Af: Kari Toxværd-Larsen
Konceptet (alle klasser): Til årets juleafslutning skal vi have kåret en ”Mr and Mrs Christmas”, og der er selvfølgelig en spændende præmie til den klasse, der vinder!!
Alle klasser skal have udvalgt to fra klassen, der vil klædes ud som ”Hr og Fru jul, ” Herr und Frau Weinacht, Madame et Monsieur Noël, Señora y Señor Navidad, og som har lyst til at gå på scenen. Der vælges yderligere én person fra klassen, der vil præsentere klassens hr. og fru jul. Det er kun de tre personer, der skal på scenen. Når parret præsenteres dæmpes musikken, og man har max 1 minut til præsentationen. Derefter går parret og præsentanten ud, og næste par går på scenen. Der vil komme flere detaljer, når vi nærmer os.
Frivillige indslag: Derudover er der mulighed for frivillige indslag af max 5 minutters varighed, som skal meddeles til morgensamlingsudvalget (Ida Marie Hindsholm 2e, Louis Johansen Skovsholt 1z, Hjalte Reuss Schmidt 1z eller Anders Jensen 3bs) senest tirsdag d. 16. december. Skynd jer at melde jer på banen, hvis I har tænkt at komme med noget, for det er begrænset, hvor mange, der er plads til.
Det er meget vigtigt, at alle med frivillige indslag er klar til at gå på scenen lige så snart forrige indslag er slut, så vi ikke får for lange pauser mellem.
Morgenens program: Hver klasse holder klassekomsammen fra kl. 8.00 til 9.00 i klasselokalerne, undtagen afgangsklasserne.
3g og 2hf mødes i VUCs kantineområde fra kl. 8.30 til 9.00 og spiser pebernødder.
Kl. 9.15 (PRÆCIS) til kl. 10.45 er der samling i salen for ALLE, og her får vi lov at se festlige, herlige, sprudlende og måske juleagtige indslag. Vi fra MSU glæder os til en forrygende juleafslutning i salen, og det håber vi også I gør. Kom med julegodteligt festhumør og glade stemmer og vær selv med til at gøre dagen superskøn.
På vegne af Aktivitets- og morgensamlingsudvalget.