Om aktivitetsdagen…

 

Af: Henrik Rudfeld

 

Onsdag d. 12. september er der atter aktivitetsdag, og ligesom tidligere år er formiddagen fyldt med spidsfindige konkurrencer mellem klasserne. I år har vi også en udklædningskonkurrence, som vi håber, der vil blive kamp om!

Dagen starter – omklædt – i Idrætscenterets Hal 1 (den gamle hal) kl. 8. Formiddagen er fyldt med konkurrencer frem til kl. 11.30. Frokost er udvidet til 45 minutter, så der er tid til at gå i bad, og tid til ”frokost-musikerne”!

Eftermiddagen starter kl. 12.15, og her er klasserne delt ud på forskellige aktiviteter, modsat formiddagen hvor klassen går rundt i samlet flok. Klokken 13.30 mødes vi i samlingssalen til forevisning af produkter (musik, billedkunst) samt kåring af vindere.

Aktivitetsdagen slutter for alle kl. 14.30, men trods opfordringer vil busselskabet desværre ikke sætte ekstra-busser ind. Man kan så glæde sig over, at dagen slutter midt i 4. modul, og der derfor er tid til at nå en bus fra rutebilstationen alligevel.

Aktivitetsdagsudvalget

PM, MM og HR  

Om dagen i øvrigt – se nedenstående links:

Praktiske oplysninger

Turneringsplan formiddag

Kort over aktiviteter formiddag 

Lokalefordeling over middag