Endnu dag på Hobro Gymnasium…
Dagligdagen på et gymnasium
kan godt føles som en stor gentagelse af sig selv og det er den vel
egentlig også.
 |
Af Mette Skals Sunesen |
Hver
morgen tager jeg bussen fra Roum til Hobro. Der er meget ensomt så
tidligt om morgenen; derfor sidder jeg for det meste bare og betragter de
andre passagerer.
Ud fra over et års ”undersøgelser” kan jeg
konkludere, at alle busser har visse passagerer, der er typiske: Den søde
pige med det meget velfriserede hår, der straks sætter sig med
mobiltelefonen i hånden. Drengen, der mandag morgen (iført Schott jakke
selvfølgelig) træder ind i bussen med et blåt øje, og kigger ærefrygtigt
ud over alle os andre ydmyge pacifister. Og endelig den afslappede og småkrøllede;
typen, der dominerer vores lille gymnasium.
Disse
typer er meget forskellige, men lige så snart bussen ankommer til
gymnasiet strømmer både den velfriserede, slagsbroderen og den krøllede
ud sammen med en hel masse andre og bliver en støjende helhed, hvorfra
man hører de mest friske folk råbe godmorgen til hinanden, mens andre
lige får en morgen smøg eller går slukørede ind gennem dørene til
endnu en dag på skolebænken… (Det er alment kendt at den største drøm
for mange elever er at blive siddende i bussen og køre hjem igen, men jeg
tror aldrig det er gennemført.)
Den
alvorlige del
Ved bordene er klasserne begyndt at mødes. Så tidligt på året som
nu kan man stadig se lidt smånervøse smil hos nogle af 1.g’erne, mens
andre ser ud som verdensmænd. De går jo på gymnasiet nu… Hos 2. og
3.g hersker en anden form for ro, og tøjet behøver ikke at være nær så
pænt – vi har allerede haft tid til at imponere hinanden.
Klokken
bliver uforståeligt hurtigt 7.55 og med en kop kaffe og dagens avis i hånden
begiver vi os ned ad gangene til klasseværelserne gennem et inferno af
lugte fra de hundrede forskellige mennesker med hundrede forskellige
deodoranter, og morgentrætte elever, der ville ønske de stadig lå
hjemme i deres senge. Tumulten og de små køer på gangene giver os
mulighed for at føre en sidste kort samtale med vennerne fra de andre
klasser inden vi begiver os ind til første time.
I
2.a har vi naturfag de første 2 timer om onsdagen. Vi står uden for
klasseværelset og venter på at læreren kommer og lukker os ind,
hvorefter undervisningen kan begynde. Men for det meste sidder eleverne
faktisk og hvisker det nyeste sladder til hinanden eller skriver beskeder
med telefonen gemt lidt væk bag en opslået bog i det meste af den første
time.
Stille
og roligt begynder snakken om de lineære funktioner at sive ind og folk
er knap så rastløse, selvom folk gladelig strømmer ud af lokalet for at
gå til den berygtede morgensamling, med sang, reprimander, informationer
og underholdning. Alt sammen foretaget af vores gode gamle lærere,
engagerede initiativtagere og energiske morgensamlingsudvalgsmedlemmer.
Seancen står på indtil det magiske ord ”godmorgen” er udtalt.
Efter
morgensamling
Efter morgensamling begynder dagen at gå hurtig. I forhold til de
første timer, så går de næste lektioner som et svup tag. Og eleverne
kan nu endda koncentrere sig om italienske gloser og de korrekte
possessive pronominer.
I
det følgende store spisefrikvarter samles klasserne igen ved bordene.
Nogen skynder sig videre inden køen til kiosken bliver alt for stor,
andre sætter sig med deres medbragte madpakker.
Det
eneste der kan forstyrre den ellers glade stemning spisefrikvarteret repræsenterer,
er 3.g’erne. De insisterer på at minde os om det faktum, at de kun har
et år tilbage, og derfor spilles ”The Final Countdown” igen og igen
selvom den efterhånden kan drive selv den lykkeligste, Polle-fanatiske
3-g’er til vanvid.
Efter
en halv times pause har vi igen timer, hvis spændingsniveau kan
diskuteres, men med lidt entusiasme så går de lige så hurtige som
resten og vi kan endeligt holde fri.
Så
går turen hjemad… Dagen er forbi, nu venter lektierne. Og sådan foregår
det meste af livet på Hobro Gymnasium.