Rektor siger farvel
Af Henrik Damsgaard
Skolens rektor gennem de sidste16 år, Birger Axen, har besluttet at gå på
pension d. 28. marts, hvor han fylder 64 år.
Hvad havde du med i bagagen,
da du startede som rektor på Hobro Gymnasium?
Foruden min faglige og pædagogiske
baggrund fra mit undervisningsarbejde i både gymnasium og folkeskole kom jeg
med en merkonomuddannelse i personaleadministration, alsidige erfaringer fra
formandsjobbet for Gymnasieskolernes Engelsklærerforening og fra jobbet som
rektor for det private Gentofte Studenterkursus. Hertil kom en stor lyst til at
være leder for en aktiv, udadvendt gymnasieskole, hvor de kreative aktiviteter
var iøjnefaldende: musik, idræt og billedkunst. Disse fag findes ikke på
studenterkursus.
I alle jobs har jeg været vant til at
arbejde meget, gøre mit bedste hver dag og som rektor for et studenterkursus,
der også rummede landets første og eneste eliteidrætsuddannelse havde jeg lært
betydningen af at ’sælge’ institutionens uddannelsestilbud og af at være
synlig ude omkring i alle relevante sammenhænge. Eliteidrætten var på det
tidspunkt i et vist omfang sponseret af Team Danmark, og som privatkursusrektor
lærte man betydningen af, at kvaliteten i dagligdagen skal være i
overensstemmelse med det billede, man tegner af institutionen pædagogisk og
administrativt. Det duer ikke at ’sælge’ noget, som vi ikke lever op til
eller kan indfri, hvilket har stor gyldighed også i dag.
Hvordan var det at blive omplantet til et jysk gymnasium?
Vi var godt rustede til mødet med det
jyske, som vi sætter højt. Vi har boet et par år i Sønderjylland og ganske
mange år på Fyn, men starten blev noget turbulent, da jeg tidligt tog
initiativ at imødegå nogle kedelige tendenser til ’mobbetraditioner’
blandt eleverne på første og sidste skoledage. Det skulle en ’københavner’
ikke sådan komme og lave om på!
Men jeg synes, det er lykkedes at skabe
en tryg og glad hverdag, hvor grundprincippet er, at man respekterer hinanden og
behandler hinanden ordentligt. Jeg føler selv, at vi er kommet langt i et
tillidsfuldt samarbejde, eleverne og jeg og lærerne, øvrige medarbejdere og
jeg. Det sætter sit kvalitetspræg på vor skole og på dens omdømme.
Din kontordør står oftest åben. Er det ikke en tidskrævende skik, at
der i princippet er åben adgang til rektors kontor?
Den åbne dør har sin pris i form af,
at det giver lange arbejdsdage, da arbejdsopgaverne konstant afbrydes. Men jeg
mener bestemt, det er prisen værd. Jeg ønsker at være tilgængelig for alle,
når der er behov for det, og det gælder også privat, hvilket faktisk aldrig
bliver misbrugt.
Det tager jo tid at pleje en daglig
dialog med elever og medarbejdere. Men det er en væsentlig opgave for en leder
i praksis at indgå i en samtalekultur, hvor der lyttes og gives plads for alle
synspunkter.
Det har været min hensigt, at det skal
gå op for os alle, at vi sammen må finde ind til en fælles, forpligtende værdinorm,
som også udleves i praksis i dagligdagen. Det gælder i forhold til den enkelte
elev og til elevudvalgene
– og det gælder i forhold til
medarbejderne og øvrige samarbejdspartnere.
Der foregår her som på de fleste danske arbejdspladser en løbende
diskussion om medarbejderindflydelse. Chefer er et yndet samtaleemne på de
fleste arbejdspladser.
Som leder har man en stor forpligtelse
til at gøre sig klart, hvad det betyder for den enkelte – hver eneste dag –
at have en god ledelse. Det aspekt kan slet ikke overvurderes og betegnes vel
ofte i vore dage som en del af ’arbejdsmiljøet’. Din forpligtelse er stor
og uomgængelig. Debatten om medindfydelse lider til tider under en
sammenblanding af det politiske begreb demokrati og det snævrere begreb
medarbejderindflydelse.
I en omverdensorienteret virksomhed kan
man ikke bestemme alting ved simpelt flertal, hvis den skal overleve. Man kan
selvfølgelig heller ikke bestemme alting selv. Jeg ynder at påpege, at man kun
er leder i kraft af sine medarbejdere, ikke på trods af sine medarbejdere. Det,
som jeg vil betegne som den ’sunde’ medindflydelse, opnås først og
fremmest i kraft af kompetence og arbejdsindsats. Og det er indiskutabelt, at
resultatet af en arbejdsopgave optimeres, når vi formår at samarbejde udfra fælles
visioner og mål. En skole måles dagligt af elever og forældre og andre
interessenter på ledelsens og medarbejdernes forvaltning af værdigrundlag og målsætning.
To par øjne ser bedre end ét par –
synergieffekten og hermed også princippet om delegering af opgaverne skal være
et bærende princip.
Udgangspunktet som leder har for mig har
altid været konstateringen af, at vi ikke er lige gode til at løse alle
opgaver. Det er derfor lederens pligt at sørge for, at medarbejderne løser de
opgaver, som de er bedst til at løse. Det er en forudsætning for kvalitet.
Ledelsen skal lytte og fastholde og stimulere en permanent dialog blandt
medarbejderne, men når strategien og målet er lagt, er det vigtigt, at dette
kommunikeres klart ud fra ledelsens side – og at kursen fastholdes.
Gymnasiereformen er snart 3 år gammel. Hvad synes du, den har betydet
for skolen?
Der er mange gode sider ved reformerne
for hf og gymnasiet. På de tre år har de skabt en ny, dynamisk
samarbejdskultur blandt lærerne, der tidligere mest arbejdede solo. Jeg synes
også, at en passende grad af tværfaglighed og udviklingen af alternative
arbejds- og eksamensformer skal bydes velkommne, især når de afspejler
omverdenens krav til vore unge mennesker.
MEN: Reformerne har samtidig medført en
voldsom og meget uhensigtsmæssig bureaukratisering planlægningsmæssigt og udførselsmæssigt,
der truer med at blokere for de gode intentioner. Det rammer lærerne i
hverdagen og trækker dem ofte væk fra det væsentligste: undervisningen
- og administrativt er reformerne særdeles
resursekrævende.
Når jeg læser de nye fagbeskrivelser,
oplever jeg dem ofte som skrivebordsagtige overbud uden samklang med dele af de
unge, som jeg mener, det er godt, vi finder i dagens gymnasium.
Skal vi ikke lige lære vore elever
basisfærdighederne først? Tænk hvad det betyder for et ungt menneske at
’bemestre’ en faglig disciplin sådan, som professor Jørn Lund formulerer
det med et præcist udtryk. Det giver vi dem ikke længere så meget muligheden
for, selvom erhvervslivet skriger på den kvalifikation også! Det er stadig særdeles
formålstjenstligt at kunne bøje ”to be” for nu at sige det lidt reaktionært!
Jeg tror ikke, at reformerne er svaret på det politiske ønske om, at 95% af en
årgang får en ungdomsuddannelse.
Middel-eleven og under-middel-eleven
lades i stikken fra centralt hold. Hvorfra kommer de livsnødvendige
succesoplevelser i den stærkt teoretiske reform? Unge, som ikke har en
akademisk familiebaggrund, skal også kunne klare sig i gymnasiet. Og det bør
stadig være muligt at arbejde sig igennem gymnasiet på flid – også uden
akademiske forældre! Danmark har gennem en del år været kendt for sin
manglende sociale mobilitet, og det aspekt bør medtænkes i
uddannelsespolitikken!
For at afhjælpe disse mangler har vi i
de seneste år med skolens egne midler opbygget en øget individuel støtte til
elever - bl.a. i form af basis-kurser, der giver dét faglige løft, der trods
alt gør det muligt at gennemføre ungdomsuddannelserne her på skolen. Jeg
tror, at vi kommer til at se flere af den slags tiltag de kommende år.
Du har prioriteret det internationale arbejde på skolen højt?
Ja, det er så vigtigt. Det er ikke uden grund, at vor målsætning taler om at
gøre vore elever til ’verdensborgere’ med interkulturelle kompetencer. Det
skal tages alvorligt og giver elever og lærere så
mange oplevelser for livet! Det blev så min spændende skæbne at starte et
berigende oversøisk samarbejde, lokalt og nationalt, med partnerskoler i North
Carolina, USA. Det har været en uforlignelig oplevelse for mig og flere lærere
og heldigvis for snart 10 årgange af vore elever. I al beskedenhed kan jeg nu
med tilfredshed konstatere, at mere end 20 danske gymnasieskoler på hver sin
vis - ved min mellemkomst - har fået partnerskoler i North Carolina, hvilket
var den målsætning, staten North Carolina bad mig opfylde for et par år
siden.
Den næste fase i udviklingen bliver
forhåbentlig, at vi får den internationale undervisning til i højere grad at
præge dagligdagen – bl.a. med faglig, digital kommunikation omkring fælles
projekter på tværs af landegrænserne og international faglig toning, hvor det
falder naturligt.
Og dine afskedsord?
Det har været krævende, berigende og særdeles
indholdsrige år. En stor tak til jer alle fra mig! Jeg kommer til at savne vore
mange samarbejdsrelationer.Jeg kommer til at savne at kunne hjælpe den enkelte
elev med behov for det til at få den bedste ungdomsuddannelse. Jeg kommer til
at savne vore traditionsrige fester: dimission og skolefest. Jeg har altid ønsket
at skabe en festlig dagligdag; derfor går jeg som oftest med et farvestrålende
slips for at live lidt op. Det er også så godt at kunne grine sammen, når
lejlighed byder sig. Mit motto er Karen Blixens ord:
Man kan godt tage livet alvorligt uden at tage sig selv højtideligt.
Pas nu godt på den gode skole og hav et godt liv.
Blå Bog