Billedkunstneren Lars Ørskov fortæller om sig selv:

Mit navn er Lars Ørskov
Jeg har malet hele mit liv på hobbyplan og har gennem de sidste 5 år - ved at undervise og udstille - gjort det til min levevej.
Jeg studerede fra 1992 - 94 studietegning hos
Askov Jensen på Glyptoteket - en studieform, der gik ud på - 6 timer om dagen
4 dage om ugen - at sidde med blyant, viskelæder og strikkepind og meget
præcist måle og tegne én tegning på ét stort stykke gråt papir af én og
samme skulptur dag ud og dag ind - helt op til halvandet år - for mit
vedkommende én stor tegning af Rodins 'Victo Hugo'.
Dér lærte jeg at se.
Som maler er jeg jo autodidakt i den forstand, at jeg gennem at male og atter male har studeret de store mestre og deres forskellige malemåder, farvevalg, kompositioner m.v.
M.h.t. hvad jeg maler - hvad forestilller det? -
vil jeg tage udgangspunkt i de 94-98% af vores univers, vi ikke aner hvad er.
Videnskaben kalder det mørk energi og sort stof, da videnskaben i traditionel
eksperimentel forstand er begrænset af relativitetens love og derfor ikke er
særlig velegnet til studier af disse enorme mængder af energi, der befinder
sig 'på den anden side' af relativiteten og derfor er 'usynlige' - deraf navnet
sort. Læg hertil andre dimensioner: antistof, overlyshastighedslys samt ikke
mindst kvantemekanikkens ubesvarede spørgsmål, og der tegner sig en tydelig
konklusion: Vi har forlængst bevist eksistensen af 'eksotiske energier' - som
en dansk fysiker kaldte det i sidste uge - modsat Essensen heraf.
Disse eksotiske energier - eller dele heraf - er i mine øjne de samme som vi
mennesker gennem årtusinder har kaldt alt fra guddommelige til åbenbaringer,
healende energier, ånder, sjæle, chi m.m.
Clairvoyante evner er ligeledes - i dette lys - hverken overnaturlige eller
specifikt guddommelige, men blot en særlig intelligens i retning af kontakt med
de føromtalte 94% uden rum og tid - og dermed uden fortid og fremtid.
Dét maler jeg, og hvorvidt tilgangen er religiøs eller videnskabelig er
indledningsvis ligegyldigt så længe vi i vores dagligdag erkender disse
energiers eksistens og ikke mindst deres indflydelse på os.
Hvis ikke er løgnen ligeså stor, som da kirken for 500 år siden påstod, at
jorden er flad.
God fornøjelse
www.larsart.net

Lars Ørskov ophængning på Sydgangen