Udveksling – God ide?
 |
 |
Af: Sisse Kondrup & Louise Ramsing |
UDVEKSLING:
Når man har valgt den internationale linje på Hobro Gymnasium, indebærer
det, at man skal rejse til en skole i
et fremmed land med andre kulturer, sprog og traditioner. Derefter
kommer genbesøget, hvor begge parter mødes igen, men i andre rammer.
Efter
at vi har været på udveksling i Belgien i anno 2005, står det uklart om
hvorvidt det kan betale sig at bruge så mange uger, timer og kræfter på
at udveksle.
Der bliver brugt mange timer på at forberede sig til denne oplevelse. Vi
har interviewet Ellen Birkelund, som var en af vores ledere under hele
forløbet.
Nogle
af lærerne på Hobro Gymnasium har aldrig været på udveksling, men
Ellen Birkelund har gennem 20 år, dog med pauser ind i mellem, været på
afsted og har derfor meget erfaring på dette område.
Der bliver udvekslet med USA og mange europæiske lande og ofte er de
europæiske lande de letteste at samarbejde med, udtaler Ellen Birkelund.
Hun mener dog ikke, at der er nogle lande, man helst udveksler med –
”alle skal bare være positive overfor udvekslingsideen, og skolerne
skal have ressourcerne i orden”.
I vores tilfælde var vi også særdeles positive og spændte på at møde
den nye kultur og opleve den på tætteste hånd, men efter turen indser
vi, at det ikke er så let at være i et fremmed land, som man går rundt
og tror. Om dette siger Ellen Birkelund: ”det har altid givet eleverne værdifulde
erfaringer og på langt sigt, ca. i 3.g, har udvekslingseleven en faglig
og personlig fordel”, og det kan vi kun give hende ret i.
Det er svært, at rejse ud i verden, hvor man skal tilpasse sig andre landes kulturer, og det kræver først og fremmest, at man er meget bevidst om sin egen kultur og sine grundlæggende værdier, hvilket er svært, når man lever midt i den. Det er vigtigt, ikke at være fordomsfuld eller snæversynet, når man skal kommunikere med folk, der har en anden kulturelbaggrund end en selv, og som taler et andet sprog. Derfor er den interkulturelle forståelse altså først nødvendig, når man skal kommunikere, leve med eller arbejde sammen med mennesker med en anden kulturel baggrund, og det var den forståelse, vi måtte bruge i Belgien. Man skal ikke have en etnocentrisk attitude, men derimod være åben overfor nye omgivelser og have forståelse for, at de måske mener noget modsat.
Inden vi drog til Belgien, havde vi arbejdet meget med deres overflade- og dybdekultur – deres kunst, spisevaner, religion, historie osv., og det hjalp os med at begå os i det Belgiske samfund.
Da vores udveksling med Belgien var slut, tænkte vi over, om vi ville have fået mere ud af at følge den almindelige skolegang med hensyn til faglighed. Her mener Ellen Birkelund, at det rent grammatiske og præcise sprog ville have været styrket af normal skolegang, men hun siger, at men ved at rejse udvikler andre sider af sig selv end en klasseundervisning giver; eleverne bliver mere selvstændige og de får internationale erfaringer dvs. at de ser andre måder at leve på, og at de forstår sig selv og sin egen kultur bedre. Efter et udvekslingsforløb mener Ellen Birkelund, at det er svært at vide, om eleverne er bedre rustet til eksaminer pga. kort tid til hele pensummet, men hun mener igen, at det på langt sigt er en fordel at udveksle når man ca. når 3.g.
Det er gået op for os, at den kulturelle dimension i mennesket bevidsthed er som et par briller, som verdenen iagttages igennem.
I år får vi besøg fra Tyskland og senere rejser vi derned, hvor vi igen skal prøve for en uge at integrere os i et fremmed land.