Officielle bestemmelser
·
Brug af computere er tilladt
ved alle skriftlige prøver, medmindre der i de enkeltes fags bekendtgørelser
er anført begrænsninger herfor. Se ”Specielle forhold
ved enkelte fags skriftlige eksamen 2012”.
·
Eksaminanderne har selv
ansvaret for under prøven at foretage løbende lagring af teksten. Manglende
backup
eller sikkerhedskopiering kan ikke danne grundlag for
tilladelse til en omprøve. Ved strømsvigt eller andre
tekniske problemer, hvor computeren ikke virker,
fortsætter prøven i hånden - altså med papir og kuglepen!
·
Anvender man andre programmer
eller filer end de tilladte, betragtes det som eksamenssnyd.
·
Under prøverne må
eksaminanderne ikke skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp. Det betyder
bl.a., at man ikke
må bruge sin pc til at kommunikere med andre under en
prøve. Det er altså forbudt at sende mails og SMS.
Man må heller ikke bruge nogen form for chat-programmer
og andre sociale medier som Facebook.
Lokale retningslinier for brug af egen computer og printer
·
Du
behøver ikke slette gamle opgaver m.v. på den maskine, du medbringer.
·
Hvis
du medbringer egen computer og printer, hæfter skolen ikke for eventuelt
tyveri eller beskadigelse, mens
disse befinder sig på skolen eller i idrætscentret.
·
Hvis
det ved testudskrift er dokumenteret, at din egen printer virker om
morgenen, og din printer derefter
bryder sammen, kan skolens reserveprinter benyttes. Du
overfører dit dokument til din medbragte USB-nøgle,
og en vagt vil derefter gå til reserveprinteren og
udskriver der.
Vær
opmærksom på, at skolen kun i stærkt begrænset omfang kan påtage sig at yde
hjælp ved tekniske og/eller programmæssige problemer. Du skal selv være
fortrolig med, hvordan du håndterer computeren og printeren.
Det er elevens ansvar, at
disse regler om anvendelse af computer overholdes. Overtrædelse af reglerne
betragtes som snyd og behandles som sådan.
Spørgsmål om it ved eksamen rettes til uddannelsesleder Birgitte Martiny
07.03.2012/BM