25/5 -09

Nye miljørigtige varmekedler

Skolens driftsleder, Jan Larsson, er en glad mand. 
Efter flere års dialog med først Nordjyllands Amt og siden Statens Universitets- og Byggestyrelse, UBST, er det lykkedes skolen at få etableret et hypermoderne kondenserende kedelanlæg med tilhørende nye, højisolerede varmtvandsbeholdere. 
Anlægget har en høj udnyttelsesgrad, der gør, at CO2-udslippet reduceres 15-20% og andre forurenende luftarter med 70%. 
Det er godt for det globale klima, men det bliver også godt for skolens økonomi. 
Der ligger nemlig en økonomisk besparelse forude på 15- til 20% af de årlige varmeudgifter. 
D.v.s. at en samlet investering på ca., 340.000,- vil være forrentet på under 5 år!
"Det luner på flere måder," siger Jan Larsson. 
"Den slags besparelser kan både skåne det globale klima og forbedre skolens undervisningsbudget."
Anlægget er opstillet af det lokale firma, VVS-Tech.



Driftsleder Jan Larsson finjusterer kedelanlægget




Det nye kedelanlæg opfanger afgangsvarmen, som  
bruges til at genopvarme returvandet



Den nye varmepumpe t.h. er trykstyret, således at den 
hele tiden justerer varmtvarndscirkulationen efter behov
- endnu en besparende effekt.



De to nye 400 l emaljerede varmtvandbeholdere er højisolerede, 
så der kun er minimalt varmetab.
Hit Counter