Ny side 1

"forresten" nr. 26

Studenternes tale ved dimissionsfesten i uddrag

Invitationer til Skolefest, Orienteringsmøde og Cabaret-aften

Rektors tale til dimittenderne i uddrag

Sidst i 90`erne – før den såkaldte IT-boble brast, før 11. sept. 2001 - kunne vi – i den vestlige civilisation - næsten gå på vandet. Det gik derudaf på de høje nagler, der var overskud til at interessere sig for det hele menneske, de indre værdier, det alternative og det søgende.

Siden kan I alle fornemme, hvordan kravene til det moderne menneske er blevet skærpede på alle områder. Der er sådan set blevet lidt lavere til loftet. Folk er optaget af at beholde deres job. De pudser facaden og forsøger at udstråle overskud.

Det moderne menneske vil gerne markere, at det klarer sig godt, og derfor går det meget op i at imponere sine omgivelser og holde en pæn facade. Se blot hvordan nemme, lette og overfladiske succeser præger vor verden, læs blot ugebladene og kik lidt tv i prime time om livet i første række, livet på toppen, og hvad programmerne nu måtte hedde.

I dag er det vigtigste at have råd, succes og overskud. Det moderne menneske vil gerne profilere sig selv og distancere sig fra andre, hvilket for så vidt er en naturlig reaktion på en usikker tid med så dramatiske moralske, teknologiske og samfundsmæssige ændringer.

I denne forandrede og foranderlige verden står afslutningen af den ungdomsuddannelse, som I valgte, centralt, men kun som et tegn på at én uddannelsesepoke er forbi, andre uddannelsesperioder kan – og skal forhåbentlig – begynde nu.

I modsætning til dengang vi selv gik i skole, hører det at studere aldrig op. Alle må stræbe efter at forbedre sig selv. Der er ingen profession, hvor den viden, man har, når man er 20 år, vil være dækkende for den viden, man har brug for, når man er 50- eller 80-årig. Tidligere forstod man uddannelse, som noget, der groft sagt foregik mellem 15 og 25 års alderen. Nu er det noget, der foregår hele livet.

Her ved afslutningen af jeres ungdomsuddannelse skal I have hovedbudskabet fra den amerikanske uddannelsespsykolog, Howard Gardner, med jer:

Vi skal ikke bare lære for at lære noget, men for at gøre verden til et bedre sted at leve samtidig med, at vi frisætter det enkelte menneskes potentiale, for et markant potentiale - det besidder hver enkelt af os. Hvis man ikke bruger viden til at forsøge at forbedre verden, så har man ikke fortjent den plads, man optager på jorden.

Fra skolens og fra min side skal der lyde en oprigtig tak til jer for vore fælles oplevelser gennem de sidste 2-3 år, tak for alle de gode oplevelser, som vi vil bære med os og for de lidt mere trælse, som rask fortaber sig i historien.

Tillykke med jeres uddannelse.

Tillykke med jeres ungdom.

Og sidst men ikke mindst lykke til med jeres personlige liv – et liv, som nu følger et andet spor.

Brug alle tre elementer for andre - og for jer selv…i den rækkefølge! Lykke på rejsen!

Med disse ord dimitterer jeg jer fra Hobro Gymnasium og HF-kursus!

Studenternes tale ved dimissionsfesten i uddrag

Louise: Dette er Benjamin Krog, han er 20 år og kommer fra Mariager.

Benjamin: Dette er Louise Jensen, hun er 18 år og kommer fra Døstrup.

Louise: Benjamin har gået på Gymnasiet i 3 år.

Benjamin: Louise har gået på HF i 2 år.

Louise: Så fik vi vist det på plads…

Benjamin: Fælles for minderne, selvom de naturligvis er individuelle, er, at de altid vil være et sted i alle 161 studenters erindring. Minderne vil engang være det eneste, der er tilbage efter 3 fantastiske år, så lad minderne være de gode oplevelser, store som små. Minderne er også det, som for altid vil kunne forene os, også når vi mødes om 40 år. Det vil være disse minder, vi taler om, da de har skabt en ubrydelig fælles referenceramme.

Louise:Vi har altid fået at vide, at når vi bliver voksne, så skal vi passe os selv, så er der ikke nogen "kære mor" længere. Men hvornår er vi voksne?

Vi får at vide, når vi bliver konfirmeret, så træder vi ind i de voksnes rækker, men når vi bliver 18 år, så bliver vi også voksne? Eller er det som nu, hvor vi står med vores huer på hovedet, og skal videre i livet? Altså: Hvor mange gange kan man blive voksen???

Nu er vores sidste timer her på gymnasiet endelig ved at være talte, men helt konkret: Hvad har vi så fået ud af det?

Benjamin: Jo, hvad har vi egentlig fået ud af det? Gymnasiet hedder det alment dannende gymnasium, og det føler jeg i sandhed, det har været. Når jeg siger alment dannende, mener jeg, at det har været andet end blot fagligt dannende, godt nok har vi lært om plangeometri, peleiden Achilleus og pladetektonik, men vi har immer væk også lært andet.

Vi er blevet præget som mennesker. Freud sagde, at vores personlighed blev skabt i de første seks år, men jeg tror, at vi alle har oplevet at forandre os gennem disse 2 eller 3 år.

Vi har haft det fantastisk sammen med mennesker, som vi holdningsmæssigt var uenige med; vi har lært rummelighed. Kort sagt har vi lært at trives blandt mennesker uanset forskellighed. Denne medmenneskelige udvikling er måske det vigtigste, vi har lært, og formentlig det, vi får mest brug for, når vi nu skal videre i den næste epoke af livet.

Fælles: Vi vil gerne slutte af med at sige tak til alle lærere og elever, som har været med til at gøre disse år uforglemmelige.

Gave til musik
Musik er et populært fag på Hobro Gymnasium og såvel musiklærerne som musikeleverne har aldrig været karrige med at dele ud af deres glæde ved musikken.
Det har Odd Fellow logen Himbria i Hobro nu belønnet med en særlig gave til musik faggruppen på 10.000 kr. Gaven er givet i anledning af logens 50-års dag.
Yderligere har musik fået 10.000 kr. af en anonym donor som et cadeau til gymnasiets musikliv. Faggruppen er meget glad for gaven, for bevillingen til musik er altid mindre, end man som musiklærer kunne ønske sig.
Især inddragelsen af computere i musikundervisningen er økonomisk en tung affære. Musiklærerne har valgt at bruge pengene til to nye computere med klaviatur og musikprogrammel. Desuden blev der råd til bl.a. en god, gammeldags trompet.

Invitation til Skolefest:
Flotte damer, noble herrer, spisning i klasserne, lancier, traditioner og fest når det er bedst.

Alle elever, søskende og forældre er velkomne til årets skolefest:

Lørdag d. 26. februar 2005

OBS: Datoen er ændret fra den 5. marts til den 26. feb

Invitation til Orienteringsmøde:

For kommende elever lørdag den 29. januar kl 11.00 - 13.00 på Hobro Gymnasium og Hf

Kom og hør, hvordan det bliver på det almene gymnasium og hf fra august 2005

Nye fag, nye måder, nye oplevelser, nye udfordringer

Invitation til Cabaret aften:

En anderledes »skolekomedie« i år

Sæt kryds i kalenderen ved onsdag d. 19. januar 2005 kl. 19.30

Se elever i kor, orkester, dans, optræden m.m.

Reformer inspirerer
På Hobro Gymnasium og HF afprøves allerede i dette skoleår nogle af de nye tværfag og pædagogiske initiativer, som indgår i de ændrede rammer for det almene gymnasium og hf. I gymnasiet drejer det sig om almen studieforberedelse, naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse. I hf afprøves nye introduktionsformer, der skal give de studerende en god start på det to-årige forløb.

Internationale mandage (1a og 1x)
De to internationale klasser fortsætter samarbejdet med 10.klassecentret om fælles undervisning og projekter fem mandage i løbet af efteråret.
Det internationale aspekt med udvekslinger til USA og Europa fortsætter på to af de kommende studieretninger.

Almen sprogforståelse (1b og 1y)
Almen sprogforståelse bliver et nyt fag med 60 timer i det kommende gymnasium. Her skal undervises i de fælles begreber og metoder, som alle sprog benytter sig af. Desuden indgår et miniforløb i latin.

Naturvidenskabeligt grundforløb (1z)
Det naturvidenskabelige grundforløb bliver et nyt tværfag i gymnasiet med 80 timer. Det skal være et tæt samarbejde mellem fagene biologi, fysik, naturgeografi og kemi. I forsøget i 1z indgår ikke naturgeografi, mens de tre andre fag på skift bidrager med fire lektioner hver onsdag.
Eleverne skal kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang. Desuden skal de kunne forholde sig til de styrker og begrænsninger, der er forbundet med naturvidenskabelig viden. Eleverne lærer den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hvor der lægges vægt på forsøgsopstilling, dataindsamling, databehandling, journal- og rapportskrivning samt brug af regneark og tekstbehandling.
Eleverne bliver også præsenteret for vigtige kilder til naturvidenskabelig viden og forståelse, bl.a. centrale steder på Internettet og opslagsværker.
Forløbet afsluttes med et tværfagligt projekt, hvor formålet er at afprøve den naturvidenskabelige arbejdsmetode, sammenholde resultaterne med tilgængelig viden og præsentere konklusionerne under mere selvstændige former.

Læse-stave screening (1p og 1q)
Alle hf-kursisterne bliver testet for læse- og stavefærdigheder og eventuelt tilbudt ekstra læsetræning - se næste side.

Bedre i gang med hf (1p og 1q)
I hf bliver der fra næste år en 4 ugers introduktion, skemalagt arbejde med læse- og studievaner, tutorordning med fast tilknyttet lærer og en række tværfaglige projekter gennem hele det to-årige forløb.
I år gennemføres et forsøg, hvor eleverne får lettet overgangen fra folkeskole til hf ved to ugentlige timer i et lektieværksted i de første fjorten uger. Her står en sprog- og en matematiklærer klar til at hjælpe og vejlede i lektielæsning, notatteknik m.v.
Senere vil der som introduktion til tværfagligt arbejde blive gennemført et projekt med fagene billedkunst og musik.
Det tværfaglige element fortsætter i november-december, hvor eleverne i år skal skrive en tværfagligt projektopgave i fagene dansk og historie.

Almen studieforberedelse (alle gymnasieklasser)
Når gymnasiereformen starter i 2005 skal alle nye elever starte på et halvårligt grundforløb. På grundforløbet skal 20% af undervisningen være almen studieforberedelse.
I almen studieforberedelse skal eleverne blive bedre til lektielæsning, notatteknik, grammatik, gruppearbejde, udvalgte IT-kompetencer samt informationssøgning og materialekritik. Der ud over skal eleverne få en bedre forståelse af, hvad de enkelte fag rummer, og hvor der kan skabes et udbytterigt samspil mellem fagene.
I år afprøves forskellige elementer af almen studieforberedelse i efteråret i alle gymnasieklasserne. Forløbet afsluttes i år med en projektperiode fra 25. til 30. november. I projektperioden er skemaet ændret, så eleverne kan arbejde med et tværfagligt emne hele dagen. Denne tematiske måde at arbejde på vil blive udbygget i de kommende år.

Læse og stavescreening i 1.hf

Af Knud Jørgensen

Alle de nye hf’ere er blevet testet for at få et indtryk af kursisternes startforudsætninger vedrørende læsning, stavning o.lign. Testen tager ca. 70 minutter og kan gennemføres med alle på samme tid. Det ville være bedre for dele af testen, hvis den foregik som en-til-en-situation, men det er desværre alt for ressourcekrævende.

Der danner sig et ret tydeligt billede af den enkelte kursists centrale læse- og staveforudsætninger, når resultatet af testen efterfølgende optælles og vurderes. På den baggrund er det muligt at indplacere kursisten i forhold til en middelpræstation.

Vi har valgt at sige, at vores »netmasker« skal fange kursister, der i de fleste af testens elementer viser færdigheder, der er under middel. En enkelt meget lav score lader vi passere, men gør dog kursisten opmærksom på, at vi har identificeret nogle vanskeligheder.

De kursister, der klarer testen mest problematisk, får tilbudt et antal ekstratimer. Her de får mulighed for at forbedre læsning og stavning. Det er som regel meget komplekse og helt individuelle årsager, der ligger bag læse-stave problemerne. Derfor er der bestemt heller ingen nemme genveje eller mirakelkure for at komme på niveau med færdighederne; men det er vores håb, at en periode med særlig opmærksomhed kan betyde et løft, så slutresultatet (som det jo nu måles til eksamen) kan blive betydeligt bedre, end hvis der ikke bliver gjort noget aktivt.

FAKTA om læse-stave test
Læse-stave testen består af 8 elementer:

1. Kursisterne skal i 38 tilfælde identificere et korrektstavet ord (der er 4 muligheder at vælge imellem pr ord).

2. En traditionel orddiktat (med 51 ord).

3. Kursisten skal i 10 minutter skrive videre på et oplæg, der handler om et dilemma i hverdagssituation.

4. Kursisten skal i 38 tilfælde identificere et "lydskrift"ord (a la åsd (ost !!)) blandt 4 muligheder.

5. Kursisten skal vise kendskab til 15 udvalgte fremmedord, ved at skrive en sætning hvori ordet optræder på en meningsfyldt måde (f.eks. ordet "suspendere").

6. Kursisten skal læse så langt som muligt i en tekst på (ukendt) tid – der markeres, hvor til der er nået, når stopsignalet lyder.

7. Kursisten skal dokumentere forståelse af den læste teksts indhold ved afkrydsning i et skema (3 gange 10 svarmuligheder).

8. Kursisten skal anføre daglige læse-/skrive situationer (spørgeskemaer).

Dette nummer af "forresten" var redigeret af Kaj Nissen & Søren Munthe