a-visen
2. a's skoleblad september 2005
Tilbage til forsiden
|
Er det nok?
Er det fair, at de danske elever skal oversætte for udvekslingsstudenterne, mens deres egen undervisning fortsætter? Hvad har skolen af resurser og bliver de brugt, hvor de skal? Vi tog sagen i egen hånd og gik til Rektor. Udvekslingsstudenterne
bliver sendt til landet gennem en udvekslingsorganisation, i denne sag STS,
som lover dem guld og grønne skove. Uden de nødvendige resurser medfører det, at eleven må følge den normale undervisning, hvor de har svært ved at følge med, da de ikke har kendskab til dansk. Det bliver hermed de danske elevers job at oversætte og forklare, mens de går glip af der egen undervisning. Da organisationen ikke har sørget for nogle resurser til skolen, kan skolen ikke give lærerne penge for at lave ekstra materiale, som eleven i princippet ville have mere gavn af end at følge de danske elevers undervisning. På STS’ hjemmesiden lover de ligefrem: ”Du vil lære at tale et fremmedsprog flydende”. Det satte vi spørgsmålstegn ved, da vi selv har set, hvordan det foregår i klasserne, så vi gik til Rektor for at få en forklaring. Vi blev hurtigt enige om, at der ikke var stillet resurser nok til rådighed til at skabe et relevant studiemiljø, og at særligt tilrettelagt lærestof kunne være særdeles ønskeligt. Han mener dog også, at vi skal huske at se positivt på vores udvekslinger, da det definerer og erkender ens egen kultur og giver indsigt og forståelse af fremmed kulturer, hvilket der vel mere end nogensinde er brug for i verden i dag. Det indrømmer vi da også gerne, men det kræver en udstrakt velvilje fra både elever og lærere, for at gæsten skal befinde sig så godt, at besøget bliver en succes. Nogle lærere har også udtalt, at de ikke synes, at der skabes tilstrækkelige forudsætninger for et gæstestudium, og at de finder det upassende, at de skal påtage sig ansvaret for at finde ekstra materiale til eleven uden at kunne kræve løn for det. Alligevel finder de gæsteelevernes tilstedeværelse god og lærerig både for sig selv og de øvrige elever. Alt i alt synes udvekslingen at være positiv, og det udtrykker gæsteeleverne da også selv: ”Det er rart at være i Danmark, da alle er meget åbne, og lærerne er ikke nær så strikse”. Fremover vil en god ændring i udvekslingen være en opstramning af organisationen til ikke bare at give ansvaret videre, men at føre til handling og give resurser til skolerne. Det burde også blive til en forudsætning for organisationerne at arrangere sprogkurser sideløbende med den normale skolegang. Dette vil medføre en større succes for både skole og gæsteelev.
|