Der er en stilling som pædagogisk uddannelsesleder på
Mariagerfjord Gymnasium ledig til besættelse pr. 1.
august 2010.
Vi søger en
energisk, alsidig og udviklingsorienteret
uddannelsesleder, der kan indgå som en inspirerende
samarbejdspartner i såvel skolens ledelsesteam som i
forhold til skolens øvrige medarbejderstab. Du må
gerne have erfaring som uddannelsesleder/inspektor.
Skolens
uddannelseslederteam består af 3 uddannelsesledere,
der, sammen med vicerektor og rektor, koordinerer,
optimerer og udvikler skolens hverdag omkring
struktur, undervisning, pædagogisk udvikling og
kursusledelse ved siden af, at de alle varetager en
række studieadministrative opgaver
Ansættelse
forudsætter undervisningskompetence i mindst ét
gymnasierelevant fag, og der må påregnes en
undervisningsforpligtelse svarende til 1/3 tid i
gennemsnit.
Ansættelse
sker efter forhandling ift. gældende regler om
ansættelse i pædagogiske ledelsesstillinger, med
basisløn og funktionstillæg samt mulighed for
kvalifikationstillæg og resultatløn.
Yderligere
information om stillingen kan fås ved henvendelse
til rektor Jette Engelbreth tlf. 26 15 88 55.
Ansøgningen
stiles til rektor og sendes til Mariagerfjord
Gymnasium, Amerikavej 5, 9500 Hobro eller
je@mf-gym.dk . Ansøgningsfristen er onsdag d. 2.
juni kl. 12.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23.
Mariagerfjord Gymnasium er et mellemstort gymnasium
med ca. 600 elever fordelt på stx og hf. Skolen
ligger i naturskønne omgivelser på sydsiden af
Mariager Fjord og råder over fysiske rammer, der
lever op til moderne krav til undervisningsformer og
lærersamarbejde.
Læs mere om skolens profil på www.mf-gym.dk