Meddelser til 2a               KLIK HER FOR AT KOMME TILBAGE TIL FORSIDEN

Torsdag 19.5.05 :
Peter Frederiksen (kopier) s. 133-135, 144-146

Tekst 5:
HV-spørgsmål
Indholdsanalyse:
-       hvilke elementer af nationalisme, racisme, antiliberalisme og socialisme er der i teksten?
Kildevurdering

Tekst 10:
HV-spørgsmål
Indholdsanalyse:
-         hvordan beskrives forholdet mellem kommunister og nazister?
Kildevurdering

Tekst 11:
HV-spørgsmål
Indholdsanalyse:
-         hvilken magt får regeringen og rigskansleren (Hitler) gennem Bemyndigelsesloven?
Kildevurdering

Tekst 20:
HV-spørgsmål
Indholdsanalyse:
-         hvordan betragtede nazisterne forholdet mellem videnskab og politik?
-         hvilke negative og positive konsekvenser fik nazificeringen af uddannelsessystemet?
Kildevurdering

Torsdag 12.5.05 :
Verden i krig og krise, s. 62-69

Gennemgang af de forskellige trin i den nazistiske magtovertagelse
-         rigsdagsvalgene 1930-33
-         Hitler rigskansler jan. 1933
-         ”Bemyndigelsesloven” 1933

Opsummering af hovedårsagerne til den nazistiske magtovertagelse

På hvilke måder gennemførte nazisterne en ensretning af det tyske samfund efter 1933?

Forklar den nazistiske politik. Hvad betyder udtrykket ”fest og terror”?

Hvilke udenrigspolitiske mål havde nazisterne?

Næste gang: Peter Frederiksen (kopier), s. 133-135, 144-146

Onsdag 11.5.05 :
Verden i krig og krise, s. 47-53

Beskriv børskrakket i Wall Street , New York, okt. 1929.

Gennemgang af de grundlæggende årsager til børskrakket
-         overproduktion
-             samlebåndproduktion, den teknologiske udvikling, billig arbejdskraft, gode 
-             lånemuligheder
-         for lav efterspørgsel
-             krisen i landbruget, relativt lave lønninger
-         gode muligheder for spekulation på børsen
-             ingen kontrol med børs og banker

Gennemgang af børskrakkets følger
-         bankfallitter
-         virksomhedslukninger
-         arbejdsløshed, mindre købekraft, faldende priser (depression)
-         hjemtagning af lån til andre lande
-         toldpolitik
-         verdenskrise
-         yderliggående politiske bevægelser

Hvad kunne man have gjort for at forhindre den økonomiske krise?
Hvorfor gjorde man det ikke?

Næste gang: Verden i krig og krise, s. 62-69

Onsdag 6.4.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 172-174, 176-180

Beskriv og forklar den politiske situation i Tyskland i de første år efter krigen
-         Kaos, kup-forsøg
-         Kommunistisk revolutionsforsøg
-         Etablering af Weimarrepublikken

Forklar hvad der menes med ”dolkestødslegenden”

Beskriv og forklar den økonomiske situation i Tyskland i 1920´erne:
-         inflationen
-         Ruhrbesættelsen
-         Dawes-planen
-         følgerne af Wall Street krakket 1929

Hvad gik Locarno-traktaten 1925 ud på?

Hvilke generelle forklaringer kan gives på nazisternes magtovertagelse i 1933?

Vurder afslutningsvis 1. verdenskrigs betydning:
-         for veteranerne, der overlevede
^-           for nationalfølelse forskellige steder (ex. Sønderjylland, Australien)
^-           for udbruddet af 2. verdenskrig

Torsdag 31.3.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 169-172

Hvad mente Keynes om Versaillesfreden og dens konsekvenser?

På hvilke måder kom hans bog ”Freden og dens økonomiske følger” til at påvirke den fremtidige udvikling?

Karakteriser Clemenceaus politik.

På hvilken måde kom det engelske parlamentsvalg i dec. 1918 til at få indflydelse på den engelske politik på Versailleskonferencen?

Hvilke modsætninger var der mellem præsident Wilson og det republikanske flertal i den amerikanske Kongres?

Hvilken betydning fik dette modsætningsforhold for den amerikanske udenrigspolitik?

Næste gang: 172-174, 176-180

Onsdag 30.3.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 185-188

Gennemgang af kilderne 24 og 25:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdsanalyse
-         Kildevurdering
se spørgsmål, s. 198

Arbejde med historieopgaver, se klassekonferencen 2003a hi

Næste gang: 169-172

Torsdag 17.3.05 :
1. verdenskrig, s. 161-166

Gennemgang af hovedbestemmelserne i Versaillestraktaten
-         de geografiske bestemmelser
-                   Alsace – Lorraine
-                   Saar
-                   Tysklands grænser til Belgien, Polen og Danmark
-         de militære bestemmelser
-                   demilitarisering af Rhinlandet
-                   stærke begrænsninger i militær kapacitet
-         de økonomiske bestemmelser
                 princippet om tysk skyld i krigen
                 krigsskadeserstatningerne

Hvilke forklaringer kan gives på, at det var den hårde franske kurs, der sejrede i forbindelse med forhandlingerne om Versaillestraktaten?

Næste gang: s. 185-188

Onsdag 16.3.05 :
Den 1. verdenskrig s. 157-161

Hvilke årsager var der til de sociale og politiske modsætninger efter krigen?
-         grundmodsætning mellem principperne ”fred, demokrati, frihed” contra ”ære, nationen, hævn”
-         koloniernes frihedskamp
-         krigsveteranernes problemer
-         påvirkningerne fra den russiske revolution

Hvad gik ”wilsonismen” ud på?

Hvorfor var Frankrig (Clemenceau) imod den amerikanske politik?

Hvordan foregik krigsafslutningen med tyskerne?
-         hvad skete i den tyske ledelse?
-         hvilke tyskere var ansvarlige for fredsforhandlingerne
-         hvilke konsekvenser havde det? hvorfor?

(læs i timen: Verden i krig og krise, s. 24-27)

Næste gang: 161-166

Torsdag 3.3.05
Den 1. verdenskrig, s. 111-118

Gennemgang af de tre kilder efter modellen:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdsanalyse
-         Kildevurdering

Næste gang: Onsdag 16. marts
                     s. 157-161

Torsdag 24.2.05
1. verdenskrig, s. 141-146

På hvilke måder viste krigsmodstanden sig generelt i  Europa?

Gennemgang af de forskellige politiske grupperinger i Rusland:
-         dumaens permanente udvalg – den provisoriske regering
-         sovjetterne

-    bolsjevikkerne
-         mensjevikkerne
 

Hvad skete der ved de to faser i den russiske revolution i 1917?
-         februarrevolutionen
-         oktoberrevolutionen

Forklar sammenhængen mellem 1. verdenskrig og den russiske revolution?
-         På hvilke måder spillede krigen ind på udbruddet af revolutionen?
-         Hvilken betydning havde revolutionen for krigens forløb?

 Næste gang: s. 112-118

Onsdag 23.2.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 135-141

Beskriv og forklar den økonomiske situation i England
-         skattestigninger
-         stigende statsgæld
-         prisstigninger / inflation
-         reallønsfald

Hvilke  statslige indgreb var der  i den frie markedsøkonomi i England?
-         Munitions of War Act
-         Oprettelse af statsejede rustningsindustrier
-         Oprettelse af et fødevareministerium til sikring og kontrol af forsyninger

Hvordan skaffede den franske regering penge til krigen og hvilke følger havde det?

Forklar den tyske lov om hjælpetjeneste for fædrelandet fra 1916:
-         Hvad gik den ud på?
-         Hvad var dens baggrund?
-         Hvilke følger fik den?

Hvilke fællestræk var der i de politiske forhold i England, Frankrig og Tyskland under krigen?
Hvilke forskelle var der mellem de tre lande?

Næste gang: s. 141-146

Torsdag 10.2.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 130-135

Hvilke typer indenrigspolitiske spændinger var der?

Hvilke temaer var der i propagandaen?

Hvilke forskellige indoktrineringsmidler blev anvendt?

Hvilke mål havde de krigsførende magter med krigen?

Gennemgå hovedpunkterne i den irske konflikt:
-         planer om ”Home Rule”
-         Påskeoprøret 1916
-         Den irske selvstændighedskamp 1919-49

Næste gang: s. 135-141 

Onsdag 9.2.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 125-130

På hvilke måder blandede statsmagten sig i det økonomiske liv i de forskellige lande?

Hvilke forklaringer kan generelt gives på at statsmagten blandede sig i det økonomiske liv under 1. verdenskrig?

Hvorfor tjente våbenproducenterne ekstraordinært mange penge?

Hvorfor var der en tendens til at regeringerne ”lukkede øjnene” for illegal handel på tværs af grænserne?

Vurder betydningen af de forskellige forklaringer på kvindernes øgede ligestilling:
-         stigningen i erhvervsaktiviteten
-         det større arbejde og ansvar på hjemmefronten

Gennemgang af tabellerne

Næste gang: 130-135

Onsdag 2.2.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 97-103

På hvilke forskellige måder forsøgte frontsoldaterne at overleve?

Oversæt og fortolk Owens ”The Parable of the Old Man and the Young”

Diskuter skyldsspørgsmålet i forbindelse med de mange dræbte i 1. verdenskrigs skyttegrave.

Overvej hvilke følger skyttegravskrigen fik, dels på det personlige plan for de mennesker, der havde oplevet den, dels på det politiske plan for udviklingen i Europa efter 1. verdenskrig.

Næste gang: s. 125-130

Onsdag 26.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 91-96

Hvordan kan man forklare krigsbegejstringen hos soldaterne da de drog i krig?

Hvilken karakteristik gives af 1. verdenskrig?

Beskriv en typisk skyttegravskamp:
-         hvilke angrebsmidler?
-         hvilke forsvarsmidler?

Arbejde med projektopgaver.

Næste gang: s. 97-103

Onsdag 19.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 56-60

Oversigt over de vigtigste krigsbegivenheder 1915:
-         Flere slag, men ingen afgørelse på østfronten
-         Uafgjorte kampe i Sydtyrol
-         Mislykket engelsk forsøg på angreb på Tyrkiet

Hvad skete på Chantilly-konferencen dec. 1915?

Gennemgang af Verdun-slaget:
-         Initiativ?
-         Forløb?
-         Resultat?

Gennemgang af Somme-slaget:
-         Initiativ?
-         Forløb?
-         Resultat?

Næste gang: s. 91-96

Torsdag 13.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 41-47

Beskriv hovedtrækkene i krigens indledende fase:
-         Hvordan gik det med Schlieffen-planen?
-         Hvordan gik det med den franske plan XVII?

Hvilke forhold kan forklare, at Schlieffen-planen i sidste ende måtte opgives?

Beskriv Marne-slaget 5.-10. sept. 1914:
-         Hvordan foregik kampene?
-         Hvem vandt?
-         Vurder betydningen af slaget?
-         Hvilke følger fik slaget?

Hvorfor kom der et ”kapløb mod havet” i efteråret 1914?
Hvilket resultat fik kampene i denne forbindelse?

Næste gang: s. 56-60

Onsdag 12.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 26-31

Hvilke konfliktpunkter var der mellem England og Tyskland forud for krigen?

Vurder hvorfor det ikke var muligt at nå frem til en fredelig løsning på disse konfliktpunkter.

Hvad gik de engelske planer konkret ud på, når den forventede krig mellem Tyskland og Frankrig brød ud?

Hvilke planer havde Rusland i forbindelse med den forestående krig?

Oversigt over forskellige former for krigsmodstand:
-         den socialistiske
-         franske mytterister 1917
-         plyndringer i tyske butikker
-         den russiske revolution

Oversigt over krigsudbruddet
-         28.6.: Attentatet i Sarajevo
-         23.7.: Østrigsk ultimatum til Serbien
-         28.7.: Østrig erklærer Serbien krig
-         30.7.: Russisk mobilisering
-         1.8.  : Tyskland mobiliserer og erklærer Rusland krig
-         3.8.  : Tyskland angriber Belgien og erklærer Frankrig krig
-         4.8.  : England erklærer Tyskland krig
-         6.8.  : Østrig erklærer Rusland krig
-         11.8.: England og Frankrig erklærer Østrig krig

Næste gang: s. 41-47

Fredag 7.1.05 :
1. verdenskrig, s. 22-26

England:
Hvilke forestillinger havde man om en kommende krig i England? Hvorfor?
Hvilken betydning kunne disse forestillinger få i en kommende krig?

Frankrig:
Hvilke forestillinger om en kommende krig havde man i Frankrig? Hvorfor?
Hvilken betydning kunne disse forestillinger få i en kommende krig?

Tyskland:
Hvilke forestillinger om en kommende krig havde man i Tyskland? Hvorfor?
Hvilken betydning kunne disse forestillinger få i en kommende krig?

Næste gang: 26-31

Torsdag 6.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 16-18, 19(midt)-21

Hvilke forhold i Østrig-Ungarn kan være med til at forklare krigsudbruddet i 1914?

På hvilke måder blev den engelske magtposition i verden udfordret af Tyskland forud for krigen?

Forklar opbygningen af de store alliancer mellem landene forud for 1. verdenskrig:
-         Triple-ententen (England, Frankrig, Rusland)
-         Triple-alliancen (Tyskland, Østrig-Ungarn, Italien)
         (senere: ”Aksemagterne”: Tyskland, Østrrig-Ungarn, Bulgarien, Tyrkiet)

Næste gang: 22(nederst)-26

Onsdag 5.1.05 :
Den 1. verdenskrig, s. 9-16

Beskriv ”La belle époque” med udgangspunkt i billedet s. 8

Hvilke forklaringer kan gives på krigsbegejstringen i 1914?

Hvilke generelle følger fik 1. verdenskrig for den historiske udvikling i 1900-tallet?

Karakteriser generelt de europæiske samfund i tiden op mod krigen:
-         økonomisk
-         tekniske nyskabelser
-         sociale og politiske modsætninger
-         ideologisk

Hvad er nationalisme?

Hvilke forhold var med til at fremme nationalismen i de europæiske stater forud for krigen?

Nytårsquiz 2005

Næste gang: s. 16-18, 19-21

Torsdag 16.12.04
Vilkår og mennesker, s. 216-218, 221-223
Det moderne Danmark (kopier) s. 39-40

Beskriv kort hvad forfatningskampen drejede sig om

Hvilke midler tog de stridende parter i anvendelse?

Gennemgang af kilden om provisoriekrisen i 1885

Vurder – med udgangspunkt i kilden – hvor tæt Danmark var på borgerkrig i 1880´erne

På hvilke måder kan man sige at slutningen af 1800-tallet var liberalismens ”storhedsperiode” i Danmark?

Gennemgang – herunder forklaring – af de forskellige indgreb i ”kræfternes frie spil” i slutningen af 1800-tallet:
-         transportsystemet (havne, jernbaner)
-         uddannelsessystemet
-         socialsystemet
-              lov mod børnearbejde
-              ændringer i fattiglovgivning
-          alderdomsunderstøttelse   
-         sygekasselovgivning
-             lov om støtte til arbejdsløshedskasser
-             tvungen arbejdsulykkeforsikring

Næste gang: Onsdag 5.jan.2005
                    Den 1. verdenskrig, s. 9-16

Onsdag 15.12.04 :
Vilkår og mennesker, s. 211-216

Gennemgang af figuren over statsmagtens opbygning

Karakteriser kort 1866-grundloven i forhold til 1849-grundloven

Hvilke forklaringer kan gives på, at det lykkedes godsejere og embedsmænd at få gennemført 1866-grundloven?
-         den nationalliberale bevægelses sammenbrud med 1864-krigen
-         frygten for den brede befolknings indflydelse
-         samarbejdet mellem store og små bønder
-         større viden og erfaring
-         splittelse i bondestanden

Hvornår og hvorfor dannedes ”Det forenede Venstre?

Hvad var de vigtigste punkter i Venstres politiske program?

Hvilke former for splittelse var der i Venstre?

Hvornår og hvorfor dannedes Socialdemokratiet?

Hvad var de vigtigste punkter i Socialdemokratiets program?

Hvorfor gik det forholdsvis langsomt med Socialdemokratiets vækst i slutningen af 1800-tallet?

Hvad var baggrunden for Højres organisering?

Næste gang: Vilkår og mennesker, s. 216-218, 221-223
                    Det moderne Danmark (kopier) s. 39-40

Torsdag 9.12.04 :
Europa i Revolution, s. 106-108
Den danske arbejderbevægelses udvikling (kopi)

Gør rede for hvad der foregik i forbindelse med ”Slaget på Fælleden 5.maj 1872”

Giv en uddybende forklaring af baggrundsfaktorerne:
-         reallønsfald og forarmelse af arbejderklassen i 1860 ’erne
-         tom rum for håndværkssvendene efter lavenes ophævelse
-         de borgerlige arbejderforeningers utilstrækkelighed
-         håndværksfagenes krise som følge af konkurrence fra industrien
-         Marx, Engels, Det kommunistiske manifest, Internationale
-         Pariserkommunen 1871

Hvilke følger fik Slaget på Fælleden for den danske arbejderbevægelse?

Næste gang: Vilkår og mennesker, s. 211-216 

Onsdag 8.12.04 :
Europa i revolution, s. 96-100

Gennemgang af kampene mellem Versaillestropperne og Pariserkommunen:
-         Versaillestroppernes angreb 2. april
-         Nationalgardens angreb 3. april
-         Den blodige uge 21.-28. maj

Hvilke forklaringer kan gives på begivenhedernes gang?

Hvilke følger fik Pariserkommunen

Gennemgang af tekst 25 og 26

Næste gang: Europa i revolution s. 106-108
                    Den danske arbejderbevægelses udvikling 1871-1878 (kopi) 

Torsdag 2.12.04 :
Europa i Revolution, s. 86-88, 90-92

Gennemgang af de vigtigste begivenheder under Pariserkommunen:
-         28. jan 71: fransk kapitulation i krigen mod tyskerne
-         jan. 71: valg til Nationalforsamlingen
-                      konflikten mellem Nationalforsamlingen og Paris
-         13. marts 71: Nationalgarden i Paris organiserer sig i føderation
-         18. marts 71: Regeringstroppernes angreb på Paris
-         28. marts 71: Kommunevalg
-                             : Pariserkommunen ”udråbes”
-         2. april – 28. maj: Kampe mellem regeringstropper og kommunen
-         19. april 71: Kommunens programerklæring

Forklar modsætningen mellem ”mairerne” og centralkomiteen i forbindelse med kommunevalget

Hvilke modsætninger var der i kommunestyret?

Gennemgang af de vigtigste af kommunestyrets beslutninger (dekreter)

Vurder hvilke socialistiske elementer, der var i dem

Næste gang: Europa i revolution, s. 96-100 

Onsdag 1.12.04
Europa i revolution, s. 81-86

Forklar forskellen mellem Lasalles og Marx’ socialismeopfattelse

Forklar forskellen mellem Bakunins og Marx’ socialismeopfattelse

Hvad er ”Internationale” og hvad var baggrunden for dens oprettelse i  1864?

Oversigt over de vigtigste socialistiske retninger i Europa i slutningen af 1800-tallet:
-         den revolutionære
-         den reformistiske
-         den anarkistiske
Forklar hvad retningerne generelt gik ud på og forbind dem med ovenstående teoretikere

Den generelle baggrund for pariserkommunen:
-         de sociale og økonomiske forhold i Paris
-         den fransk-tyske krig 1870-71
-             den tyske belejring af Paris
-          den politiske splittelse efter valget til nationalforsamlingen jan. 1871:
-              nationalforsamlingen contra Paris

Næste gang: 86-88, 90-92

Torsdag 25.11.04 :
Det moderne Danmark, s. 34-39 (kopi)

Gennemgang af de forskellige kilder efter mønstret:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdsanalyse
-         Kildevurdering

Spørgsmål til indholdsanalyserne:
1) Hvordan defineres kongens magt i Kongeloven
2) Karakteriser H.C. Andersens beskrivelse: Hvad lægger han vægt på?
3) Hvilke følelser udtrykker Monrad i sit brev til konen?
4) Hvordan karakteriserer Orla Lehmann forholdene i Danmark i forhold til forholdene i Slesvig- Holsten?
5) Hvilken betydning har stemmeretten iflg. Hans Christensens brev?
6) Beskriv billedet s. 37
7) Hvilken magt har kongen iflg. Grundloven?
8) Hvordan omtaler Orla Lehmann ”almuen” i sin tale i 1860?

Næste gang: Pariserkommunen
                       Europa i revolution, s. 81-86, 90-92

Onsdag 24.11.04 :
Europa i revolution, s. 77-80
Vilkår og mennesker, s. 208-211 (midt)

Forklar hovedtrækkene i de to stridsspørgsmål i Danmark i midten af 1800-tallet:
-         forfatningsspørgsmålet
-         det slesvig-holstenske spørgsmål

Beskriv 3-årskrigen 1848-51:
-         Hvordan  og hvorfor startede den?
-         Hvad var dens resultat?

Gennemgang af de vigtigste punkter i Junigrundloven:
-         frihedsrettighederne
-         magtdelingen
-         valgrets- og valgbarhedsbestemmelserne

Gennemgang af tekst 20 og 21:
-         Hv-spørgsmål
-         Indholdsanalyse
-         Kildevurdering

Næste gang: Det moderne Danmark (kopier, s. 34-39)

Torsdag 18.11.04 :
Europa i revolution, s. 59-61, 75-77 (junigrundloven)

Beskriv kapitalisternes og arbejdernes situation i midten af 1800-tallet:
-         Hvilke interesser og magtpositioner havde de?

Hvilke forskelle var der i situationen i h.h.v. Øst- og Centraleuropa og i Vesteuropa?

Hvilke forskellige oprør var der i Europa i 1840’ erne?
Hvor foregik de?
Hvad var deres baggrund?

Forklar hovedtrækkene i de to stridsspørgsmål i Danmark i 1848-49:
-         forfatningsspørgsmålet
-         det slesvig-holstenske spørgsmål

Hvilken sammenhæng var der mellem de to spørgsmål?

Næste gang:
Europa i Revolution, s. 77-80
Vilkår og mennesker, s. 208-211 (midt)

Onsdag 17.11.04 :
Vilkår og mennesker, s. 203-208

Karakteriser det enevældige regeringssystem, herunder dets kontrolforanstaltninger over for befolkningen

Hvilke begivenheder i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet kunne man forvente ville skabe problemer for den danske enevælde?

Gennemgå forklaringerne på det danske enevældige styres stabilitet:
-         landboreformerne
-         borgerskabets karriere-muligheder, økonomisk og politisk
-         det københavnske borgerskabs situation
-         styrets fleksibilitet
-         kongens ”image-pleje”

Gennemgang af indførelsen af de rådgivende stænderforsamlinger 1834:
-         hvordan var de organiseret, hvilke rettigheder fik de?
-         hvad var deres baggrund?
-         hvilken betydning fik de for den videre udvikling?

Næste gang: Europa i revolution, s. 59-61, 75-77 (junigrundloven)

Torsdag 11.11.04
BLOKDAG: 5-7. TIME

Plan:
1) Gennemgang af Anker Boye: ”Vi skal have mod til reformer”
                              Holger K. Nielsen: ”SF`s tilbud til en ny regering“
2) Video`er om politik
3) Orientering om historieopgaven i 2g

Hvorfor er der brug for reformer af velfærdssamfundet iflg. Anker Boye?

Hvilke forslag har han til at skaffe flere i arbejde?

Hvilke principielle synspunkter har han om de fremtidige velfærdsydelser?
-         vurder i hvor høj grad disse synspunkter er i overensstemmelse med traditionel socialdemokratisk politik

Hvorfor er det vanskeligt at diskutere og gennemføre langsigtede løsninger på samfundsproblemerne?

Hvad mener Holger K. Nielsen med slagordet: ”Nej til grædekoneriet og ja til en sund kritisk sans”?

Hvad er det for en forklaring på terrorismen, som Holger K. citerer John Gray for?

Hvad er der i den venstreorienterede tradition, som Holger K. kritiserer?

Hvilke forandringer bør der ske med de politiske partier iflg. Holger K.?

Hvad mener Holger K. om SF’s fremtidige muligheder for at få magt, herunder regeringsmagt?

Næste gang: Vilkår og mennesker, s. 203-208

Onsdag 10.11.04:
De konservative og konservatismen
Nyliberalismen er en naturkraft

Hvilke mærkesager har de konservative ifølge forfatteren til artiklen?

Hvad er der sket med disse mærkesager?

Beskriv forfatterens opfattelse af de konservative kulturpolitiske idéer og den kulturpolitik, som den konservative kulturminister Brian Mikkelsen fører.

Hvad er forskellen mellem konservativ og liberalistisk opfattelse af menneskerettigheder?

Hvad  er den historiske baggrund for nyliberalismen ifølge Schui og Blankenburg?

Hvordan forsøger nyliberalismen ”at sælge sig selv”?

Hvilke konsekvenser har den nyliberalistiske idé om det frie marked for:
-         synet på politiske ideologier
-         synet på hvad der er god og nyttig viden
-         synet på social retfærdighed
-         synet på de politiske partiers rolle

Næste gang : Anker Boye og Holger K. Nielsen - artiklerne

Torsdag 4.11.04 :
Samfundet på tværs, s. 42-48

Hvilken udvikling har der været i forholdet mellem Venstre og Konservative gennem historien, og hvorfor?

Hvilke nyliberalistiske træk er der i Venstres politik?

Hvilken udvikling har der været i Venstres politik fra 1980`erne til i dag, og hvorfor?

Hvilke forklaringer kan der være på udviklingen i de konservatives vælgertilslutning fra 1970`erne til i dag?

Karakteriser hovedlinierne i Fremskridtspartiets og Dansk Folkepartis politik.

Hvilke forklaringer kan gives fremkomsten af de to partier?

Næste gang: Avisartikler om konservatisme og liberalisme

Torsdag 28.10.04 :
Samfundet på tværs, s. 37-42

Karakteristik af Socialdemokratiets historiske grundlag:
-         parti, fagbevægelse, kooperation
-         Gimleprogrammet
-               marxistiske mål
-               ikke-revolutionære midler

Hvilken generel udvikling har der været i Socialdemokratiets politik fra udgangspunktet?
Hvorfor?

Beskrivelse og forklaring af Socialdemokratiets problemer i 1990`erne:
-         forholdet til fagbevægelsen
-         konflikt mellem fundamentalister og fornyere
-         vælgertilbagegangen

Gennemgang af hovedpunkter i Det radikale Venstres politik

Gennemgang af hovedpunkter i CD`s politik

Gennemgang af hovedpunkter i Kristelig Folkepartis politik

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 42-48

Onsdag 27.10.04 :
Samfundet på tværs, s. 30-37

Hvilke forklaringer kan gives på at partierne er blevet mindre ideologiske?

Gennemgang og forklaring af partiernes funktioner (opgaver) i det politiske system:
-         formidlingsfunktionen
-         legitimeringsfunktionen
-         debatskabende funktion
-         rekrutteringsfunktionen

Hvad menes med at der er sket en professionalisering af partierne? Hvilke forklaringer kan gives på det?

Diskuter partiernes fremtid

Hvad er fælles for venstrefløjen i dansk politik? Og hvad er man uenige om på venstrefløjen?

Hvilke fordele mener Enhedslisten der er ved offentlig eje frem for privat ejendomsret?

Hvad er forskellen mellem Enhedslistens og SF`s syn på ejendomsforholdene i samfundet?

Forklar den debat, der var i SF om udliciteringer o 1990’erne

Næste gang: s. 37-42

Onsdag 20.10.04 :
Samfundet på tværs, s. 26-30

Oversigtsmæssig gennemgang af de politiske partiers historie:
-         hvornår og hvorfor opstod de?
-         hvilke hovedforklaringer er der på 4-partisystemets opløsning?

Forklar de forskellige måder at placere partierne i forhold til hinanden:
-         fig. 1.4: Den traditionelle venstre-højre akse
-         fig. 1.10: Vigtige holdningsdimensioner før 1989 (kold krig)
-         fig. 1.11: Nye holdningsdimensioner (efter 1989)

Forklar forskellen mellem catch-all partier og klassepartier

Næste gang: s. 30-37

Torsdag 30.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 19-25 (- rollespil)

Gennemgang af de vigtigste grønne idéer ud fra fig. 1.6

Forklar forskellen mellem den kristne og den marxistiske socialisme

Gennemgang af de vigtigste marxistiske idéer:
-         historiens udvikling gennem forskellige trin
-               udvikling i produktivkræfter og produktionsforhold
-         klassekampens betydning
-         kollektiv solidaritetsbevidsthed
-         spaltningen i en revolutionær og en reformistisk retning

Hvilke historiske forklaringer kan der være på  den socialdemokratiske, reformistiske retning talmæssigt bliver den største i Vesteuropa?

Hvad forstår man ved ”den tredje vej”?
-         Hvilke forklaringer kan gives på at en stor del af Europas socialdemokrater er gået den vej?

Næste gang: s. 26-30

Onsdag 29.9.04 :
Samfundet på tværs, s. 13-19

Hvad er en ideologi?

Hvad er der sket med de traditionelle ideologier ved overgangen fra industrisamfundet til servicesamfundet? og hvorfor?

Forklar dimensionerne i højre-venstre aksen:
- fig. 1.4

Forklar de karakteristiske træk ved liberalismen:
-         den økonomiske liberalisme
-         den politiske liberalisme
-         udviklingen mod socialliberalisme , hvorfor?

Forklar de karakteristiske træk ved konservatismen:
-         den oprindelige (Burke)
-         udviklingen mod socialkonservatisme, hvorfor?
-         udviklingen mod liberalkonservatisme (Thatcherisme), hvorfor?

Maries oplæg om klassens betydning i skolen

Næste gang: s. 19-25 (- rollespil)

Onsdag 22.9.04:
Europas verdenshistorie, s. 130-136 (de multinationale stater)

Gennemgang af udviklingen inde for transport og kommunikation i slutningen af 1800-tallet
-         statistikker og tal
-         vurdering af betydning for industrialiseringen

Hvilken betydning fik guldfundene i Californien i 1849?

Hvilken betydning havde de liberalistiske idéer for den økonomiske udvikling?

Brug illustrationerne s. 127-134 til ene analyse af industrialiseringens sociale og miljømæssige følger

Gennemgang af hovedtankerne i ”Det kommunistiske Manifest”
-         inddrag illustrationen s. 135 til belysning af Marx´s analyse af kapitalismen
-         vurder hvilken politisk betydning det kommunistiske manifest fik

Marlenes oplæg om diskussion inden for Folkekirken

Næste gang: Samfundet på tværs, s. 13-19

Onsdag 15.9.04 :

Studievalg_Nordjylland (dvs. ingen historieundervisning!) Se skolens kalender!

Torsdag 16.9.:
Europas Verdenshistorie, s. 123-130

Forklar med udgangspunkt i billederne s. 124 og 125 to vigtige modstridende tendenser i perioden 1815-48:
-         restaurationsprincippet (konservativisme)
-         kravet om frihed og demokrati (liberalisme)

Analyser 1848-revolutionerne:
-         hvad skete der?
-         hvad var baggrunden?
-         hvad var resultaterne?

Analyser industrialiseringen i Vesteuropa i 1800-tallet:
-         hvad var baggrunden?
-         hvilke sociale og politiske følger fik industrialiseringen?

Næste gang: s. 130-136 (de multinationale stater)

Torsdag 9.9.04 :
Europas Verdenshistorie, s. 121-124

Hvilke forklaringer kan gives på styrkelsen af den franske hær under og efter revolutionen?

Gennemgang af Napoleons reformer under konsulatet (1799-1804) og vurdering af deres betydning:
-         Code civil
-         Aftale med kirken
-         Banque de France

Oversigtsmæssig gennemgang af Napoleonskrigene:
-         Sejre over Østrig, Preussen, Portugal og Spanien
-         Nederlag til England (Trafalgar 1805)
-         Fastlandsspærringen mod England
-         Ruslandsfelttoget 1812
-         Nederlaget ved Leipzig 1813
-         Waterloo 1815

Vurder Napoleonskrigenes betydning for Frankrig og resten af Europa

Forklar restaurationsprincippet ved Wienerkongressen 1815

Næste gang: s. 125-130

Onsdag 8.9.04 :
Europas Verdenshistorie, s. 115-121

Repetition af tidligere gennemgået stof
+

Uddybning af begrebet social mobilitet
Sammenligning mellem England og Frankrig

Vurdering af betydningen af den udenlandske indblanding i Frankrigs forhold

Maja H.: Oplæg om paratviden

Næste gang:
Europas Verdenshistorie s. 121-124 

Torsdag 2.9.04
Europas Verdenshistorie, s. 109-115

Analyse af USA`s uafhængighed:
-         indholdet af uafhængighedserklæringen
-         billedet s. 110
-         årsager til uafhængighedskrigen

Hvilken sammenhæng var der mellem den amerikanske uafhængighed og begivenhederne i Frankrig?

Gennemgang af generelle centrale træk ved liberalismen:
-         Hvilket menneskesyn? (i modsætning til hvad?)
-         Hvilket samfundssyn? (i modsætning til hvad?)

Gennemgang af centrale træk ved den økonomiske liberalisme:
-         modstand mod merkantilisme og lavssystem
-         arbejdsdeling og specialisering lokalt og internationalt
-         fri konkurrence

Gennemgang af centrale træk ved oplysningsfilosofien:
-         encyklopædisterne
-         Montesquieu
-         Voltaire
-         Rousseau

Næste gang: 115-121

Onsdag 1.9.04 :
Europa i revolution, s. 41-44

Gennemgang af tekst 9 og 10:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdsanalyse:
-             Hvem angribes i de to kilder?
-             Hvad angribes de for?
-         Kildevurdering

Hvilke af revolutionens resultater, bliver forsvaret i direktorieperioden 1795-99?

Hvilke forklaringer kan gives på Napoleons magtovertagelse?

Vurder i hvor høj grad Napoleonstiden var en videreførelse af den franske revolution eller et brud på principperne og beslutningerne under revolutionen.

Gennemgang af de tre ideologiske synsvinkler på den franske revolution:
-         den konservative
-         den liberalistiske
-         den marxistiske

Ida F.`s oplæg om religionsundervisning i gymnasiet

Næste gang: Europas verdenshistorie, s. 109-115

Torsdag 26.8.04 :
Europa i revolution, s. 36-41

Gennemgang af tekst 8:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdsanalyse
-         Kildevurdering

Hvilke politiske grupper var der i Konventet efter stormen på Tuillerierne i aug. 1792?

Beskriv Rædselsperioden 1793-94:
-         hvem havde magten?
-         hvilke beslutninger blev truffet
-         hvordan og hvorfor sluttede rædselsperioden?

Hvem var vindere og hvem var tabere i den franske revolution?

Næste gang: s. 41-44

Onsdag 25.8.04 :
Europa i revolution, s. 28, 31-33

Hvad var de vigtigste  vedtagelser i Nationalforsamlingen 1789-1791?

Hvad var kvindetoget til Versailles oktober 1789? Hvilke følger fik det?

Gennemgå det vigtigste indhold i 1791-forfatningen:
-         arveligt monarki med begrænset magt
-         tre-deling af magten
-         ministeransvarlighed over for Nationalforsamlingen
-         pressefrihed og religionsfrihed
-         indførelse af statskirke med krav om at præsterne skulle aflægge ed over for forfatningen
-         decentralisering af samfundet (departementer)
-         begrænset valgret til Nationalforsamlingen

Hvad forstår man ved udtrykket "den anden revolution" 1792?

Hvad var de vigtigste årsager til at 1791-forfatningen kun kom til at fungere ca et år, og at kongedømmet derefter afskaffes?

Hvilken rolle spillede sansculotterne i forbindelse med ”den anden revolution” 1792?

Mettes oplæg om unges alkoholvaner

Næste gang: s. 36-40

Torsdag 19.8.04 :
Europa i revolution, s. 23-28 øverst

 Gennemgang af tekst 2:
-         Hv-spørgsmål
-         Indholdsanalyse: Hvordan beskrives maden?
-                                   Hvordan beskrives kongefamilien?
-         Kildevurdering

Hvilke krav havde de forskellige stænder i forbindelse med stænderforsamlingen 1789?

Gennemgang af de revolutionære begivenheder 1789:
-         Boldhuseden
-         Stormen på Bastillen
-         Bondeopstandene
-         Kvindetoget til Versailles

Næste gang: Europa i Revolution, s. 28, 31-33

Onsdag 18.8.04 :
Europa i revolution, s. 18-23

Gennemgang af tekst 1:
-         HV-spørgsmål
-         Indholdanalyse: Nævn de forskellige måder undertrykkelsen af bønderne foregik på
-         Vurdering af kildens værdi

Forklar forskellen mellem grundlæggende og udløsende årsager til revolutionen

Opstil i stikordsform de vigtigste grundlæggende og udløsende årsager

Beskriv de 3 stænders sammensætning og situation før revolutionen

Næste gang, s. 23-28 øverst

Torsdag 12.8.04 :
Europa i revolution, s. 15-18

Gennemgang af baggrund og forudsætninger for den industrielle revolution:
-         stigning i befolkningstallet
-         kapitalopsamling i landbrug og fjernhandel
-         kolonisering
-         udnyttelse af opfindelser
-         liberalistiske teoretikere (Adam Smith)

Forklar enevældens økonomiske strukturer:
-         merkantilisme
-         lavssystem

Hvad var hovedpunkterne i den politiske liberalisme?

Gennemgang af baggrundsfaktorer for den politiske liberalisme:
-         oplysningsfilosofien
-         magtdelingslæren
-         sammenhængen med den økonomiske liberalisme

Gennemgang af samfundsstrukturen i feudalsamfundet:
-         kongen (den øverste feudalherre)
-         adelen (herremænd, godsejere)
-         borgerskabet (købmænd, håndværkere, industrifolk, embedsmænd m.fl.)
-         bønder (fribønder og fæstebønder)
-         arbejdere

Analyse af billederne s. 17

Næste gang: Europa i revolution, s. 18-23

Onsdag 11.8.04:
Europa i revolution, s. 7-10

Hvordan karakteriseres de omvæltninger, der sker i det meste af Europa fra 1789 til 1871? Forklar de begreber, der anvendes i karakteristikken.

Hvilke 4 revolutioner nævnes?

Forklar forskellen mellem en borgerlig og en socialistisk revolution

Hvorfor skete revolutionerne? Hvilke generelle forklaringer gives?

Hvilke samfundsgrupper fik noget ud af revolutionerne?

Hvilken rolle spiller Frankrig i forhold til resten af Europa? Hvorfor?

Analyser billederne s. 8-9 og 12-13.

Næste gang: Europa i revolution, s. 15-18

Mandag 17.5.04 :
Opdagelserne s. 66-76

Gennemgang af billederne (kilderne 38, 39 og 40):
-         Hvilket syn på opdagelserne ligger bag dem?

Sammenlignende analyse af kilde 41 og 42:
-         Hvad er Boorstins tese?
-         Hvad menes med den sidste sætning i tekst 41?
-         Hvilken betydning fik Amerika for Europa iflg. tekst 42?
-         Hvilken betydning havde slavehandelen (trekantshandelen)?
-         Hvordan beskrives transporterne af mennesker (slaver og emigranter) til Amerika?
-         Hvad var forskellen mellem portugisernes og kinesernes rejser til Indien?
-         Hvordan beskrives europæernes økonomisk-teknisk-videnskabelige niveau?
-         Vurder hvad Søren Mørch selv vil svare på de spørgsmål, han stiller til sidst i teksten?
-         Sammenlign de forskellige syn på ”historiens drivkræfter”, der ligger bag de to tekster.

Analyse af tekst 43:
-         Hvad menes med ”menneskets by” og ”Guds by”?
-         Hvad menes med at Amerika ikke blev opdaget, men opfundet?
-         Hvad gik de utopiske visioner ud på?
-         Sammenlign opfattelserne hos Antonio de Montesino og Juan Ginés Sepúlveda:
-               Vurder hvad der kan være baggrunden for deres opfattelser
-         Forklar dobbeltheden i Spansk Amerikas historie:
-               Utopia contra ”Det fjendtlige kontinent”
-         Hvad var hensigten med bogen ”Ødelæggelsen af de indiske lande” med  Theodor de Brys tegninger?
-         Hvordan forholder Carlos Fuentes sig til debatten om den spanske kolonisation contra den fransk-engelsk-hollandske?
-         Hvilken dobbelthed var der i den indianske opfattelse af europæerne?
-         Svarer denne dobbelthed til europæernes dobbelthed i deres opfattelse af Amerika? (Det begravede spejl?)

Næste gang: Samlet evaluering af historieundervisningen i 1g
                      Planer for 2g

Onsdag 12.5.04 :
Opdagelserne, s. 58-65

Hvad var årsagerne til det forholdsvis store forbrug af krydderier i Europa i 1500-tallet?

Hvad var baggrunden for at man mistede interessen for krydderierne i 1600-tallet?

Hvilken ændring skete i nydelsesmidlernes  betydning i 1600-tallet?
-         Forklar: ”Nydelsesmidlernes betydning eller funktion havde ikke længere noget at gøre med længselen efter det overjordiske paradis, men deres virkning blev vurderet i forhold til mennesket selv”
-         Analyser kilde 34

Hvilken betydning havde reformationen for synet på alkohol? Hvorfor?
-         analyse af kilde 35

Hvilken politisk betydning fik kaffehusene?
-         analyse af kilde 36

Hvilken betydning fik opdagelsesrejserne for spredningen af sygdomme?

Hvad var karakteristisk for den middelalderlige sygdomsopfattelse?
Hvilke ændringer skete der med den i 16-1700-tallet? Hvorfor?

Næste gang: s. 66-76

Mandag 10.5.04 :
Opdagelserne, s. 52-58

Hvad er den vigtigste forskel mellem den kristne menneskeopfattelse og Rousseaus menneskeopfattelse?

Sammenlignende analyse af kilde 28 og 29:
-         hvad er baggrunden for de menneskeopfattelser, der ligger i de to kilder?

Analyse af kilde 30:
-         hvad taler for og hvad taler imod at samspillet med Afrika, Asien og Amerika havde stor betydning for Europa og europæerne?

Analyse af kilde 31:
- hvad taler for og hvad taler imod at importen af ædelmetaller havde stor betydning for europæisk økonomi?

Supplerende oplysninger om:
-         ”trekantshandel”
-         monopoler
-         privilegier
-         merkantilisme
-         enevælde

Næste gang: s. 58-65

Onsdag 5.5.04 :
Opdagelserne, s. 46-52

Hvad går processen i Valladolid ud på? Hvad er dens baggrund?

Gennemgang af kilderne 25, 26 og 27 ud fra opgaverne s. 51-52.

Næste gang: s. 52-58

Mandag 3.5.04 :
Opdagelserne, s. 41-46

Præsentation af kilderne 22, 23 og 24 v.hj.a. HV-spørgsmål

Sammenlignende analyse af de tre kilder, især mht. de forskellige opfattelser af indianerne, der kommer frem i dem.

Læsning og gennemgang af tekst, der udleveres i timen:
Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring (1987), s. 30-32

Næste gang: s. 46-52

Mandag 26.4.04 :
Opdagelserne, s. 34-41

Analyse af tekster og billeder med udgangspunkt i spørgsmålene s. 77-79

Næste gang: s. 41-46

Onsdag 21.4.04
Opdagelserne, s. 29-34 midt

Sammenlign Kopernikus´ verdensbillede med det middelalderlige verdensbillede

Gennemgang af kilde 14

Gennemgang af kilde 15:
-         Hvilke konsekvenser fik beretningerne om Noa for europæernes menenskeopfattelse?

Gennemgang af kilde 16::
-         Hvad er baggrunden for Contis beretning?
-         I hvor høj grad er hans beretning præget af hans europæiske / kristne baggrund?

Næste gang: s. 34-41

Onsdag 31.3.04
Opdagelserne, s. 23-29

Hvilke ændringer i forholdet mellem religion og videnskab skete i løbet af 1500-tallet?

Sammenlign de 4 landkort fra s. 24 til 27:
-         hvad ligger til grund for tegningen af dem?

Sammenlign Columbus` og Amerigo Vespuccis beskrivelser i kilde 11 og 12:
-         hvad ligger til grund for beskrivelserne?

Næste gang: s. 29-34 midt

Mandag 29.3.04 :
Opdagelserne, s. 17-22

Hvordan opstod begrebet ”Europa”?
-         den græske mytologis historie om Zeus og Europa
-         det græske verdensbillede (afgrænsning af Asien, Afrika og Europa)
-         ud fra forskellige afgrænsninger i forhold til ”de andre”
-            muslimerne
-            osmannerne
-         opdagelsernes betydning

Hvad er kendetegnende for opfattelsen af Europabegrebet i dag?

Næste gang: s. 23-29

Fredag 26.3.04 :
Opdagelserne, s. 12-16

Oversigtsmæssig gennemgang af de forskellige opdagelsesrejser v.hj.a. landkort

Hvilke forudsætninger og årsager kan nævnes til opdagelsesrejserne?

Hvorfor blev det europæerne og ikke kineserne der ”opdagede verden”?

Næste gang: s. 17-22

Onsdag 24.3.04 :
Opdagelserne, s. 7-11

Analyse af tegningen s. 7 ud fra spørgsmålene

Indkredsning af civilisationsbegrebet:
-         Hvad er civilisation?
-         Hvad er europæisk civilisation?
-         Hvordan har denne udviklet sig historisk?

Analyse af Søren Mørch synspunkter om europæisk civilisation ud fra spørgsmålene s. 10.

Indkredsning af begrebet kulturimperialisme ud fra Mogens Stryhns synspunkter.

Næste gang: Opdagelserne s. 12-16

Mandag 22.3.04 :
Manden der samlede Belgien (Inf. 5.3.04)

Svar på følgende spørgsmål ud fra avisartiklen og erfaringer fra udvekslingsrejsen til Belgien:

1. Hvad er samlende og hvad er splittende i det belgiske samfund?

2. På hvilke måder har Dutroux-sagen været en samlende faktor i Belgien?

3. Hvad er Stefan Walgraves konklusion med hensyn til ”den hvide march´s” betydning?

4. Hvilke erfaringer har I fra udvekslingsrejsen med sprogspørgsmålet i Belgien (flamsk contra fransk)?

5. Hvilke erfaringer har I fra udvekslingsrejsen, herunder jeres kontakt med værtsfamilierne med religionens betydning i Belgien?

6. Hvordan vil I ud fra jeres erfaringer fra værtsfamilierne karakterisere forholdet mellem unge og deres forældre? Sammenlign med Danmark.

7. Hvordan vil I karakterisere velfærdsniveauet i Belgien, sammenlignet med Danmark?

Næste gang: Opdagelserne, s. 7-11

Onsdag 10.3.04 :
Kopier om Belgien

Beskrivelse af Belgien geografisk, kulturelt og politisk ud fra kortet.

Karakteristik af Verhofstadt-regeringerne fra 1999:
-         1999-2003: regnbuen (rød,blå,grøn)
-         2003-        : violet koalition
-         indenrigspolitik: moralsk – etisk linie
-         udenrigspolitisk: aktivistisk, pro-EU

Diskuter / vurder Belgiens muligheder for at holde sammen som stat:
-         den øgede nationalisme / fremmedfjendskhed?
-         modelstat i lyset af den øgede internationalisme?

Næste gang: Artikel om Dutroux-sagen og dens betydning som sammenholdsfaktor

Mandag 8.3.04 :
Nederlandenes oprør (Pol. verd.hist 12), s. 55-60 (kopier)

Gennemgang af de splittende faktorer i Nederlandene i 1500-tallet:
-         de forskellige områders forskellige status i forhold til overherren fra Spanien
-         den sproglige splittelse
-         den religiøse splittelse
-         de erhvervsmæssige forskelle

Hvilke undertrykkelsesmidler anvendte Philip og hans statholdere over for Nederlandene?
-         indførelse af nye skatter
-         forfølgelse af protestanterne (inkvisitionsdomstole)
-         henrettelse af oprørsledere

Hvilke forklaringer gives på at Nederlandene splittes i de sydlige (senere Belgien) og de nordlige provinser (senere Holland)

Hvilke forklaringer kan gives på at det lykkes de nordlige provinser at opnå selvstændighed (reelt 1609, formelt i 1648)?

Næste gang: kopier om Belgien

Onsdag 3.3.04 :
Europas Verdenshistorie, s. 89-92

Sammenlign udviklingen i Frankrig og Nederlandene med udgangspunkt i billederne s. 89 og 91

Hvad var baggrunden for udviklingen af den stærke enevældige kongemagt i Frankrig?
-         krigene, hæren
-         kongemagtens og borgerskabets fælles interesser

Hvad var baggrunden for udviklingen af et stærkt borgerskab i Nederlandene?
-    søfartstraditionerne
-         fordele og ulemper ved forbindelserne til Spanien
-         Calvinismen

Beskriv den interne magtforskydning i Nederlandene
-         Brügge – Antwerpen – Amsterdam

suppl: div. oplysninger fra Historisk opslagsbog

Næste gang: Politikens verdenshistorie 12, s. 55-60 (kopier)

Mandag  1.3.04
Europas Verdenshistorie, s. 84-88

1. Forklar at kongemagten generelt blev stærkere i Europa omkring 1600.

2. Hvad vil det sige, at landene mere og mere blev til ”nationalstater”? Hvad var de før?

3. Hvorfor kom der krise i landbruget? Hvilke følger fik dette?

4. Hvad gik religionsfreden i Augsburg 1555 ud på? Hvilke stridigheder lå forud for denne?

5. Hvorfor blev religionsfreden ikke en varig fred mellem de forskellige trosretninger og lande?

6. Hvordan og hvorfor startede 30-årskrigen?

7. Hvem var hovedmodstanderne i denne krig?

8. Hvorfor kan man sige at 30-årskrigen udviklede sig fra en religionskrig til en magtbalancekrig?

9. Hvem var vinderne og hvem var taberne i 30-årskrigen?

10. Hvilke forklaringer kan gives på at Tysklands magtstilling svækkedes i 1600-tallet?

Næste gang: s. 89-92

Onsdag 25.2.04 :
Europas Verdenshistorie, s. 78-83

Oversigt over magtforholdene i Europa i 1500-tallet
-         Habsburgernes magtområde
-         Truslen mod habsburgerne fra England, Frankrig og Nederlandene

Beskriv de religiøse stridigheder i 1500-tallet
-         kritikken af den katolske kirke: Hvad gik Luthers kritik ud på?
-         Hvordan reagerede den katolske kirke på kritikken?
-         Hvad gik religionsfreden i Augsburg 1555 ud på?

Hvad var karakteristisk for de indre magtforhold i landene?
-         hvordan var de enkelte samfundsgruppers økonomiske forhold?
-         på hvilke måder bredte renæssance-idéerne sig?

Hvilken udvikling var der i magtforholdet mellem Danmark og Sverige?

Næste gang: s. 84-88

Mandag 23.2.04 :
Europas Verdenshistorie, s. 72-78

Gennemgang af karakteristiske træk ved renæssance-begrebet:
-         genopdagelse af antikken
-         mennesket i centrum (humanisme)
-         erfaringsbaseret videnskab (naturvidenskab) frem for dialektisk-skolastisk videnskab (teologi)

Gennemgang af de vigtigste opdagelsesrejser ud fra kort s. 74.

Hvad var de vigtigste forklaringer på opdagelsesrejserne?

Hvilke konsekvenser fik opdagelsesrejserne generelt for:
-         Mellemamerika – Sydamerika
-         Afrika
-         ”Østen” (Indien, Indonesien)
-         Europa

Hvorfor førte opdagelsesrejserne til inflation (prisstigninger) i Europa?

Forklar den langsigtede økonomiske tilbagegang i Spanien-Portugal og den tilsvarende fremgang i Nederlandene-England.

Forklar inflationens og højkonjunkturens konsekvenser for bønderne og godsejerne i Europa:
-         tag udgangspunkt i tegningen med de feudale afgifter s. 76-77
-         hvorfor kommer der forskellig udvikling i  henholdsvis  vest- og østeuropa?

Næste gang: Europas verdenshistorie, s. 78-83

Onsdag 18.2.04:
Opsummeringstest om vikingetiden
Læs: Kjersgaard, s. 36-55, Vikinger og togter, s. 6-39, 62-68, 76-81, 96-101

Næste gang: Europas verdenshistorie, s. 72-78 

Mandag 16.2.04 :
Vikinger og togter, s. 24-27

Kilde 6:
Hvordan argumenterer Aksel E. Christensen for at handelen havde stor betydning i Vikingetiden?
Hvad gik Sture Bolins tese ud på og hvad mener Aksel E. Christensen om den?

kilde 7:
Hvordan forklarer Anders Bøgh, at der opstår et klassesamfund i Vikingetiden?

kilde 8:
Hvad lægger historikergruppen Fempas vægt på i beskrivelsen af Vikingetiden?
Hvad er deres hovedforklaring på bydannelser?
På hvilke måder var vikingetiden en overgangsperiode i dansk historie iflg. kilden?

Næste gang: Vikinger og togter, s. 28-30 (+ opsummering:  Kjersgaard, s. 36-55, Vikinger og togter, s. 6-27, 31-39, 62-68, 76-81, 96-101) 

Onsdag 4.2.04 :
Vikinger og togter, s. 17-23

Kilde 4:
Hvordan beskriver Knudsen de to menneskearter i Norden?
Hvilken betydning har disse menneskearter for Nordens stilling i Vikingetiden?
Hvor i teksten kommer det frem, at Knudsen er påvirket af sin samtid?
Diskuter den videnskabelige værdi af Knudsens synspunkter

Kilde 5:
Hvordan karakteriserer Aksel E. Christensen Arups historieforskning?
På hvilke måder har fundet af Trelleborgene påvirket opfattelsen af Vikingetiden iflg. Aksel E.  
 Christensen?

Næste gang: s. 24-27

Mandag 2.2.04 :
Vikinger og togter, s. 12-17

Kilde 1:
Hvad er A.D. Jørgensens hovedsynspunkt om Vikingetiden?
Hvor i teksten kommer hans synspunkter klarest frem?
Vurder om der er en sammenhæng mellem hans synspunkter og hans egen historie og samtid

Kilde 2:
Opregn de positive egenskaber ved vikingetidens folk, Sillasen nævner.
Hvad kan hensigten have været med at tillægge vikingerne så positive egenskaber?

Kilde 3:
Hvad lægger Erik Arup vægt på i sin Danmarkshistorie om Vikingetiden?
Hvilken kritik kan rejses mod Arups argumentation?

Diskuter: Hvilken af de tre kilder giver det mest korrekte billede af Vikingetiden.

Næste gang: s. 17-23

Onsdag 28.1.04 :
Vikinger og togter, s. 6-12

Gennemgang af forskellige opfattelser af vikingerne i eftertiden:
-         Saxo
-         1800-tallet, tabet af Norge og Slesvig-Holsten
-         1920`erne og 30`erne: husmandsbevægelse, pacifisme
-         1930`erne- : Forskellige arkæologiske udgravninger (Byerne, Trelleborgene)
-         1940`erne: Racisme, nazisme
-         i dag: turisme, kommercialisering

Næste gang: Vikinger og togter, s. 12-17

Mandag 26.1.04 :
Vikinger og togter, s. 96-101

Hvordan karakteriseres den danske kolonisation i England?

Hvordan dokumenteres karakteren af den danske kolonisation?
-         arkæologiske fund?
-         skriftlige kilder?
-         danske låneord i engelsk
-         danske ord i dialekter
-         stednavne
-         marknavne

Hvordan var magtforholdene i England i 900-tallet og 1000-tallet?

Hvad skete der i 1066?
-         se billedet s. 101

Næste gang: s. 6-12

Onsdag 21.1.04 :
Vikinger og togter, s. 76-81

Gennemgå de forskellige kildetyper, der dokumenterer plyndringer og røverier?

Hvordan kan man vide, at de havde en positiv indstilling til røverierne, som det påstås i bogen?

Gennemgang af kilderne s. 80-81:
-         Lindisfarnestenen
-         Den gyldne bog
-         Alkuin af Yorks brev (kilde 27)

Næste gang: s. 96-101

Mandag 19.1.04 :
Vikinger og togter, s. 62-68 øverst

Hvornår, hvor og hvordan er vikingetogterne foregået?
-         tretrinsmodellen
-         fredeligt – krigerisk?
-         øst – vest?

Hvilke generelle forklaringer kan gives på vikingetogterne?

Gennemgang af vikingetidens handel ud fra kortet s. 67
-         vurder sikkerheden af den viden, vi har om handelen

Gennemgang af kilde 23: Ibn Rustah

Næste gang: Vikinger og togter, s. 76-81

Onsdag 14.1.04 :
Vikinger og togter, s. 31-39

Hvad var karakteristisk for vikingetidsskibet i forhold til tidligere tiders skibe?

Vurder de forskellige kildetyper i forbindelse med vikingeskibene
-         skriftlige optegnelser
-         Bayeux-tapetet
-         mønter
-         billedsten
-         arkæologiske fund

Hvordan kan der argumenteres for skibets store betydning i Vikingetiden?

Næste gang: Vikinger og togter, s. 62-68 øverst

Mandag 12.1.04 :
Kjersgaard Danmarkshistorie, s. 48-55

Vurder de forskellige kilder, der omhandler overgangen til Kristendom i Danmark:
-         Widukinds beretning
-         Jellingestenen
-         Støbeformen
-         Det gyldne skrin fra Tamdrup kirke

Hvilke interesser kunne Harald Blåtand have i at anerkende kristendommen som den officielle religion?

Beskriv Vikingeborgene

Hvilke forklaringer kan gives på byggeriet af borgene?

Hvad var forskellen mellem vikingetidens høvdinge eller konger og den senere tids konger som f.eks. Svend Estridsen og hans sønner?
-         hvad var grundlaget for deres magt?

Forklar udviklingen i anvendelsen af mønter i Danmark:
-         brudsølv
-         udenlandske mønter
-         lokale danske mønter
-         kongelige mønter

Hvilken betydning havde retten til ”at slå mønt” for kongemagten?

Næste gang:  Vikinger og togter, s. 31-39

Onsdag 7.1.04 :
Kjersgaards Danmarkshistorie, s. 42-47

Vurder runeindskrifternes værdi som kilder til vikingetiden.
-         hvad var formålet med runeindskrifterne?
-         hvor indholdsrige var de?
-         hvilke emner omhandlede de?

Hvilken betydning har Lejre haft i Vikingetiden?
Sammenlign med Hedeby.

Hvad kan udledes om vikingetidens religion ud fra kilderne:
-     Thietmar af Merseburg
-         de arkæologiske udgravninger

Næste gang: s. 48-55

Mandag 5.1.04 :
Kjersgaards Danmarkshistorie, s. 36-43

Gennemgang af Dannevirkesystemet ud fra tegningen s. 39:
-         hvad var baggrunden for anlæggelsen?
-         hvornår er det anlagt?
-         hvilke begrundelser er der for beliggenheden?

Hvilke myter opstod omkring Dannevirke? Hvorfor? Hvilken betydning fik de senere i historien?

Gennemgang af diverse facts omkring Hedeby:
-         grundlæggelsestidspunkt
-         handelsaktiviteterne
-         magthavernes interesse i byen
-         kristendommens indførelse

Hvilke kilder er der til Hedebys historie?

Hvad var specielt kendetegnende for vikingetidens skibe?
Vurder deres betydning for økonomi og magt i Vikingetiden.

Næste gang: s. 44-49

Onsdag 17.12.03:
Repetitionsquiz

Næste gang: Danmark - historie - samfund, s. 19-23

Onsdag 10.12.03 :
Kjersgaards Danmarkshistorie, s. 30-35

Gennemgang af kildetyperne fra jernalderen og hvad man kan skutte ud fra dem:
-         mosefund
-         landsbyer og huse
-         skriftlige kilder

Video om bronzealderhøje

Næste gang: Danmark – historie – samfund, s. 19-23

Onsdag 3.12.03 :
Kjersgaards Danmarkshistorie, s. 24-29

Hvilke ændringer skete fra bronzealder til jernalder i samfundets opbygning, herunder magtforholdene, og hvorfor?

Hvilke forklaringer er der på, at jernalderen i forhold til bronzealderen forekommer mere ”grå og trist”?

Hvilke forhold uden for Norden havde betydning for livet i jernalderen?

Hvad er kendetegnende for religionen i jernalderen?

Næste gang: s. 30-35

Onsdag 26.11.03 :
Kjersgaards Danmarkshistorie, s. 20-23

Hvornår var bronzealderen?
       - placering i forhold til fortid og eftertid

Hvad levede man af?
-         grad af velstand ?

Hvordan var den sociale struktur?
-         grad af lighed / ulighed

Hvordan var magtforholdene?

Hvad troede man på?

Hvorfra har vi vores viden om bronzealderen?

Næste gang: s. 24-29

Onsdag 19.11.03 :
Europas verdenshistorie, s. 29-36

Hvad var karakteristisk for  det græske menneskesyn og hvordan viste det sig på forskellige områder?
-         politik
-         kunst
-         religion /filosofi
-         videnskab

Kort oversigt over grækernes krige mod perserne:
-         baggrund
-         forløb
-         følger

Forklar hvad hellenisme er for noget, og hvad baggrunden for det var.

Næste gang:  Kjersgaards Danmarkshistorie s. 20-23

Onsdag 12.11.03 :
Europas Verdenshistorie, s. 24-29

Gør rede for den fønikiske kultur med udgangspunkt i kortet s. 25

Hvilken betydning fik fønikerne for den senere historiske udvikling i Middelhavsområdet?

Hvad var årsagerne til den græske kolonisering i Middelhavsområdet?

Hvilken betydning fik koloniseringen for udviklingen i de græske bystater?

Næste gang: Europas verdenshistorie, s. 29-36

Onsdag 29.10.03 :
Europas verdenshistorie, s. 19-23

Hvad var baggrunden for det gamle riges undergang?

Hvad var Hyksos?

Hvad var baggrunden for faraos magt i det nye rige 1500-1000?

Hvilke forhold var med til at give præsteskabet magt i det nye rige?

Næste gang: Europas Verdenshistorie s. 24-29

Onsdag 22.10.03 :
Europas Verdenshistorie, s. 14-19

Hvad menes med at Ægypten udvikledes til en ”højkultur”?

Gennemgå de vigtigste forklaringer på, at der udvikledes en højkultur:
-         behovet for samarbejde i forbindelse med vandreguleringen
-         de gunstige betingelser for landbrug
-         udviklingen af skriftsprog
-         udvikling af arbejdsdeling / specialisering / organisering af samfundet
-         magtkoncentrationen hos farao

Analyse af billederne i bogen

Suppl.: Billeder på power-point

Næste gang: s. 19-23

Mandag 20.10.03:
Internationale Mandage
Livsstil

Lektie: 2 undervisningsmoduler

Onsdag 8.10.03 :
Danmarks Oldtid (kopier), s. 366-377

Beskrivelse af jættestuernes udbredelse og anvendelse:
-         Hvor? Hvornår? Hvorfor?

Gennemgang af hvordan en jættestue er konstrueret:
-         Hvilke forskellige typer?
-         Hvordan har byggeprocessen formodentlig foregået?

Perspektivering:
Hvad kan man slutte sig til om stenaldersamfundet ud fra jættestuerne?
Sammenlign begravelserne i jættestuerne med nutidens begravelsesformer?

Næste gang: International Mandag 20.10., 2 undervisningsmoduler om livsstil
                    onsdag 22.10: Europas Verdenshistorie, s. 14-19

Mandag 6.10.03 :
Danmarks oldtid, s. 242-251

Hvilke forklaringer kan gives på at agerbruget opstår nogenlunde samtidigt 3 forskellige steder på jordkloden?

Opstod landbruget på grund af forringede eller forbedrede levevilkår?
-         sammenlign med den forklaring, der gives i Europas Verdenshistorie s. 11

Hvor og hvornår opstod agerbrug og kvægavl i Mellemøsten, og hvordan bredte det sig derfra?

Hvilke forskelle er der i landbrugets udformning og udvikling i subtropiske og tempererede klimazoner?

Hvilke generelle bivirkninger kom som følge af landbrugets udbredelse og udvikling?

Hvilke udbredelsesveje havde landbruget fra Grækenland til resten af Europa?

Beskriv den ”den båndkeramiske kultur”: Hvor, hvornår, hvilke arkæologiske fund?

Hvordan forestiller man sig at landbruget er kommet til Danmark?

Beskriv ”Tragtbægerkulturen”: Hvor, hvornår, hvilke arkæologiske fund?

Næste gang: 
Danmarks Oldtid, s. 366-376

Mandag 29.9.03:
Danmarks Oldtid, s. 155-161 (Ertebøllefolkets land)

 Hvordan skal Ertebøllekulturen tidsmæssigt placeres?
-         ca. 5400 – 4000 f.v.t
-         den sidste periode I jægerstenalderen

Hvordan karakteriseres Ertebøllekulturen i forhold til tidligere jægerkulturer?

Hvad var kendetegnende for de landskabsmæssige forhold i Ertebøllekulturens tid?

På hvilke måder var de naturmæssige forhold ekstra gunstige i Limfjordsområdet?
-         den lange og varierede kystlinie
-         de mange å-udløb
-         både saltvand og ferskvand
-         varmere vand end i dag
-         større tidevandsforskel end i dag
-         det skovrige bagland

Hvad er det, der gør at køkkenmøddinger er gode arkæologiske kilder?

Beskriv Ertebølle-køkkenmøddingen, og hvad man kan slutte ud fra den

 Næste gang: Danmarks Oldtid, 242-251

Internetøvelser:

Har bopladserne i Ertebøllekulturen været beboede i hele året eller kun en del af året?

Hvad kaldes den tidsperiode, som Ertebøllekulturen ligger i, på Nationalmuseet i København?

Mellem hvilke to landsbyer ligger køkkenmøddingen ved Ertebølle?

Hvad er Kulturarvsstyrelsens database?

http://www.stenaldercenter.dk/dansk.htm

http://www.natmus.dk/index.htm

http://www.dkconline.dk/

Onsdag 24.9.03 :
Danmarks oldtid, s. 94-99

Hvilke forskellige betegnelser er der for den periode, der omtales?
-         ca. 9.500 til ca. 6.500 f.v.t
-         Maglemosetiden
-         Præborealtid – boreal tid
-         Fastlandstiden
-         Jægerstenalderen

Hvilke vigtige natur-mæssige ændringer skete i perioden?
-         rensdyrflokkene forsvinder
-         temperaturstigning til ”normal” sommertemperatur
-              spredt skov til mere sammenhængende skov

Beskriv Maglemosefundene (Ulkestrup 1947)
-         hvad kan man slutte sig til om levevis?

Hvilke generelle problemer er der med udforskningen af perioden?
-         den daværende kystlinie er nu under havets overflade de fleste steder
-         udtørring af moserne (tørvegravning, dræning, oppløjning)

Næste gang: Ertebøllefolkets land, s. 155-161

Mandag  22.9.03 :
Danmarks Oldtid, s. 40-46 (kopiark)

Beskrivelse af landskabet i det danske område 18000-13000 fvt.

Beskriv hvordan plantevækst og dyreliv udvikler sig efter  ca. 13.000 fvt.

Hvilke tegn er der på, at Magdalénien-jægerne i Sydeuropa havde en forholdsvis højt udviklet kultur?

Internetbesøg i Lascaux:

Lascaux

http://www.culture.fr/culture/arcnat/lascaux/en/

1. Ligger Lascaux – hulen på højre eller venstre bred af Vezere – floden?
2.. Hvornår og hvordan fandt man hulen?
3. Hvordan kommer man til ”den døde mands skakt” fra indgangen?
4. Hvor mange paneler er der på hver side i hovedgalleriet?
5. Hvor er hestene i ”The Chamber of Engravings”?
6. Hvordan har hulemalerne fået lys, så de kunne se at male?
7. Hvorfor er det vanskeligt at bruge kulstof-14 metoden (Radiocarbon) til datering af 
    hulemalerierne?
8. Beskriv figurerne i ”den døde mands skakt”
9. Hvad mener man de røde pletter i ”The chamber of felines” skal betyde?
10. Hvor mange indgraveringer har abbed André Glory fundet?
11. Hvornår lukkede man hulen, og hvorfor?
12. Hvilke muligheder har man for at studere hulen i dag?

Skriv svarene i et word-dokument og send dem til

oh@hobro-gym.dk

Oplæg fra Pernille

Næste gang: s. 94-99

Onsdag 17.9.03 :
Vilkår og mennesker, s. 31-39

Beskriv og forklar de to former for arbejdsdeling:
-         social arbejdsdeling
-         geografisk arbejdsdeling

Sammenlign arbejdsdelingen i jægersamfundet og landbrugssamfundet:
-         hvordan gav den sig udtryk i de to samfund. Giv eksempler?
-         hvorfor var den større i landbrugssamfundet?

Hvad menes med ”arbejdsdelingsgennembruddet”?:
-         hvornår fandt det sted?
-         hvilke tegn er der på det?

Gennemgå de forskellige årsager til at der udvikledes større sociale skel i landbrugssamfundet:
-         lagerprincippet
-         produktionsoverskud giver mulighed for at købe (bytte sig til) varer
-         øget arbejdsbyrde skaber interesse i at blive fri for at arbejde
-         det sociale mønsters inerti

Hvilken sammenhæng var der mellem udbredelsen af prydgenstande og de sociale uligheder?

Hvordan udvikledes kønsrollemønstret? Hvorfor?

Næste gang: Kopiark: Danmarks Oldtid, s. 40-46

Mandag 15.9.03 :
Vilkår og mennesker, s. 25-31 nederst

Hvilke forklaringer kan gives på at landbrugsrevolutionen ikke kom tidligere?

Hvilke naturmæssige ændringer kan have været forudsætningen for landbrugsrevolutionen?

Forklar de samfundsmæssige forandringer fra jæger-samler samfund til landbrugssamfund:
-         stigende befolkningstal
-         landskabsmæssige forandringer
-         bydannelse og nye erhverv: handel og håndværk
-         økonomiske og sociale uligheder
-         politiske myndigheder (høvdinge, konger)

Beskriv og forklar faserne i landbrugets udvikling:
-         svedjebrug (halvagerbrugere)
-         plovbrug (helagerbrugere)

Næste gang: Vilkår og mennesker, s. 31-39

Onsdag 10.9.03 :
Vilkår og mennesker, s. 18-24

Gennemgang af naturgrundlaget i den ældre stenalder
-         se oversigt s. 318

Hvad var kendetegnende for samfundsstrukturen i jæger- og samlersamfundet?
-         gruppestørrelse
-         bosættelse
-         arbejdsdeling
-         kønsroller
-         social og økonomisk lighed / ulighed
-         politisk styring

Hvilke forskellige grundopfattelser har der været af jæger-samfundet?
Hvordan argumenteres der for de forskellige opfattelser?
Hvem har ret?
Forklar at der kan være så forskellige opfattelser af fortiden

Næste gang, s. 25-31 nederst

Onsdag 3.9.03 :
Øvelser i Power Point

Pararbejde med udleverede opgaver:

Lasse – Mathilde
Kirsten – Line
Britt – Maja H.
Malene – Cæcilie
Marlene – Mette
Trine – Tina
Janni – Bitten
Kristina – Pernille
Ida F.-  Sara
Christina – Maj
Maja B. – Sanne
Ida M.N. – Camilla
Marie – Jacob
Caroline – Mads

Næste gang: Vilkår og mennesker, s. 18-24

Onsdag 27.8.03 :
Europas verdenshistorie, s. 9-13

Tidsperspektiverne:
-         5 mia.: Jordens tilblivelse
-         5 mio.: De første menneskelignende væsener
-         3,5 mio: De første menneske
-         200.000: De første mennesker i Europa
-         30.000: Nutidsmennesket

Hvad adskiller mennesket fra aben?

Samfundstyperne:
-         30.000 – 10.000: Jæger- og samler samfundet
-         10.000 – ca. 17-1800 evt.: Landbrugssamfundet
-         ca. 17-1800 – ca 1960-70: Industrisamfundet
-         fra ca. 1960-70: Det postindustrielle samfund: Servicesamfundet

Hvordan og hvorfor opstod landbruget?
-         udvikling fra samler til agerbruger
-         udvikling fra jæger til hyrde

Hvilke væsentlige forskelle var der mellem jæger-samlersamfundet og landbrugssamfundet?

Hvad ved man om religiøse forhold i jæger-samler kulturerne? Hvor ved man det fra?

Næste gang: Vejledning i Power Point

Mandag 18.8.03 :
Kopi: ”Historien og historierne”, s. 14-21

Hvilken sammenhæng er der mellem magt og historieskrivning?
-         historien bruges til at legitimere (”lovliggøre”) magten

Oversigt over historieskrivningen i forskellige perioder:
-         generelt op til demokratiets tidsalder: personcentreret, magthaverne og staterne i centrum
-         fra midten af 1800-tallet: Nationalhistorie
-         fra slutningen af 1800-tallet: ”Det moderne” (f.eks. opgør mod religionens betydning)
-         fra 1970`erne: Antiautoritær historieskrivning (vægt på de undertryktes historie,     
-                                                                                      socialhistorie)
-         fra 1980`erne: Fællesskabsopløsning, individualisering: Ingen fælles historie, men 
-                                 ”erindringsfællesskaber”

Gennemgang af teksterne 3, 5, 6, 7, 8 + billedet s. 18 i grupper:
-         Hvad skal disse tekster + billedet bruges til?
-         Hvad kan man lære om historieskrivning ud fra disse tekster?

Næste gang: Europas Verdenshistorie, s. 9-13

Onsdag 13.8.03 :
Hvorfor historie? s. 7-13

Hvad er historiebevidsthed og hvordan skabes den?
-         Er historiebevidsthed noget mere end blot viden om fortiden?
-         Hvad er dine egne erfaringer med input til din historiebevidsthed? (fig. s. 9)

Hvad taler for og imod at man kan lære af historien?

Sammenlign synet på historie i de 4 tekster:
-         Hvad mener Thukydid, at hans historieskrivning kan bruges til?
-         Vurder i hvor høj grad man kan store på Saxo som historieskriver
-         Hvad skal der lægges vægt på i historieundervisningen iflg. Martin A. Hansen?
-         Hvorfor er det nødvendigt at kende den ældre danske historie iflg. Scocozza?

Næste gang: Hvorfor historie, s. 14-21

Mandag 11.8.03
Introtime

Kort orientering om Historiefaget i Gymnasiet

5 min. diskussionsoplæg

Udlevering af Europas Verdenshistorie

Introundersøgelse

Gennemgang af formålsparagraffen fra fagbilaget

Læsning og gennemgang af  ”Hvorfor historie?” s. 7-8

Gode råd om hvordan man kan arbejde med historie:
-         lektielæsningen
-         anvendelse af hjemmesiden
-         aktiviteten i timerne

Lektie til næste gang: ”Hvorfor historie”, s. 8-13

5-minutters oplæg:

11.8.03: Sara om adgangsbegrænsning til gymnasiet
15.9.03: Line om betydningen af at kunne tale engelsk
22.9.03: Pernille om nedsættelse af valgretsalderen
29.9.03: Mathilde: Til kamp om de rigtige værdier (i Folkeskolen)
6.10.03: Tina om monarkiet
12.1.04: Camilla om nytårsfyrværkeri
19.1.04: Maja B. om homosexuelles rettigheder
26.1.04: Lasse om aktivering, kontanthjælp, indvandrere
2.2.04: Bitten om Læreplaner i børnehaver
16.2.04: Cecilie om diskrimination af indvandrere ved indgang til diskoteker
22.2.04: Caroline
              Sanne
              Christina
25.8.04: Mette om unges alkoholvaner
1.9.04: Ida F. om religionsundervisningen i gymnasiet
8.9.04: Maja H. om paratviden
15.9.04: Marlene om diskussion i Folkekirken