11-12-2007
Til redaktionen 
Onsdag
d. 12/12 og torsdag d. 13/12 er 55 elever fra Hadsund Skole i gang med
Projekt Talent Hadsund, hvor tysk, samfundsfag og naturvidenskabslærere fra
Hobro Gymnasium og fra Hadsund Skole underviser i fagene på et særligt ambitiøst
niveau.
Der er i alt 55 9.-klasse-elever med i projektet - 31 drenge og 24 piger.
Heraf har 18-19 elever
meldt sig til et fysik-teknik-matematik-forløb, hvor der skal arbejdes med
brintenergi.
Adjunkt
Tommy Steindorff Jacobsen fra gymnasiet og fysik- og matematiklærer Bjarne
Jensen og fysik, matematik- og teknologilærer Jacob Kristensen har lagt et
program, hvor de naturvidenskabsinteresserede elever får lejlighed til at
arbejde med små brintbiler, som er indkøbt til dette projekt.
Til
forsøgsudstyret hører en energistation med et solcelleanlæg, brændselsceller
og en lille maskine, der udnytter energien – alt sammen illustrerer i
miniformat de fysiske processer omkring udnyttelsen af vedvarende energi - båret
og bundet af brint.
Adjunkt
Tommy Steindorff Jacobsen forklarer: ”Det er ikke en evighedsmaskine, der er i
spil, når vi udnytter brint. Der er altid energitab i processerne. Derfor skal
der tilføres energi ’udefra’ for at producere brint.
Fidusen
ved at bruge brint er, at de rene, vedvarende energikilder som fx sol- og
vindenergi kan lagres og bæres af brinten.
Det
er det Hadsunds talenter skal måle og regne på: Hvor effektive er cellerne, og
hvilke muligheder åbner brintteknologien for?”
Tommy
Steindorff Jacobsen mener selv, at brint vil bidrage væsentligt til en
fremtidig energiforsyning.
Arbejdstitlen
på morgendagens projekt er da også ”På vej mod brintsamfundet.”
Han ser det som en sidegevinst, at eleverne, mens de arbejder med brintteknologien, på en meget konkret måde bliver bevidst om de fysiske forhold bag vigtige sider af klimadebatten.
Pressen inviteres til at følge den
afsluttende fase af Talent Hadsund Projektet torsdag d. 13/12 kl. 10.30-11.30
på Hadsund Skole.
Kl. 10.30-10.45 vil Skoleleder Allan Krone og rektor Birger Axen kort
introducere projektet, hvorefter der bliver lejlighed til at følge læringen
i de tre projektfag – her er de deltagende lærere og elever parat til at
fortælle om deres erfaringer med forsøgsprojektet.
Testkørsel:

Line Sørensen og Christian Bjerring fra 2.k testkører en
brintbil.

Line Sørensen, Christian Bjerring og Frederik Christensen fra 2. k klargør
energistationen.

Line Sørensen, Frederik
Christensen fra 2. k og Kristina Lindberg og Mette Libach fra 2.z

Kristina Lindberg og Mette Libach fra 2.z
p.v.
af begge skoler
informationschef
Henrik Damsgaard