Fra det mindste til det største
I de naturvidenskabelige fag undersøger man fænomener og objekter der er forsvindende og ubegribeligt små, over dagligdags og synlige størrelser til stjernehobe af astronomiske dimensioner.
I denne øvelse skal du udvælge objekter i alle størrelsesordener
og fremlægge det i en PowerPoint Præsentation.
OM PowerPoint
PowerPoint er et program der kan vise skærmbilleder i en bestemt rækkefølge omtrent som en serie lysbilleder. I programmet laver man hvert skærmbillede for sig med fx tekst og billeder, hvorefter man eventuelt kan bytte om på rækkefølgen og vise billederne efter hinanden.
Programmet er forholdsvis enkelt at bruge, hvis man holder sig fra de mere avancerede muligheder. Til denne opgave har lærerne fremstillet en skabelon, der ligger på holdmappen (2004z/stort og småt ). Du kan nu prøve at åbne denne skabelon (”bifyke pp ting”) og gemme den under et nyt navn i din private mappe.
OM opgaven
Skabelonen indeholder godt 30 skærmbilleder, hvor der kun findes en titalspotens. Sammen med din sidekammerat skal du til hvert skærmbillede (og dermed hver titalspotens) – så vidt muligt – finde et billede i hver af mapperne med biologibilleder, fysikbilleder eller kemibilleder.
Til billedet med 102 m skal du altså finde det, der er ca. 100 m. Til billedet med 10-3 det, der er ca. 1 millimeter.
Alle billederne i de tre billedmapper skal placeres på "dias" i PowerPoint, så i nogle tilfælde får I tre billeder på samme "dias".
På nogle af billederne findes en målestok, men på mange må du selv finde ud af den omtrentlige størrelse af det som billedet viser. Du kan dels benytte dit gode hoved, dels lærebøgerne og i nødstilfælde kan du se om læreren kan hjælpe.
I må arbejde med at lave præsentationerne de tre første lektioner. I fjerde lektion fremvises de på klassen og lærerne kommenterer.