Dimissionstale 2010

Af rektor Jette Engelbreth, Mariagerfjord Gymnasium

Kære forældre, søskende og bedsteforældre til årets studenter, kære jubilarer, kære medarbejdere og kære bestyrelse: Velkommen til Dimissionsfesten på Mariagerfjord Gymnasium i 2010.

Men allermest af alt - kære studenter - hf`ere og stx´ere - velkommen og et stort, varmt og velment tillykke til jer med jeres veloverståede eksamener.

I fik jeres huer i starten af denne uge - hvor jeres familier forventningsfuldt stod i Grønnegården for at ønske jer tillykke og være stolte af jer. I er blevet fejret og I vil helt sikkert også fortsat fejre jer selv mange dage endnu - fejre huen - og dèt, at endnu et skolekapitel er afsluttet!
Måske betyder al den fejring, at nogle af jer sidder med "ondt i håret" men sådan skal det være! Det er så bare mit fromme håb, at bare lidt af det, I hører heroppe fra i dag, vinder genklang og måske dukker op hos jer på et senere tidspunkt, når al festivitassen har lagt sig.

Jeres hue symboliserer ud over en gammel dansk tradition, at I mestrer en række kompetencer - i større eller mindre grad. Nogle af jer er velfunderede inden for science, andre i samfundsfag, nogle sprogligt kompetente og andre igen musiske. Da I for 2-3 år siden søgte ind på hf/stx var det en faglighed og en tradition, der tiltrak jer. I har sikkert alle oplevet både stjernestunderne, der, hvor I lykkedes fagligt men også tidspunkter i jeres gymnasietid, hvor I syntes, at I havde det hårdt ... mange lektier, mange afleveringer mm ... eller hvor I regulært sagt syntes noget var kedeligt - men hvor det sociale fællesskab enten i klassen eller i en mindre gruppe f.eks. på et valghold, der holdt jer fast. Men kigger man en uddannelse, som den I forlader, lidt efter i sømmene, så skal den være lidt verdensfjern, formel, krævende og også til tider turde være kedelig - for at leve op til kravet om at være adgangsgivende.

Om det skrev hurtigsnakkeren Clement Kjersgaard i en kronik i Politiken d. 1. juni i år som sædvanligt provokerende og spiddende under overskriften "Eliten læser fortsat bøger".
Citat " Ønsker du at være medlem af informationssamfundets overklasse? Vil du også bestemme over dit eget arbejdsliv? Vil du være den sidste, kineserne fyrer, når de køber konditoriet? Så læs bøger!
Det er fint, at du kan bruge nettet. Men det kan alle, som er under 50 og over 5. At kunne "bruge nettet" svarer til at sidde i biografen ikke til at lave filmen.
Det er fint, at du kan samarbejde. Det er ikke let. Men det er ikke nok.
Det er fint, at du ikke er bange for noget, og at du er åben over for mange forskellige opgaver. Men kan du stille dem selv? Og kan du udføre dem, du påtager dig?
Læs bøger. Det kan nettet/underviseren/gruppen/arbejdsgiveren ikke gøre for dig. Det kræver ikke, at man suspenderer sin egen kritiske sans og sin utålmodighed, men tværtimod: at man udvikler den fra noget, der kan forveksles med overfladiskhed, til noget der kan forveksles med det modsatte. Uddannelsessystemets opgave er således ikke at udrydde din utålmodighed, men at kultivere den.
Den, der kan tilegne sig kompleks viden og kan arbejde alene og resultatorienteret, bliver medlem af informationssamfundets overklasse!"

Jeres hue giver jer adgang til at videreuddannelse, for fra i dag er I ikke mere elever men vil, uanset hvilken uddannelse I vælger, fra nu af være studerende. Jeres hue er adgangsbilletten til jeres "videre rejse" - og jeres sproglige færdigheder og globale udadrettethed er uanset jeres kompetencer i øvrigt gode følgesvende at have i bagagen på jeres færd, hvor den end går hen.

For I er på rejse - på flere forskellige planer ...

Og Rejsen har altid fascineret:
HCAndersen skriver i 1800-tallet "Oh reise, reise, det er dog den lykkeligste lod! Og derfor reise vi også alle!" Det var naturligvis ikke muligt for alle rent bogstaveligt dengang ... i tiden før charterturisme, camping og rygsækrejsen blev opfundet - men i overført betydning hylder han udlængslen - tankens/fantasiens frihed - og benytter metaforen "rejsen" for vores hele liv - fra vi "kommer til verden" til " den sidste rejse".

At rejse er både at se "ude" hjemmefra - at drømme sig til fjerne og fremmede muligheder, planlægge " rejsen" eller drømme om en rejse, der måske aldrig bliver, og naturligvis at gøre den rejse, man så længe har glædet sig til, og bedre udefra at forstå, hvad " hjemme" er ... at værdier, stemninger , dufte får en særlig betydning.

Pia Tafdrup siger det i sin digtsamling "Trækfuglenes kompas", hvor hun giver ordet "hjemme" mening i digtet "Ordene rejser"'
    Jeg bor i et andet land,
    men forlader alligevel ikke mit hjem .
    Alfabetet tager jeg med
    og grammatikkens strukturer,
    ordenes betydning og betoning
    Uanset hvor på kloden jeg slår mig ned,
    bor jeg i sproget, jeg er født ind i.
    Jeg er JEG i mit eget sprog
    - drømmer på det, der tilfældigt blev mit modersmål.

Jeres sprog har altid været vigtigt redskab, men som børn af et lille sprogområde som dansk jo er, er sprog en vigtig rejsekammerat - fordi det skaber kulisseskiftet at mestre at agere på et andet sprog end ens modersmål! Carsten Jensen går i en af sine romaner så vidt som til at sige, at mennesker fra engelsktalende aldrig nogen sinde bliver rejsende - fordi de netop forventer, at alle, uanset hvor i verden , de bevæger sig hen, kan kommunikere med dem på engelsk ... lige som hjemme.
Udlængsel - rejselyst ligger lige for - I dimitterer fra en internationalt orienteret skole, hvor I alle har oplevet at rejse med et fagligt indhold og I agerer i en globalt orienteret verden - men igen med Pia Tafdrups ord:

Rejsen er god, fordi den hører op igen rejsen er til og fra, ud og hjem Hører den ikke op, er den noget andet
flugt, eksil og fortvivlelse ...
eller sagt mere ligetil - ude er godt fordi der er et hjemme.

Jeres tid på Mariagerfjord Gymnasium har som mange andre forhold i livet været datomærket med en sidste udløbsdato. Her har I været en del af mange både mindre og større midlertidige fællesskaber - nogle I altid vil kunne huske og mange har I sikkert også allerede glemt. Men Mariagerfjord Gymnasium vil altid være en slags "hjemme" for jer, fordi det er jeres gymnasium. Vi vil mødes igen - måske en dag i en storby under fjerne himmelstrøg, måske den dag, hvor en af jeres mindre søskende - eller måske endda jeres egne børn -bliver studenter ... men vi skal i hvert fald mødes lørdag d. 17. september 2011 ... for der skal vi fejre 50 års jubilæum med et brag af en fest! Følg med i hvad der kommer til at ske - tjek skolens hjemmeside og meld dig på Facebook-gruppen Mariagerfjord Gymnasium - og husk at sætte et stort kryds i kalenderen ud for d. 17. september 2011.

Vi- jeres lærere - har haft glæden af at se jer udvikles fra lidt usikre teenagere, da I startede, til de spændende unge voksne, der nu sidder her og lytter. Vi har haft fornøjelsen af at følge jer på den del af jeres rejse som jeres tid på Mariagerfjord Gymnasium har været. Udløbsdatoen er i dag - nu er den 2- eller 3-årige "isflage", som jeres gymnasietid har været, næsten smeltet - I skal videre ... finde en ny isflage - videre med jeres liv uddannelsesmæssigt, udviklingsmæssigt, socialt og familiemæssigt .... "jeres" rejse fortsætter...
Måske venter et sabbatår med først et job, hvor I kan tjene penge til enten en rejse eller et højskoleophold - eller også sætter den økonomiske krise nogle begrænsninger for jeres rejselyst - i hvert fald viser statistikken at flere unge end tidligere med det samme starter på deres videregående uddannelse.

I løbet af jeres gymnasietid har I fået en klar fornemmelse af, hvilken retning, der skal være jeres, når I kigger på uddannelsespaletten. Det er mit ønske for jer, at I for det første vælger rigtigt og at I gør det allerede fra starten, men det er også mit ønske, at den uddannelse I vælger, stiller de rigtige krav til jer - og mere præcist stiller store krav til jer - for det er uddannelsessystemets opgave at udfordre jer så meget og så hårdt - at I får så mange erfaringer undervejs, at det, der venter ... jobbet - ikke bliver udfordringen. I skal kende jeres egne begrænsninger og forcer og I skal tro på jer selv ... ikke bare fordi I er i stand til at iscenesætte jer selv, men fordi I faktisk ved, hvad I kan og fordi I erkender den akademiske uvidenhed - nemlig Sokrates´ vise ord om "at jo mere man ved, jo mere ved man også, at man ikke ved".

I skal vide, at I kan ændre verden, men hvis I ikke gør noget - risikerer I, at verden ændre jer! - eller med den lille Peter Plys, der altid plejer at snige sig ind i dimissionstalen ..." der er ingen, der er for lille til at gøre en forskel".
Vi ønsker jer lykke på rejsen- held og lykke med det hele - og endnu en gang hjertelig tillykke med eksamen.

Med disse ord dimitterer jeg jer som studenter årgang 2010 fra Mariagerfjord Gymnasium.