

Torsdag 25.3.03 :
Politik, s. 119-125

Begrebsdefinitioner:
-     sociale (masse)bevægelser
-         interesseorganisationer
-         græsrodsbevægelser

Gennemgang af indflydelseskanalerne i det politiske system (fig. 7.1)

Gennemgang af fig 7.2 over forskellige typer sociale bevægelser

Gennemgang af fig. 7.3 over baggrunden for sociale gruppers opståen

Hvad er forskellen mellem fig 7.2 og fig. 7.3?

Oversigt over de store økonomiske organisationer og deres hovedopgaver
-         LO
-         DA
-         Håndværksrådet
-         Dansk Industri
-         Landbrugsrådet
-         SALA

Næste gang: 126-132

Tirsdag 23.3.04 :
Politik, s. 178-183

Hvilke generelle problemer er der for demokratiet i forbindelse med globaliseringen?
-         den parlamentariske styringskæde ctr. det magtbaserede anarki

 

Hvilke specielle problemer er der for demokratiet i forbindelse med EU-integrationen?
-         udhuling af ”den parlamentariske styringskæde”
-         problemerne med at opbygge et demokratisk EU (”det demokratiske underskud”)
-               styrkelse af det mellemstatslige demokrati
-               styrkelse af det føderale demokrati
-               problemerne i forbindelse med EU-udvidelsen

Næste gang: Politik, s. 119-125

Mandag 22.3.04 :
Politik, s. 172-178

Det europæiske råd:
-         Hvordan er det sammensat?
-         Hvilke opgaver og kompetencer
-         Hvordan er dets status i forhold til ministerrådet?

Kommissionen:
-         Hvordan er den sammensat?
-         Hvilke opgaver og kompetencer?
-         Sammenlign Kommissionen  med Regeringen på nationalt plan

Europaparlamentet:
-         Hvordan er det sammensat?
-         Hvilke opgaver og kompetencer?
-         Hvilken udvikling er sket heri siden EF/EU´s dannelse?

Gennemgang i strukturen i EU-samarbejdet:
-         overnationale beslutninger: Inden for hvilke områder?
-         mellemnationale beslutninger: Inden for hvilke områder
-         Ingen EU-beslutninger: Inden for hvilke områder?

EU-domstolen:
-         Hvilken kompetence?
-         Hvilke typer opgaver?

Næste gang: s. 178-183

Skriveøvelse i forbindelse med rejseaktiviteterne
LOGBOG, som revideres løbende

Susanne
Arbejder med magtstrukturer i Tyskland.
Har foreløbig disposition

Marie
Forholdet mellem Tyskland og USA i forbindelse med Irakkrigen
Har lavet udkast til disposition

Kit
Flygtninge – indvandrere i Tyskland
Har fundet materiale. Mangler problemstilling.

Magda
Den økonomiske situation i Tyskland og sammenhængen mellem denne og regeringens svage popularitet.
Der skal arbejdes med fokusering på problemstilling.

Nynne
Ungdomskriminalitet i Tyskland.
Har lavet god problemstilling. Er i gang med at referere artikel

Claus
Italiens forhold til EU
Har lavet problemstilling.
Er begyndt at skrive.
Søger mere materiale

Mikkel
Emne: Italiensk politik
Er i gang med at skrive om Berlusconi.
Mangler problemstilling

Troels
Italiens forhold til Irakkrigen
Er begyndt at skrive

Niels
Italienske familieforhold
Problemstilling er lavet.
Er begyndt at skrive

Johannes
Berlusconi
Har lavet problemstilling
Er begyndt at skrive

Nishan
Italiens økonomi – skattesnyd
Har lavet problemstilling – er begyndt at skrive

Irma
Illegale flygtninge i Italien
Har problemstilling og materiale
Er klar til at skrive

Marianne
Familieforhold i USA

Klaus
Aktuel amerikansk politisk problemstilling

 

Torsdag 26.2.04 :
Politik, s. 166-172

Hvad gik kul- og stålunionen ud på?

Gennemgang af hovedfaser i EF / EU´s historie:
-         1958: Romtraktat (toldunion)
-         1986: Europæisk Fælles Akt (Indre marked)
-         1972: Maastrichttraktat (Unionsmålsætning)
-         1997: Amsterdamtraktat
-         2000: Nicetraktat (Østudvidelsen)

Gennemgang af hovedprincipperne i beslutningsprocessen:
-         se fig. 11.2
-         EU-lovgivning
-              forordninger
-              direktiver
-              beslutninger

Forklar ”dybden” i samarbejdet ud fra søjlemodellen (fig. 11.3)

Næste gang: 22. marts, s. 172-178

Mandag 23.2.04 :
Politik, s. 106-110

Gennemgang af opstillingsformerne:
-         sideordnet
-         kredsvis opstilling
-         partiliste

Hvilke argumenter kan nævnes i forbindelse med diskussion om partiliste eller sideordnet opstilling?

Vurder hvilke forhold, der kan have indflydelse på valgdeltagelsen

Vurder hvilke begrundelser, der kan ligge bag bestemmelserne om folkeafstemning i Danmark?
-         grundlovsændring / valglovsændring
-         suverænitetsafgivelse
-         § 42, stk. 1

Næste gang: 166-172

Torsdag 19.2.04 :
Politik, s. 42-45, 103-106

På hvilke måder kan man sige, at der er en udvikling mod mere direkte demokrati?

Hvordan kan det direkte demokrati vurderes med udgangspunkt i:
-         folkeafstemningsordningen i Schweiz
-         de danske EU folkeafstemninger

Forklar hovedprincipperne i valgmåderne:
-         flertalsvalg i enkeltmandskredse
-         forholdstalsvalgmetoden

Forklar opdelingen i mandattyper:
-         kredsmandater
-         tillægsmandater

Oversigt over landets valggeografi:
-    103 opstillingskredse (valgkredse)
-         14 amtskredse + 3 københavnske storkredse
-         3 områder: (Hovedstaden, Øerne, Jylland)

Mandatfordelingsmetoden (største divisors metode)
-         ved folketingsvalg
-         ved kommunalvalg

Gennemgang af spærrereglerne og deres begrundelse

Gennemgang af opstillingsformerne:
-         kredsvis opstilling
-         sideordnet opstilling
-         partiliste

Næste gang: 106-110

Tirsdag 17.2.04 :
Politik, s. 36-42

Placer den basisdemokratiske opfattelse i forhold til de andre grundopfattelser af demokrati

Hvad er basisdemokraters grundopfattelse af det nuværende politiske system?

Diskuter hvilke problemer, der vil være forbundet med at dreje det danske politiske system i basisdemokratisk retning.

Gør rede for Markus Schmidts forslag til teledemokrati

Diskuter hvor demokratisk hans forslag er. 

Diskuter muligheder og begrænsninger i anvendelse af computerteknologi, herunder internet, i politik, ud fra idealet om at fastholde og udbygge demokratiet.

 Næste gang: 42-45, 103-106

 

Mandag 16.2.04 :
Politik, s. 32-36

Forklar de tre analyseniveauer i studiet af demokrati?
-         empirisk
-         normativ
-         konstruktiv

Forklar de to demokratiopfattelser
-         konkurrencedemokrati
-         deltagelsesdemokrati
-                      (gennemgang a fig. 3.2)

Næste gang: 36-42

Torsdag 5.2.04 :
Politik, s. 26-31

Gennemgang af de forskellige former for parlamentarisk kontrol:
-         den almindelige politiske debat
-         spørgsmål til ministeren
-         forespørgselsdebatter
-         større generelle debatter
-         samråd
-         rigsretssager
-         kommissionsdomstole
-         ombudsmandsinstitutionen

Hvilke regler / procedurer er der i forbindelse med de enkelte former?
Diskuter omfanget af og effektiviteten i kontrollen.

Næste gang: s. 32-36

Tirsdag 27.1.04 :
Politik, s. 20-26

Gennemgang af de forskellige faser i lovgivningsprocessen:
-         Initiativfasen
-               EU`s indflydelse
-               Hvordan kan idéerne til ny lovgivning opstå?
-               Hvilke indflydelsesmuligheder er der i forbindelse med lovforberedelsen
-               Hvem har formelt lov til at fremlægge lovforslag for Folketinget?
-         Lovbehandlingsfasen (Folketingsfasen)
-               reglerne om plenum. og udvalgsbehandling
-               muligheder for at påvirke Folketinget udefra?
-         Administrationsfasen
-               bemyndigelseslovgivning
-               ministerier, amter/kommuner, institutioner

Hvad er forskellen mellem en lov og en folketingsbeslutning?

Hvilke forklaringer kan være på et stigende antal folketingsbeslutninger?

Næste gang: s. 26-31

Mandag 26.1.04 :
Politik, s. 15-20

Hvad er Folketingets vigtigste opgaver?

Hvordan foregår regeringsdannelsen?
-         valgresultat
-         ”dronningerunde”
-         forhandlinger mellem partierne
-         parlamentarisme

Beskriv magtforholdet mellem regering og Folketing

Hvordan dannes folketingsudvalgene og hvilke opgaver har de?

Forklar de forskellige mødetyper, en MF`er deltager i:
-         vælgermøder
-         partigruppemøder
-         møder i folketingssalen
-         møder i folketingsudvalg

Næste gang: s. 20-26

Torsdag 22.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 123-130

Forklar sammenhængen mellem solidaritet og integration:
-         Hvorfor er solidaritet en forudsætning for integration?
-         Hvorfor er integration en forudsætning for solidaritet?

Hvad er kommunitarisme?

Forklar Etzionis standpunkt mellem kulturel variation og multikulturalisme
-         integreret / disintegreret samfund

Hvad var de klassiske sociologers syn på solidaritetens betydning i det moderne industrialiserede samfund?
-         Hvordan adskilte Marx sig fra de andre?
-         Forklar begreberne mekanisk og organisk solidaritet (gesellschaft / gemeinschaft)

Nævn nogle centrale træk ved den socialdemokratiske velfærdsstat?

Næste gang: 130-136

Tirsdag 20.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 117-122

Hvilken historisk udvikling ar der været i solidariteten?
-         landbrugssamfundet
-         industrisamfundet
-         velfærdsstaten
-         det postmoderne samfund

Hvad mente Titmuss om solidaritet og velfærdsstat?
Hvad mener hans kritikere om sammenhængen mellem de to fænomener`?

Hvordan kan solidaritet defineres?

Forklar problemerne i forbindelse med definitionen / afgrænsningen af solidaritetsbegrebet:
-    den moralske dimension
-         forskel mellem holdning og handling
-         de mange forskellige former for solidaritet (jf. SFI`s undersøgelse fra 1996)

Diskuter hvilken rolle frivilligt socialt arbejde kan / bør spille i velfærdssamfundet.
-         udgangspunkt i Karen Jespersen-tekst s. 122

Næste gang: s. 123-130

Mandag 19.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 110-115

Forklar kønsbegreberne:
-         biologisk køn
-         socialt køn
-         psykologisk køn

Hvilke forhold er bestemmende for det sociale køn?
-         objekt-relationsteorien om mor-barn forholdet
-         påvirkning fra omgivelserne (socialisering)

Hvad er kønsrationalitet?

Hvad er kendetegnende for kønsforholdene i senmoderniteten, og hvorfor?

Forklar de tre niveauer, der er bestemmende for kønsidentiteten:
-         det symbolske
-         det strukturelle
-         det subjektive
Hvilken sammenhæng er der mellem disse niveauer?

Næste gang: 117-122

Torsdag 15.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 105-109

Hvad er karakteristisk for socialiseringsprocessen i senmoderniteten?
-         primær /  sekundær socialisering er blevet til dobbeltsocialisering
-         forældreautoritet er blev til forhandlingskapacitet

Forklar nødvendigheden af de nævnte sociale kompetencer i senmoderniteten

Diskuter hvilke sociale kompetencer, der socialiseres til på gymnasiet

Diskussion af problemstillingen omkring børns lange daglige ophold i instititutionerne med udgangspunkt i ”Hjemmets åbningstid” (Politiken 15.9.03)

Næste gang: Politik, s. 15-20

Mandag 12.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 99-105

Forklar de historiske ændringer i familiens struktur og funktioner:
-         landbrugssamfundet
-         industrisamfundet
-         det senmoderne samfund

Hvad menes med udtrykkene ”funktionstømning” og ”overbelastning” i forbindelse med familiens udvikling?

Gennemgå Per Schultz-Jørgensens karakteristik af familiens situation i dag og vurder relevansen:
-         individualisering
-         kontrakterne
-         reglerne
-         systemafhængigheden
-         den uddelegerede omsorg

Gennemgang af Denciks familietyper (fig. 3.15)
-         sammenlign med Schultz-Jørgensens karakteristik
-         hvad kan Denciks typologisering bruges til?
-         vurder dens relevans

Næste gang: 105-109

Torsdag 8.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 181-185

Forklar de tre nævnte forskellige måder at klassificere mennesker på:
-     klassifikation af andre på en måde, som man ikke nødvendigvis kan identificere sig med
-          klassifikation af sig selv i et ”forestillet fællesskab”
-         deltagelse i en gruppe, som man interagerer med og identificerer sig med

 Forklar kriterierne for gruppemedlemskab:
-         interaktion
-         fælles normer og værdier
-         social identitet

Forklar gruppetyperne:
-         affektivitets-dominerede grupper
-         instrumentalitets-dominerede grupper

Hvad er en referencegruppe?

Hvad er subkulturer og livsstilsgrupper?

Hvad menes med: ”… moderne selvidentiteter har en mere flygtig og foranderlig karakter end de traditionelle status- og klassebaserede identiteter.”?

Næste gang: 99-105

Tirsdag 6.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 176-180

Forklar hovedforskellene mellem en konflikt- og en funktionalistisk opfattelse af social stratifikation

Forklar hovedkritikpunkterne mod de to opfattelser:
-         konfliktteorien har for ”grove” kategorier
-         den funktionalistiske teori har svært ved at måle betydningen af de forskellige funktioner

Gennemgang af de to principielt forskellige beskrivelsesmåder i forbindelse med social stratifikation:
-         hvad vi har, kvantitative levevilkårs-undersøgelser, (eks. fig. 5.5)
-         hvad vi gør,  kvalitative undersøgelser af sociale relationer, (eks. livsform og livsstil)

Næste gang: Sociologi, s. 181-185

Mandag 5.1.04 :
Sociologi og modernitet, s. 172-176

Hvad er et stratifikationssystem, og hvad kan det bruges til?
-         tag udgangspunkt i fig. 5.2

Hvilken betydning har uddannelse, køn og alder i forbindelse med det aktuelle generelt accepterede stratifikationssystem i Danmark?
-         historisk og kulturel perspektivering

Gennemgang af tabel 5.1
-         forklaring af Erik Jørgen Hansens generationsundersøgelse

Hvad er onde og gode levekårscirkler?
-         gennemgang af tabel 5.2

Næste gang: Sociologi, s. 176-180

Torsdag  18.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 93-99

Gennemgang af opbygningen af Minervamodellen:
-         2545 interview-personer tager stilling til 40 værdier gennem svar på 3-5 spørgsmål pr. værdi
-         Hvis man er blandt den 4.del, der har højest score på en værdi får man den værdi
-         korrespondanceanalyse på svarene (jo højere grad af personsammenfald, desto tættere skal               
-                    værdierne placeres på værdikortet
-         materialisme-idealisme og moderne-traditional akserne lægges ind

Hvordan er kapitalerne placeret i de 4 rum?
-         fig. 3.5

Beskrivelse af de 4 rum:
-         typiske erhverv
-         uddannelse
-         holdninger
-         udtryksformer (handlinger, hvor man viser stil)

Hvad er en ”radikaler”?

Hvad kan livsstilsanalyser bruges til?

Næste gang: 172-176

Tirsdag 16.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 88-93

Se under 15.12.03

Hvad forstås ved livsstil?
-         systematiserede dispositioner for handlinger
-         Bourdieu: systematisering af livet gennem et artikulationsfelt
-         Henrik Dahl: at give adfærden sammenhæng ved at gøre den til en fortælling

I hvor høj grad bestemmer vi selv vores livsstil?

Hvad er méconnaissance?

Hvilken betydning har livsstilsbegrebet i forbindelse med socialisering?

Næste gang, s. 93-99

Mandag 15.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 88-90

Hvad er identitet?

Hvad har det med socialisering at gøre?

Hvordan har vilkårene for identitetsdannelse ændret sig gennem tiderne?
-         landbrugssamfundet
-         industrisamfundet (det moderne samfund)
-         det postmoderne samfund

Færdiggørelse af powerpointpræsentationerne

Næste gang: s. 90-93 nederst

Torsdag 11.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 84-88

Karakteriser ”det centerløse samfund”?
-         Hvad vil det sige at et samfund har et centrum?
-         Forklar begreberne ”individuering” / ”individualisering”
-         Hvad mener Ziehe med  at der er sket en kulturel frisættelse

Hvad mener Luhmann med at samfundet består af forskellige systemer

Hvordan er socialiseringen i ”det centerløse samfund”?
-         hvad vil det sige at være selvbestemmende og selvreflektiv

Næste gang: s. 88-90

Tirsdag 9.12.03 :
Sociologi, s. 81-83

Hvad er sket med de fælles værdier i samfundet iflg:
-         Susanne Brøgger
-         Allan Bloom
-         Bertel Haarder

Diskuter i hvor høj grad det er et problem

Analyse af tabellerne 3.1 og 3.2
-         hvordan kan de mest meningsfuldt læses?
-         hvad kan udledes af dem?
-         hvad har de med bogens tekst at gøre?

Arbejde videre med power-point præsentationerne

Næste gang: 84-88  

Mandag, 8.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 76-81 øverst

Hvordan defineres begreberne: Norm, sanktion, rolle?

Forklar Meads rolletagningsteori:
-         udvikling fra ”en bestemt anden” til ”en generaliseret anden”
-         Hvad betyder ”internalisering”?

Forklar Kohlbergs rolletagningsteori:
-         giv flere eksempler end de nævnte på de 6 stadier

Forklar Rousseaus synspunkter om socialisering:
-         hvad er ”almenviljen”?
-         hvad er formålet med socialiseringen?
-         hvorfor lægger han grunde for ”det fornuftsstyrede samfund”?

Forklar Habermas` teori om systemverdenen og livsverdenen
-         hvordan praktiseres systemverdenens fornuft?
-            markedskræfterne, retssystemet
-         hvordan praktiseres livsverdenens fornuft?
-            fornuften i ”den herredømmefrie samtale” (kommunikation)

Næste gang: 81-82 (+ arbejde videre på power point)

Torsdag 4.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 72-76

Definition af socialisation
-         almenmenneskelig socialisation og specifik socialisation
-         eksempler på hvor og hvordan socialisationen foregår

Betydningen af arv og/eller miljø i forbindelse med socialisation
-         biologisk arv
-         social arv

Hvilke muligheder er der for videnskabeligt at afgøre hvor stor en rolle den biologiske arv spiller?

Diskuter / vurder Giddens` synspunkt i diskussionen om arv-miljø.

Forklar de to tolkningsmuligheder af samfundet:
-         det fornuftsstyrede samfund
-         det centerløse samfund

Arbejde videre med powerpoint-præsentationerne

Næste gang: s. 76-81 øverst

Tirsdag 2.12.03 :
Sociologi og modernitet, s. 9-15

Hvad er sociologi?

Hvad er forskellen mellem mikro- og makrosociologi?

Hvad er social integration / disintegration?
-         hvad har indflydelse på disse forhold?

Hvad er normalitet / afvigelse?

Hvad er social differentiering?
-         hvilke kriterier kan bruges til at beskrive social differentiering?
-         er social differentiering  noget positivt eller noget negativt?

Hvordan reguleres forholdet mellem den enkelte og gruppen?
-         hvad er socialisering?
-         er mennesket fra naturen et egoistisk eller et socialt væsen?
-         i hvor høj grad vælger vi selv de grupper, vi er med i?

Næste gang: s. 72-76

Mandag 1.12.03 :
Medicin og autoværn  (Berl. Tid. 17.2.03)
Social ulighed i sundhed (Jyll.P. 4.11.03)

Hvad er Arne Cyrons hovedsynspunkt og hvordan argumenterer han for det?

Hvilken løsningsmulighed anbefaler han?

Diskuter om Arne Cyrons løsningsforslag er tilstrækkeligt.

Hvilken forskel er der i definitionen på social ulighed i sundhed i Danmark og Sverige?

Hvilke konsekvenser har de forskellige definitioner (forståelser) af problemet for de foranstaltninger, der sættes ind over for problemet?

Hvilke ideologiske perspektiver er der i de to måder at opfatte social ulighed i sundhed på?

Næste gang: Sociologi og modernitet, s. 9-15

Mandag 24.11.03 :
Den svære sundhedsprioritering (Jyll.P. 22.5.01)
Profit og sundhed (Jyll.P. 4.9.01)

Hvad er Karen Spannows hovedsynspunkt om hospitalerne og deres rolle i samfundet?
Hvordan argumenterer hun for sit synspunkt?

Hvad mener hun om prioritering inden for sundhedsvæsenet:
Hvordan foregår den nu? Hvordan bør den foregå?

Hvad menes med at inddrage civilsamfundet i sundhedspolitikken?
Diskuter hendes synspunkter på dette område

Hvordan argumenterer Arne Rolighed imod forsikringsprincippet inden for sundhedsvæsenet?

Diskuter hans synspunkter og argumentation:
-         overvej positive aspekter ved forsikringsprincippet
-         er det muligt at bruge ”de bedste principper fra forsikringsprincippet og skære de værste fra”?

Næste gang: Gennemgang af projektopgaverne om primær sundhedstjeneste og hospitalssystemet

       

Mandag 10.11.03 :
Friisberg, Politik, s. 179-183
EU´s magt et problem, (Pol. 31.10.03)

Gennemgang af EU-institutionerne og hovedprincipperne i beslutningsprocessen
-         fig. 11.2

Hvad menes med at der er ”et demokratisk underskud” i EU?

Forklar de to nævnte løsningsmetoder:
-         forøgelse af det mellemstatslige demokrati
-         forøgelse af det føderale demokrati

Diskuter i hvor høj grad det demokratiske underskud bliver mindre af de nævnte metoder, herunder hvilke yderligere foranstaltninger der kan foretages.

 

Mandag 27.10.03:
Gør et godt sundhedsvæsen bedre (Jyll.P. 3.6.03)

Hvad arbejder den  strukturkommissionen med?

Gennemgå og forklar Kruckows forslag til ændringer:
-         sammenhæng i patientforløbene
-         mere vægt på sundhedsfremme og forebyggelse
-         opbygning af lokale sundhedscentre

Hvilke tilløb til forbedringer er der i det nuværende system iflg. Kruckow?

Diskuter i hvor høj grad forfatteren taler for sygeplejerskernes interesser frem for ”helhedens”?

Næste gang: Arbejde med gruppeopgaverne

 

Torsdag 23.10.03 :
Kopier om finanslov 2004

Gennemgang af hovedtallene i finansloven
-         vurdering af baggrunden for regeringens udspil
-      hvilke målsætninger har regeringen
-       hvilke parlamentariske hensyn har den taget

Hvilken kritik har været rettet mod finanslovsforslaget?
-         fra partierne
-         fra økonomer (Sten Bocian)

Oplæg til arbejde med sundhedsprojekt.

Næste gang. Arbejde med sundhedsprojekt

Tirsdag 21.10.03 (BLOKDAG)
Kommunalpolitik, s. 52-59 (+ repetition af politiske ideer og partier)

Gennemgang af de vigtigste problemstillinger i forbindelse med den politiske beslutningsproces (fig. 3.2)
-         de 3 faser
-         det politiske og det administrative niveau, det indbyrdes magtforhold
-         arbejdsdeling / magtforhold mellem byråd og udvalg
-         arbejdsdeling / magtforhold inden for partierne, partidisciplin
-         åbne / lukkede møder, demokratidiskussion

Opsummering: Oversigt over et byrådsmedlems mødetyper:
-         byrådsmøder
-         udvalgsmøder
-         partimøder
-               gruppemøder
-               møder med parti-baglandet
-         møder i nævn, råd, bestyrelser m.v.
-         offentlige møder, vælgermøder, pressemøder

Repetition af de vigtigste politiske skillelinier:
-     venstre – højre aksen
-     socialisme – liberalisme – konservatisme – populisme – økologisme
-         centralisme – decentralism
-         økonomisk vækst – ”bæredygtig” udvikling

Introduktion af ”Amtsspillet”
-         udlevering af ”Fakta om Nordjylland”

Video om Nordjylland

Amtsspillet resten af dagen

Næste gang: kopieret materiale om finanslov 2004

 

Mandag 20.10.03 :
Økonomi, s. 209-213

Oversigt over initiativer i retning af mere markedsorientering:
-         ren privatisering
-         omdannelse til aktieselskab
-         udbudslicitation
-         øget brugerbetaling
-         øget valgfrihed mellem offentlige institutioner
-         øget decentralisering og demokratisering af beslutningerne inden for den offentlige sektor
-              brugervalgte bestyrelser, rammebevillinger, taxameterprincip
-         tanken om medborgerkonti

Hvad er de generelle argumenter for den øgede markedsorientering?
Hvad er de generelle argumenter imod den øgede markedsorientering?

Næste gang: Repetition af politik-stof
                     + Kommunalpolitik, s. 52-59 (kopi)

 

Torsdag 9.10.03 :
Økonomi, s. 205-209

Hvad forstås ved at økonomien er blevet globaliseret?

Forklar hvordan den øgede mobilitet har betydning for skattesystemet:
-         selskabsskat
-         højtuddannet arbejdskraft
-         grænsehandel
-         digital handel

Forklar Lorenz-kurven som en metode til at beskrive indkomstfordeling
-         tegn en Lorenz-kurve ud fra oplysningerne i tabellen s. 207

Hvad er en gini-koefficient?
-         forklar fig. 11.8

Forklar den offentlige sektors omfordelingsfunktion ud fra fig. 11.9 og tabel 11.4

Næste gange:  Mandag 20.10: Økonomi, s. 209-213
                      Tirsdag 21.10: Kommunalpolitik, s. 52-59, repetition af politik-stof

 

Tirsdag 7.10.03 :
Økonomi, s. 201-205

Beskriv det danske skattesystem:
-         figurer s. 202
-         principperne bag skattesystemet
-         ”tekniske definitioner”:
-               gennemsnitlig skatteprocent
-               marginal skatteprocent
-               skattetryk

Forklar formålene med skatteopkrævning:
-         finansiering af offentlige udgifter
-         regulering af økonomisk aktivitet
-         fordelingspolitik
-         adfærdsregulering

Forklar Lafferkurven (fig. 11.6) og den diskussion, der kan være om denne.

Hvad er en ”sammensat marginal skatteprocent”
-         forklar fig. 11.7

Næste gang: Økonomi, s.205-209

Mandag 6.10.03 :
Økonomi, s. 194-201

Hvad er indkomstoverførsler og hvilke begrundelser er der for dem?
-         forsikringsfunktion
-         omsorgsfunktion
-         investeringsfunktion

Beskriv og forklar udviklingen i indkomstoverførslerne
-         tab. 11.1 + samf.stat.

Hvilken diskussion er der om tildelingskriterierne i forbindelse med indkomstoverførslerne?
-         fig. 11.3

Gennemgang af de forskellige opgørelsesmetoder for offentlige finanser
-         realøkonomisk
-         funktionel

Hvad er DAU og hvad kan det bruges til?

Gennemgang af de forskellige forklaringer på den offentlige sektors vækst:
-         Udbudssideforklaringer
-              Wagners lov
-              ”bestikkelsesteorien”
-              arbejdskraftintensiv tjenesteydelseproduktion
-              manglende konkurrence
-         Efterspørgselssideforklaringer
-              gratisydelser
-              offentlige institutioners pres på politikerne
-              objektive tildelingskriterier
-              væksten i forsørgerbyrden

Næste gang: 201-205

Mandag 29.9.03 :
Økonomi, s. 190-194

Hvordan er den offentlige sektor strukturelt bygget op?

Forklaring af den offentlige sektors opgaver:
-         udligning
-         regulering af samfundsøkonomien
-         produktion af offentlige goder
-         regulering af borgernes adfærd

Forklar den offentliges andel af den samlede økonomi:
-         ca. 30% af produktionen
-         ca. 50% af indkomsterne

Forklar de forskellige økonomiformer i fig. 11.1

Diskussion med udgangspunkt i fig. 11.2:
-         Hvilke politiske stridsspørgsmål kunne tænkes i forbindelse med de forskellige godetyper
-         Nævn eksempler på partier / interessegrupper / erhvervsgrupper, der står over for hinanden i disse spørgsmål

Næste gange: Tirsdag 30.9. og torsdag 2.10: Arbejde med hjemmeopgave
                     Mandag 6.10.: Økonomi, s. 194-201

Torsdag 25.9.03 :
Økonomi, s. 39-44

Repetition af multiplikatorvirkningen

Forklar acceleratorvirkningen:
-         hvorfor er acceleratoren på kort sigt stærkere end multiplikatoren?
-         hvilke forhold er med til at neddæmpe acceleratorvirkningen?

Forklar en nedgangskonjunktur v.hj.a. multiplikator og accelerator

Hvad er en ”flaskehals” i økonomien

Hvad forstår man ved ”strukturel ledighed” og hvilken sammenhæng er der mellem denne og  flaskehalse?

Diskuter hvad der kan gøres for at mindske flaskehalsene og dermed den strukturelle ledighed.

Næste gang: s. 190-194

Tirsdag 23.9.03 :
Økonomi, s. 36-42

Gennemgang af det økonomiske kredsløb:
-         hvilke aktører med hvilke funktioner i den samlede økonomi
-         cashflow og realt flow
-         hvad kan kredsløbet bruges til?

Forklar hvad der sker, når der sker ændringer i en ligevægtssituation?

Forklar hvad en multiplikator er, hvordan den udregnes og hvad den kan bruges til
-         disponibel indkomst
-         forbrugskvote
-         opsparingskvote
-         importkvote

Næste gang, s. 42-44

Mandag 22.9.03
Økonomi, s. 31-36

Forklar forskellen mellem produktionsudvikling og produktivitetsudvikling

Hvordan defineres konjunkturbegreberne høj- og lavkonjunktur?

Hvilken sammenhæng er der mellem konjunkturudvikling og beskæftigelsesudvikling?

Gennemgå forskellige forklaringer  på konjunktursvingningerne:
-         opfindelser / teknologiske gennembrud
-         enkeltbegivenheder  / ”stød” i økonomien
-         manglende balance mellem udbud og efterspørgsel
-         ændringer i den økonomiske politik

Næste gang: Økonomi s. 36-39

 

Torsdag 18.9.03 :
Økonomi, s. 24-30

Forklar elasticitetsbegrebet i forbindelse med markedsøkonomien

Hvorfor er boligmarkedet uelastisk?

Hvilke forhold har indflydelse på efterspørgselen efter boliger?

Vurder fordele og ulemper ved h.h.v. markedsøkonomi og planøkonomi.
-         spild af ressourcer  på kort sigt ved fallitter
-         reklamerne spild af ressourcer, ingen informationsværdi
-         informationsproblemet i planøkonomien
-         det manglende incitament i planøkonomien
-         de manglende samfundshensyn i markedsøkonomien (ex. uddannelse og miljø)

Næste gang: s. 31-36

Tirsdag 16.9.03 :
Økonomi, s. 17-24

Forklar de grundlæggende antagelser om forbrugeradfærd:
-         den faldende grænsenytte
-         det umættelige behov
-         den rationelle adfærd

Hvad forstås ved ”profitmaksimering”?

Forklar omkostningsbegreberne:
-         faste omkostninger
-         variable omkostninger

Forklar fig. 1.5:
-         hvorfor er den første del af kurven vandret
-         hvad sker der i x``
-         hvilken sammenhæng er der mellem pris og enhedsomkostninger
-         hvorfor er der forskel på kort og langt sigt

Diskuter economic man – forudsætningerne ud fra egne erfaringer.
Hvorfor kan det være fornuftigt at forudsætte at en stor gruppe mennesker handler rationelt gennemsnitlig set?

Næste gang: s. 24-30

Mandag 15.9.03 :
Økonomi, s. 13-17

Økonomiens to sider:
-         udbud, produktion
-         efterspørgsel, forbrug

Hvad forstår man ved et perfekt marked?
Hvorfor er de fleste markeder ikke perfekte?
Hvilke markeder nærmer sig perfekte markeder?

Forklar begreberne homogene / heterogene varer.

Gennemgang af prisfastsættelsesmekanismer
-         omkostningsbestemte priser
-         markedsbestemte ligevægtspriser (udbud-efterspørgsel)

Næste gang: Økonomi, s. 17-24

 

Torsdag 11.9.03 :
Politik, s. 97-105

Gennemgang af SF og Enhedslisten v. Caroline og Nishan samt
                                                              Nynne og Irma
 Næste gang: Økonomi, s. 13-17

 

Tirsdag, 9.9.03:
Politik, s. 90-96

 Gennemgang af Socialdemokratiet v. Niels og Johannes.

Næste gang: Politik, s. 97-105 (SF og Enhedslisten)

Mandag 8.9.03:
Politik, s. 84-89, 105-107

Gennemgang af Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti på grund lag af oplæg fra Kit, Mikkel og Troels samt Magda og Marianne.

Næste gang: Politik, s. 90-96 (Socialdemokratiet)

Torsdag 4.9.03
Politik, s. 78-83 (Venstre og konservative)

Claus og Klaus: Oplæg om Venstre

Marie og Susanne: Oplæg om konservative

Partiidentifikationsøvelse: Offentlig sektor (Garodkin, s. 356-357)

Næste gang: Politik, s. 84-89

28.8.03 :
Friisberg: Politik, s. 72-77

Hvordan defineres et partis organisationsprocent?

Gennemgang af et partis organisationsstruktur
-         fig. 5.6

Diskuter hvor magten i et parti bør ligge: I landsorganisationen eller i folketingsgruppen.

Hvilke årsager kan der være til den generelle udviklingstendens fra klassepartier til ”catch-all partier”?

Forklar partiernes placering på venstre-højre kontinuum og i koordinatsystem (fig. 5.8)

Hvilke metodiske problemer er der i forbindelse med den ideologiske placering af partier på akser?
-         mangel på entydighed i partiet politik
-         partiets udvikling

Næste gang: Politik, s. 78-83 (Venstre og Konservative)

Tirsdag 26.8.03 :
Politik, s. 66-72

Gennemgang af Molins partiadfærdsmodel:
 Forklar med eksempler hvordan
-         interessefaktoren
-         den parlamentariske faktor og
-         opinionsfaktoren
spiller ind på valg  af standpunkt

Oversigt over det danske partisystems udvikling
-         tegning af et ”partitræ”

Pararbejde omkring de enkelte politiske partier.
- giv en kort præsentation af partiet (historie, ideologisk grundlag, mærkesager, aktuel indflydelse)
- find en sag, evt. en af partiets mærkesager, og vurder partiets muligheder for at få gennemført
  pågældende sag.

Næste gang: 72-77

Mandag 25.8.03 :
Politik, s. 61-66

Karakteristiske træk ved fascismen / nazismen
-         de anti-liberalistiske idéer (imod personlig frihed)
-         de anti-socialistiske idéer  (imod klassekamps-tanken og lighedsidéerne)
-         de anti-demokratiske idéer (for styring og autoritet, Il Duce, Der Führer)

Sammenlign de aktuelle højrebevægelser i Europa med nazismen / fascismen:
-         Frihedspartiet (Østrig)
-         Front National (Frankrig)
-         Vlaams Blok (Belgien)
-         Dansk Folkeparti (DK)

Oversigt over det politiske system og partiernes placering heri

Oversigt over metoder, der kan anvendes til studiet af politiske partier:
-         den historiske
-         politologiske
-            a) strukturfunktionalismen
-            b) adfærdsanalyse (Molin)

Forklaring af de 4 hovedopgaver under strukturfunktionalismen:
-         rekruttering, socialisering, mobilisering
-         interessevaretagelse
-         interesseafbalancering ved kompromissøgning
-         legitimering af beslutninger

Næste gang: 66-72

Torsdag 21.8.03 :
Politik, s. 55-60

Gennemgang Bernsteins argumentation over for den klassiske marxisme for en reformistisk overgang til socialismen

Forklaring af socialdemokratismen:
-         privatkapitalistisk økonomi
-         stor offentlig sektor
-                  regulering af økonomien
-                  velfærdssikring
-                  sikring af lige muligheder
-         ”konsekvent gennemført politisk, økonomisk og social demokrati”

Beskriv ”den skandinaviske models krise”

Hvilke principielle modsætninger er der mellem socialdemokratismen og de grønne ideologier?

Gennemgang af kernepunkter i de grønne ideologier:
-         bevare / genoprette naturgrundlaget
-         decentralisering
-         borgerløn / opgør med arbejdsbegrebet

Gennemgang af anarkismen:
-         hovedtankegang?
-         venstreanarkisme
-         højreanarkisme

Næste gang 61-66

Mandag 18.8.03 :
Politik, s. 50-55

Gennemgang af begreberne i den historiske materialisme:
-         basis-overbygningsmodellen (fig. 4.3)
-         ”trappemodellen”

Hvordan opfattede Marx frihedsbegrebet?
Sammenlign med den liberalistiske opfattelse.

Forklar de marxistiske værdibegreber:
-         brugsværdi
-         bytteværdi
-         merværdi

Hvordan er marxismen forsøgt ført ud i praksis?
-         Rusland 1917-91
-         I den kapitalistiske verden:
-              revolutionær socialisme
-              reformistisk socialisme

Næste gang: Fællestime m. Pernille Rosenkrantz-Theil (Ø)
                    Torsdag d. 21.8.: Politik, s. 55-60

Torsdag 14.8.03 :
Politik, s. 46-50

Hvad er det vigtigste indhold i socialliberalismen?

Forklar socialliberalismens historiske baggrund:
-         John Stuart Mill: 1800-tallets sociale problemer
-         Keynes: Arbejdsløshedskrisen i 1930`erne
-         Galbraith: Den ændrede klassestruktur i servicesamfundet

Gennemgang af centrale træk i konservatismen:
-         menneskesyn
-         menneskets forhold til andre mennesker og samfundet generelt
-         den organiske samfundsopfattelse
-         statens rolle
-         samfundsforandringer

Karakteristik af de kristelige demokrater:
-         kristne principper
-         adskillelse mellem stat og kirke
-         imod klassekamp
-         for stærkt civilsamfund

Næste gang: Politik, s. 50-55

Tirsdag 12.8.03 :
Politik, s. 42-47

Forklaring af begreberne:
-         stat
-         marked
-         civilt samfund

Hvordan kan man definere en ideologi?

Hvordan opstår en ideologi?
-         konkrete historiske eksempler: Liberalisme, konservatisme, socialisme

Hvad menes med at en ideologi består af er- og bør-udsagn?

Hvad er kerneindholdet i liberalismen?

Hvad går den liberalistiske kritik af socialstaten ud på?

Næste gang: Politik, s. 46-50

Mandag 11.8.03 :
Samfundsfagsintroduktion: Avisartikler om miljøpolitik

Gennemgang af samfundsfaglige begreber, institutioner m.v., som er nævnt i artiklerne.
Til hjælp kan anvendes Miljøministeriets hjemmeside: http://www.mim.dk/index.htm

Hvad er hovedindholdet i Aukens kritik af regeringens miljøpolitik?

Hvordan stiller Greenpeace og Verdensnaturfonden sig til Aukens udspil? Hvorfor?

Hvad mener Ralf Pittelkow om Aukens udspil? Diskuter hans synspunkt.

Hvad er hovedindholdet af Jyllands Postens ledende artikel (”Grøn krigserklæring”)?

Hvordan kan miljøspørgsmål perspektiveres til de politiske ideologier:
-         Hvad er liberalisme og hvad er socialisme i forbindelse med miljøpolitik? Giv eksempler fra artiklerne.

Lektie til næste gang: Politik, s. 42-46