Lynkursus i brug af formeleditoren Microsoft Equation 3.0

 Ved at bruge formeleditoren Equation, som ligger i Word, kan man skrive formler, så fremstillingen får et professionelt præg. Du vil i det følgende få en lille introduktion til dette værktøj.

 1.     Start af editoren

Start først Word. Det kan være, at der allerede er en knap i værktøjslinjen med symbolet . Hvis der er det, er det nemt at starte Equation: Tryk på knappen!

Hvis der ikke er en sådan knap, skal du vælge Indsæt i menulinjen. Derefter vælger du Objekt, og du kan nu finde Microsoft Equation i listen.

Du ser nu et lille vindue med 19 knapper, der hver har adskillige tegn. I selve Word-dokumentet vil du se en ramme og en markør, der blinker i en lille kasse. Det er heri formlen skrives. Rammen udvider sig automatisk efterhånden, som formlen bliver større, så det skal du ikke tænke på. Når du er færdig med formlen, klikker du bare i selve Word-dokumentet. Så kan du skrive videre med almindelige ord. Editoren er således kun til formlerne og ikke til tekst.

Øvelse: Prøv at trykke på nogle af knapperne for at se alle de muligheder, som du har.

Øvelse: Skriv følgende lille ulighed

                                    

2. Specialtegn

De to yderste (mod højre) knapper i øverste linje rummer de græske bogstaver både som små og store bogstaver. Den tredjesidste knap i øverste række rummer forskellige andre tegn som for eksempel . Her finder du også de matematiske tegn for vinkel samt en lille cirkel, der kan bruges som gradtegn.

3. Typografi

Editoren er sat op til at skrive det meste med kursiv. Men der er indbygget nogle særlige funktioner. Prøv for eksempel at skrive cos(x) i formeleditoren. Du ser at editoren automatisk retter de første tre bogstaver til almindelig tekst. Sådan er den matematiske typografi nemlig. Prøv nu at skrive cosinus. Editoren ændrer stadigvæk de første tre bogstaver men ikke de sidste, og det ser jo lidt dumt ud. Du kan tvinge din vilje igennem ved at markere teksten og vælge Typografi i menulinjen. Vælg nu Tekst i stedet for matematik.


4. Brøker

Lad os skrive en brøk:

                       

For at gøre dette skal du i vinduet vælge den anden knap i nederste linje. Her har du fem mulige brøktegn. Det er bedst at bruge en af de to øverste. Forskellen er udelukkende i størrelsen. Jeg har her brugt den første, så den vælger du. Du ser nu brøkstregen samt en kasse til at skrive tælleren i og en til at skrive nævneren i. Markøren er placeret i tælleren så den skriver vi først. Gør dette! Tryk nu på kassen i nævneren og skriv udtrykket. Sådan!

 

5. Rødder

Du skal ind det samme sted som ved skrivning af brøker. De to knapper efter brøktegnene er til at skrive rødder med. Vælg den første. Der er nu en kvadratrod og en kasse til at skrive, hvad det er man skal tage kvadratroden af.

Øvelse: Skriv .

Du kan også skrive andre rødder for eksempel kubikrødder. For at gøre dette vælger du blot muligheden ved siden af.

Øvelse: Skriv .

Vi kombinerer nu, hvad vi har lært i afsnit 4 og 5:

Øvelse: Skriv  og derefter .


6. Intervaller

Hvad er en formeleditor uden en masse muligheder for parenteser og lignende? Lad os for eksempel skrive det åbne interval fra 1 til 2:

Gå ind i editoren og vælg første knap i nederste række. Du kan se at du har rigtigt mange muligheder! Vælg nummer elleve. Så mangler du blot at skrive 1 komma 2. Så ser resultatet sådan ud:

             

Du synes måske, at der skal være lidt mere plads mellem kommaet og totallet? Du kan prøve at bruge den sædvanlige mellemrumstasten. Nå, den gik vist ikke! Placer markøren mellem kommaet og totallet. Tryk på den anden knap i øverste række. Her kan du bl.a. vælge mellemrum af forskellig størrelse. Jeg har valgt den fjerde mulighed for at skrive .

På samme måde kan du lave lidt plads før ettallet.

Øvelse: Skriv følgende

             

(Du må selv lede lidt efter de forskellige tegn. Prikkerne kan du finde det samme sted, hvor du fandt de forskellige muligheder for mellemrum. Du kan selvfølgelig også blot lave nogle punktummer.)

 

7. Potenser, indeks og lignende

I alle naturvidenskabelige fag vil du komme ud for at bruge indeks og potensopløftning. Hvis du blot skal gøre en af de to, kan du bruge knapperne for hævet og sænket skrift oppe i Words værktøjslinje. Men hvis du skal skrive begge dele på en gang, så har du brug for Equation. Det kan for eksempel være, at du skal skrive følgende op

                       

Du finder, hvad du skal bruge i tredje knap i nederste linje som sjette mulighed. Tryk først på denne og skriv tallene i de to kasser. Nu mangler du blot det kemiske symbol for uran. Det er nemmest blot at trykke på piletasten, men du kan selvfølgelig også klikke med musen, der hvor U skal stå. Fortsæt med de andre på samme måde.

Øvelse:

Skriv følgende:

a)

b)


8. Redigering

Du kan kopiere, indsætte og klippe i editoren på samme måde, som du er vant til at gøre i Word. Du kan selvfølgelig have flere linier i hvert Equation-objekt blot ved at bruge returtasten (uden at gå ud af editoren). Men du kan også komme i situationer, hvor der skal skrives en forklaring mellem udtrykkene. Se for eksempel på følgende:

Jeg vil løse følgende ligning:

                       

Jeg ganger først ind i parentesen og hæver den

                       

Derefter reducerer jeg højresiden

                       

Nu trækker jeg 5x fra på begge sider af lighedstegnet og lægger 96 til på begge sider af lighedstegnet

                       

Til sidst dividerer jeg med 4 på begge sider af lighedstegnet

                       

 

Når man skal skrive den slags, er det jo nemmere blot at kopiere den forrige formel og så gå ind og rette det, der skal rettes i stedet for at skrive det helt fra grunden hver gang. Dette gøres nemt: Klik på den formel du vil kopiere. Du ser, at den nu er indrammet. Kopier nu. Placer markøren der, hvor du vil skrive den nye formel og sæt ind. Dobbeltklik nu på kopien og du kan nu rette til.

Dette var en introduktion, der forhåbentligt dækker de fleste af de tegn, som du får brug for i løbet af dit første år på gymnasiet. Du kan nu selv udforske editoren, så du også kan skrive de tegn, som du lærer om i resten af din gymnasietid.

                                                                                Annette Petersen, september 2002