I
de nye hf- og gymnasieklasser søger lærerne netop nu at få udfyldt de huller
i viden og færdigheder, som de 212 nye ansigter måtte medbringe fra
folkeskolen. Målet er, at man nogenlunde matcher hinanden
fagligt inden jul.
Men det er også vigtigt, at klasserne rystes sammen socialt.
Derfor
var de nye klasser få dage efter skolestart på oplevelsestur, hvor de blev
udfordret i nærkontakt med naturen på Fjordcentret ved Randers Fjord.
Ann-Katrine
Jacobsen fra 1.x fortæller:
Først
blev vi i sendt ud på fjorden i speedbåde, hvor vi i nogle store garn hentede
skrubber. For de fleste af os var det en sjov, men våd tur pga. store bølger.
Derefter skulle nettene ordnes og tømmes for fisk og til sidst skulle fiskene så
renses. Det var en meget speciel oplevelse, når et hoved, der var rykket af en
fisk, gav sig til at sprælle. Det fik mange sjove udtryk frem på de flestes
ansigter, især pigerne, men fiskene blev renset, krydret, grillet og spist.
Vi
fik også roet i kano blandt en masse siv, som ikke flyttede sig, når
man kom sejlende! Nogle af os tilbragte det meste af tiden inde i sivene i
stedet for på stien mellem sivene.
Derudover
var vi på vandretur i waders, rejste pæle ved hjælp af reb og en god portion
samarbejde, lavede vand-raketskydningskonkurrence og legede navnelege.
Navnelegene var rigtig gode, og i timerne efter ryste-sammen-turen var det kun
for lærernes skyld, at navneskiltene stod fremme på bordene.
Det
var en rigtig sjov og dejlig dag, som fik smilet frem hos alle – okay, nok
ikke fiskene!
Dagen
har givet os et rigtig godt sammenhold, som gør hverdagene på gymnasiet
sjovere!