a-visen  
2. a's skoleblad september 2005                                                     Tilbage til forsiden

Aktivitetsdag

Af: Cathrine & Louise P. 

Karen Bente Holmgaard Kristiansen, Henrik Rudfeld og Morten Jespersen havde planlagt aktivitetsdagen fra punkt til prikke, og var parat til at kaste alle skolens elever ud i nogle utraditionelle ”sportsgrene”.

    Dagen stod på støvlekast, ringridning på kæphest, frisbeekast, flyttestafet, tovtrækning og stafet med anklerne viklet ind i pakketape. Over middag blev der svømmet om kap, bygget broer af sugerør, lavet collager, logo-design, fremført humanbeatboks og skolen blev omringet af løbere, der skulle løbe så mange ture så muligt på 45 minutter.

Socialt anlagt

Kigger man på hvordan aktivitetsdagen foregik sidste år, er denne års aktivitetsdag mere socialt anlagt, da hele klassen igennem forløbet skulle følges ad og bakke hinanden op. Sidste år var nogle fra klassen på fodboldholdet, andre på volleyboldholdet og nogle lavede en helt tredje ting. Klassen blev derfor ikke social stærkere i helhed.

Forskellige meninger   

Der har været forskellige meninger om aktivitetsdagen, og mange mener, der undervejs kom for mange pauser, hvor man næsten gik helt i stå. Flere elever synes også, at der var alt for få ting, hvor man fik lov til at kæmpe direkte mod sin modstander – klasse mod klasse – en ting der stort set altid kan vække kampgejst og vinderlyster i selv den mest dovne og uoplagte person.  

    Aktivitetsdagen handler om at have det sjovt, sammenhold og lidt motion på den sjove måde. Direkte forslag til næste års aktivitetsdag kunne ingen af eleverne komme med, men ændringerne pegede hen imod formiddagen med flere aktiviteter og mere synlig konkurrence, som der f.eks. var ved tovtrækning og lidt ved stafetten. 

     ”Det var en super formiddag med alle de platte og forskellige konkurrencer, men eftermiddagen forløb nu lidt mere kedsommeligt. Da klasserne var blevet delt, var det som om, man ikke kæmpede om noget fælles længere, det sidste af kamplysten var væk, og det samme var en del af eleverne,” lyder det fra Mads fra 2. u, der på aktivitetsdagen havde tilmeldt sig til løb rundt om skolen. Ved en rundspørge om aktivitetsdagens nye drejning var der med stor enighed ros til formiddagen, mens eftermiddagen hos mange ikke havde været en succes.

  Præmien for kampgejst

Nogle gav sig mere end andre, og dem der gav sig en tand mere, fik selvfølgelig også noget ud af det. Første præmien var en times bowling, anden præmien var en tur i biografen og tredje præmien var et pizza slice fra skolens kantine.

    Vinderne af årets aktivitetsdag blev en af de nye 1. g klasser. Trist at lade nogle af de nye løbe af med sejren, men når man ser på, hvad aktivitetsdagen betyder for de forskellige klassetrin, var resultatet faktisk alt andet end overraskende.

 Traditionen tro

For den første årgang gælder det om at vinde, og de kommer i idrætsstøj, veludhvilede og klar på at vinde. Nogle af 2. g’erne har været i byen aftenen inden, er knap så veloplagte og går mere op i at have det sjovt.  3.g’erne har tradition for at slå telt op uden for skolen natten til fredagen (aktivitetsdagen) og klæde sig ud. Mange møder op i halv beruset tilstand, da natten ikke har budt på røde sodavand, men grønne flasker i flertal. Det er traditionen tro og traditionen vil helt sikkert fortsætte i et utal af år endnu!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

. Tilbage til forsiden

 

Hit Counter