Bemærkninger til elevrådets regnskab for skoleåret 09/10

 

Ifølge Elevrådets vedtægter skal kassereren hvert år fremlæge et årsregnskab til godkendelse af elevrådets øvrige medlemmer. 

 

Følgende regnskab er for skoleåret 2009/2010

 

Regnskabet er delt op i henholdsvis udgifter og indtægter. Hovedparten af udgifterne er foretaget efter diskussion og afstemning blandt elevrådets medlemmer. Nogle småudgifter er foretaget med mandat fra Elevrådets forretningsudvalg som består af Formand, Næstformand, Sekretær og Kasserer.

 

Som det tydeligt kan læses ud fra regnskabet, så har elevrådet brugt langt flere penge end tjent. Dette skal ses i lyset af den store pengebeholdning som elevrådet havde ved skoleårest start. Det blev vedtaget af elevrådet i starten af året, at vi skulle afvikle noget af formuen, da pengene skulle komme eleverne på MFG til gode. Det er også derfor, at vi i år har indkøbt en vandautomat, givet gratis frugt og holdt et Elevevent med bandet The Youth. Elevrådets indtægter er kommer primært fra salg ved diverse fredagscafeer, men også bordfodboldbordene bidrager markant. Vi har aktuelt en saldo på omkring 3600kr. og der er et udmærket økonomisk udgangspunkt for et kommende elevråd.

 

Eleverne på MFG har haft direkte indflydelse på følgende indtægter og udgifter:

 

At eleverne smider dåser i vores pantbeholdere har givet en indtjening på næsten 1000kr. - Dette er både godt for miljøet og får eleverne selv. (vi kan bruge flere penge i elevrådet) Så husk at minde Jeres kammerater om at smide pantflasker og -dåser i beholderne i Grønnegården. 

 

Salget af kødkataloger har givet et underskud på næsten 1000kr. og dette er en blanding af fejlkoordinering plus manglende betaling fra eleverne. (Der er mange der har bestilt, men ikke betalt)

 

Ligeledes har årets Funday givet et underskud på 2000kr. Og dette er pga. manglede opbakning fra eleverne fra både MFG og Handelsskolen. Dette kan ikke gentage sig, og det er derfor ikke sikkert at vi på sigt kan afholde arrangementet. Hvis vi vil bevare Funday Festen skal deltagerantallet op.

 

Elevrådet har også valgt at skolen skal være medlem af DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) som er en slags interesse organisation som varetager elevernes interesser overfor f.eks. uddannelsesministeriet. Dette koster omkring 1600kr. om året fordi vi sender en repræsentant afsted til møderne. Om vi reelt får noget ud af vores medlemsskab har altid været et diskussionstema i elevrådet, og jeg vil opfordre alle elever til at deltage i denne debat.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kasserer Benjamin Crawford 3.u