Af: Henrik Damsgaard
18-årige Justina Adomaviciute er fra
Litauens hovedstad, Vilnius, hvor hun går i 4-årigt gymnasium.
Hun har været gæsteelev på Hobro
Gymnasium i dette skoleår – først med et sammensat skema, der gjorde det
muligt at klare sig på engelsk, og siden december sammen med 2.e - og med normaltskema.
”I
starten var jeg mest sammen med 2.a. Men jeg havde 10 engelsktimer om ugen - i
flere klasser – og så fag, hvor sproget ikke var så afgørende – fx
billedkunst.
Først
talte jeg kun engelsk, men det danske kom ind med småord og daglige vendinger
– også når jeg fx sad og så tv med min værtsfamilie.
I
december slog jeg helt over i dansk,” fortæller Justina - på pænt dansk med
en charmerende accent.
Ind
imellem under samtalen griber hun til et støtteord på engelsk.
Hvorfor
valgte du et gymnasieår i udlandet?
”I
1.g tog min bedste veninde gennem YFU, Youth for Understanding, til Tyskland. Og
det blev en fantastisk og lærerig oplevelse for hende at bo hos en tysk familie
og følge gymnasieundervisningen.
Det
inspirerede mig til også at søge hos YFU om et etårigt studieophold i
udlandet.”
Hvorfor
blev det netop Danmark?
”Jeg
valgte Danmark, fordi det også er et lille land med moderne landbrug. Der
kommer en del danske landbrugseksperter i Litauen.
Jeg
interesserer mig meget for økologi og vidste, at Danmark er med fremme med
vindmøller og økologisk landbrug.”
Justina
bor hos Bodil og Per Hjort på en lille landejendom i Sdr. Onsild – og
storbypigen nyder det landlige miljø:
”Det
var helt nyt for mig at være med til at gå i marken, at køre traktor og at så
i køkkenhaven.
Og
jeg har haft det rigtig rart derude på landet.”
Litauen
blev et selvstændigt demokrati i 1991 efter 50 år som sovjetrepublik. Selvfølgelig
husker 18-årige Justina ikke sovjettiden; men hun har oplevet en udvikling fra
inflation og dårlig økonomi til et Litauen med en økonomi i bedring, et
demokrati knyttet til Nato og EU og tættere bånd til Vesteuropa.
Det
synes hun selv, hun fornemmer ved at rejse til Danmark som gæsteelev.
”Her
på skolen har jeg oplevet en anden kultur end på mit gymnasium, Vilnius
Zirmunai Gimnasium.
Her
i Hobro er forholdet mellem lærere og elever meget venligt; man ’joker’
sammen, man siger du til lærerne og snakker med dem om meget andet end skolen.
Atmosfæren
er simpelthen mere fri.
I
Litauen er læreren en stor autoritet. Lærerne er meget dårligt lønnet. Noget
af det stramme ved gymnasiet i Vilnius stammer måske fra fortiden.
Der
er en stærk disciplin, og undervisningen bygger meget på kontrol. Fx er der
hver eneste skoledag en 45-minutters-test på paratviden og fakta i et eller
andet fag.
Det
betyder, at gymnasieeleverne hele tiden læser op til en prøve. Man lærer
stoffet udenad og fyrer det så af til en test.
Og
så glemmer man meget af det bagefter.
Her
i Hobro handler det mere om generel forståelse og samarbejde.
En
gang imellem bliver det måske lidt for løst, men jeg synes, at de fleste af de
elever, jeg kender her, arbejder seriøst og tager et selvstændigt ansvar.
Jeg
tror, at den viden, du får på den måde, sidder bedre end noget, der er lært
udenad.”
Men
Justina har ikke sluppet forbindelsen til gymnasiet derhjemme.
Faktisk
har hun i dette år gået på to gymnasier samtidig.
Hun
har nemlig fulgt sit hjemgymnasiums 3.g over Internettet i form af
fjernundervisning.
Og
hun har besvaret alle tests i løbet af året, således at hun fra næste skoleår
kan gå videre i 4.g i Vilnius.
Efter
studentereksamen har hun overvejet at vende tilbage til Danmark for at studere
økologi på Århus- eller Københavns Universitet.
”Nu
kan jeg jo sproget,” slutter Justina med berettiget stolthed.