Af: Maj & Heidi

I år er den nye reform sat i gang, og der er mange nye ting, som skal til at falde på plads. Den nye reform handler i store træk om, at skulle blive bedre til alle fag og gøre dem mere interessante. 

Reformen har været meget forvirrende for både lærere og nye elever. Allerede fra skolens start skal man vælge sine højniveau- fag, og det kan godt være svært, hvis man ikke ved, hvad man vil og skal bruge af fag i fremtiden. ” Jeg tror både lærere og elever vil være lidt forvirrede her i starten, ” siger Tove Møller - lærer på Hobro gymnasium, ” men i hvert fald blandt lærerne er vi gode til at hjælpe hinanden og pauserne bliver da også brugt flittigt på at diskutere den nye reform”.  

Grundforløb
Grundforløbet varer et halvt år, altså til jul og derefter skal eleverne vælge deres endelige studieretning.  
Det består af obligatoriske fag, der er ens for alle elever - og to valgfag.  
De obligatoriske fag består af: dansk, engelsk, fysik, historie, idræt, matematik og samfundsfag. De fag fortsætter også efter jul, selvom eleven vælger studieretning.  
To tværfag afsluttes på grundforløbet; det ene kaldes almen sprogforståelse, hvor man lærer om forskellige begreber og metoder, man bruger i mange sprog. Det andet er naturvidenskabeligt grundforløb, hvor man ser på; biologi, fysik, kemi og naturgeografi.  
I alle fag er der noget, der kaldes almen studieforberedelse; det er ikke et fag, som står på skemaet, men det bruges i alle fagene. Det handler om at lære eleverne om centrale problemer, altså ude i verden. F.eks. sult, fedme osv. 
Alle fagene på tværs af hinanden går så ind i det enkelte emne og man studerer det fra hver sin synsvinkel. Det handler om at udvikle sig selv på en ny måde og lære mange nye ting om sig selv. Eleverne bliver uddannet til at tænke selvstændigt og bliver mere bevidste om, hvad det er for en verden, de lever i. 
Tove Møller mener, at det er en af de gode ting ved reformen, altså at man lærer noget ud over det traditionelle at læse og skrive. 

Studieretning
Til jul skal alle vælge deres endelige studieretning, det er et svært valg.  
Den studieretning, de nu vælger, skal de holde fast i de sidste to og et halvt år. Der er mange forskellige studieretninger, såsom internationalt med sprog og retninger. der ligner den matematiske linie, vi har i dag med den gamle reform. 
Tove Møller udtrykker da også lidt skepsis overfor denne del af reformen; ” Det kan være svært for eleverne at vælge deres studieretning så tidligt på året, og det vil nok resultere i, at mange kan komme til at fortryde det valg, de tager”.
Ligesom for eleverne er det også svært for lærerne altid at få det hele til at hænge sammen; i mange af fagene er der fire lærere, som skal arbejde sammen om en klasse, og der bliver brugt meget tid på at mødes i mellemtimer og pauser for at planlægge undervisningen. En anden ting, der kræver lidt ekstra arbejde for lærerne er, at alt hvad de laver, skal offentliggøres på nettet.   
Selvom reformen har krævet en del ændringer for lærerne, er der alligevel en god stemning på læreværelset. ”Det er klart at der altid vil være lidt skepsis i starten, når ens arbejdsgang bliver lavet om” siger Tove Møller ” men alle gør deres bedste og møder stadig op med godt humør”.  
Det er stadig for tidligt at forudsige om reformen bliver en succes eller ej. Indtil videre fungerer den godt, måske med enkelte opstarts problemer som løser sig hen af vejen. Os fra den sidste årgang med den gamle reform kan kun se på fra sidelinien, og enten glæde os eller ærgre os over, at vi ikke er en del af den nye reform.  

. Tilbage til forsiden