Regeringen nedprioriterer personlig udvikling   
Regeringen vil hellere have unge hurtigt ud på arbejdsmarkedet, end at få nogle modne mennesker, som er mere stabile.  

Af: Nina

Regeringens forslag om at lukke 10. klasse på efterskoler bliver ikke taget godt i mod af gamle og nuværende efterskoleelever. Regeringen vil afskaffe 10. klasse og vil have de unge, som vil på efterskole til at gøre det i 9. kl. i stedet. Venstres uddannelsesordfører, Tina Nedergaard, siger: »De laver et kæmpe arbejde ude på efterskolerne. Og vi er ikke ude på en lukning af dem. Men det er en god ide at sende børnene på efterskole i 9. klasse - og ikke i 10. klasse«.[1] Men flere unge vil gerne afslutte folkeskolen inden de tager på efterskole.

Men hvad gavn gør efterskolen i det hele taget? Hvad får de unge ud af det? 

Jeg har snakket med Anne B. Pedersen fra Hobro Gymnasium, som har gået på efterskole i 10. kl. i året 03/04. Hun mener det er godt med en ”pause” fra den traditionelle skole gang, inden man går i gang med gymnasiet. Denne ”pause” gør det mindre sandsynligt at eleverne senere dropper ud, fordi de ikke kunne rumme det. Desuden bliver ens sociale evne udviklet, da man på en efterskole lærer at leve mange mennesker sammen i et lille samfund, hvor man bliver nødt til at finde ud af det med hinanden.

54 % af unge vælger at gå i 10. klasse. 6 ud af 10 af disse elever har i år valgt at gå på efterskole frem for folkeskolen. De sidste år er antallet af 10. klasses elever faldet. For blot 6 år siden var det 63 % af unge, der valgte at gå i 10. kl.

Anne B. Pedersen siger endvidere, at man bliver udviklet meget personligt på en efterskole. Man bliver ansvarsfuld, fordi man kommer væk hjemme fra og lærer at stå på egne ben under trygge rammer. F.eks. skal man på de fleste efterskoler gøre rent hver aften (støvsuge, tørre tavle af, etc.) og en gang om ugen er der hovedrengøring. Dette er noget eleverne skal gøre i fællesskab, godt nok kommer der en lærer og checker, om det er grundigt nok, men det er eleverne, der har ansvaret for at få det gjort. De lærer, at de også selv skal gøre noget, for at hverdagen skal komme til at fungere og ved at lærerne viser dem tillid får de også mere lyst til at gøre det godt. På de fleste efterskoler skal eleverne også hjælpe til i køkkenet en eller to uger om året – dette har samme effekt. Disse ting er endvidere med til at modne de unge. De bliver mere stabile og dette vil gavne både dem og deres omgivelser i deres videre liv – både når de kommer på en videregående uddannelse, ud på arbejdsmarkedet, etc.

Regeringen vil dog ikke lukke 10. klasse for de elever, som har behov for det ekstra år. De vil fjerne statsstøtten så det ville blive enormt dyrt at sende elever, som ligeså godt kunne være gået videre på gymnasiet, af sted i 10. klasse. »Det frie valg er afgørende for, at 10. klasse ikke udvikler sig til et sted, hvor eleverne per automatik får et taberstempel i nakken. Det ville være meget ulykkeligt, for mange unge har behov for 10. klasse. Jeg håber, at udspillet fra regeringen tager udgangspunkt i de unges behov, så vi kan forebygge, at de unge falder fra eller igennem i uddannelsessystemet«, siger Anna Kolind, formand for Efterskoleforeningen.[2]

A. Nielsen, tidligere efterskole elev giver Anna Kolind ret. Hun siger:
”Det er vigtigt at vi beholder det frie valg, da alle skal have ret til at tage valget, om de vil have det ekstra år for at være mere klar. Mange har brug for tid til at udvikle sig mere, finde sig selv, få mere selvtillid, forbedre sig inden for det boglige, etc. Det skal alle have ret til. Jeg har endnu ikke hørt en begrundelse, for lukning af 10. klasse, der overskygger alle de positive ting. Lad de unge selv tage ansvar og giv dem muligheden – for hvad ville vi være for et land, hvis vi tog det frie valg væk fra de mennesker som alle så smukt kalder for Danmarks fremtid? De er selv i stand til at mærke, hvad de har brug for, og hvad der vil være rigtigt for dem.”

Der har været meget debat om lukningen af 10. kl. inden for efterskoleverdenen og også forsøg på at få åbnet mere op for debatten. 
Et eksempel er tre elever fra Unge Hjems Efterskole årgang 04/05. Disse tre elever sendte e-mails ud til så mange efterskoleelever – gamle som nye – som de kunne få fat i, og bad dem om at sende et brev til dem, som de så kunne tage med til Bertil Haarder. De fik pressen med derud, men end ikke dette var nok til at få åbnet ordentligt for debatten. Men der er ingen tvivl om, at der er en hel masse efterskoleelever, som meget nødigt ville se, at nogle af deres medmennesker ikke også fik en chance for at få sådan en oplevelse, som de selv havde fået. ”Selvfølgelig kan man bare tage på efterskole i 9. kl., men man skal have valget! Hvis man har lyst til at afslutte folkeskolen på ens gamle skole, så skal man stadig have mulighed for at tage af sted på efterskole i 10. kl.” siger A. Nielsen.

. Tilbage til forsiden