Oplevelsestur til Fjordcentret
(klasserne tager af sted på skift – 2 klasser pr. dag): 
Fredag d. 18/8-06 (1.a + 1.k),
tirsdag d. 22/8-06 (1.b + 1.x),
torsdag d. 24/8 (1.p + 1.z)
og fredag d. 25/8 (1.c + 1.y). 

Der deltager en lærer fra hver klasse. Lærerne skal deltage i aktiviteterne sammen med eleverne, men skal ikke planlægge eller afvikle aktiviteterne – det er personalet på Fjordcentret, der står for alle aktiviteter.

Program   
Afgang fra HG kl. 8.00 med bus (dobbeltdækker fra Skelund turistbusser) til Fjordcentret. 
Hjemkomst til HG ca. kl. 17.00.  
Tidsramme på Fjordcentret: kl. 9-16.  

Dagen starter med velkomst og orientering om dagens program.  
- Lærerteamet har selv mulighed for, efter møde med introudvalget, at ændre på dagens program. Fx kan man bestille en oplevelsestur i kano (man sejler ud i rørskoven, oplever fuglelivet, spise sin madpakke – en af de få danske urskovsoplevelser - turen tager 4 timer.)  

Programforslag/ emner:  
Formiddag:
- Fjordens Friske Fisk (garn tømmes, fiskene slagtes og steges over bål)
- Tømmerflådebygning (hver klasse bygger 2 tømmerflåder og efter godkendelse sejles over fjorden dels på tømmerflåden og dels i kano. På den anden side af fjorden bytter eleverne plads fra tømmerflåde til kano eller omvendt)
- Oplevelsestur i waders

Frokost, herunder spisning af de fangede og nu bålstegte fisk. Der er selvfølgelig også mulighed for selv at medbringe kartofler, pølser, bananer o.l. som kan steges på bålet.
Hvis det ønskes kan frokostpausen udvides og kombineres med aktiviteter som fileflet, filtning, papirfremstilling o.l. Derved kan man tilgodese elvernes forskellige aktivitetsbehov.

Eftermiddag: 
Opgaver som skal løses i og af de enkelte klasser:
- Teambuildingsopgaver: kommunikationsøvelser, samarbejdsøvelser (fx forhindringsbaner med bind for øjnene, bygge et spindelvæv, bygge en båre osv.)
- Fjordens vandtemperatur
- Tegn en tværprofil af fjordens dybde
- Fjordens saltholdighed
  
Det er vigtigt, at besøget bliver en OPLEVELSESTUR ikke en overlevelsestur.
Carsten Enemark (centerlederen) er uddannet biolog og vil være behjælpelig, hvis der specielt ønskes opgaver med biologisk tema.
Alle (både elever og lærere) skal bære redningsvest, når de opholder sig på fjorden.
Der er mulighed for at købe is, slik, sodavand, fransk hotdog, toast o.l. på centeret.
I tilfælde af dårligt vejr (stærk blæst og regn) er Fjordcenteret ansvarlig for udarbejdelse af et alternativt program. Der er mulighed for, at vi kan opholde os inde i centeret, men det bliver nok knap så sjovt!

Eleverne skal bl.a. huske:
- Praktisk tøj (der kan tåle at blive beskidt)
- Gerne gummistøvler og regntøj
- Madpakke, frugt og drikkevarer.
- Tørt tøj
- 40 kr. til bustransport.
Det er ikke en god ide at tage sin mobiltelefon med ned til fjorden – de fleste mobiltelefoner tåler ikke vand!! På dagen trænes bl.a. følgende kompetencer:

Personlige kompetencer: 
Ansvarlighed i forhold til:
- egen indsats
- formelle regler
- fælles regler/aftaler
Ansvar for gruppens fælles udbytte af en opgave.
Selvstændighed:
- initiativ
- aktivitet
- kreativitet
  
Sociale kompetencer:
Evnen til at kommunikere og samarbejde.
Fælles regler
Tolerance/respekt
Samarbejdsevner og ansvarlighed.  
  
Læs mere om Fjordcentrets aktiviteter på: www.fjordcentret.dk 
22.05.06/PU/KT