|
Viden og trivsel på
Mariagerfjord Gymnasium
Mariagerfjord Gymnasium er en skole med smukke fællesområder. Det
stimulerer en livlig ungdomskultur og giver gode rammer for moderne,
projektorienteret undervisning.
Når man har det godt med
kammeraterne i et tiltrækkende skolemiljø, får man lyst til at lære mere
og skolen lægger vægt på at være en skole uden mobning.
Et aktivt studiemiljø
Mariagerfjord Gymnasium satser kreativt - bl.a. med frivillig idræt,
musik, billedkunst og skole-komedie. Skolen nyder godt af naboskabet med
Hobro Idrætscenter og Hobro Tennisklub, der muliggør et usædvanligt stort
udbud af idræts-aktiviteter.
Den store, smukke samlingssal danner
ligeledes en ideel ramme for årets mange sceniske og musikalske
begivenheder. Det er også her morgensamlingerne foregår.
Flere
gange om året er der fællestimer med besøg af spændende kunstnere eller
foredragsholdere. I skoleåret 2006/07 har eksempelvis Niels Arden Oplev
som instruerede "Drømmen" holdt ét oplæg om sin
instruktørkarriere.
Elevforeningen Parentesen holder flere meget
velbesøgte fester i løbet af skoleåret.
Elevrådet arbejder
målrettet med kursus for nye medlemmer og afholder månedlige møder, for at
fremme elevforholdene på skolen. Elevrådet afholder fredagscafeer og
samarbejder med Handelsgymnasiet om den særlige Funday med
sportskonkurrencer og fælles fest.
Grønnegården
I det centrale fællesområde - „Grønnegården" - ligger
kantinen.
Biblioteket åbner sig ud mod elevernes fællesområde.
Foruden et stort udlånsbibliotek rummer det rolige arbejds-steder med en
klynge netopkoblede computere - der er fri adgang til skolens øvrige
computere, når der ikke undervises.
Skolen har trådløs
netforbindelse til bærbare computere, som også elever kan tilkoble sig med
egne maskiner.
Studieværksted
I tilknytning til „Grønnegården" ligger også „Studieværkstedet", der er
indrettet til arbejdssted i fritimer, til gruppe- og
projektarbejde.
Her er også lektieværksted et par timer om ugen,
hvor man kan mødes med kammerater om at løse hjemmeopgaver. Der er altid
en sprog- og en matematiklærer, som kan hjælpe med at komme i gang
|