Hollænder kigger den danske gymnasieskole i kortene

Af: Henrik Damsgaard

Rygterne om en dansk gymnasiereform, der både gav et friskt pust og udløste en vis skepsis, fik Peter Vlietstra til at spørge sig selv: Hvordan gik det i grunden med danskernes reform? 
I starten af denne uge var Peter Vlietstra fra Rotterdam på besøg på Mariagerfjord Gymnasium for at rundspørge blandt lærere og elever.

Gammel kending
Peter Vlietstra er selv historielærer på gymnasiet Libanon Lyceum i Rotterdam.
Han er gammel kending af vores skole, eftersom han allerede i starthalvfemserne plejede pædagogiske og personlige kontakter med lektorerne Bjarne Albrechtsen og Wivian Borg.

I 1992 var han således på en EU-baseret lærerudveksling, hvor han i 3 uger var gæstelærer på det daværende Hobro Gymnasium og HF-kursus, mens Bjarne Albrechtsen omvendt var gæstelærer i Rotterdam. Siden deltog en flok hobroelever i et ungdomsparlament i Holland, og i slutningen af 90-erne inviterede Peter Vlietstra Hobro Gymnasiums musiklærere og kor til Rotterdam.    Peter Vlietstras besøg har fået praktisk support fra Bjarne Albrechtsen

Reformdanmark
Disse- og andre kontakter har uundgåeligt medført løbende sammenligninger mellem de hollandske-  og de danske ungdomsuddannelser.
Da Danmark i 2005 oplevede den meget gennemgribende hf- og gymnasiereform, fulgte Vlietstra udviklingen fra sidelinjen og holdt sig underrettet om, hvordan det gik med realiseringen af det nye, projekt- og fællesfagsorienterede gymnasium, der bød på fornyelser, som godt kunne inspirere en hollandsk gymnasielærer.
Webnyhederne har i en pause mellem en række af Vlietstras møder med lærere og elever har opsøgt den nysgerrige hollænder, der på smukt engelsk fortæller om sit forskningsprojekt: 

Det hollandske lokalgymnasium
”De hollandske gymnasier er ekstremt forskellige, fordi der er meget lidt statsstyring af undervisningen. Til gengæld er der meget lokal selvbestemmelse; men altså ikke national konsensus.
Med hollandske øjne virker det derfor nærmest som et mirakel, at et stort politisk flertal i Danmark kan enes om så vidtgående ændringer i gymnasieuddannelserne.” 

Kan de leve med gymnasiereformen?
Med en beskeden støtte fra Den EU-baserede pædagogiske samarbejdsorganisation, European Platform, besluttede Vlietstra at drage på studierejse i det reformerte Danmark og finde svar på det simple spørgsmål: Kan de nu leve med gymnasiereformen?
En række interviews med gymnasieelever, rektor og lærere på Mariagerfjord Gymnasium bidrager til svaret, men Peter Vlietstra understreger, at samtalerne indtil nu kun danner et foreløbigt indtryk: 

Gode anmeldelser fra eleverne
Et interview med 3.c viste, at eleverne som helhed er godt tilfredse med reformen. De kan godt lide de selvstændige arbejdsformer og at kombinere fagene.
3.c’erne fandt det positivt, at ’humanisterne’ får øget deres naturvidenskabelige forståelse gennem AT-forløbene, der går på tværs af fakulteterne – og omvendt.
De mener også, at det giver noget ekstra at belyse det samme emne udfra flere faglige synspunkter og metoder.
 

         
Også 2.d giver AT gode anmeldelser – fx finder de det nyttigt at lære at lave en synopsis og et talepapir. 
2.d’erne glæder sig til snart at tage hul på to hjemmeskrivedage i Studieretningsopgaven med et selvvalgt emne og support på skolen eller pr. mail.
De synes, det er godt at lære at disponere arbejdstiden selv. 

Lærerne måtte prøve sig frem
Men 3.d’erne har også oplevet, hvordan det i starten i kneb for lærerne helt at finde ud af, hvad der egentlig var idéen med fx Almen Studieforberedelse.
”Lærerne bekræfter, at man i de første par år måtte prøve sig frem i de mange tilfælde, hvor bekendtgørelser og vejledninger ikke gav tydelige anvisninger på, hvad det drejede sig om – og det har eleverne altså ind imellem kunnet mærke,” konstaterer Peter Vlietstra.

Delte meninger blandt lærerne
I interviewene med lærerne fornemmede han holdningsforskelle mellem de ældre og de yngre lærere:
”De fleste ældre lærere udtrykker forbehold overfor de fællesfaglige projekters store tyngde, som de synes presser den enkeltfaglige dybde og kvalitet. 
De yngste lærere, som udelukkende kender til de nye forhold, er nok hurtigst til at tilpasse sig,” mener han.

De stærkeste elever favoriseres
”Men flere af lærerne fremhævede, at de projektorienterede arbejdsformer og de store, selvstændighedskrævende skriftlige opgaver favoriserer de fagligt stærke elever med et bogligt familiebagland – dem, der både har fået de kulturelle koder ind med modermælken og som har de faglige livliner siddende derhjemme. 
Lærerne kunne således godt ønske sig mere lige muligheder for alle hf- og gymnasieelever.
Flere lærere nævnte også, at reformen nedprioriterer 2. fremmedsprog og de kreative fag, musik og billedkunst.
Generelt synes lærere i færdighedsfag som fx fremmedsprog, at den kontinuitet og ro, der skal til for at indøve basisfærdigheder i nogen grad tilsidesættes af de mange projektforløb.”

Alle aktører skal udspørges
I dag, onsdag, drager Peter Vlietstra til København, hvor han i ugens løb skal tale med Rektorforeningen, Undervisningsministeriet og uddannelsespolitikere på Christiansborg om gymnasiereformernes gang på jorden. 

Det samlede indtryk af de forskellige parters synspunkter skal nedfældes i en rapport, som vi håber at høre mere til.