Sophie Duchêne vil læse dansk i Frankrig:
Det er sjovt at have sit eget lille sprog 

Henrik Damsgaard 

Vi sidder i et stille hjørne af gymnasiet, mens skolen i øvrigt summer af eksamenstravlhed.Vores franske gæsteelev, Sophie Duchêne, er netop nu ”stået af ræset”, fordi hun ikke skal til afgangsprøver. Hun er allerede fransk student. I stedet benytter hun den sidste uge på skolen til praktik i skolens kantine. Det første indtryk af Sophie er, at hun ikke blot er en meget livlig fortæller, men at hun gør det på pænt dansk med en anelse jysk og fransk accent – og det til trods for, at hun kun har opholdt sig på Hobroegnen siden august sidste år.

”Jeg kommer fra Chartres – 80 km syd for Paris. Efter franske forhold er det en lille by på 40.000 indbyggere.
Den er nok mest kendt for sin gamle, gotiske katedral og har mange pendlere – begge veje fra- og til Paris.
Jeg har gået på et af byens gymnasier, Lycée Fulbert, og søgte hos American Field Service (AFS) et studieophold i et engelsktalende land for at praktisere engelsk.
Desværre var jeg lidt for gammel til deres engelsksprogede kontakter, selv om jeg først fylder 19 her i juli. I stedet fik jeg tilbudt et ophold i Skandinavien og valgte så Danmark.
Det var ikke fordi jeg kendte Danmark på forhånd, men jeg tænkte, at det nok var det varmeste af de nordiske lande – Finland lyder i hvert fald meget koldt og mørkt!” 

Hun kom så hos en værtsfamilie i Hvilsom, Inge og Preben Gyllenøhr og deres 13-årige datter, Michelle.
”De har en lille gård med heste og høns, og det er rigtigt ude på landet. Jeg er selv en bypige, men har nydt alle de praktiske småting, der foregår ude på landet. Min værtsfamilie har været fantastisk til at indføre mig i en dansk dagligdag. De er begge rigtig gode pædagoger og har været en dejlig familie at bo hos.
De første ord og små sætninger på dansk lærte jeg hjemme i Hvilsom ved pegemetoden. Lige i starten måtte vi jo for det meste kommunikere på engelsk. Sådan var det også de første uger på gymnasiet, hvor jeg først gik i 2.b, men hurtigt blev flyttet over i 2.a, fordi det er en international klasse med meget engelsksproget undervisning. Her har jeg haft engelsk, fransk, spansk, naturfag, historie, musik og idræt – og også dansk.
Det begyndte nemlig at gå fremad med at snakke dansk i efteråret, da jeg kom på sprogskolen i Hobro, og efter nytår talte jeg næsten kun dansk med mine kammerater og lærere – og så syntes jeg pludselig, at det gik hurtigt fremad.
Ind imellem har det selvfølgelig været svært fx at lære fremmedsprog på et andet fremmedsprog.
På højniveauholdet i fransk har jeg kunnet være ’hjælpelærer’. Men jeg synes faktisk, at mine kammerater på franskholdet er meget dygtige til det franske sprog – også grammatikken og det skriftlige.
Det går bedst for mig med at tale dansk, mens jeg læser og skriver med større besvær. Alligevel har jeg haft fornøjelse af dansktimerne de sidste måneder – her er mine kammerater så ’hjælpelærere’”. 

Sophie var i marts måned med sin klasse på udvekslingsbesøg i Charlevilles i Nordfrankrig med indlagt besøg i Paris.
”Allerede på det tidspunkt var jeg så rutineret i dansk, at det blev et helt kulturchok at komme til Paris, hvor a sjovtlle – selv små børn – talte fransk og skiltene så helt forkerte ud. Det var faktisk fantastisk at have sit eget lille sprog, som kun kammeraterne forstod.”

Sophie Duchêne hygger sig i Grønnegården sammen med sin veninde, Marianne Glitfeldt, som vil besøge Sophie i Chartres i sin sommerferie

Sophie har oplevet store forskelle mellem gymnasielivet i de to lande:
”Vi havde ikke morgensamling eller noget på Lycée Fulbert; jeg synes, det er godt, at vi her på gymnasiet samles en gang om ugen og synger og har sjov optræden på scenen eller andre emner.
I timerne er der meget mere samtale og diskussion, og det er fint.
Selvfølgelig tager det tid. Måske er det derfor, at der er mere hjemmearbejde på et dansk gymnasium.
I franske skoler er der strengere disciplin end i Danmark. Der er mange ordensregler med kontrol og ’straffe’.
Man siger ’De’ til lærerne, og der er næsten prøver hver uge. Men det er ikke sikkert, at det er mere effektivt, for franskmænd kan nemt blive useriøse, når de ikke kontrolleres.
På Hobro Gymnasium er der meget friere. Vi siger du til lærerne, og eleverne har lært selv at tage ansvar – også for deres skoleliv. Men jeg tror, at nogle har for meget fritidsarbejde.” 

Sophie har mange tænksomme svar på standardspørgsmålet om forskellene mellem dansk og fransk kultur.
”Jeg synes, at danskerne ligesom tænker og handler hurtigere. Der er ikke så meget snak, før man bliver enig om at gøre noget.
Det virker også mere fredeligt i de danske byer, jeg kender. Her kan man trygt gå i byen – også en fredag aften. Det er nok derfor, folk smiler og snakker mere til hinanden på gaden end fx i Chartres.
En af grundene er nok også, at der er flere konflikter i Frankrig. Her i Danmark er der jo så få immigranter i forhold til Frankrig.
Nogle gange synes jeg, det er sjovt, at danskerne virker så ens; og det skyldes nok, at landet er så lille, at de hele tiden hejser flaget. Noget af det fineste ved den dér stolthed over landet er, at danskerne kan en masse danske sange og tit synger dem sammen.
Det er fint, at vi synger så meget på dansk til skolens morgensamlinger. I Frankrig er der ikke så mange sange, som alle franskmænd kender. Hver region har jo deres egen kultur, så der er ikke så meget, der er fælles for alle – heller ikke når det gælder mad. 

Danskerne bruger meget mere løg, peberfrugt og ananas, end vi fx gør i Nordfrankrig. Jeg tror, at det er fordi, de bliver inspireret af Sydeuropa.
Men jeg synes, at danskerne bruger for lidt tid til måltiderne. I Frankrig spiser vi varm mad til middag. På skoler og arbejdspladser er der mellem én og to timers middagspause. Så går man enten ud og spiser eller spiser stille og roligt hjemme.
Her har vi kun 25 minutters pause, hvor man lige kan nå at få en lille bid brød – for resten kan jeg godt lide det danske rugbrød.
Franskmændene spiser igen et varmt måltid om aftenen – ved halv ottetiden, og længere sydpå senere. Og det tager vi os også rigtig god tid til.” 

Og hvad så med fremtiden?
Sophie tager hjem til Chartres sidst i juni og søger lige nu optagelse på et fransk universitet. Hun vil nemlig læse engelsk og dansk – helst på Sorbonne i Paris, fordi de tilbyder en sprogundervisning, der er indrettet til erhvervslivet.
 ”Jeg kunne godt tænke mig at bruge engelsk og dansk i turistbranchen,” fortæller Sophie på et flydende dansk, der sikkert vil række langt på et fransk danskstudium.
”Jeg vil da også gerne sige tak til alle de danskere, der har været så åbne over for mig. De har givet mig et rigtig godt år i Danmark”, slutter Sophie med et smil.