Den større skriftlige opgave i HF skrives på egen hånd en bestemt uge umiddelbart efter vinterferien.
Den er en eksamensopgave, hvilket betyder, at læreren og en censor udefra sammen vurderer den og giver den en karakter, som kommer til at stå på eksamensbeviset. Opgaven skrives i 1-3 fag mindst ét af fagene skal eleven have på B-niveau. Opgaven skrives på dansk og skal indeholde et resumé på engelsk.

Eksamensprojektet er en opgave Hf-eleverne skriver inden for de sidste 6 uger i 2HF. Opgaven skal skrives inden for to eller tre fag som eleven selv vælger. Eleven skriver en synopsis eventuelt i grupper. Der afholdes en individuel mundtlig eksamen på baggrund af synopsen.

2g opgaven er en opgave, der efter elevens valg skrives i dansk eller historie eller i begge fag i kombination. Eleven får vejledning af læreren/lærerne. Der skal bruges ca. 20 timer på opgaven og der er afsat to dage lige før juleferien til at færdiggøre produktet. Der gives en karakter, der tæller med i den følgende terminskarakter i det/de fag man har skrevet opgaven i.

Den større skriftlige opgave i 3g skrives på egen hånd en bestemt uge umiddelbart efter vinterferien.
Den er en eksamensopgave, hvilket betyder, at læreren og en censor udefra sammen vurderer den og giver den en karakter, som kommer til at stå på eksamensbeviset.
Opgaven kan i 3g skrives i dansk, historie eller et valgfag på højt niveau – og i 2hf i dansk, historie, religion eller et tilvalgsfag. Når faget er valgt, afgrænser man i samarbejde med faglæreren et emneområde, og endelig – når opgaveugen begynder – får man stillet en opgave, der falder inden for området.
Læreren formulerer opgaven, men i perioden forud har man mulighed for at drøfte emneområdet og de problemer, der knytter sig til det, med læreren.

Prøven i Almen Studieforberedelse er placeret i det sidste semester i 3g og er en centralt stillet opgave. Eleven får en række bilag og et overordnet tema at udarbejde en opgave indenfor. Eleven vælger selv hvilke to fag man vil vinkle opgaven ud fra og skriver en synopsis på 3-5 sider, der sendes til censor. Der afholdes en mundtlig eksamen på baggrund af synopsen.