Også talenterne skal udfordres

Af Henrik Damsgaard 

Midt i december var halvdelen af Hadsund Skoles 9.-klasseelever i gang med Projekt Talent Hadsund.

Her fik de mulighed for i to dage at deltage i tysk, samfundsfag eller fysik på et særligt ambitiøst niveau.

Lærere fra Hadsund Skole og Hobro Gymnasium samarbejdede om tre krævende og utraditionelle forløb, der henvendte sig til de fagligt stærkeste elever.

Rektor Birger Axen forklarer, hvorfor gymnasiet indledte et samarbejde med Hadsund Skole om det usædvanlige projekt:

”I en typisk dansk 9. klasse er der vidt forskellige faglige niveauer. Det er der bestemt også i en typisk dansk gymnasieklasse – også på Hobro Gymnasium og HF-kursus, faktisk.

Folkeskolen har siden 70-erne arbejdet med ’udelte’ klasser, og siden dengang er gymnasiefrekvensen steget betydeligt.

I dag skal også gymnasiet give elever med vidt forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger reel mulighed for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Det har således i årevis været både folkeskole- og gymnasielæreres fornemste opgave at undervise, så alle elever i en klasse kan følge med.

Samtidig skal de dygtigste elever helst have faglige udfordringer, der matcher deres evner.

Det er en svær øvelse, som bl.a. praktiseres ved undervisningsdifferentiering, hvor eleverne arbejder med et fælles emne, men på forskelligt niveau.

Men man kunne også forestille sig, at der i visse perioder af uddannelsesforløbet tilbydes niveaudelte tilbud i klassen. Og det er det, vi med Talent Hadsund-projektet har gjort forsøg med.”

Hadsund Skole og Hobro Gymnasium gik sammen om at afprøve virkningen af  to dages undervisning – specielt designet til de dygtigste elever i 9.-klasserne. 

Skoleleder Allan Krone fortæller, at Hadsund Skoles lærere og ledelse længe har ønsket at give overbygnings-eleverne flere faglige udfordringer, end det er muligt i den daglige undervisning:

”En del af 9.-klasseeleverne kan klare vanskeligere opgaver, end det er muligt at arbejde med i den daglige klasseundervisning.

Derfor ryddede vi skemaet for den dygtigste halvdel af 9.klasserne og tilbød dem to hele skoledage med samfundsfag, tysk eller naturvidenskab på et højt niveau. Hensigten var at stimulere de mest ambitiøse elevers lyst til at lære mere.

Med initiativet signalerer vi også, at det er i orden at have faglige ambitioner – at man ikke altid behøver at rette ind efter mindste fællesnævner.” 

”Lader man ikke den fagligt svagere halvdel af 9-klasserne i stikken med talentprojektet?” 

Allan Krone forklarer, at man i det konkrete tilfælde selvfølgelig har sørget for, at de elever, der ikke er med i to-dages-projektet får en spændende, alternativ undervisning.

”Men jeg kan nemt forestille mig, at vi som en parallel til Talent Hadsund tilbyder de øvrige 9-klasse-elever et projekt i samarbejde med Teknisk Skole, hvor det er praktiske og håndværksmæssige kompetencer, der er er i fokus.”

I slutfasen af projektet holdt Talent Hadsund åbent hus. De to skolers ledelser fik her lejlighed til at pejle sig ind på alt det spændende, der foregik.

Også den regionale presse viste stor interesse for projektet – både TV2Nord, 24 Timer og Nordjyske Stiftstidende var på pletten den torsdag i december.

Til Nordjyske Stiftstidendes Asbjørn Hansen udtaler Allan Krone: ”…det skal være lovligt fagligt at give den en skalle. De behøver ikke hænge i bremsen. Og når de som her oplever, at det er sjovt at arbejde igennem, så kan vi håbe på, at det skaber en trend …”

Rektor Birger Axen mener samtidig, at gymnasiet kan få pædagogisk bonus ved at støtte talentudvikling i Folkeskolen: ”Det er meget positivt, at folkeskolerne sætter skarpere fokus på de fagligt ambitiøse elever.

Hvis den slags bestræbelser lykkes, vil kommende elever på gymnasiet og hf måske møde op med styrkede faglige forudsætninger.

Og selve det at gøre det legitimt – også over for kammeraterne - at ville noget mere med sin egen faglige udvikling, vil være et væsentligt fremskridt i uddannelseskulturen som helhed.”

Det er allerede nu mærkbart, at gymnasiereformen stiller øgede krav til gymnasieeleverne. Man skal være fagligt og personligt velfunderet for et klare sig i det moderne gymnasium.

Også af den grund er Hobro Gymnasium interesseret i at gå aktivt ind i et samarbejde med Folkeskolen om talentudvikling.

Til Stiften udtaler Birger Axen således: ”Idéen skulle gerne fungere som et frontalangreb på frafaldsprocenten. Den er ganske vist ikke så høj i Hobro som de 14 procent, der rundes på landsplan … men alligevel er der noget at hente. For øget viden giver selvtillid. Og det er ofte manglende selvtillid, der er årsag til, at man dropper ud af gymnasiet.”

Tommy Jacobsen fra gymnasiet og Bjarne Jensen og Jacob Kristensen fra Hadsund skole er i fuld gang med et program, hvor fysik-teknik-eleverne arbejder ivrigt med små brintbiler, som er indkøbt til projektet.

Tommy Jacobsen forklarer: ”Til forsøgsudstyret hører en energistation med et solcelleanlæg, brændselsceller og en lille maskine, der udnytter energien – alt sammen illustrerer i miniformat de fysiske processer omkring udnyttelsen af vedvarende energi – båret af brint.

Det er ikke en evighedsmaskine, der er i spil, når vi udnytter brint. Der er altid energitab i processerne. Derfor skal der tilføres energi ’udefra’ for at producere brint.

Fidusen ved at bruge brint er, at de rene, vedvarende energikilder som fx sol- og vindenergi kan lagres af brinten.

Det er det, talenterne her måler og regner på: Hvor effektive er cellerne, og hvilke muligheder åbner brintteknologien for?”

Tommy Jacobsen mener selv, at brint vil bidrage væsentligt til en fremtidig energiforsyning. Arbejdstitlen på fysikprojektet er da også ”På vej mod brintsamfundet.”

Han ser det som en sidegevinst, at eleverne, mens de arbejder med brintteknologien, på en meget konkret måde bliver bevidst om de fysiske forhold bag vigtige sider af klimadebatten:  ”Man kan altså også godt få udvidet sin samfundshorisont i et fysiklokale.” 

Og det ser virkelig ud til at fysikeleverne er bidt af brint. 

Mathias Jensen og Nikolaj Rommelhoff er ved at gøre deres bil køreklar. ”Det her er sjovt - og vi har lært meget om elektrolyse,” siger Mathias i forbifarten; ” På den måde er der ingen grund til at være bange for de ’hårde’ fag”.

”Og det er et smart udstyr,” tilføjer Nikolaj; ”man kan se processerne.”

Simon Sørensen og Luan Minh har allerede deres brintbil på banen og ser bestemt også ud til at more sig.

”Det teoretiske er sværere end til hverdag. Og vi har faktisk brugt et nyt formelsprog,” fortæller Luan, ”men det bliver ligesom nemmere, når man bruger det smarte, gennemsigtige udstyr”.

Fysiklærer Bjarne Jensen er i gang med at hjælpe Malene, Leandra, Line og Pernille med brintbilen, der er i pit.

”Det er lidt luksus med tre fysiklærere,” siger Line, mens de gør brintbilen køreklar. ”Det er sjovt, men svært – særligt med teorien. I dag arbejder vi mest med forsøg,” fortæller Pernille. ”Vi har lige målt, hvor meget energi solcellerne fik ind, og hvor meget der kom ud af det – der var 90% energitab!”

Brint-projektet ligger i fin forlængelse af Mariagerfjord Kommunes professionelle brintbilsprojekt – og nyder da også pressens bevågenhed.

Men mens regionalfjernsynet har linsen skarpt rettet mod de fotogene brintbilsforsøg, foregår der samtidig spændende ting på tysk- og samfundsfagsholdene.

Sarah, Katrine og Sofie er i sanglokalet for at finpudse deres rap på rent, råt tysk.

”Vi har selv skrevet teksten,” forklarer en stolt Sofie, ”og den rimer”. ”Musikken har vi fra en CD, som Kirsten Lüthje havde med.”

Trioen synes det var en svær opgave, de blev stillet; ”men vi var ikke i chok. Da vi først fik gang i det, blev det egentlig rimeligt godt.”

I musiklokalet ved siden af går Emil Broberg, Alex Gade og Elvira Hajdarevic ind i slutspurten med en julerap. Elvira synes, at har været krævende at skrive en tekst selv, men de har haft overskud til også at mixe musikken selv. ”Det er sjovt at møde en tysklærer fra gymnasiet,” mener Emil. ”Vi fyrer numrene af for hinanden til sidst, og det bliver filmet.”

I samfundsfag har holdet lige afsluttet finanslovsforhandlingerne.

Søren Ulsig, Malene Harboe og Mikkel Koudahl har i hele forløbet indtaget De Konservatives rolle. ”Vi skulle først tjekke De Konservatives program og så finde ud, hvilke partier vi bedst kunne samarbejde med,” forklarer Malene. De synes, de har lært en masse om politik og statsøkonomi ved at pløje sig gennem stoffet som en slags rollespil. Lige nu er der sved på panden, for Søren Urup har netop meddelt, at finanslovsforslaget pludselig skal skæres med 70 millioner – ”men vi har heldigvis vores lommeregnere,” siger Mikkel. ”Det virkeligt svære er at blive enig med de andre partier.”

Og sådan er det vist også i virkeligheden.

FAKTA OM TALENT HADSUND

Forsøgsprojektet Talent Hadsund har fået tilskud fra Region Nordjyllands Uddannelsespulje på 75.625 kr.  

De samarbejdende lærere var i tysk: Christian Skafte, Hadsund Skole, og Kirsten Lüthje, Hobro Gymnasium,  

- i samfundsfag: Michel Aubert, Hadsund Skole, og Søren Urup, Hobro Gymnasium 

- i fysik: Bjarne Jensen og Jacob Kristensen, Hadsund Skole, og Tommy Steindorff Jacobsen, Hobro Gymnasium.  

Der var i alt 55 elever fra 9.-klasse med i projektet - 31 drenge og 24 piger.  

Der var ca. 18 elever på hvert af fagene tysk, samfundsfag og fysik/teknik.