I ser dem til dagligt krybe langs væggene på vej op til kantinen for at snige sig til at købe deres daglige pølsehorn, og det sker som en filmstribe, der bliver spillet igen og igen. De bliver af resten af skolen iagttaget med nysgerrighed, hver gang chancen byder sig, men ingen kan beskrive dem nærmere end; "hende dér med de lyse fletninger der køber to pølsehorn ad gangen", eller "ham med det vilde hår!". - Vi kender dem ikke endnu, de nye, debuttanterne på gymnasiet, der kæmper for at falde til. Men noget siger mig, at de indeholder mere end pølsehorn og pizza.

Jeg har sneget mig op til min nabo Søren Rye, som lige er startet i 1a, for at få mig en snak  med ham om gymnasiets underforståede hierarki.  

Da jeg træder ind af døren, sidder Søren klar til det længe aftalte interview, og efter at han ihærdigt har forsøgt at prakke mig et glas 'et eller andet' på, bevæger vi os ned mod hans værelse, der efter en turbooprydning står klar til lejligheden.  

Han tænder straks en smøg, suger intenst, og ser afventende på mig. - "Hvilke forventninger havde du til det sociale samvær på tværs over årgangene før du startede på gymnasiet, i forhold til nu?" starter jeg ud og han svarer velforberedt;

- Før jeg startede, havde jeg hørt en hel del om gymnasiets frygtede  hierarki, og en 3g´er havde fortalt mig, at de ville tage vores tøj, når vi var til idræt, men så galt gik det dog ikke. Jeg synes 3g´erne fører sig lidt frem overfor os, hvilket jeg synes er lidt mærkeligt og meningsløst, for  deres begrundelse er, at det gjorde 3g´erne også for dem, da de selv var nye, -men sådan kan det jo blive ved år efter år .- Efter grundig overvejelse påpeger han derved - og det vil jeg da håbe, at jeg ikke også kommer til når jeg kommer i 3g.

"Savner du mere samarbejde mellem årgangene?"

Ja, jeg kunne godt tænke mig, at der blev arrangeret nogle flere aktiviteter på tværs over årgangene. F.eks. til aktivitetsdagen var vi jo delt op i klasser, så man kom slet ikke til at snakke på tværs af klasserne overhovedet.

 >>Det dér med at tage bordene fra 1g´erne og sidde og klappe af dem, er skide ydmygende selvom det nok er venligt ment.<< 

"Hvordan er så dit forhold til 2- og 3g´erne?"

- Jeg kan mærke, der er en del, der føler sig lidt mægtige, og ser lidt ned på én, og det kan godt være lidt ubehageligt, hvis man går alene på gangene. - men dog tilføjer han, at han dog ikke føler sig direkte undertrykt, og fortsætter:

- Men jeg snakker jo også med et par stykker af dem, som jeg kendte i forvejen. - Hans udtalelse om usikkerheden på skolens gange, får mig til at tvivle på, om det er direkte skrækoplevelser, han har været udsat for. - Nej, jeg har ikke haft direkte skrækoplevelser.. eller øhm.. (tænke, tænke) det kan godt være lidt ubehageligt at være ny nogle gange. Som gammel bør man prøve at tage lidt god hånd om de nye. Det gør de ikke meget ud af. Det dér med at tage bordene fra 1g´erne og sidde og klappe af dem er skide ydmygende,  selvom det nok er venligt ment. Jeg ved, der er nogen, der er blevet lidt skræmt af det. Det er jo virkeligt pinligt at have 200 mennesker til at sidde og glo på én. Jeg ville i hvert fald ikke træde derned! Men alligevel  er det i orden, at de gør det, så længe deres grænse går dertil. -

Men måske er der håb for, at Søren ikke bliver helt glemt i mængden af 1g´ere. Hans navn; Søren Rye vækker opsigt om ikke i biologitimerne så blandt folket. Som han siger: - Der kører jo altid den joke, med at jeg har grønne fingre…" Og de 1g´ere der ikke har været så heldige at få tildelt sig sådan et navn, kan kun håbe på at blive kendt for andet end deres frokost i spisefrikvarteret. Men giv dem dog en chance.