Mundtligt oplæg:
Rammer for oplæg:
- Oplægget
skal vare 7-10 min. og afholdes i tomandsgrupper.
- Nedenstående
tæller som en aflevering (5 elevtimer).
- Oplæg
holdes i de første moduler efter vinterferien, hvor det skriftlige produkt
også afleveres.
Du skal aflevere:
- Et
udfyldt retorisk pentagram.
- Minimum
½ side om dine overvejelser vedrørende (a) afsender, (b) modtager, (c)
sprog, (d) omstændigheder og (e) appelformer artiklen om retorik. Altså en
uddybning af det retoriske pentagram.
- En
skriftlig version af dit oplæg, som er i hele sætninger og sammenhængende
form. Et lille essay, der kan danne basis for din tale. 2 normalsider.
- En
kildeliste – en liste med oplysninger om dine kilder (forfatter, titel,
årstal/dato, forlag).
Husk generelt:
- Det
er godt at bruge eksempler, som modtageren kan forholde sig til/kender fra
sig selv).
- Det
er vigtigt, at man bruger et sprog, der passer til situationen. Her et
formelt sprog.
Oplæggets faser:
1)
Begyndelse:
·
Du skal fange publikums opmærksomhed (appel)
·
Du skal etablere dit etos (din troværdighed)
o
Vis med kropssprog og stemme, at du vil tages alvorligt
o
God forberedelse og en god disposition viser også, at du vil
tages seriøst.
·
Du skal ridse din disposition op (”i mit oplæg vil jeg komme
ind på følgende….”)
o
Du skal fremlægge din disposition for, at dit publikum bedre
kan følge med.
o
Med en god disposition er det dig, der sætter dagsordenen,
og viser, at du har forberedt dig.
·
Måder at starte et oplæg:
o
Stil et spørgsmål
o
Provoker
o
Beskriv en personlig oplevelse
o
Brug et citat
2)
Hoveddel:
·
Del hoveddelen af dit oplæg i emner og bestem dig for en
rækkefølge, de skal fremlægges i.
·
Kom med eksempler på det, du siger. Skriv nøgleord op på
tavlen – eller Power Point.
Husk logos.
3)
Afslutning:
·
Gentag dine hovedpunkter.
·
Gør din holdning klar.
·
Stil f.eks. et spørgsmål til emnet.
·
Emner: Undgå formuleringer som ”det var
det” eller ” jeg har ikke mere at sige”. De får dig til at fremstå som useriøs
og dårligt forberedt.
Emner:
Vælg et af følgende tre emner. Kilderne er til inspiration,
men du skal også finde eget materiale.
1. Sprog og religion:
Bør biblens sprog f.eks. fadervor fornys, så det er let at
forstå?
http://jp.dk/indland/article1056986.ece
http://www.berlingske.dk/article/20071211/kultur/712110038/
http://www.blogbogstaver.dk/ordkloeveren/2007/11/til.html
2. Unges sprog:
Skal man gøre noget ved den måde unge i dag taler til
hinanden og andre?
http://www.piaquist.dk/unges%20sprog.htm
http://www.bupl.dk/internet/BoernogUnge.nsf/0/F5B1F3D4140E73D0C1256F9B0037AA74?opendocument
3. Engelsk i dansk
Kunne vi ikke lige så godt tale engelsk i stedet for dansk?
http://www.elkan.dk/sprog/engelsk_dansk.asp
http://www.danskmagisterforening.dk/sw31832.asp
Det retoriske pentagram:
Emne
Afsender Modtager
Omstændigheder Sprog
http://www.kommunikationogsprog.dk/?id=1467
Retorik
En kort præsentation
Retorik er læren om hensigtsmæssig kommunikation. Kommunikation der er rettet
mod et mål og som anvender det værdigrundlag, de argumenter og den stil, der
passer til modtagerens virkelighed.
Hver eneste dag skriver og taler alle mennesker for at påvirke andre, for
eksempel for at skaffe sig deres opmærksomhed, ændre deres adfærd eller vinde
deres tilslutning til en beslutning. Så uden at vide det, bruger langt de
fleste mennesker faktisk retorik og retoriske virkemidler dagligt. (Fra
retoriker.dk)
Retorik er et kommunikationsfag, der i teori og praksis undersøger, hvordan
budskaber af forskellig art fungerer i konkrete situationer. Opfyldes formålet?
Virker teksten – for eksempel talen, debatindlægget, artiklen eller
digtoplæsningen - efter hensigten? Hvordan påvirker den modtagerne? (Fra
retorik.ku.dk)
Retorikken nu
Retorikere arbejder med stort set alle afarter af kommunikation - som
informationsmedarbejdere, som taleskrivere eller som webredaktører. Der er også
retorikere ansat i PR- og reklamebureauer, beskæftiget med blandt andet
kommunikations-rådgivning, pressearbejde og tekstforfatning. Andre underviser –
for eksempel præster, skuespillere, politikere og journalister - i stemmebrug,
præsentationsteknik og taleskrivning. (Fra retoriker.dk)
Faget Retorik findes i dag på universiteter i både Europa og USA. I Danmark har
Københavns Universitet og Aarhus Universitet afdelinger for retorik.
Forskningsfeltet strækker sig fra politiske taler til billeder (visuel
retorik). Argumentationsanalyse og nærlæsning er den kendetegnede metode for de
yngre nordiske retorikforskere.
Retorikkens historie
Retorikken har sit udspring i græsk samfundsliv
og kultur. Århundreder før retorikkens teoridannelser skrev Homer Iliaden
og Odysséen, hvor heltene udtrykker sig i små, velovervejede og velformulerede
taler. Med Aristoteles (384-
322 f.Kr.) bliver retorikken for alvor teoretiseret. Aristoteles udpeger
retorikkens væsensmærke til at være talens virkende og overbevisende kraft. Han
beskæftiger sig bl.a. med talens forskellige genre og appelformerne (se nærmere
under teori).
Senere får retorikken en central plads hos Romerne, hvor Cicero (106-43 f. Kr.)
er en kendt taler og politiker. I mange århundreder er retorikken en vigtig del
af dannelse og uddannelse. I mens udvikler den retoriske praksis sig med
demokratiets udbredelse. (Kilde: Fafner: Tanke og tale)
Retorikkens teori
Et særligt kendetegn ved retorisk teori er de tre appelformer logos, ethos og
pathos. De optræder alle på flere forskellige niveauer – for eksempel i valget
af argumenter og valget af ord.
Appelformen logos er rettet mod menneskets fornuft og logiske sans. Der er tale
om appel til fornuft, hvis en tale eller en artikel holder sig til et relativt
neutralt ordvalg og forsøger at gengive virkeligheden så neutralt som muligt. En
sagsfremstilling der forklarer en årsagssammenhæng og trin for trin
anskueliggør et forhold betjener sig også af logos.
Pathos er en følelsesappel, der handler om korte og umiddelbare følelser som
for eksempel frygt og glæde. Pathos kommer ofte til udtryk ved brugen af
følelsesladede ord, der enten forsøger at opildne eller nedkøle en stemning.
Ethos er ligeledes en følelsesappel, men er modsat patos rettet mod de
længerevarende følelser. Eksempelvis kan en politikker, en virksomhed eller en
skribent have enten en høj eller lav ethos. Ethos kan populært forklares som
afsenderens troværdighed eller autoritet hos modtageren. Ethos opbygges eller
nedbrydes via en tale, en artikel eller en reklamekampagne. Det er blandt
andet brugen af logos og patos, der har indflydelse på ethos.
En mere uddybende gennemgang af retorikkens teori og historie kan findes her
http://da.wikipedia.org/wiki/Retorik
og
http://en.wikipedia.org/wiki/Rhetoric
Feedbackskema
Oplægsgruppe:
Opponentgruppe:
|
|
Vurder oplægget ud fra følgende kriterier: |
|
Brug af appelformerne -
Vægtning (var der f.eks. nok logos) -
Oplægsholdernes fremtræden -
Var argumentationen
overbevisende? |
|
|
Opbygning/disposition -
Var det klart for dig,
hvornår der blev skiftet mellem forskellige dele i oplægget? -
Var det en god måde at
strukturere oplægget på? |
|
|
Relevans for dig som
modtager -
Informativt/oplysende -
Interessant -
Relevante eksempler |
|