Volley Event 2009 |
|
På fredag d. 17. april afholdes det traditionelle Volley Event for alle elever og kursister (og ansatte) fra Mariagerfjord Gymnasium i idrætshallen fra kl. 15.15 til 22.00.
Til 1. årgang (og glemsomme fra andre årgange) kan det fortælles, at vi denne fredag spiller volleyball fra skolen slutter til vi - ret trætte - slutter hen på aftenen, og alle fra MG er velkomne. Om eftermiddagen vil der ud over mulighed for at spille kampe også være træningssessioner, så alle kan lære noget nyt om fx serv/servemodtagning, angreb/blokade eller hæverspil.
Så uanset niveau kan man deltage, hvis man har lyst - man kan stille op som et (eller flere) hold fra en klasse eller et idrætshold, eller man kan komme som enkeltperson eller blot et par stykker, og vi vil så sammensætte nogle hold af disse "enkeltpersoner" til aftenens turnering.
Mens eftermiddagen afvikles mere uformelt på tværs af holdene, vil der efter den fælles aftensmad være en turnering for alle deltagere, og også i år regner vi med, at et lærerhold møder frem og deltager i (næsten) stærkeste opstilling.
Det officielle program starter kl. 15.15, men kan man ikke komme til kl. 15.15, kommer man, når man kan! Kan man først deltage om aftenen, kommer man og er omklædt til kl. 18.
I løbet af den kommende uge vil jeg komme rundt i klasserne og uddele tilmeldingssedler til spisningen i hallens cafeteria. Der er bindende tilmelding, og sædvanen tro får vi god og rigelig lasagne med frisk salat som tilbehør for kr. 50. Cafeteriet er åbent under hele Volley Event.
M.v.h.
Henrik Rudfeld
Eventmager
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|