Rektors
dimissionstale 2008 
Hobro Gymnasium og HF-kursus.


Kære forældre, søskende og bedsteforældre til årets studenter, kære jubilarer, kære medarbejdere, kære bestyrelse - velkommen til Dimissionsfesten på Hobro Gymnasium i 2008. 

Men allermest - kære studenter - stx´ere og hf´ere - et rigtig stort og særdeles velment tillykke til jer med jeres veloverståede eksamener. Selv om jeg først har fået lov til at lære jer at kende henimod slutningen af jeres gymnasietid, ved jeg, at der forud for jeres "huer" ligger 2 eller 3 års skolegang med lange skoledage, mange afleveringer, megen forberedelse og hårdt arbejde. 

Som ny rektor har jeg tænkt længe over, hvordan jeg nu på den helt rigtige måde får sagt det helt rigtige til jer! 
For kanoner er der jo mange af - så skal jeg vælge Platon, Pascal eller Plys - Peter Plys ?

I har gennemført en ungdomsuddannelse, der i hvert fald af navn har rødder i antikkens Grækenland.
Gymnasion, var dengang en skole - der ganske vist kun var for unge mænd - hvor den kropslige (somatiske) udvikling var lige så vigtig som den sjælelige (psykiske), fordi man ønskede at uddanne eleverne til HELE mennesker. 
Over indgangspartiet til Platons gymnasion/akademi i Athen var en inskription, hvor der stod "Lad ingen uden kendskab til matematik søge adgang" ! 

I er det første hold studenter efter reformen - og selv om I måske til tider har følt jer som forsøgskaniner, vidner jeres glæde nu om, at I er kommet godt og helskindet igennem en nytænkt ungdomsuddannelse - og Platon ville have glædet sig med jer, fordi I både har haft obligatorisk matematik og idræt. 

I har fået en lang række kompetencer med jer som ballast til et studieliv, et arbejdsliv og en fremtid, der på rigtig mange måder adskiller sig fra, hvad vi - jeres lærere og forældre - har kendt til. Og her taler vi om måder at tænke og arbejde på, som Platon efter al sandsynlighed ikke ville have genkendt. 
I langt højere grad end tidligere har I nemlig lært at beskæftige jer med fag på tværs - vænnet jer til at se fagene spille sammen i Eksamensprojekter, AT-projekter og Studieretningsprojekter.

Stx´ernes materialesamling til prøven i AT havde overskriften "Forudsigelser og Visioner" , hvor I skulle tage udgangspunkt i en vision eller en forudsigelse. 
I modsætning til mange af disse forudsigelsers "fædre og mødre", der udtalte sig med stor faglig ekspertise om et lille hjørne af deres eksakte videnskab, har I haft forudsætningerne for at bringe flere videnskaber og flere fakulteter ind over de sager og problemstillinger, som I har ønsket at beskæftige jer med. 
Dermed har I i langt højere grad fået et overblik - dels over hvad fag er og - dels over, hvad fag kan tilføre hinanden, når de får lov til at supplere hinanden i et samspil.

Når De Olympiske Lege i Beijing starter i august, er inspirationen også hentet fra fortiden - fra antikkens Grækenland, hvor de oprindelige lege først gang blev afholdt i 776 f.Kr. 
Her holdt datidens græske bystater våbenhvile hvert 4. år for at lade sine unge krigere mødes bl.a. i Olympia og dyste mod hinanden i discipliner, de kendte fra kamppladsen.

Mere end 2000 år senere var en fransk adelsmand - Pierre de Coubertin - så betaget af de pædagogiske og samfundsmæssige muligheder en genoplivning af den olympiske tradition kunne byde datidens moderne verden, at han fik overbevist omverdenen om sin visions levedygtighed . 
De første moderne olympiske lege blev meget passende afholdt i Athen i 1896 og derefter stort set med de 4 års mellemrum, som vi kender som en olympiade ..
Forud for De Olympiske Lege i Berlin i 1936 gentog Pierre de Coubertin sin vision i en tale, hvor han siger ...
"Menneskets forår udtrykkes ved den unge voksne, ham der kan sammenlignes med en fantastisk maskine, som er færdigmonteret og klar til at køre for fuld kraft.
Det er til hans ære, de olympiske lege skal afholdes, fordi den nærmeste fremtid afhænger af ham, lige som den harmoniske sammenkædning mellem fortid og fremtid.
Hvordan skulle han bedre kunne hædres, end ved at der proklameres et midlertidigt ophør af uenighed, diskussion og uoverensstemmelse?"


Selv om man med rette kan mene, at de olympiske idealer er blevet lidt flossede i kanten, 
selv om det midlertidige "ophør af diskussion og uoverensstemmelse" (altså våbenhvilen) nok ikke helt kan siges at være en realitet, 
selv om reklamepengene flyder i et superprofessionelt kommercielt kredsløb, 
selv om alt ved Åbningshøjtideligheden i Beijing er iscenesat ned til mindste rituelle detalje 
og selv om dopingproblematikken fortsat er stigende 
- ja, så sidder vi der alligevel - foran skærmen i rigtig mange timer... fascinerede. 
Og hvorfor mon ? 
Det er måske fordi, at Coubertin´s ide faktisk formår at ramme selv nutidens krævende seerskare, - dels med sit pust fra fortiden, - dels med den særlige fremtidstro og optimisme, han forbinder med ungdommen.


Når vi i dag skal dimittere jer, betyder det, at I skal sendes af sted - at I er de unge maskiner, som er færdigmonterede og klar til at køre for fuld kraft ...
I skal sendes videre ud i livet, enten til en videregående uddannelse eller til en pause - et sabbatår. Diskussionen om sabbatår eller ej - og i givet fald hvor mange sabbatår - har varet næsten lige så længe, som jeg kan huske, og det har varieret, hvad der var det politisk korrekte! Men sikkert er det, at nogen af jer har lyst til at komme på højskole, andre vil ud at rejse og andre igen blot for en tid har lyst til at tjene penge ... hvem ved .. måske endda spare op ... 

Ved juletid deltog I i en lille undersøgelse på skolen, som studievejlederne havde lavet. Den viste, at det i hvert fald på det tidspunkt faktisk var relativt få af jer, der vidste, hvad I ville i gang med at læse - at I nok snarere drømte langt mere eksotiske drømme end om at skulle fortsætte på skolebænken på en videregående uddannelse allerede fra september - men det havde måske noget med årstiden og sæsonen for de store opgaver at gøre?

Men nu er tiden i jeres gymnasion brugt op ..
Nu skal I hver især træffe jeres beslutning: skal jeg læse videre eller skal jeg holde sabbatår - og i forlængelse heraf gøre en lang række andre eksistentielle valg - hvad vil jeg læse, hvor vil jeg læse og hvor vil jeg bo - og måske i virkeligheden stille jer selv det allerstørste og allersværeste spørgsmål: hvad vil jeg med mit liv? 

Måske forestiller I jer, at det er lettere at vælge, når I sidder et andet sted i verden, eller også vil I nyde friheden mere, hvis valget allerede er truffet, før I tager ud ... 
I kan selvfølgelig også vælge at udskyde valget et år eller to, - men frygt ikke, valget er altid tålmodigt og venter på jer !!! 
Bertel Haarder var noget mere præcis end jeg i sit råd til jer i Radioavisen her til morgen - ét sabbatår kan gå an, hvis I vil bruge det til noget fornuftigt, to år er dumt og tre år er torskedumt...

Ligegyldigt hvad I vælger at gøre - hvornår og i hvilken rækkefølge - er Pascal værd at huske! 
Ikke fordi han var en af grundlæggerne til sandsynlighedsregningen eller formulerede en række fysiske love, men fordi han allerede i 1600-tallet kunne se, at mennesket alt for sjældent nød "Nuet":


"Vi holder os aldrig til Øjeblikket. Vi foregriber fremtiden, som ventede den for længe med at komme, eller vi erindrer fortiden, som løb den for hurtigt og vi ville holde den tilbage.
Vi er så uforstandige, at vi iler rundt i tider, der ikke tilhører os, og ikke har tanke for den eneste tid, der er vor.
Hvis man nøje undersøger sin tanke, vil man altid finde den helt optaget af fortiden og fremtiden.
Det nærværende er aldrig et mål for os;
Det fortidige og det nærværende er midler, vi bruger, Men alene fremtiden er vort mål.
Vi lever da aldrig, men bare håber at leve"

Også Gruk siger så flot: "husk at leve, mens du gør det - husk at elske, mens du tør det"
Og Grieg siger mindst ligeså flot: "hvad du gør, gør det helt, ikke stykkevis og delt"

Mens jeg vil holde mig til det lidt mere jordnære og sige: "det eneste I ikke må gøre, er ikke at gøre noget"

Nyd jeres studentertid, nyd festerne, forelskelserne, solopgangene, tømmermændene ... og glæd jer over både at have et valg OG at have så mange valgmuligheder. 

For I tilhører en ungdomsårgang, hvor der næsten er frit valg på alle hylder. ...

Årets stx-studenter er alle vegne i landet de første ... efter reformen!

Men her er I både de første og de sidste ...
For I er også det uigenkaldeligt sidste hold studenter, der springer ud fra Hobro Gymnasium og HF-kursus .... 
Næste kuld bliver jo studenter fra Mariagerfjord Gymnasium.

.....
Peter Plys er, som I ved, en bjørn med en meget lille forstand. Bøgerne om ham slutter et fortryllet sted ude i skoven - og det sted vil jeg gerne vise jer ...
"fortryllet fordi ingen nogensinde havde været i stand til at tælle om der var 64 eller 66 træer i rundkredsen ... men også fordi, det var det eneste sted i skoven, hvor man uden videre kunne sætte sig ned og ikke straks behøve rejse sig op igen for at se sig om efter et bedre sted at sidde. Sad man der, kunne man se hele verden bredt ud foran sig - lige til den nåede himmelen"

Inde i hver enkelt af jer er der en Ugle, en Ninka Ninus, et Æsel og en Plys. 
Hvis I kun lader Uglen og Ninus bestemme jeres vej, er det ikke sikkert, at I finder stedet ude i skoven, men hvis I lader Plys bestemme ...

Jeg ønsker jer held og lykke med det hele! Tænk jer om før fremtiden stikker af med jer eller fra jer - for samfundets og jeres egen skyld.
Hop ud af cyberspace, tag del i fællesskabet, engager jer, nyd nuet og vær med til at skabe vores fælles fremtid.

Hjertelig tillykke med eksamen!

Og med disse ord dimitterer jeg jer som studenter årgang 2008 fra Hobro Gymnasium og HF-kursus. 


Jette Engelbreth
Rektor