Mandag d. 8/10:
|
|
|
|
Så blev det tid til årets
multimedieshow fra Operation Dagsværk. Operation Dagsværks projekt har i
år fokus på Bolivias indianere under sloganet ”Gi' slaverne
fri!". Med nøgleordene "Oplysning, stillingtagen og
handling" opfordrer OD gennem showet eleverne på vores gymnasium til
at vise stillingtagen ved at bruge én enkelt dag af ens liv,
nemlig d. 7. november '07, på at arbejde for årets projekt ved at
indtjene minimum 300 kr. – enten hos en arbejdsgiver, du selv finder,
eller gennem OD-gruppen. Til sidste års projekt blev der på landsplan indtjent rekordbeløbet 8,2 millioner! - Men med din hjælp satser vi på at slå dette i år. Formålet er aktuelt; at frisætte indianske gældsslaver i Bolivia, og derved give dem mulighed for at opnå de goder, du måske selv tager for givet i hverdagen, såsom frihed, uddannelse og fremtid! Udover showet vil der kort blive
informeret nærmere om OD-dagen og organiseringen heraf. Endda et
skuespil! Se mere om årets OD-projekt i Bolivia: www.od.dk Gitte W, 3.e og Christoffer SJ, 3.e – repræsentanter fra OD-gruppen
|
| Det var Emma Christiani Skov og Siri
Dencker fra OD-Sekretariatet i København, der forestod et flot og
tankevækkende billedshow mandag morgen i Salen. En rundspørge blandt skolens elever viste, at det var et rigtig godt show, der virkede som øjenåbner for de barske forhold for bolivianske gældsslaver, som årets Operation Dagsværk samler penge ind til. Skolens OD-gruppe håber, at Emmas og Siris billedberetning vil motivere alle elever til at dagsværke d. 7. november. |
![]() |