Foredrag om spiseforstyrrelser og selvskade

På Hobro Gymnasium og HF-kursus, d. 31/1 2007

Af Ida Marie Monberg Hindsholm

I torsdags i tredje modul var det meste af Hobro gymnasium og Hf samlet i salen til et tanke­vækkende foredrag om spiseforstyrrelser og selvskade. Foredraget blev holdt af Anna Cosar, som har mange års erfaring som frivillig i foreningen LMS (Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser og Selvskade), og desuden er uddannet i psykologi.

Vi havde fra morgensamlings- og aktivitetsudvalgets side valgt et foredrag om netop dette svære emne, fordi det er problemer som ofte rammer unge, og de fleste vil komme til at møde folk med disse problemer i løbet af deres liv.

Om spiseforstyrrelser

Anna Cosar fortalte at ca. 75.000 mennesker i Danmark lider af en af de tre spiseforstyrrelser Anoreksi, Bulimi og Overspisning. Dertil kommer at ¼ af alle danske unge piger (!) har en risikoadfærd, der kan udvikle sig en spiseforstyrrelse. Folk der lider af en spiseforstyrrelse har et forkvaklet forhold til mad og et problem med deres krops udseende. Men det er ikke kun det der er problemet. I LMS har man mottoet: ”Spiseforstyrrelser handler om følelser – ikke om mad”, hvilket meget godt beskriver, hvad der er den bagvedliggende grund til spiseforstyrrelser. De fleste spiseforstyrrede har nemlig det til fælles, at de inderst inde er meget skrøbelige mennesker, og deres verden kan nemt styrte sammen. Hvis nogen F.eks. siger noget grimt til dem eller afviser dem, bliver de helt slåede ud. Og så er det, at de flygter ind i spiseforstyrrelsen, som på den ene eller den anden måde er en slags trøst for dem. Men der er selvfølgelig forskel på hvordan det udarter sig. 

Folk med anoreksi er generelt perfektionistiske mennesker, som har brug for struktur, og som gør alt for at være gode til alting. Når der så sker noget stort uventet, eller det bliver dem umuligt at være perfekte, braser deres verden sammen, og så er det at de holder op med at spise. De finder ud af at det er muligt for dem at kontrollere deres vægt 100 %, uanset hvordan det ellers går i deres liv, og det er beroligende for dem. 

Bulimikere er også folk som gerne vil kontrollere sig selv, men de lider af jævnlige korte perioder med totalt kontroltab. Når de oplever dette, spiser de helt ekstremt meget mad på meget kort tid. De gør det i et forsøg på at drukne deres tristhed i mad. Bagefter får de så dårlig samvittighed over at have tømt køleskabet, at de går ud og tvinger sig selv til at kaste op. Når man er rigtigt syg kan dette gentage sig flere gange om dagen. 

Overspisning er den nyeste af de tre spiseforstyrrelser. Den minder om bulimi, men med den forskel at overspisere ikke har nogen former for vægtregulerende adfærd. Det vil sige at de hverken kaster maden op eller dyrker meget motion. Det resulterer i at de ofte bliver meget overvægtige, og de er derfor ofte meget flove over sig selv.

Om Selvskade

Selvskade er en betegnelse, som dækker over den problemstilling, at nogle folk føler en trang til at påføre sig selv smerte på forskellige måder. Årsagerne til selvskade ligner meget årsagerne til spiseforstyrrelser. Selvskadere ønsker at påføre sig selv smerte for at glemme problemer, og for ikke at mærke det, der gør ondt psykisk.

Det mest almindelige at snitte sig selv i håndledene med barberblade (almindeligt kendt som cutting), eller ved at slå deres hoved ind i noget hårdt gentagende gange. Men Anna Cosar har også snakket med folk, der har fortalt at de kan finde på at drikke kogende vand eller sluge små stykker af barbarblade eller knive.

Når nogen skader sig selv, bliver det ofte tolket som et selvmordsforsøg, fordi det jo faktisk ofte er livstruende ting de udsætter sig selv for, men det er faktisk helt forkert. Folk der skader sig selv gør det i virkeligheden, fordi det hjælper dem til lige akkurat at kunne holde deres liv ud; således at de ikke begår selvmord. Det kan være meget svært at komme ud af selvskadende adfærd, da man udover den psykiske afhængighed også hurtigt udvikler en fysisk afhængighed. Når man påfører sig selv smerte sker der nemlig det, at der udløses stoffer i hjernen, som man bliver ”høj” af. Lidt ligesom med et stofmisbrug.

Hvad kan man gøre?

Folk der lider af spiseforstyrrelser eller er selvskadere kan godt hjælpes. Og der er mange eksempler på folk der er blevet raske og er vendt tilbage til et normalt liv. Men det kræver hurtig og massiv indsats da disse sygdomme er sværere at komme ud af, jo længere tid der går og somme tider er dødelige. Desværre er systemet ikke helt gearet til at behandle så mange psykiske patienter, som der er, og mangelen på speciallæger har kun gjort det værre. Derfor er der også mange, der står på ventelister i flere måneder eller må betale en frygtelig masse penge selv for deres behandling. 

Hos LMS hjælper man folk med at finde rundt i systemet, således at de kan få den bedst mulige behandling hurtigt. LMS tilbyder desuden telefonrådgivning til både syge og pårørende, hvor man kan ringe og få svar og støtte.

For folk på vej ud af en spiseforstyrrelse tilbyder LMS støttegrupper, hvor folk kan møde andre, der har prøvet det samme som dem selv, og derved støttes mod at blive helt raske. 

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade kan kontaktes via 

Anonym telefonrådgivning 7010 1818
Mandag - torsdag. kl. 18-20

Information om Støttegrupper for spiseforstyrrede og pårørende 7010 1818
Mandag - torsdag. kl. 18-20

Sekretariat 3536 4913
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 9.30-12.30

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade - LMS
Aldersrogade 3A, 2. sal
2100 København Ø

WWW.Spiseforstyrrelser.dk

 Hit Counter