15-06-2010 

 

 

Til redaktionen 

 

Pressemeddelelse 

 

172 hf- og stx-studenter  dimitterer
fra Mariagerfjord Gymnasium

 

På mandag d. 21. juni springer årets første hf- og stx-studenter ud
fra Mariagerfjord Gymnasium.

I år kan gymnasiet uddele eksamensbeviser til 32 hf- og 140 stx-studenter.

De sidste mundtlige eksaminer afvikles onsdag d. 23/6.

Hver morgen mandag til onsdag ved nitiden hejses flaget for de nye studenter.

 

Her lykønsker rektor en af sidste års glade studenter, hf'eren Camilla Fabricius Pedersen

Rektor Jette Engelbreth og dagens første studenter og deres nærmeste
familie markerer den definitivt afsluttende eksamen ved at samles omkring
flagstangen på plænen foran skolen.

 

Mandag d. 21/6 er den første hf-student Lea Pilgaard Nielsen fra 2.p.

Hun afslutter sin 2-årige ungdomsuddannelse med det fællesfaglige
eksamensprojekt, hvor hun har valgt at besvare en opgave
om Holocaust i fagene dansk og historie.

Lea er stærkt socialt engageret og blev således et kendt ansigt
i lokalpressen, da hun i julen 2009 deltog i Ældresagens
Ensomme Jul i Bies Gård i Hobro, hvor hun var med til at skabe
en rigtig juleaften for en gruppe ensomme ældre.

Se:
http://www.nordjyske.dk/jul/forside.aspx?ctrl=10&data=259%2C3438232%2C5%2C3

0g
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/350685:Liv---Sjael--Nye-sider-af-samvaeret-juleaften?page=2

 

Mandagens første stx-studenter er Maja Agerskov Hermansen fra 3.d, og
Mette Papita Lynggaard Pedersen, der begge er fra 3.d og afslutter med religion 

 

Sædvanligvis møder studenternes familie talstærkt op ved den sidste
mundtlige eksamen    parat med studenterhuen med blåt- eller rødbedefarvet bånd
og en buket blomster, når netop deres student dukker frem med den afsluttende karakter.

Fællesområdet er således både mandag, tirsdag og onsdag et broget syn
af glade familier med flag, blomster, lettede studenter og lækkerier på bordene.

 

Fredag d. 26/6 kl. 14 kommer så dimissionen, hvor alle studenterne, deres familier og lærere mødes til den formelle afslutning i Samlingssalen.

 

Her byder rektor Jette Engelbreth velkommen, holder talen til studenterne og uddeler
eksamensbeviser og håndtryk.

Rektor vil også uddele en række legater og boggaver til elever, der har udmærket sig socialt eller fagligt.

 

Benjamin og Marie er allerede gået i skarp træning med deres dimissionstale


Også studenterne byder ind med talere. Det er hf-student Ida Marie Jacobsen
og stx-student Benjamin Clausen Crawford, der sammen vil sige farvel og tak fra talerstolen.

 

Foruden  fællessange vil festdeltagerne opleve nogle af skolens talentfulde musikelever
optræde instrumentalt og vokalt.

 

Efter den mere seriøse del i Salen er der den næste times tid reception for alle i Fællesområdet.

Her venter der kolde drinks og andre forfriskninger -  og ikke mindst rig lejlighed til at cirkulere
og få sagt ordentligt farvel til lærerne og alle de kammerater, der herefter spredes for alle vinde. 

 

 

Inden selve dimissionen tager Wiegårdens Fotostudie gruppebilleder af årets studenter.

 

 

Henrik Damsgaard