Studieretninger 2008

– erfaringer sætter spor

Af planlægningschef Søren Munthe 

De kommende gymnasieelever får lov at vælge mellem både kendte og helt nye studieretninger.

Det er fjerde gang, skolen har lavet en buket af studieretninger, som eleverne i 9.- og 10. klasse kan vælge imellem. 

Vicerektor Jens Peter Hansen har været med alle årene, og erfaringerne fra de foregående år sætter sine spor:

”Målet er at få sammensat nogle studieretninger, der både svarer til elevernes behov og giver mulighed for et fornuftigt fagligt samarbejde mellem fagene,” forklarer Jens Peter Hansen. ”Vi har valgt at holde fast i de studieretninger, der fungerer godt og samtidig har stor og stabil søgning.

På flere af de andre studieretninger har vi lavet mindre justeringer, mens enkelte er gledet helt ud.”

De to naturvidenskabelige studieretninger i næste årgangs tilbud er gamle kendinge, som allerede kører i de nuværende 1.g- og 2.g-klasser.

Den ene af dem - matematik A, fysik B og kemi B - er en obligatorisk studieretning, som alle skoler skal udbyde.

Begge naturvidenskabelige studieretninger har de fag eller rummer mulighed for at vælge de fag, der er nødvendige for at komme ind på en lang række uddannelser inden for sundhedsuddannelserne og de tekniske- og naturvidenskabelige uddannelser.

”Vi har i år ladet os inspirere af andre skoler til en helt ny studieretning med samfundsfag, biologi og matematik,” fortsætter Jens Peter Hansen.

”De tre fag har en fælles berøringsflade til en række aktuelle problemstillinger - fx omkring klima, miljø og genmanipulerede fødevarer.

Det faglige samspil er på plads, så nu er vi lidt spændte på, hvordan de kommende elever vil modtage denne studieretning.”

  Skolen har i mange år haft en international profil med rejser og udvekslinger til både USA og det meste af Europa.

I de kommende studieretninger er der planlagt studierejser på alle studieretningerne, men fremover vil udvekslingerne og de lange rejser over flere uger være knyttet til de sprogligt orienterede studieretninger. 

Studieretningerne med tysk eller fransk i kombination med engelsk rejser både i 1.g og 2.g til mål i Europa. De har desuden indbygget udvekslinger med nogle af gymnasiets samarbejdsskoler.

Studieretningen med spansk og engelsk rejser 3 uger til North Carolina i USA.

Skolen har en ti-årig tradition for rejser til North Carolina, og spansk har vist sig at være et godt supplement til engelsk på disse rejser, fordi modersmålet for en voksende gruppe af befolkningen i North Carolina faktisk er spansk.

Disse sproglige studieretninger er lovbundet til at have to studieretningsfag på A-niveau, men der er  gode muligheder for gennem de frie valgfag at få alle sine interesser tilgodeset - se boksen om valgfag.

Musik er rygraden i de kunstneriske studieretninger. Ansøgere til skolen kan vælge mellem en studieretning, hvor musik indgår på B-niveau og en studieretning, hvor musik indgår på A-niveau.

Det endelige valg mellem den ene og den anden studieretning sker først til jul, når eleverne har fået lidt forsmag på, hvad musik er på gymnasialt niveau.

Det er nyt, at denne valgmulighed eksisterer, og skolen håber, at det kan få lidt flere elever til at melde sig til studieretningen, når de ikke på forhånd har bundet sig til at tage musik på A-niveau.

  Studieretningen med engelsk A, samfundsfag B og psykologi C er genbrug fra de foregående to år.

Det er den studieretning, som hidtil har haft størst søgning - men også størst frafald.

Uddannelseschef Tove Møller har set på søgningen til denne studieretning, og hun siger:

”Studieretningen er bygget op om nogle fag, som tiltaler mange unge: fagene er oppe i tiden, og eleverne tror - med rette - at de kommer til at lære noget om både sig selv og den verden, de lever i.

Men der er også en del, som vælger studieretningen, fordi der ikke er nogle ’farlige’ fag - altså fag, som de har oplevet som særligt krævende. Det er typisk matematik eller tysk.

Når så de kommer herud, opdager de, at alle fag i gymnasiet er krævende, og så er der altså nogle, som kaster håndklædet.”

  Det er ikke altid den store ulykke at ’droppe ud’ af gymnasiet. For mange viser hf-uddannelsen sig at være redningen, forklarer Tove Møller: ”De fleste af dem, der går ud af gymnasiet, erkender heldigvis, at de nok bliver nødt til at være mere fokuserede på deres ungdomsuddannelse, hvis de senere vil have et spændende arbejde.

Her kan vi så heldigvis tilbyde den to-årige hf-uddannelse som en genvej.

Den er sådan set også mere krævende end det, de kender fra 9. og 10. klasse, men det er mere overskueligt med en 2-årig uddannelse, når man allerede har brugt et år i forvejen i gymnasiet.

Og de fleste ender faktisk med at få en ungdomsuddannelse. Trods alt.”

FAKTA OM STUDIERETNINGERNE

MaA-FyB-KeB                        1 A                         1 C/B             

MaA-BiB-KeB                        1 A                         1 C/B             

SaA-BiB-MaB                        1 A                         1 C/B             

EnA-SaB-PsC                        1 A                         1 B/A                         1 B Natvid

EnA-SpA-NgC                        2 B/A                      1 C/B                         1 B Natvid

EnA-TyA/FrA-SaB                  1 B/A                      1 C/B                         1 B Natvid

EnA-MuB-SaB                        1 A                           1 C/B                         1 B Natvid

MuA-EnA-SaB                                                         1 C/B                         1 B Natvid

Tabellen viser, hvor mange frie valgfag der er på hver af studieretningerne i næste års udbud - og deres minimumsniveau.

B Natvid betyder, at der skal vælges et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

Alle eleverne har mindst to frie valgfag. Antallet og mindste-niveauet er forskelligt fra studieretning til studieretning, som det fremgår af tabellen.

Eleverne skal også vælge et kunstnerisk fag - musik eller billedkunst - og desuden 2. fremmedsprog. På de sproglige linjer indgår det 2. fremmedsprog i studieretningen, og eleven skal ikke vælge flere sprog. Tilsvarende indgår musik som det kunstneriske fag på musik-studieretningerne.

Valgfagene har ikke så meget fokus som studieretningerne. Ikke desto mindre kan det være en god ide for de kommende elever også at skele til dem. De fag, som eleverne selv vælger, optager nemlig flere undervisningstimer end studieretningsfagene. Desuden åbner de mulighed for, at man kan få de specifikke fag, der kræves ved optagelse til bestemte videregående uddannelser, - fx matematik B - uden nødvendigvis at få hele sin gymnasieuddannelse tonet.