Indhold:
Rektor Birger Axens dimissionstale i uddrag
Elevtale ved dimissionsfesten 2003 i uddrag
Billeder af alle studenter årgang 2003
Elever i Hobro er kloge - de forsømmer kun lidt
Rektor Birger Axens dimissionstale 2003 i uddrag
Hele talen kan læses
her
”Rigtige mennesker” i den ” virkelige verden”
…
I er nu færdige med jeres skemalagte hverdag, men I skal huske på: I er ikke ”færdig-uddannede”; hvis man kalder sig ”færdig-uddannet”, er man nemlig ikke-uddannet, men derimod færdig!!
I får nu fri, ferie eller I tager et sabbatår; nogle af jer går på det arbejdsmarked, som I har lært at kende gennem jeres erhvervsarbejde, andre af jer drager videre til andre uddannelser, mens atter andre pakker rygsæk og kuffert og tager på opdagelse ude i den ”globale landsby”.
Der er mange måder at rejse på og mange grunde til at rejse. Nogle rejser, fordi de finder det herhjemme for gråt og kedeligt. De rejser for at komme ud og møde ”rigtige mennesker”, de tror fejlagtigt, at ”rigtige mennesker” er nogle, som man skal ud og finde! Men uanset intelligens, uddannelse, hudfarve, religion og nationalitet, så er alle mennesker jo ”rigtige mennesker”, prøv blot at forestille jer det modsatte!
Der er mennesker, der kan rejse verden rundt uden at se noget, uden at opleve noget, bevares, de har selvfølgelig en masse farvebilleder, optaget med deres digitalcamera og udlagt på nettet, men de oplevelser, der skulle præge dem for livet – dem får de ikke med! Omvendt er der andre, der kan opleve en verden af nyt blot ved at flytte få kilometer hjemmefra!
Man kan jo også rejse ud med den intention at opleve ”det virkelige liv”! Men der er jo ingen, der har patent på ”det virkelige liv”. Man kan ikke sådan rejse efter ”det virkelige liv”. ”Det virkelige liv” leves af alle i Hobro, på Amager og i Nepal.
I skal rejse ud uden fordomme med åbent sind – ikke for at lede efter ”rigtige mennesker” eller ”det virkelige liv”, men med alle sanser åbne for nye indtryk, med lysten til at komme i god kontakt med mennesker, med lyst til at lytte, lære og forstå vilkårene andre steder i verden, hvor vore nedarvede samfundsværdier måske ikke tages for givne og ofte må tilkæmpes eller forblive undertrykte.
”Det virkelige liv” kan forme sig lyst og lykkeligt eller være fyldt med sorger og bekymring. Livet kan blive ganske kort eller vare i 100 år. Selv et ganske kort liv kan være et godt liv, men alles liv er ”virkelige liv”, for I skal huske: at leve er andet og mere end at få tiden til at gå!
”Rigtige mennesker” er alle vegne, og alle mennesker er rigtige. ”Det virkelige liv” er det, som I lever her og nu, hvor i verden I end befinder jer.
…
Det er mit håb, at den uddannelse, som I selv i et vist omfang har medvirket til at få i løbet af jeres skoleår her, har givet jer de fornødne redskaber til at møde jeres omverden, hvor truende og foranderlig den end måtte blive, og til at møde jeres medmennesker, hvor velfærds-ramte og teknologi-inficerede de end måtte blive, med en udvidet, varm, medmenneskelig opmærksomhed, så hver enkelt af jer føler, at I får levet livet.
…
Verden venter på jer, og den venter sig meget af jer! Hver eneste af jer har et talent. I kan alle sammen noget. Sæt jer nogle mål i jeres liv. Sæt nogle milepæle, som I vil nå, nogle bjergtinder, som I vil bestige, nogle brusende floder, som I vil krydse – vov det, som I brænder for i jeres tilværelse, læg jeres hjerter i det og gør jer så umage.
Så bliver I ikke blot til noget, så bliver I til nogen!
…
Elevtale
ved dimissionsfesten 2003 i uddrag
Hele
talen kan læses her.
Af
Mette Søndergaard, 3.x
Det er tid til at feste, men tiden er også kommet, hvor vi må tage afsked. Det har været tre helt fantastiske år på Hobro Gymnasium!
Vi
har »gamblet« os gennem forløbet med lektielæsning, forsømmelsesprocenter
og senest med eksamenspensum, - men vi har fulgt spillets regler.
For
livet er jo et spil. Det er præget af både held og uheld, men det kræver også
ærlighed, øvelse, erfaring og dygtighed.
Der
er 3 helt centrale kort, vi skal have med i spillet om virkeligheden og om
lykken, hvis vi skal vinde fremtiden for os, nemlig
-Viden
(som nu sidder under studenterhuen)
-Fællesskab (med familie, venner osv.), og så TRUMFKORTET - Ubekymrethed,
livsglæde og troen på fremtiden.
Hvis
vi ser på det første kort – viden -, så sidder vi alle her i dag, med
huerne på hovedet som bevis på 3 års afsluttet skolegang på Hobro Gymnasium.
Vi
afslutter i dag en almen uddannelse, der har givet os indsigt i mange emner og
problemstillinger indenfor mange fag.
.....
Lærdommen er dog ikke kommet af sig selv. Til tider har vi haft det hårdt!
Lektier og afleveringer kunne synes helt uoverskuelige, men sammen og ved fælles
hjælp er vi kommet igennem. Sammen har vi været om de hårde stunder, såvel
som de mange gode stunder, - for der har da også været plads til fest og
farver, skal jeg hilse og sige fra mine forældre!
Sammenholdet
bringer os over til det andet kort, vi skal have med i spillet -
nemlig fællesskab.
Vi
startede for 3 år siden på et nyt spil – et nyt afsnit i livet. Vi mødte
mange nye mennesker, og venskaber og fællesskaber er opstået.
De
forskellige livsafsnit kan, ifølge forfatteren Tage Skou-Hansen, beskrives som
parenteser i livet. Selv en dygtig matematiker kan ikke uden videre ophæve
parenteserne, og altså formidle kontakt mellem de enkelte livsafsnit. Måske
kan det lykkes at hæve nogen, men ofte er det forgæves.
Fællesskaber
er desværre næsten altid midlertidige, og det er netop det smertelige ved fællesskaber.
Netop
som man bliver klar over, hvor godt det går og mest af alt ønsker, det skal
vare ved, - er det forbi. Mange vil mødes igen, og varme sig ved gløderne af
det, der engang var ild, og de vil længes tilbage mod det gamle fællesskab,
mens andre i stedet vil længes frem til et ny.
Med
udsigten til nye fællesskaber bringer det os frem til det sidste kort, vi skal
have med i spillet om virkeligheden og om lykken, for at vinde fremtiden, nemlig
TRUMFKORTET:
ubekymrethed, livsglæde og troen på fremtiden.
Vi
lever i en barsk verden, og nogle gange kan det hele se lovlig sort ud. Vi har lært
at se problemerne og forholde os til dem, men samtidig skal vi huske at glæde
os i nu’et.
....
Og
vi skal tro på fremtiden! Bagagen
fra gymnasiets 3 år giver os redskaberne til at træffe et valg for fremtiden.
Ofte bliver det første valg ikke det sidste valg. Man kan sige at studenterhuen
bliver en billet til en ukendt fremtid – hvor hverken afgang eller endestation
kendes.
Med
en studentereksamen står alle døre åbne, og vi kan alle stræbe efter at få
opfyldt vores drømme.
....
Derfor
vil jeg sige: TILLYKKE MED HUEN......
Held
og lykke med at få drømmene opfyldt!
Af Søren Munthe
For ikke så længe siden var skemaet enhver elevs og lærers
faste holdepunkt gennem skoleåret. Hvis der stod dansk i første time om
mandagen, kunne man være sikker på, at der blev undervist i dansk hver mandag
morgen hele året igennem. Den tid er forbi.
I flere år er der på Hobro Gymnasium blevet
eksperimenteret med spredte afbræk i skemarutinen i form af blokdage (hvor
samme fag har en hel dags undervisning), projektperioder (hvor skemaet er helt
ophævet og eleverne arbejder med en større
problemstilling i flere dage) og aktivitetsdag (med alle tænkelige aktiviteter
på tværs af klasserne) foruden gamle kendinge som ekskursioner, studieture og
udvekslinger med andre skoler. I år er der yderligere sat skub i udviklingen
med tre forsøg, hvor skematimerne en dag om ugen rystes og lægges på ny hver
uge.
I 3b og 3z er lærerne i dansk, historie og billedkunst gået
sammen om at udfylde fem timer hver mandag. Lærerne samarbejder på skift med
hinanden og på tværs af klasserne, så der bliver mulighed for at sammensætte
skematimerne til større blokke. På den måde kan man bedre fastholde
undervisningen om samme tema og komme dybere i forståelsen. Samtidig bliver der
mulighed for at afprøve undervisningsmetoder, der ellers mest benyttes på de
videregående uddannelser. Håbet er, at eleverne bliver bedre egnede til at
studere videre. På årsplan vil eleverne modtage det sædvanlige antal timer i
de tre fag.
I 1a og 1x er det også mandagsskemaet, der får en
rystetur. Samarbejdet her er i mere end en forstand grænseoverskridende. De to
klasser er skolens to internationale 1.g klasser og derfor på forhånd udpegede
til at skulle overskride såvel egne som nationale grænser. De to klasser
samarbejder snævert med hinanden, men som noget ret enestående i landet også
med en del af eleverne fra 10. klassecentret i Hobro. I løbet af 12 uger skal
alle eleverne i mindre grupper på tværs af deres sædvanlige klasser arbejde
med tre temaer om interkulturel forståelse, livsstil og endelig et tværnationalt
projekt kaldet ”Health Matters”, hvor der også samarbejdes med en række af
gymnasiets venskabsskoler i det øvrige Europa.
I 1z er det onsdag, som står for skud. Her blandes timerne
i biologi, fysik og kemi sammen til en større cocktail af teori, forsøg og
opgaveløsning med skiftende vægt på de tre fag og en tæt sammenhæng mellem
teori og forsøg. Ideen med at samle seks timer med de tre naturvidenskabelige
fag på en dag med skiftende skema blev første gang afprøvet sidste år og
videreudvikles med de indhøstede erfaringer i år, så fagene kan blive endnu
bedre til at drage nytte af hinanden.
Elever
i Hobro er kloge - de forsømmer kun lidt
Af Søren Munthe
Gymnasiet har et forsømmelsesproblem, der de fleste steder
vil være uacceptabelt. Så kontant er konklusionen på en stor landsdækkende
undersøgelse af forsømmelserne i gymnasiet og hf, men tallene viser også, at
der er store forskelle fra skole til skole.
Undersøgelsen er bestilt af Undervisningsministeriet og
offentliggjort i maj måned. Undersøgelsen bygger på skolernes indberetning om
i alt ca. 42.000 elever i skoleåret 2000-2001 og omfatter næsten alle eleverne
i det almene gymnasium og de tilknyttede hf-kurser.
Tallene viser, at en gennemsnitlig elev i gymnasiet forsømmer
knap 8 procent af timerne, mens en gennemsnitlig elev på hf forsømmer omkring
13 procent af timerne. I forhold til sygefraværet på almindelige
arbejdspladser er tallene høje. Arbejdsmarkedsforskere har nævnt 5 procents
fravær som en rimelig størrelse, især når der er tale om overvejende unge,
raske mennesker, der hverken udfører hårdt fysisk arbejde eller befinder sig i
et fysisk belastende arbejdsmiljø.
I forhold til skolernes regler er tallene også høje.
Efter de gældende bestemmelser fra 1999, må en elev ikke forsømme mere end 10
procent totalt eller 15 procent i et enkelt fag. Sker det alligevel, skal eleven
overføres til eksamen på særlige vilkår, dvs. eksamen i fuldt pensum i alle
fag – en omgang, der især i gymnasiet kan være mere end rigeligt for de
fleste.
Det kan derfor ser mærkeligt ud, når undersøgelsen
viser, at næsten hver tredje 3.g’er og næsten halvdelen af alle hf’ere
forsømmer mere end tilladt, mens andre opgørelser viser, at kun et par procent
af gymnasieeleverne og lidt flere af hf-eleverne kommer til eksamen på særlige
vilkår.
Forklaring ligger i, at eleven i flere omgange skal varsles
om den truende sanktion og hver gang skal have reel mulighed for at forbedre
sig. I praksis får eleverne derfor
på mange skoler en ret lang snor og flere perioder til at vise forbedret fremmøde,
inden de i den sidste ende – måske - overføres til de skrappere
eksamenskrav. Måske, fordi rektor kan dispensere fra reglerne, når ganske særlige
forhold gør sig gældende. Specielt blandt hf-eleverne i de store byer er det
snarere reglen end undtagelsen.
Store geografiske forskelle
Dykker man ned i detaljerne i den omfattende undersøgelse
kan man konstatere, at fraværet stiger meget fra 1.g til 2.g og får endnu en
tak i 3.g, mens hf’erne forsømmer omtrent lige meget i 1.hf og 2.hf. I
gymnasiet er de værste forsømmere de sproglige drenge, mens de flittigste med
fremmødet er de matematiske piger. Blandt de sproglige drenge i 3.g har således
47 procent forsømmelser over grænsen, mens det kun gælder 12 procent af
pigerne i de matematiske 1.g klasser.
Geografisk er der også stor forskel. Forsømmelserne på
et københavnsk gymnasium er i gennemsnit 10 procent for gymnasieeleverne og 20
procent for hf-eleverne. På gymnasier i Jylland uden for Århus og Ålborg forsømmer
gymnasieeleverne i gennemsnit 7 procent, mens hf-eleverne er væk 11 procent af
timerne.
Særlige vilkår på Hobro Gymnasium
Hobro Gymnasium ligger i den pæneste ende af skalaen.
Sidste skoleår havde 4,5 procent af gymnasieeleverne på Hobro Gymnasium forsømt
for meget. Et tal, der på landsplan er markant højere, nemlig 28,4 procent af
de sproglige og 21,6 procent af matematikerne.
Hf-eleverne på Hobro Gymnasium havde dog betydeligt højere
fravær end gymnasieeleverne, idet næsten 33 procent var ude over de 10
procent, men på landsplan var det tilsvarende tal i undersøgelsen 47 procent.
Trods de færre forsømmelser – eller måske derfor? – er der relativt mange
på særlige vilkår på Hobro Gymnasium. I sidste skoleår kom således 11
procent af hf-eleverne på Hobro Gymnasium til eksamen på særlige vilkår,
mens det på landsplan kun gælder omkring 6 procent af hf-eleverne.
Undersøgelsen viste også, at der er god grund til at undgå
for mange forsømmelser. Mange elever undskylder deres forsømmelser med, at de
bedre kan koncentrere sig hjemme eller at de får mere ud af selv at læse
stoffet., men de har statistikken i mod sig. Det er nemlig sådan, at de, der får
de lave karakterer til eksamen, gennemgående har mange forsømmelser, mens
omvendt de, der får høje karakterer, har været meget på skolen. Helt konkret
har 65 procent af dem, der får karakteren 03, forsømt mere end 10 procent,
mens det kun gælder for 10 procent af dem, der får karakteren 11.
Konklusionen er snublende nær. Den undervisning, der
tilbydes i gymnasiet virker: eleverne lærer noget og desto mere, jo mere de er
til stede!
Forsømmelser for alle elever i gymnasiet og Hf i skoleåret
2000-2001 i følge undersøgelsen Forsømmelser i Gymnasiet (Undevisningsministeriet
maj 2003) samt indberetning fra Hobro Gymnasium maj 2003.
Oplysningerne om elever på særlige vilkår fra artikel
i Politiken 12. januar 2003 samt indberetning fra Hobro Gymnasium.