Fun Day med fest

Af: Mette-Louise Kaas Jørgensen

Det er på næste fredag, d. 13/3, der er Fun Day . Igen i år bliver det vildt fedt, når vi  dyster mod Handelsskolen i sportsgrenene fodbold, håndbold, volley, hockey og badminton.

Det kommer i år til at foregå i Hallen: vel mødt i sportstøj fra kl. 13:40 til ca. kl. 16:00.

Efter en hyggelig eftermiddag går vi alle hjem, men savnet kan ikke nå at blive så stort, da vi igen senere mødes i lidt mere festligt tøj.
Hallen vil også lægge lokaler til årets store Fun Day Fest.
Her er vi i godt selskab. Handelskolen fester nemlig med os igen i år.

Dørene er åbne fra kl. 20:00 til kl. 21:00, og festen slutter kl. 1:00, hvor der er mulighed for at tage til et fedt afterparty på Buddy Holly, hvor alle med studiekort kan komme ind. Festen vil blive styret af Dj Duus, som kommer med superfed musik.

Billetterne kan købes i grønnegården fra onsdag til fredag i spisefrikvarteret. Billet prisen er i år 50 kr. i forsalg, og 75 kr. ved indgangen. Der vil være mulighed for at komme af med overtøjet til kun 10 kr.