Indhold:
Fakta: Sådan udregnes eksamenskvotienten
Skoleåret er ved at rinde ud. Eleverne i afgangsklasserne
kan se frem til en snarlig - og forhåbentlig lykkelig - afslutning på to eller
tre års daglig gang på Hobro gymnasium. Som sædvanligt ligger eksamen og
lurer med store mentale anstrengelser, nogle få skuffelser og heldigvis også
mange glade smil og stolte miner. Skulle resultatet skuffe lidt, så byder
artiklen her under på lidt trøstende ord.
Samtidig er dette nummer af Forresten en lejlighed
til at byde næste årgang velkommen til Hobro Gymnasium og Hf. Der bliver
rigtig mange elever på skolen til næste år med seks nye 1.g klasser og 2 nye
hf-klasser. I forvejen er der fem 2.g klasser, seks 3. g klasser og to 2.hf
klasser. Men vi skal nok finde plads til alle og ser frem til at møde både
gamle og nye elever torsdag den 5. august.
Velkommen til jeres nye uddannelse og rigtig god eksamen.
Birger Axen, rektor
»Hvad fik du?« Om kort tid vil spørgsmålet lyde igen og
igen på skolens gange. Det handler om karakterer. Eksamenskarakterer. De små
tal, der til sin tid listes op på eksamensbeviset og samlet kan afgøre, om man
kan komme i gang med en ønsket uddannelse.
Gymnasieeleverne har allerede inden eksamen fået årskarakterer,
men alligevel synes de fleste gymnasieelever, at eksamen er det egentlige ræs.
For hf’erne er det kun eksamensresultaterne, der tæller,
så de er ikke i tvivl om sagens alvor. Mange elever frygter eksamen og
tillægger held, censors lune, eksaminators sult, elevrækkefølgen eller
ugedagen overjordiske egenskaber og afgørende betydning. De fleste lærere hælder
til, at eksamensresultatet især afspejler den daglige arbejdsindsats, justeret
med personlige evner og med et lille moment af eksamenstalent.
Under alle omstændigheder vil de fleste gerne have høje
karakterer. Foruden ære og stolthed, handler det også om adgangen det videre
uddannelsesforløb.
De fleste tror, at det er meget vigtigt med en høj
eksamenskvotient for at komme ind på drømmeuddannelsen, men det holder ikke længere
stik. Inden for de sidste ti år er det blevet meget lettere at komme ind på et
studium, idet kravene til eksamenskvotienten er faldet, og der er kommet flere
studier til. I virkeligheden optager 75% af alle videregående uddannelser
studenter og hf’ere blot de har bestået deres eksamen, dvs med en kvotient på
6 eller derover.
Alligevel er karaktererne måske ikke helt ligegyldige for
det videre uddannelsesforløb. 95% af alle studenter får en videregående
uddannelse, men undersøgelser viser, at jo højere karakterer man får til
studentereksamen, desto længere uddannelse vælger man. Ligeledes er der en
sammenhæng mellem karakterer og studiestart, idet lave karakterer betyder en
sen studiestart.
De samme undersøgelser viser også, at der er betydelige
økonomiske fordele ved at tage en længere uddannelse – både for den enkelte
og for samfundet. Lønnen stiger simpelthen med uddannelseslængden. Tendensen
er altså, at høje karakterer til eksamen fører til valg af længere
uddannelser, der fører til jobs med højere lønninger.
For den enkelte elev falder karaktererne mere eller mindre
retfærdigt, men når man ser på karaktererne for mange elever samlet, træder
der mønstre frem. Man taler om en social arv: børn af forældre med lang
skoleuddannelse klarer sig i gennemsnit bedre end elever af forældre med
kortere uddannelser. Denne kendte sammenhæng blev aktualiseret, da regeringen
sidste år bestemte, at alle gymnasier skal offentliggøre deres karakterer på
Internettet. Formålet var at gøre det muligt for forældrene (og deres børn)
at sammenligne flere gymnasier og vælge den skole, som passede bedst til deres
ønsker. Karaktergennemsnittet er kun et af flere forhold, der offentliggøres.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fremhæver da også, at forældrene og
eleverne ikke kun skal sammenligne skolernes karakterer, men også de værdier
og pædagogiske mål, som skolerne på samme måde har pligt til at offentliggøre.
Mange har modsat påpeget, at karakterer er let
sammenlignelige – det er holdninger ikke.
Karaktererne for Hobro Gymnasium er tilgængelige via
skolens hjemmeside på adressen www.hobro-gym.dk. Gennemsnittet for de sproglige
elever var sidste år 8,1; for matematikerne 8,3 og for hf’erne 7,6. Det er
0,1 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele amtet (og i øvrigt også
lidt lavere end gennemsnittet for hele landet). Det harmonerer godt med, at
skolens elever kommer fra et bredt udsnit af befolkningen og ikke specielt fra
miljøer med »klaver og bogreol«.
Så vidt man kan bedømme vælger forældre/elever
faktisk ikke skole efter disse karaktergennemsnit, men efter en lang række andre faktorer,
ikke mindst nærheden.
Når karakterprofilen ikke spiller nogen større rolle for
skolevalget, hænger det måske også sammen med, at eleverne i vid udstrækning
vælger at gå i gymnasiet på grund af det sociale liv og ikke på grund af
fagligheden.
Eleverne bruger godt nok karaktererne
i løbet af året til at justere deres indsats. De bliver bevidste om, hvor de
eventuelt kan forbedre en karakter, og de drøfter meget indbyrdes, hvor de
”ligger” i de enkelte fag. Karaktergivningen kan på den måde hjælpe nogle
elever, så de arbejder mere målrettet og derfor regulerer omfanget at
erhvervsarbejde, tid til venner og fester, sport osv.
Gymnasie- eller hf-tiden har
imidlertid altid været beskrevet som ”de fedeste 3 år i dit liv” og mange
ville ønske de kunne forlænge gymnasietiden. De unge mennesker er faktisk ikke
så målrettede endda – og skal nok heller ikke være det. Der er andre og
vigtigere ting i livet end skolen, især i den alder!
Af Kirsten Lüthje & Søren Munthe
Fakta:
Sådan udregnes eksamenskvotienten
Der skelnes mellem årskarakterer, som gives af
fagets lærer ved slutningen af skoleåret, og prøvekarakterer, der
gives i forbindelse med en skriftlig eller mundtlig prøve (»eksamen«).
En studentereksamen er bestået, hvis elevens årskarakterer
og prøvekarakterer hver for sig har et gennemsnit på mindst 6,0.
Kun årskaraktererne fra det år, hvor faget afsluttes,
medregnes. Årskaraktererne på obligatorisk niveau bortfalder, hvis et faget
tages på tilvalg.
Af årskaraktererne udregnes et
gennemsnit med én decimal. Når årskaraktererne i idræt, musik og billedkunst
som obligatoriske fag indgår i studentereksamen, indgår de i udregningen hver
med vægten 0,5.
Årskarakteren tæller desuden som prøvekarakter i de fag,
der ikke udtrækkes til eksamen.
For elever på sproglig linje, der vælger engelsk på højt
niveau, er prøvekarakteren i skriftlig engelsk et vægtet gennemsnit i
forholdet 1:2 af karakteren ved prøven på obligatorisk niveau med karakteren
ved prøven på højt niveau.
For elever på matematisk linje, der vælger matematik i
det 1-årige forløb på A-niveau, fremkommer prøvekarakteren i skriftlig
matematik som et vægtet gennemsnit i forholdet 1:2 af karakteren ved prøven
efter det 2-årige forløb på B-niveau med karakteren ved prøven efter det 1-årige
forløb på A-niveau.
Af prøvekarakterer, herunder også den større skriftlige
opgave og overførte årskarakterer, udregnes et gennemsnit med én decimal.
Eksamensresultatet eller
eksamenskvotienten er middeltallet mellem årskarakterernes gennemsnit og prøvekarakterernes
gennemsnit beregnet med en decimal.
Af Søren Munthe
Januar
9. Fredag
Skolen lægger atter væg til billedkunstarbejder fra en af
vores samarbejdsskoler. For fjerde gang udstiller elever fra det tjekkiske
Gymnazium Zdar arbejder udført i billedkunst, denne gang to serier, en omkring
temaet træer, en anden er billeder med udgangspunkt i udsnit af den verdensberømte
surrealist Salvador Dalis værker.
Orienteringsmødet for kommende elever og deres forældre
bliver besøgt af ca. 200 interesserede, der får en varm velkomst med kaffebord
og rektortale, en rundvisning på skolen og studievejledning. De enkelte fag præsenterer
sig ved »fagboderne« i fællesområdet, hvor nogle af skolens elever og faglærerne
går i dialog med gæsterne.
29. Torsdag
Skolens 1.-klasser og 2.g’ere går i gang med tværfagligt
projektarbejde. På fire arbejdsdage og en weekend drejer det sig om at udforske
et selvvalgt emne, søge information på egen hånd på Nettet og Biblioteket og
gruppevis skrive en fyldig rapport.
1.b arbejder med »Kulturarv og danskhed« i dansk, musik,
engelsk, og tysk - 1.y med »Alkohol« i biologi, fysik og engelsk og 1.z om »Gæring«
i biologi, kemi og matematik.
1x og 1.a afviklede deres projekter under International
Mandag i efteråret.
1.p og 1.q udforsker tressernes musik-, kunst- og
ungdomskultur i fagene engelsk, musik og billedkunst.
I 2.a. er fagene engelsk og tysk, og emnet »Danmarks-Katalog.«
2.b arbejder med »Astronomi og verdensbilleder« i engelsk og naturfag, mens
2.u udforsker rejsemålet Italien i dansk og engelsk. Amerikaklassen, 2x,
arbejder naturligvis med USA, mens 2.y også er rejserelateret med emnet
Ungarn. Det samme gælder 2.z, som studerer Barcelona.
30. Fredag
Skoleårets 3. parentesfest afholdes, og det går ikke
stile af! Det er igen en åben fest, hvor gæster og gamle elever også er
velkomne. Musikken leveres af en DJ det meste af aftenen, men også
festdeltagerne er på banen ved det lejede karaoke anlæg.
Februar
16. Mandag
For fjerde gang udstiller Hobro Gymnasium og HF-kursus
billedkunstarbejder fra vores venskabsskole i Falköping. Efter vi har lånt
udstillingen, sendes den videre til vores tjekkiske samarbejdsskole i Zdar.
17. Tirsdag
Psykologiholdene får besøg af Psykiatrifondens
Informations- og undervisningsbus, der
liner op foran skolen. De orienterer om psykiske sygdomme og om at nedbryde
fordomme overfor psykiske lidelser. Besøget sker i samarbejde med Nordjyllands
Amt.
John Olesen tiltræder som skolens nye pedelmedhjælper.
24. Tirsdag
Bl.a. 1q har blokdag og dissekerer kyllinger som afslutning
på et forløb om kroppens indre organer. Det er lidt grænseoverskridende for
nogle elever at skære hul på de små, søde, gule væsener.
25. Onsdag
Skolen har besøg af den kendte vokalgruppe, baSix ved en fællestime
for alle skolens elever og lærere. Med fødderne solidt plantet i pop-, jazz-,
R’n’B-, soul- og rock-traditionen, og med et repertoire bestående af både
egne og andres numre, har baSix siden 1999 præsenteret førsteklasses a
cappella-musik for fans i hele Verden.
Marts
1. Mandag
2.u får besøg af 21 kammerater fra den norditalienske by,
Verona. Det italienske besøg sker i forbindelse med et udvekslingsprojekt,
hvor, 2u, skal på et ugelangt genbesøg i Verona allerede fredag d. 12. marts.
Skolens årligt tilbagevendende skolefest løber af stablen
med 1300 festdeltagere. Det bliver en glad aften.
16. Tirsdag
Hobro Gymnasium deltager i et tværeuropæisk samarbejde om
sundhed: »Health Matters«. Der samarbejdes med skoler i Tyskland, Frankrig og
England. I denne forbindelse udskrives en international konkurrence om at lave
et logo, der udover deltagerlandenes flag skal indeholde teksten »Health
Matters«. Signe Nygaard Jensen, 2p’s logo vinder. Signes æblelogo vil nu
pryde projektets hjemmeside og avisen »Santé sans frontières«, som udkommer
i slutningen af skoleåret.
18. Torsdag
Alle skolen elever overværer i fem timer Jacob holdts
billedshow, Amerikanske Billeder.
Showets ældste billeder stammer fra 70-erne, hvor den unge
Holdt blaffede rundt i USA og kom i nærkontakt med amerikanere i alle
samfundslag. Han har siden krydset sine egne spor i USA og bl.a. haft kontakt
med det ellers hemmelige Ku Klux Klan-miljø.
28. Søndag
Skolens rektor, Birger Axen, fylder 60 år.
April
2. Fredag
Årets Volley Event for Hobro Gymnasium afvikles. En dag
hvor vi træner og spiller volleyball med og mod hinanden.
29. Torsdag
Foruden fine indslag fra musikholdene stiller gæsteelever
fra Beveren, Belgien, op med et musikalsk indslag ved forårskoncerten. Det årlige
Melodi Grand Prix mellem 1.-klasserne afholdes også og 1pq vinder med et grænseoverskridende
rapnummer.
Grønnegården og gangene omkring er omdannet til
udstilling for billedkunst. Her dominerer 3.g’erne fælles projekt med overdådige
fantasier over temaet »en stol«.
1.a med kurs mod Belgien
Fredag d. 12 marts tog 28 elever og 2 lærere af sted fra
Hobro Gymnasium med kurs mod Belgien nærmere betegnet Beveren ved Antwerpen.
Under opholdet hos de belgiske udvekslingselever fik vi
indblik i den belgiske kultur, hvilket indebar god øl, velsmagende chokolade og
”fede fritter”. Mellem de spændende og meget lærerige ekskursioner var
bl.a. havnen i Antwerpen og Brügges gamle huse. Blandt de mere kedelige
oplevelser var besøg på bryggeriet Palm (fri fadøl!), og Beverens mange pubs,
værtshuse og diskoteker.
I Belgien mødte vi mange spændende mennesker. Nærgående
rumænere, sprælske tjekker, belgiske spasmagere og højtråbende italienere.
Nogle fik endda en ”ven” blandt de mange folkeslag.
Sent lørdag d. 20 marts på en mørk og stormfuld nat
ankom en træt flok, enkelte endnu med tømmermænd til deres udgangspunkt.
Hobro Gymnasium.
Lasse
2a var på tur til Ahlen i Tyskland
Klassens nervøsitet og spænding blev hurtig lagt på is
over en næsten ti timers lang bustur, men da klassens ankomst til det store, næsten
skræmmende røde gymnasium var inde for rækkevidde, blev denne spænding og
nervøsitet pludselig genetableret. Men de tyske værter var overraskende
sympatiske og indlogerede de danske 2g´er godt i de hengivende familier rundt i
området nær Ahlen.
De næste dage bestod af fortræffelig vejr, mindre
opfriskende lektioner med de tyske elever og shopping turer i de respektive byer
Münster og Köln, hvori et besøg i nogle gigantiske domkirker også opstod.
Alt var gået efter planen indtil den store dag skulle snige sig ind under fødderne
på dem. Torsdag; hvor 2a og deres værter tog på indendørs skitur. Nogle var
øvede, andre uøvede og til slut var der også de dumdristige. De 5-6 timer på
ski-pisten gik planmæssigt udover da en ung dreng fra klassen tonsede brutalt
ind i en skilærer, der røg direkte på hospitalet. Efter nogle dage blev der
dog rapporteret, at han var i bedring.
Dagene senere forløb fint, og det var med god fornemmelse,
trods sygdom og tømmermænd, at 2a kunne stikke hovederne hjemad lørdag morgen
klokken 8. Turen havde været en blandet pose slik for mange, men heller spise
slikket, end lade det ligge og forrådne.
Jonas
2.x i USA
Vi er tilbage i Danmark og på Hobro Gymnasium, men vores
rejse synes i bakspejlet at have varet længere end de 17 dage i marts, vi
faktisk var afsted.
Først var vi nogle dage i den amerikanske hovedstad
Washington D.C., og her så vi en stor del af det, man skal se, når man besøger
byen, bl.a. Parlamentsbygningen Capitol, Det hvide Hus og the National History
Museum.
Så tog vi til North Carolina, hvor vi besøgte West
Johnston High School nær hovedstaden Raleigh og blev privat indkvarterede i små
to uger. Og her var mange ting anderledes, end vi ser det i Danmark. Først og
fremmest var vi jo kommet til det religiøse og moralske South, og det prægede
alle forhold; bl.a. den stramme ”Dress Code” på skolen, der ville have fået
suspenderet en stor del af specielt pigerne på Hobro Gymnasium (forbud mod bare
maver, spaghettistropper, piercinger, hængerøvsbukser, osv. osv.). Ingen fra
2.x blev dog sendt hjem, da vi var forberedt på problematikken.
Undervisningen, hvor de danske elever fulgte deres værter
til timer i de to uger, oplevede 2.x i øvrigt som værende på et ret lavt,
fagligt niveau og i et tempo, der ikke just var hæsblæsende – også selv om
vi samarbejdede med elever fra de højeste, akademiske niveauer om bl.a. romanen
Cold Mountain. Men tests, det skulle de have, ofte og mange! Mest multiple
choice-tests, hvor bl.a. en af vore elever uforberedt gik ind og scorede 85% i
Social Studies! Der var ingen problemer med at kommunikere, og alle fik stort
udbytte af samværet med amerikanerne. Og ved afskeden blev der da også fældet
en og anden tåre – på begge sider!
Vi glæder so til at have besøg af dem til august, og vi
har startet et fagligt samarbejdsprojekt via internettet, som vi skal afslutte,
når amerikanerne kommer til Hobro.
Henrik Rudfeld
Mødet med den italienske familie
2u var i marts måned på en udveksling med en klasse fra
Verona. Vi boede derfor hver især hos en italiensk familie og kom på den måde
det italienske hverdagsliv meget nærmere end vi ville have gjort på en
almindelig studietur.
Vi kunne hurtigt fornemme den tydelige forskel der er
mellem italienske og danske familier. Det drejer sig f.eks. om madvaner,
rollefordeling og familiens sammenhold. Sammenholdet i familierne er meget stærkere
end i Danmark, og man har en hel klar rollefordeling mht. arbejde og det
huslige. Moderen styrede hele husholdningen mens faderen tjente pengene. Denne
rollefordeling gik så vidt at det blev set som mangel på respekt for moderen
hvis man hjalp med det huslige.
Noget der overraskede os meget, var at familierne hver dag
brugte meget mere tid på middagsmaden som er dagens største måltid, består
af flere retter og varer op til 3 timer. Desuden spiser italienerne to gange
varmt om dagen.
En anden væsentlig forskel var religionens meget stærke
indflydelse på værtsfamilierne. I nogle hjem blev der bedt 3 gange om dagen.
Alt i alt oplevede vi at italienske familier havde mere faste regler og danske
familier var mere åbne. Vi oplevede også italienernes store gæstfrihed over
for fremmede i deres hjem og store åbenhed over for dansk kultur.
Ole Bent Larsen
2.z’s studietur til Barcelona
Bussen afgik klokken 8.00 lørdag morgen, og vi glædede os
til at få overstået den 28 timer lange bus-tur. Søndag klokken 12.00 ankom vi
til Barcelona, hvor solen skinnede og der var godt gang i byen. Man kunne købe
en hel liter San Miguel til hvad der svarer til 9 kr., hvilket vi benyttede os
af adskillige gange dagligt. Hvis man engang skulle sydpå, kan vi anbefale en
tankstation ved en tysk motorvej, hvor man kunne købe lakridskiks med creme
inden i?!?
Mathias
2.b’s studietur til
Barcelona
Lørdag den 13. marts
forlod 2.b og 2.z Hobro Gymnasium og vendte næsen mod syd . 30 timer og
50 ømme røvbalder senere stoppede bussen ved vores bestemmelsessted, La Rambla
i Barcelona, hvor vi blev indkvarteret på et hotel på Placa Reial, hjemsted
for byens tosser og andet godtfolk.
I løbet af opholdet i sydens sol, aflagde vi op til flere
officielle besøg. Vi så bl.a. Picasso-museet, Dali-museet, Camp Nou, Calella,
Montserrat og besøgte en katalansk skole.
På det mere uofficielle plan fik vi malet byen rød i stor
stil på de lokale diskoteker om natten, og det var ikke et kønt syn, der mødte
lærerne om morgenen efter vores solide byture.
Turen forløb dog ikke helt uden problemer. Én, vi nævner
ingen navne, glemte sit pas, en anden fik stjålet sit kamera, en tredje blev
glemt i metroen og individ nr. 4 og 5 sad fast i en elevator på hotellet.
Men bortset fra det gik alt som planlagt, og alle er enige
om, at det har været den fedeste tur ever!
Susanne, Stine J. og Pia