Rejsebrev fra de 11 individuellee udvekslere i Ahlen, uge 6 og 7:
Hej Mariagerfjord Gymnasium!
Her er en hilsen fra Ahlen i Tyskland. Den ti-timer lange togtur gik efter
planen,
og mandag aften mødte vi vores værtsfamilier, som har taget rigtig godt imod os.
Vi bor ikke i samme by, så vi oplever forskellige ting og ses i skolen.

Lærke og Louise
Indtil på fredag bor vi begge hos Maike Krampe. En rigtig sød og frisk pige,
som i øvrigt er TRILLING! (: På fredag skal Louise flytte over til Aline
Ohlmeier,
som går i samme klasse som Maike og Nora.
Da vi var blevet hentet på banegården, fik vi en rundvisning i huset og herefter
blev der bestilt pizza til os alle. En pizza som dog indeholdt noget mere ost
end i
Danmark... Generelt er de fan af ost, pølse og vand med brus.
Tirsdag var vores første skoledag, og vi oplevede hurtigt, at den var ret
anderledes
end derhjemme, bl.a. fordi skoledagen i Tyskland er kort.

Efter skole så vi byen Ennigerloh og dens kirke. Herefter spiste vi is trods
den bidende kulde(:

Om aftenen deltog vi i håndboldtræning, og hold da op!
Ingen harpiks, masser af pauser og slet ikke anstrengende.
I øvrigt kunne træneren overhovedet ikke hidse sig op,
men det var super spændende at være med...
Vi er meget imponerede over servicen hos vores værtsfamilie.
Vi skal ikke røre en finger, og morgenmaden er serveret når vi vågner!
(: Det er skisme lækkert!)

Marie
Min familie har også været meget imødekommende. Jeg bor hos Nora Hotopp,
en helt normal og sød pige. Både i skolen og i fritiden prøver alle på
at forstå hinanden. Hvis det ikke går på tysk, gestikulererer vi meget
og bruger engelske ord.
Den første skoledag var der fælles morgenmad i klassen.
En klasse får nemlig hver måned lov til at spise morgenmad med pastoren
- Selvfølgelig med bordbøn. Det, og de ophængte kors er til gengæld også
det eneste katolske præg vi har oplevet indtil videre. Det gav et godt
fællesskab.
Efter "skole" drog vi til Ølde hvor vi fik varm mad af familien. Jeg havde selv
bedt
om en typisk, tysk ret, så det blev stegt skinke, kartoffelmos og Sauerkraut.
I morgen bliver det carrywurst.

Der var også tid til at gå rundt i Ölde by, som virker stor i forhold til Hobro.
En lille strøgtur, et smut ind i deres kirke (Som ligner en halv udgave af Notre
Dame)
afsluttet med en Spaghetti-eis. Det var virkelig hyggeligt!
Om aftenen kørte vi over til nogle andre veninder til almindelig hygge.
Lørdag skal vi i biografen, hvilket bliver spændende, da alle film jo er
synkroniseret.
Der har også været snak om bowling og svømmehal.

Alt i alt har vi allerede fået et godt indblik i, hvordan pigernes hverdag
fungerer.
Om et par dage er der karneval, og det er det helt store samtaleemne!
Det er en rigtig stor begivenhed på disse kanter,
og alle glæder sig meget til at klæde sig ud og til at drikke!

Mange hilsner fra Marie (2.x), Lærke og Louise (2.ab)