Hf i fin form

Af: Henrik Damsgaard og Michael Madsen

Hf-uddannelsen har 40-års jubilæum.

Og netop i jubilæumsåret dimitteres de første hf-studenter under den nye hf-reform.
Hf-studenterne er også de første, der drager ud i  verden med et eksamensbevis med den nye karakterskala.
De nye hf-studenter har redet på en voldsom reformbølge. Klarede de Pynten?

Vi benytter anledningen til at se nærmere på den særlige 2-årige ungdomsuddannelse, som stadig har en markant placering på Hobro Gymnasium og HF-kursus: I dette nye skoleår er vi igen oppe på to pæne 1.hf-klasser med hver 23 kursister  - efter et par år med et vigende antal kursister.
Så her på skolen er hf  i hvert fald slet ikke 'fyrre, fed og færdig', men i fin form.

Ikke så ringe endda

Hf-reformen blev indført samtidig med gymnasiereformen for 2 år siden, og efter sommerens hf-eksamen kunne vi konstatere, at det ikke var 'så ringe endda': Som helhed klarede hf'erne deres eksamen med pæne gennemsnit og med alle bestået. Faktisk var det en hf'er, der scorede skolens højeste gennemsnit.

Intro, tutor og projekt

Hf-reformen betyder en styrkelse af kursets introduktionsfase med 'scanning' af kursisternes startfærdigheder i dansk, engelsk og matematik. Efterfølgende repareres skavankerne på 'studieværkstedet'. Hensigten er selvfølgelig, at de allerede i 1. semester er i stand til at matche i forvejen fagligt velaflagte klassekammerater.

Reformen rummer også en styrkelse af studievejledningen - mest markant i form af en tutorordning, hvor nogle af klassens lærere hver er faglige rådgivere for 7-8 kursister gennem hele forløbet.

Fællesfaglighed og projektarbejde er blevet sat i system i de to faggrupper: kultur- og samfundsfag (religion, historie og samfundsfag) og den naturvidenskabelige faggruppe (biologi, kemi og geografi).

  Intelligensreserve og højkon junktur

Idéen med den nye 2-årige ungdomsuddannelse var dengang i tresserne at tiltrække de unge, der ikke havde fået en chance for at komme i uddannelse. Under højkonjunkturen i sluttresserne talte man også om at trække 'intelligensreserven' med ind i videregående uddannelse.

Op gennem halvfjerdserne benyttede mange lavtuddannede i en moden alder hf som adgangsvej til en videregående uddannelse. I disse år var det ikke ualmindeligt, at der i hf-klasserne var en håndfuld kursister i alderen mellem 35 og 45 år. Denne aldersgruppe ses meget sjældent på de 2-årige hf-kurser i dag. Uddannelsesniveauet er nu generelt højere, og de ældste hf'ere møder man typisk på enkeltfagskurserne.

Hf'erne nærmer sig de sproglige studenter

Mange af de første hf'ere, der blev uddannet i starthalvfjerdserne, læste videre på lærerseminarierne, og i dag er de kortere og mellemlange uddannelser stadig de typiske mål for hf'ernes videreuddannelse. Men selv om bl.a. politi-, socialpædagog-, sygeplejerske- og læreruddannelserne stadig er blandt de populære uddannelser hos hf'erne, starter et stigende antal hf-studenter i dag på universitetet. I dag nærmer hf'ernes uddannelsesvalg sig således de sproglige studenters.

Fjumreår og second chance

Efterhånden er det almindelige mønster, at de fleste hf'kursister kommer direkte fra 10. klasse.
Enkelte kommer fra en faglig uddannelse, og nogle ankommer efter et antal "fjumreår" år udenfor uddannelsessystemet. En del af hf'erne benytter uddannelsen som 'en second chance' efter en stranding på gymnasiet. På landsplan er det ca. 1/3 af kursisterne.

Storby og provins

Ca.75% af landets hf'ere gennem de sidste 40 år taget en videregående uddannelse - heraf er 50% en mellemlang uddannelse og 10% en universitetsuddannelse.

Set fra en provinsvinkel forbløffer det, at det gennemsnitlige frafald i hf er 50%. Men her trækker storbykurserne ned, fordi man her uddanner mange hf'ere med en meget turbulent livsstil og ringe støtte fra baglandet.

(Kilde: Lise Richter: De er blevet studenter på trods & HF bryder social arv - Information 23.- 24. juni 2007)

Lille frafald i Hobro

På Hobro Gymnasium og HF-kursus er frafaldet ubetydeligt blandt hf'kursisterne.  2005 startede hf'årgangen således med 38 kursister, og 42 fik hf-studentereksamen i juni 2007. Det skal retfærdigvis nævnes, at særligt i startfasen var der var nogen gennemtræk af tilmeldte kursister, der enten udeblev eller opgav efter få uger.  Andre kom lidt forsinket ind  på kurset. 

"Det er rart, at der er hf herude"

Vi opsøger en gruppe af sommerens hf-studenter lige inden slutspurten på deres hf-studentereksamen.
Det er 20-årige Rasmus Overvad Nielsen, 20-årige Michelle B. Nielsen og 19-årige Mathias Provst.
De sidder parat til at øse af deres erfaringer fra det vilde surf gennem reformbølgen. 

Hf blev deres 'second chance'

Som mange andre hf'ere har de fulgt en snoet vej til deres studentereksamen. Hf blev deres 'second chance':
Rasmus fulgte grundforløbet på Teknisk Skole, men opgav det - bl.a. fordi han ikke kunne finde en læreplads.
Michelle forlod Handelsskolen efter 1.år - bl.a. inspireret af et par veninder på gymnasiet.
Mathias fortæller, at han "løb lidt sur i matematik i 1.g ... i hf startede jeg på en frisk. Det er rart, at der er hf herude."

Introen var næsten OK

De er enige om, at det intensive introduktionsforløb, hvor kursisterne efter en test får niveaudelt undervisning i nogle uger, er nyttigt: "Det var lidt af en selvtest, fordi jeg havde været på Teknisk Skole. Men jeg klarede de dér tests bedre end forventet," fortæller Rasmus.

 "Det var godt, at der var nogle, der blev halet op fagligt i engelsk og matematik, så klasseundervisningen i løbet af de første måneder kom til at hænge bedre sammen," tilføjer Mathias.

Michelle synes, at det var ok at niveaudele klassen i starten. Selv havde hun ingen sproglige problemer, da hun kom, men oplevede matematikkurset i de obligatoriske værkstedstimer som en god løftestang: " Det var rart at få et brush up i matematik".

Mathias og Michelle oplevede nogle af studieværkstedstimerne som "noget rod,". Michelle nævner et forløb om sociale kompetencer: "Det virkede helt udenfor sammenhæng." Men alle tre synes, at studieværkstedet fungerede fint i forbindelse med projektarbejde.

Rasmus har særligt gode erfaringer med studieværkstedstimerne under slutspurten: "Ved Eksamensprojekt og Større Skriftlig Opgave var det fint med værkstedstimerne."

 "Ja, det virker bedst, når det er i forlængelse af faglige forløb," konkluderer Mathias.

Obligatorisk eller ej?

Michelle synes, at det er i orden, at studieværkstedstimerne er obligatoriske "- ellers fristes man til at droppe ud af dem, og så smuldrer det."

Der er enighed om, at det har været nyttigt med den tidlige træning i arbejdsmetoder.

 "Det var godt, at der fra starten var fokus på arbejdsmetoder, arbejdsteknikker, og arbejdsvaner," mener Rasmus.

Michelle tilføjer: "Og det var dejligt at få indarbejdet nogle faste modeller til rapporter. Det hjalp det senere arbejde."

Deres oplevelse af den nye, obligatoriske tutorordning er lidt blandet.

Særligt Mathias er kritisk:  "Det kan samle nogle få op, men personligt synes jeg ikke, jeg kunne bruge det til noget. Vi snakkede da lidt om, hvordan man kan optimere studiet. Men det virker meningsløst, at det er obligatorisk ... lad dem være, der egentlig kan klare sig selv."

Man bliver klogere af at fordybe sig

Derimod er oplevelsen af den styrkede fællesfaglighed meget positiv. "Jeg synes, man bliver klogere af at fordybe sig i projekter," siger Michelle uforbeholdent.

Rasmus oplevede eksamensprojektet som en god faglig erfaring: "Det er dejligt at skrive i en fagkombination, man selv har valgt."

Mathias anbefaler også fællesfaglige projekter: "Det er helt perfekt. Det udvikler personligt ansvar - også over for gruppen. Og arbejdsmetoderne i projektarbejde ligner, hvad der sker i større virksomheder i dag."

Lærerne startede fra 'scratch'

Nej, hf-studenternes lærere startede i virkeligheden ikke fra nul, da de med en spritny hf-bekendtgørelse i mappen i 2005 modtog de nye, sommerbrune hf'ere. 

Et langt tilløb til hf-reformen

Hf-leder Aase Schjøtz-Christensen var i flere år før reformen som formand for skolens Pædagogiske Udvalg og senere som pædagogisk koordinator stærkt medvirkende til, at Hobro Gymnasium og HF-kursus har været fremme i skoene med udvikling af netop de nydannelser, der præger reformerne.

Aase Schjøtz-Christensen deltog i 2004 sammen med Anne-Kirsten Mose og Betina Nyborg Thomsen i et samarbejde med tre andre nordjyske skoler, Brønderslev Gymnasium og HF-kursus, Nørresundby Gymnasium og HF-kursus og Aalborg Katedralskole. Formålet var at forberede den kommende hf-reform i Nordjylland.

Aase Schjøtz-Christensen har siden arbejdet med at markere hf-uddannelsens særpræg i forhold til gymnasiet - bl.a. under slogan'et "HF er noget særligt". Der har i flere år været fokus på hf-kursistens særpræg, som hun og hf-lærerne har arbejdet på at indrette den pædagogiske praksis efter.

Dette arbejde har bl.a. medført, at skolens ledelse siden reformens indførelse har valgt at oprette en særlig hf-afdeling med Aase Schjøtz-Christensen som leder. Flere af skolens lærere har udvist en vedholdende interesse for at udvikle en særlig "hf'-pædagogik" . 

Om dette om meget andet har vi samlet hf-lederen og to af hf-lærerne, Anne-Kirsten Mose og Ove Haarup til et interview. Både Anne-Kirsten Mose og Ove Haarup har undervist i hf i mange år og har ligeledes været med siden introduktionen af den nye hf-reform i 2005. Ove Haarup underviser i samfundsfag og historie i KS (kultur- og samfundsfag), mens Anne-Kirsten Mose underviser i kemi i NF (naturvidenskabelig faggruppe). Anne-Kirsten Mose har desuden bl.a. været med i planlægningen af introforløbet og tutorordningen.

Til tider kaotiske tilstande

Startskuddet for den nye hf-reform lød august 2005, og det er med blandede følelser, de tre lærere tænker tilbage.  Alle er enige om, at startsfasen var hektisk og til tider kaotisk. En lang række nye tiltag havde set dagens lys, og lige med ét skulle alle disse effektueres uden meget erfaringsgrundlag. Det var en stor mundfuld.

Ove Haarup forklarer: "Den nye reform stiller større krav til lærernes evne til koordinere undervisningen. Man skal i endnu højere grad end før forholde sig til andre fag og dermed indholdet i undervisningen. Faggrænserne udviskes og man skal vænne sig til tanken om, at man arbejder hen imod et fælles mål."

Ove Haarup erkender, at dette øgede fokus på samarbejde og fællesfaglighed var en stor omvæltning, da ens faglighed pludselig ikke længere stod i centrum, men i stedet var en sammentømret del af en trebenet skammel, hvor alle ben havde et fælles ansvar for bæredygtigheden.

Anne-Kirsten nikker og uddyber: "I det indledende fællesfaglige samarbejde fandt vi hurtigt ud af, at det var noget af en udfordring og til tider ikke muligt at tilgodese alle fags kernestof i de overordnede fællesfaglige problemstillinger. Dette skabte nogen frustration og måtte bare på bedste vis integreres i læreplanen."

Ove Haarup er heller ikke bleg for at erkende, at disse reformændringer er de mest vidtgående, han har oplevet i sin lange karriere.

Mange erfaringer rigere

To år efter er alle tre lærere mange erfaringer rigere. De er enige om, at der er kommet mere ro på. De har fået en større føling med reformen, og er da også godt klar over, hvilke områder, der skal justeres.

Aase uddyber: "Vores tutorordning skal justeres, så den i højere grad bliver et redskab, som kursisterne kan læne sig op ad i deres 2-årige forløb. Studieværksstedstimerne fungerer langt hen ad vejen tilfredsstillende, men vi vil fremover forsøge at tage yderligere initiativer, således at nogle studieværkstedstimerne får et endnu mere anvendelsesorienteret perspektiv - rettet ud mod samfundet. Det kunne fx være det at skrive en ansøgning eller hvilke elementer, der lægges vægt på i en jobsamtale."

I NF har Anne-Kirsten efterhånden erkendt reformens omfang: "Vi er for alvor blevet klar over, hvor stort et fag NF i virkeligheden er. NF-eksamen er for mange den første og eneste eksamen i 1. hf. Kursisterne skal faktisk afslutte tre c-niveau fag på én eksamen, hvilket er utrolig krævende. Vi har derfor fået et langt større fokus på at forberede kursisterne til netop denne eksamen. "

Succes trods bump på vejen

"Andelen af kursister, som i sommer gennemførte hf-forløbet på Hobro Gymnasium og HF-kursus er langt over landsgennemsnittet. Kan vi noget særligt her på skolen - på trods de bump, der har været undervejs?"

Efter et øjebliks tavs beskedenhed forklarer Aase: "Vi er et lille hold af engagerede lærere - både unge og erfarne - der sammen formår at få samlet flertallet af kursisterne op. De får simpelthen ikke lov til at køre på frihjul og  falde fra."

Ove tilføjer: "Der er generelt et godt studiemiljø på skolen. Hf'erne er ikke på samme måde som tidligere adskilt fra gymnasieeleverne. Aldersmæssigt er forskellen mellem hf'ere og gymnasielever udlignet, og mange hf'ere har venner, som går i gymnasiet. Desuden optræder både hf'ere og gymnasieelever på en række valghold sammen, hvilket bidrager til den gode stemning gymnasielever og Hf'ere imellem."

En fremtid?

Har hf har en fremtid i et stadig mere fokuseret og målrettet samfund - som det fx kommer til udtryk i gymnasiereformens tidlige studieretningsvalg? spørger vi de tre hf-lærere. 

" Netop det øgede fokus i gymnasiet tilgodeser i visse henseender hf, fordi det langt fra er alle, der ved, hvad de vil så tidligt i deres liv,” siger Ove. ”Hf's rummelighed vil - både med hensyn til kursisterne skolemæssige baggrund og det udadvendte, anvendelsesorienterede fokus - stadig kunne tiltrække kursister."

Aase afrunder med overbevisning i stemmen: "Når 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, så vil der være nogle, som har brug for at tage en uddannelse over et kortere forløb."