Vedtægter
for elevrådet på Hobro Gymnasium og Hf-kursus

§1 Formål

Elevrådet skal:
- varetage elevernes interesser
- forsøge at styrke/opretholde elevernes indflydelse på skolen og i undervisningen
- repræsentere eleverne eksternt såvel som internt i flest mulige henseender
- vedligeholde kontakten til skolens øvrige udvalg

§2 Medlemsforhold

stk 1) Hver klasse vælger en repræsentant, som derved bliver medlem af elevrådet, plus en suppleant, der repræsenterer klassen ved elevrådsmøderne, hvis elevrådsrepræsentanten er forhindret.
stk 2) Alle medlemmer har tale- og stemmeret ved elevrådsmøderne

§3 Elevrådsrepræsentanter

stk 1) Hver enkelt elevrådsrepræsentant har til opgave at formidle kontakten mellem elevrådet og sin klasse.
stk 2) Valget af elevrådsrepræsentant og suppleant sker senest 14 dage efter skoleårets start.
stk 3) Elevrådet er ansvarlig for elevrådsinformation i 1.-klasserne ved skoleårets start.
stk 4) Genvalg af elevrådsrepræsentanten/suppleanten er mulig hvis:
    a) Flertallet i klassen ønsker det eller hvis
    b) repræsentanten/suppleanten selv ønsker det.
stk 5) Hvis en klasse ikke er repræsenteret ved 3 på hinanden følgende møder, skal elevrådet gennem formanden eller på anden vis gøre klassen opmærksom på dette.

§4 Forretningsudvalg

stk 1) Snarest muligt efter skoleårets start vælges formand, næstformand, sekretær og kasserer ved en skriftlig afstemning enten i elevrådet eller ved urafstemning blandt skolens elever.
stk 2) Forretningsudvalget skal varetage den daglige drift mellem elevrådsmøderne.
stk 3) Forretningsudvalget kan, hvid indkaldelse af elevrådet er umuligt, tage stilling til hastesager. Kan der ikke opnås enighed i forretningsudvalget, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
stk 4) Elevrådet har ansvaret for at der ved udgangen af skoleåret vælges et midlertidigt forretningsudvalg, der fungerer indtil det permanente forretningsudvalg bliver valgt snarest muligt i det nye skoleår. Navnene på det midlertidige forretningsudvalg meddeles administrationen umiddelbart efter valget.
stk 5) Formanden har ansvaret for, at det forgangne års elevrådsmateriale såsom vedtægter, dagsordner, referater samt diverse relevante materialer videregives til det komende års formand.
stk 6) Forretningsudvalget har ansvaret for at vedligeholde kontakten til administrationen.

§5 Økonomi

stk 1) Elevrådet tildeles hvert år et vist beløb til dækning af udgifter vedrørende elevrådets arbejde såsom rejse- og kørselsudgifter m.m. Udgifter, der ønskes dækket, skal bevilges af kassereren og formanden, samt forretningsudvalget skal orienteres.
stk 2) Efter hver udbetaling fra elevrådets konto skal kvittering og evt. restbeløb aflæeveres til kassereren.
stk 3) kassereren har ansvaret for at regnskabet bogføres og videregives til det kommende elevråd. Ved slutningen af regnskabsåret fremlægges af kassereren en oversigt over elevrådets økonomiske situation. Det endelige regnskab fremlægges i slutningen af skoleåret.
stk 4) Større udgifter skal diskuteres på elevrådsmøderne. Kan der ikke opnås enighed om spørgsmålet, stemmes der. På forlangende af mindst én elev skal afstemningen være skriftlig.

§6 Medlemsskab af elevorganisationer

stk 1) Elevrådet kan tilmelde/tilslutte sig en elevorganisation. Dette kræver dog:
a) Indmeldingen diskuteres og tages op til afstemning i elevrådet.
b) Organisationen, elevrådet ønsker at tilmelde/tilslutte sig, ikke             arbejder partipolitisk, og at den arbejder med emner, der er relevante for skolens elever.
stk 2) Der skal være mindst 1 kontaktperson til hver organisation, der varetager kontakten mellem organisationen og elevrådet, samt sørger for, at post, materialer og lignende bliver distribueret på skolen. Denne møder, såfremt det er muligt, op til arrangementer afholdt af organisationen.
stk 3) Kassereren har ansvaret for, at evt. kontingent til organisationen bliver betalt.

§7 Møder

stk 1) Sidste frist for indkaldelse til mødet er 5 skoledage før mødet skal afholdes. Dette sker sammen med udsendelse af dagsorden.
stk 2) Forretningsudvalget har ansvaret for at indkalde for dagsorden og eventuelle bilag.
stk 3) Dagsordenen indeholder altid følgende punkter: Optælling, godkendelse af sidste mødes referat, nyt fra udvalg og organisationer, post og evt.
stk 4) På mødet fremlægges dagsorden, og punkter, der kræver beslutning, diskuteres. Kan der ikke opnås enighed, sættes punktet til afstemning. På forlangende af mindst 1 elev skal der afholdes en skriftlig afstemning. Beslutninger vedtages med almindeligt flertal (mindst 50% af de afgivne stemmer). Der kan ikke træffes beslutning vedrørende punkter, der ikke er fremgået af dagsordenen ved dennes udsendelse.

§8 Vedtægtsændringer

stk 1) For ændringer af vedtægter kræves flertal i elevrådet.
stk 2) Vedtægtsændringerne træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
stk 3) Alle - også elever ude for elevrådet - har ret til at stille ændringsforslag.
stk 4) Vedtægstændringer kan kun finde sted ved fremmøde af mindst 2/3 af elevrådets medlemmer