mf@mf-gym.dk
+45 98 52 08 55
Amerikavej 5,  9500 Hobro
EAN-nr: 5798 000 557536
CVR-nr.:  29542643

 

Et antal faste stillinger
(med eller uden pædagogikum) ved Mariagerfjord Gymnasium

Vi forventer at kunne ansætte et antal lærere i faste stillinger pr. 1. august 2009. Hvis pædagogikum ikke er bestået, vil du kunne tage pædagogikum her på skolen.

Følgende fag har særlig interesse: Engelsk, naturgeografi, kemi, mediefag, matematik, psykologi og samfundsfag.

Følgende fag har ingen interesse: Billedkunst, fransk, idræt, musik, spansk og tysk.

Ansøgning stiles til rektor og sendes til
Mariagerfjord Gymnasium
Amerikavej 5
9500 Hobro.

Du bedes angive din mail adresse i ansøgningen. 

Ansøgningsfrist er den 14. april 

Om skolen:
Mariagerfjord Gymnasium er et mellemstort gymnasium med ca. 550 elever, fordelt på både stx og hf. Skolen ligger i naturskønne omgivelser på sydsiden af Mariager Fjord, og råder over fysiske rammer, der er i fuld overensstemmelse med gymnasiereformens krav til undervisningsformer og lærersamarbejde. Læs mere om skolen og omgivelserne på adressen 

http://www.hobro-gym.dk/WebmasterfilerUndervejs/DetSker/20091303_Praesentation_af_Fjoromraade_stillingsopslag.htm

Kontakt:
Du er velkommen til at ringe til skolen på telefon 98520855 hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen. 

Du kan også stille spørgsmål om stillingen på mail til skolen mf@mf-gym.dk 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for lærere ved statslige institutioner.

Se også ’At bo i Fjordområdet’.

Uddannelsesleder
til Mariagerfjord Gymnasium

Der er en stilling som uddannelsesleder på Mariagerfjord Gymnasium ledig til besættelse pr. 1. august 2009.

Vi søger en energisk og udviklingsorienteret uddannelsesleder, der kan indgå som en inspirerende samar-bejdspartner i såvel skolens ledelsesteam som i forhold til skolens medarbejderstab.

Med overgangen til pædagogisk ledelse implementeres et team af 3 uddannelsesledere, der sammen med rektor og vicerektor skal koordinere og optimere skolens hverdag omkring struktur, undervisning, pædagogik og udvikling, samt varetage en række studieadministrative opgaver.

Ansættelse forudsætter undervisningskompetence i mindst ét gymnasierelevant fag, og der må påregnes en undervisningsforpligtelse svarende til 1/3 tid i gennemsnit.

Ansættelse sker efter forhandling ift. gældende regler om ansættelse i pædagogiske ledelsesstillinger, med basisløn og funktionstillæg samt mulighed for kvalifikationstillæg og resultatløn.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Jette Engelbreth tlf. 26158855.

Ansøgningen stiles til rektor og sendes til Mariagerfjord Gymnasium, Amerikavej 5, 9500 Hobro eller En@mf-gym.dk.

Ansøgningsfristen er mandag d. 20. april kl. 12.

Mariagerfjord Gymnasium er et mellemstort gymnasium med ca. 550 elever, fordelt på både stx og hf. Skolen ligger i naturskønne omgivelser på sydsiden af Mariager Fjord, og råder over fysiske rammer, der er i fuld overensstemmelse med gymnasiereformens krav til undervisningsformer og lærersamarbejde.

Se også ’At bo i Fjordområdet’.