Pressemeddelelse:
Mie - et naturtalent
Af: Kaj Nissen
![]() |
Lørdag
d. 26/4 - 08 var der kåring af årets Naturtalent AAU på Sohngårdsholmsvej
i Aalborg. Her indgik det som et led i Forskningens Døgn. Mie Lindskov
Kusk fra 3.di på Hobro Gymnasium vandt 2.-pladsen i biologi. Mie fortæller: ”Inden afsløringen af hvem der vandt, blev der holdt en tale for alle os fremmødte, og denne tale gik meget på os Naturtalenter, for de kunne jo se på vores studieretningsprojekter, at vi kan en del med vores hoveder. Det blev næsten til en brandtale for vores generation om, hvordan vi skal tage en lang uddannelse og få et godt job. Jeg ved nu ikke, hvor meget jeg rigtig hørte efter i denne del. Jeg ventede mere spændt på den næste afdeling”. ”Det var en af de andre dommere, som skulle fremlægge resultatet og han startede med at sige, at de var glade for, at vi i Nordjylland var 41 unge mennesker, der havde sendt vores opgaver ind. Det virker nu ikke som ret mange opgaver, eftersom der er 4 kategorier at dele dem ud på. Men han ville starte med at fortælle om 2. pladsen i biologi.” |
Det
blev en længere redegørelse om, hvad dette projekt gik ud på.
Det var ikke en ukendt opgavetype, som de ikke havde set før, da den handlede
om smertestillende medicin, men denne opgave havde udmærket sig på den måde,
at beskrivelsen af nervesystemet og nervebanerne var gjort med en stor præcision,
selvom det er et svært emne. Opgaven var skrevet om acetylsalicylsyre, som indgår
i vores dagligdags smertestillende medicin såsom aspirin. På det tidspunkt var
Mie selvfølgelig klar over, at det var hendes opgave det drejede sig om.
Mie siger: ”Sådan blev min opgave fremstillet for alle de fremmødte, og det blev jeg faktisk rigtig glad for, eftersom alle de andres opgaver slet ikke blev beskrevet med så mange sætninger”.

Alle prismodtagerne samlet udenfor Aalborg
Universitet med de rare checks
”Hvis
man ser overordnet på det, har vi piger fået en god plads i den samlede
stilling. Ud af 8 mulige indtages 5 pladser af piger. De tre drenge, som fik præmier
var en 1.-plads og 2.-plads i matematik og en 2.-plads i fysik.”
Det
var også en pige, som løb af med den samlede 1.-plads indenfor alle
kategorier. Hun fik Årets Naturtalent Pris fordi hun havde lavet et forsøg,
som var gået galt, men som hun havde valgt at skrive om alligevel, fordi hun
vidste, hvad hun havde lavet forkert, og dette syntes dommerne godt om, eftersom
man normalt plejer at smide et mislykket forsøg over skulderen og så
koncentrere sig det mere om de andre forsøg.
Mie
skrev opgaven i kemi A ved lektor Anne-Kirsten Mose og i biologi B ved lektor
Kaj Nissen, der ikke er overraskede over Mies fine præstation.