DE
SVAGE I SAMFUNDET
3.g’ernes magt over 1.g’erne – virkelighed eller illusion?
 |
 |
Af Ida J. og Pernille |
Vi begav os nedad den lange mørke gang mod det sted, som alle af vores slags for alt i verden ikke ville ses i. Et sted, som vi fra fortiden kendte alt for godt… Vi kiggede os over skulderen for at være sikre på, at ingen så os gå derind. Vi tog en dyb indånding og trådte over den ”usynlige” grænse, men som føltes som pigtråd mod vores hud. Nu vidste vi virkelig, hvordan følelsen af at forråde sine egne var! Vi sneg os søgende forbi mange nysgerrige blikke, men ingen faldt i vores smag. Men pludselig var hun der; en sammenkrummet skikkelse stirrede på os med store bange øjne – hun vidste slaget var tabt, intet håb tilbage. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel forstummede alt snak. Kun èn spinkel stemme hørtes: „Åh nej! 2.g’erne er her!“
På alle danske gymnasier er der i dag et såkaldt ”hierarkisystem”; 3.g’erne øverst, 2.g’erne i midten og 1.g’erne allernederst – nogen steder har 1.g’erne ligefrem øgenavne, som fx Sutterne eller Smølferne m.m. Vi sidder nu her med ovennævnte 1.g’er, Fie Sandkamm 1.b, Hobro Gymnasium.
Føler du dig undertrykt som 1.g’er?
- Nej, faktisk ikke, det bliver højst til små drillerier. Jeg har en storesøster i 3.g, derfor kender jeg en del af dem, og de virker ikke så farlige, som de måske prøver på at være.
Hvor stor forskel er der på den skole du kom fra og gymnasiet?
- Der er en kæmpe forskel, jeg kom direkte fra efterskole, og der var undervisningen overhovedet ikke så seriøs som her, fx måtte vi nogle gange sidde med dyne, strikketøj og kakao inde i timen. Her kigger de fleste folk lidt skræmt på en, hvis man opfører sig lidt sært – og så skal man også meget tidligere op, for at kunne nå at se bare lidt anstændig ud inden man skal af sted, griner Fie.
Er du glad for din klasse? Føler du at I kan stå sammen mod 2. og 3.g’erne?
- Min klasse er genial siger Fie, vi kan sagtens stå sammen! Selvfølgelig er nogle fra klassen mere skræmte af gymnasiet end andre, og de ville måske være lette ofre for 3.g’erne. Nogle gange kan man da godt føle at 3.g’erne fniser bag ens ryg, og bagtaler en i krogene, fordi man er ny.
Beskriv dine første skoledage, var du en af ofrene for 3.g’ernes ”totur”?
- Aaargh… Totur ville jeg nu ikke ligefrem kalde det, det var et meget ynkeligt forsøg, de tog jo bare vores borde… Jeg fandt faktisk aldrig rigtig ud af, om det var os eller dem selv de klappede af, siger Fie og kigger undrende op i loftet. De sad jo bare, som små børn med julelys i øjnene og klappede af alle 1.g’ere – faktisk klappede de også af nogle enkelte 2.g’er, hvilket viser at de ikke engang har styr på hvem deres ofre er.
Nu kommer vi så til det spørgsmål, som måske kan komme til at støde enkelte mennesker personligt; Kan man (helt ærligt) se forskel på 1. 2. og 3.g’ere?
- Nej ikke rigtigt, man kan ikke bedømme det på udseendet, men har snakket med en 3.g’er, som synes at 1.g’erne ser vildt små ud, men det skyldes sikkert bare at de i starten aldrig ved hvor de skal befinde sig, man skulle jo nødig komme til at sætte sig ved siden af en 3.g’er og lade som om man er bedste venner.
Vi sagde pænt tak til Fie, som skyndte sig hen til 1.g’ernes område igen, det eneste sted på skolen, hun følte sig rigtig hjemme. Vi bevæger os nu væk med ærligtalt stor skuffelse, da vi hurtigt kan konkludere at 3.g’ernes magt bare var en stor illusion. Nu glæder vi os faktisk slet ikke til at komme i 3.g, for hvad specielt er der ved at være de højeste i hierarkiet, når ingen er klar over det?