3.a på besøg i Sydfrankrig !
6/10 2009

 

Denne gang er vi endelig nået til Sydfrankrig - efter et kort ophold i Montpellier er vi nu i Villefranche-de-Rouergue i Sydvestfrankrig. Det her er landet med croissanter, rødvin , masser af sol, kindkys og fromage Roquefort J

 

Vi startede ud torsdag i Montpeiller, som er en fantastisk flot by, hvilken vi nød rigtig meget. Selvom vi kun havde mindre end et døgn nåede vi utroligt mange ting. Vi oplevede bl.a. en masse «kopimonumenter» fra Paris ,  Montpeiller har fx en mini triumfbue, et operahus og parker anlagt som dem, man finder i Paris.

 

Nu er vi så alle indlogeret hos vores værtsfamilier som bor spredt rundt omkring Villefranche-de-Rouergue, hvor vi alle sammen finder os godt tilpas. Weekenden blev brugt med familierne men også noget hygge i selve byen med bowling, koncert og spisning på cafè.

 

Skolen ligner et værk, der kunne have været opført i Sovjet, men udover det er her meget rart. Vi må dog indrømme at skole fra 8-18 ikke behager os vildt meget! I nogle timer hver dag arbejder vi på et lille projekt om fanatisme som skal fremvises onsdag aften, hvor der er «cheese-party», for elever, lærere,  forældre og skoledirektøren himself. I går var vi på vandretur med 28°c over hovedet, men da vi endelig nåede toppen blev vi også belønnet med une vue maginifique over hele Villefranche.

 

I morgen drager vi på endags ekskursion til Albi og Cordes-cur-siel, som ligger i nabodepartementet. Vi har lejet vores egen bus til at køre rundt i så det glæder vi os rigtig meget til.

 

Hvis vi lige skal nævne vejret så er her 20° når vi står op og 28°c midt på dagen, dvs. solbrændte danske udvekslingsstudenter med stort smil på læben.

 

Vi skriver til jer for at fortælle om vores ekskursion og «cheese-party» som vi alle er lidt spændte på, da den franske ost som kendt er ret stærk og kan lugte en smule. Håber I alle har det rigtig godt.

 

Kærlig hilsen fra 3.a ..

 



Maria, Gry , Lene, Christian, Charlotte, Sanela , Lea og Sarah
+ lærerne Inge Sams og Inge Lise Eriksen



Udveksling er bare sagen!


Af Lea og Lene, 3.a

Der er mange måder at opleve et nyt land og en ny kultur på, men den bedste måde er helt klart udveksling. Her kommer man helt tæt paa familien og dens vaner.

 

Vi ankom til Villefranche de Rouergue fredag aften og blev modtaget med masser af glade ansigter. Vi var alle nervøse, men meget spændte paa at se disse folk igen, som vi havde boende i vores hjem, da vi var små, ydmyge 1.g’ere.
Vi blev spredt omkring i Villefranche plus omegn og vi endte i Rieupeyroux, en lille landsby ca. 30 minutters kørsel fra Villefranche.


 


Familien bestod af far Pierre-Marie, mor Marie-Line, lillebror Paul-Louis og Mathilde, som var vores gæst dengang. Der blev sørget godt for os, vi blev indlogeret på eget værelse, hvilket var dejligt. Toilet og håndvask kunne dog godt være i det samme rum. Sådanne for os ulogiske ting skal man være forberedt på, som udvekslingsstudent.

Vi fik serveret franske egnsspecialiteter, hvoraf nogle var bedre end andre. Som udvekslingsstudent skal man absolut ikke være kræsen!  Tager du til Frankrig, så forbered dig på, at man KUN spiser 3 gange dagligt, men det er til gengæld nogle store måltider, de får når de spiser. Aftensmaden kunne bestå af først en lille salat med meget eddike på - hertil nogle gange brød. Derefter Aligot, en slags kartoffelmos rørt sammen med smeltet ost. Så kastanjer varmet i ovnen. Herefter vil der som regel være en kage.


 

Familien var meget venlig, de behandlede os, som var vi en del af deres familie. De tog os med paa ture, viste os sevaerdigheder bl.a. Belcastel og middelalderbyen i Sauveterre. Sevaerdighederne kommer jo selvfoelgelig helt an paa hvor i Frankrig du ender.

At snakke med familien, var ikke det store problem. Man hoerer ofte at Franskmaend ikke vil tale engelsk, men her proever de virkelig, saa lad det ikke blive en hindring for fransk udveksling.

 

Saa alt i alt har vi haft en fantastisk oplevelse og vi vil kun anbefale det.

 

Bisouses Lea og Lene, 3.a