Referat af bestyrelsesmøde den 29. september 2009 kl. 15.30 i B45:

 

Afbud fra: Esben Holst Harboe

 

 

Punkt

 

Art

 

Varighed

 

Fremlægges af

 

Bilag

1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 22. juni 2009

Beslutning

5 minutter

Formand

Elektronisk

Referat godkendt og underskrevet. Kort information om dialogmøde den 1. september 2009. Rektor har været til møde med Udvalget for Kultur og Fritid, hvor Handelsskolen Minerva også var indbudt.

 

2. Budgetopfølgning

Orientering

10 minutter

Vicerektor

Elektronisk

Vicerektor gennemgik det udsendte bilag. Siemens: vi forventer at modtage ca. kr. 43.000 retur vedr. 1. halvår. Serviceaftalen med Siemens er opsagt pr. 31.08.09.

3. Budget 2010

Orientering

5 minutter

Vicerektor

Elektronisk

Punkt 3 og punkt 7 slås delvis sammen. Forslag til finanslov er fremsat men ikke vedtaget. Kort gennemgang af forventede besparelser på finansloven.

Bygningsoverdragelse pr. 1.1.2010. Bygningstaxameter skal dække udgifter til renter, kapitaludgifter mm. Bygningspris er ikke fastsat endnu, hvilket vanskeliggør budgetlægning for 2010. Ligeledes er der usikkerhed om vi får lov til at oprette HTX, hvilket vil medføre øgede omkostninger til opstart.

Gennemgang af bilag ”Etablering af bygningsselveje”. Prisen på bygningen bliver sat efter skolernes betalingsevne. Vores revisor mener, at vi også skal købe VUC´s bygning.

 

4. Handleplan

Orientering

15 minutter

Rektor

Elektronisk

Information om baggrund for handleplanen. Bestyrelsen havde ingen ønske om gennemgang af handleplanen.

5. Resultatlønskontrakt

Beslutning

10 minutter

Rektor

 

Rektor gennemgik resultatlønskontrakten, som er aftalt med forretningsudvalget.

KE: resultatløn til hele personalet? Rektor: så skal resultatløn indgå i forhandlingen om lokalløn. KE mener ikke resultatløn er en del af lokalløn.

6. HTX

Orientering

10 minutter

Rektor

tidl. udsendt

Har været behandlet i regionens forretningsudvalg, indstillet til endelig godkendelse på regionsmødet den 20. oktober. Erhvervsskolerne i Års og Handelsskolen Minerva bakker ikke op. Vi vil samarbejde med Tech College Aalborg.

Meget usædvanligt at et alment gymnasium udbyder HTX, mere almindeligt, at en HTX-skole udbyder uddannelsen på et alment gymnasium. Det ønsker vi ikke.

7. Bygningsoverdragelse

Orientering

5 minutter

Vicerektor

Elektronisk

Se punkt 3.

8. Oplæg om social arv m.v.

Temapunkt

15 minutter

Morten Lassen

 

Morten Lassen gennemgik talmateriale, der viser hvilken betydning den sociale arv har for valg af videregående uddannelse. Materialet vedlagt dette referat.

Debat om eleverne får den rigtige vejledning med hensyn til valg af videregående uddannelse.

 

 

 

 

 

9. Organisationsstruktur og overgangen til pædagogisk ledelse

Orientering

10 minutter

Rektor

Elektronisk

Pr. 1. august 2009 er skolen overgået til pædagogisk ledelse. Gennemgang af organisationsdiagram 2009. Flere opgaver er flyttet rundt mellem ledelse og administration.

Skoleudvalg vælges af pæd. råd. Ledelsesudvalg besættes ved ”ansøgning” til rektor, der herefter besætter udvalget.

10. Personaleforhold

Orientering

5 minutter

Rektor

 

Afskedigelse af fleks-ansat bogholder. Har været ansat siden 1. maj 2009.

Ny bibliotekar ansat pr. 1. oktober 2009. Tidligere bibliotekar er rejst til Sjælland.

11. Den gode arbejdsplads

Temapunkt

10 minutter

Kaj Edlund

 

Konference i København den 14. september 2009. Kaj Edlund og Jens Peter Hansen deltog.

Gennemgang af spørgeskemaundersøgelse blandt GL-medlemmer (i alt 10.000 skemaer udsendt, 5.300 deltog). Resumé sendes ud sammen med referatet.

Samme opgørelse specifik for Mariagerfjord Gymnasium gennemgået. 38 medarbejdere har svaret på undersøgelsen. Resultatet sendes ud sammen med referatet.

12. Multimedieskat

Orientering

5 minutter

Kaj Edlund

 

Diskuteret i GL-klubben. GL peger på forskellige løsninger: a) betale skatten, b) aflevere PC, c) kompenserer lønmæssigt, d) medarbejderne får udstyr, der svarer til værdien af beskatningen.

Individuelle løsninger: aflevere PC/PC bliver på arbejdspladsen. Det kan ikke forventes, at der skrives lektier ind efter kl. 16, lærerne kan ikke følge med i korrespondancen på en skemafri dag. Aflysninger kan ikke laves hjemmefra.

Tage fat i bestyrelsesforeningen, gå til pressen, se på, hvad andre skoler gør.

Bestyrelsens kommentarer:

Multimedieskatten går imod, at vi skal være et videnssamfund. Kan ikke forvente, at alle vil/kan betale multimedieskatten.

Det giver for store problemer ikke at kunne arbejde hjemmefra.

De fleste vil måske bare ”rette ind” og betale skatten.

DGS’s holdning?

13. Klassekvotienter ( KE ønsker punktet drøftet)

Drøftelse (evt. beslutning)

5 minutter

Kaj Edlund

 

29 elever i klasserne. August 2009: 31 i 2 hf-klasser. Nu er der 30 i hver hf-klasser. Sædvanligvis er der et ret tidligt frafald i 1. klasserne. Klassekvotienten på landsplan er stigende. De fysiske forhold sætter en naturlig grænse. Tidligere har bestyrelsen skulle godkende, hvis en klasse blev større end 29 elever.

14.Analyse af effektiviseringsmuligheder på IT området

Beslutning

5 minutter

Vicerektor

Elektronisk

300.000 kr. til undersøgelse af adm. fællesskaber. Min. 25% skulle bruges på ekstern bistand. Vi har sat en undersøgelse i gang på IT-området. Undersøgelsen udarbejdes af PriceWaterhouseCoopers. Undersøgelsen skal vise, om det kan svare sig at gå ind i et adm. fællesskab på IT-området. Undersøgelsen iværksættes.

15. Eventuelt herunder diskussion af bestyrelsens mødekultur

 

20 minutter

 

 

-          Hvad skal behandles i bestyrelsen? Minimere orienteringspunkterne, så der også bliver tid til debat og diskussioner.

-          Bestyrelsen burde have været inde over udarbejdelsen af handleplanen. Handleplanen bør hænge tæt sammen med skolen og være lidt længere væk fra bestyrelsen.

-          Mange orienteringspunkter behøver vi ikke gennemgå på bestyrelsesmøderne. Der kan stilles spørgsmål ud fra det udsendte materiale.

-          Årshjul: følger vi det?

-          Næste møde: 1. punkt: hvordan skal bestyrelsen arbejde fremover? Afsæt 1 time.

 

Referat af bestyrelsesmøde mandag d. 22. juni 2009 kl. 15.30 i B45:

Afbud fra: Silas Skovsbo. Henrik Damsgaard deltog under punkt 8.

 

 

Punkt

 

Art

 

Varighed

 

Fremlægges af

 

Bilag

 

Formanden bød velkommen. Punkt 8 behandles først. Punkt 9 udgår men erstattes af punkt om studieretninger 2010-2013.

1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 31. marts 2009

Beslutning

5 minutter

Formand

Elektronisk

Brainstorm om hvordan vi får flere elever til at søge optagelse på skolen udsættes til næste møde.

Referat fra mødet den 31. marts godkendt og underskrevet.

2. Afrapportering af resultatlønskontrakt for skoleåret 2008/09

Orientering

10 minutter

Formand

 

Forretningsudvalget har besluttet at udmønte resultatlønnen med 95%.

Formanden gennemgik nogle punkter fra handleplanen og målopfyldelsen af disse. Ledelsen har fuldt ud levet op til kravene i handleplanen.

Resultatløn 2009/2010: Indsatsområderne, som netop er udmeldt fra UVM, ligner meget dem for det nuværende skoleår. De udsendes med dette referat.

3. Budgetopfølgning og regnskab

Orientering

15 minutter

Vicerektor

Elektronisk

 

 

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag d.  31. marts 2009 kl. 15.30.

Afbud fra: Morten Lassen, Ida Marie Hindsholm

 

 

Punkt

 

Art

 

Varighed

 

Fremlægges af

 

Bilag

 

1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 17. november 2008

Beslutning

5 minutter

Formand

Elektronisk

Referatet godkendt og underskrevet.

2. Gennemgang, drøftelse og godkendelse af årsrapport 2008

Beslutning

60 minutter

Revisor og Rektor

Udsendes separat elektronisk og pr. post fra revisor

Niels Villadsen fra PricewaterhouseCoopers gennemgik årsrapporten og revisionsprotokollat.

Årsrapporten viste stabilt elevtal de seneste 3 år. For skoleåret 2007/2008 et lidt faldende frafald for stx og et stigende frafald for hf. Niels Villadsen opfordrede til, at bestyrelsen debatterer hvordan frafald kan minimeres. Skolerne får i fremtiden værktøjer til en ensartet måling af fravær.

 

Gennemgang af de vigtigste afvigelser i resultatopgørelsen.

 

Det er netop blevet offentliggjort, at gymnasierne overtager bygningerne pr. 1.1.2010.

 

Gennemgang af aktiver og passiver. Skolen har ved årets udgang en likvid beholdning på godt 8 mill. ¾ heraf skyldes forudbetaling fra UVM.

 

Gennemgang af revisionsprotokollat. En enkelt kritisk bemærkning, som skyldes den manglende funktionsadskillelse i Silkeborg Løn. Det er et forhold, som skolen ingen indflydelse har på. Vi forsøger at afhjælpe den manglende funktionsadskillelse v.h.a. interne procedurer og kontroller.

 

Årsrapport og revisionsprotokollat godkendt og underskrevet.

 

3. Budgetopfølgning

Orientering

5 minutter

Rektor

 

Der blev i 2008 tilbageholdt 0,5% af taxametertilskuddet. Fra UVM blev der udmeldt, at det er valgfrit om pengene indtægtsføres i 2008 eller 2009. Skolen har valgt af indtægtsføre pengene i 2009.

 

Renteindtægten er i budgettet for høj, hvilket skyldes den stærkt faldende rente. Skolen laver aftaleindskud for at få større renteindtægter.

 

UBST (Universitets- og Bygningsstyrelsen) har bevilliget en ny kedel, som vil betyde en besparelse i varmeudgiften.

 

Der er opsat bevægelsessensorer i 95% af lokalerne, hvilket også betyder en besparelse.

 

Der har været hærværk på skolen den 28. marts. Der er smadret 4 store ruder, hvoraf 2 er i en dobbeltdør. Desuden er den store bølge i skolens logo på gavlen stjålet. Det er skolens selvrisiko, som skal betale.

 

4. Overgang til pædagogisk ledelse

Beslutning

10 minutter

Rektor

Elektronisk

Det udsendte materiale blev gennemgået af rektor. Begrundelsen for overgang til pædagogisk ledelse er, at der er brug for mere tid til ledelse.

Henrik Damsgaard stopper som inspektor til sommerferien. Der er lavet et stillingsopslag på ny uddannelsesleder, som offentliggøres på Gymnasiejob.dk den 1. april 2009. De øvrige inspektorer skal afskediges og genansættes som pædagogiske ledere. Stillingerne skal opslås eksternt.

Det blev besluttet at overgå til pædagogisk ledelse fra det ny skoleår.

5. Formel godkendelse af holdoprettelse jf. elektronisk punkt af 14. januar 2009

Beslutning

5 minutter

Rektor

Elektronisk

Godkendt og underskrevet.

6. Søgetal, optagelsesprøver, klassedannelse samt oprettelse af kunst/C og sprogfag, samt nyansættelser– indledende fase

Orientering

 

15 minutter

Rektor

 

Søgetal for stx: 143, for hf: 54. Stx er faldet med godt 20 elever i forhold til sidste år. Ifølge næstformanden er den nuværende 9. klasse en lille årgang.

 

Skal der oprettes 5 eller 6 stx-klasser. Hvis der oprettes 6 klasser får flere elever deres studieretningsvalg opfyldt, men det er en dyr løsning. Det er også en mulighed at starte med 5 klasser i grundforløbet og lade eleverne vælge studieretning efter jul. Silas mener, at elever i papegøjeklasser har det svært. Han mener, at der er bedre at tvinge eleverne til at vælge om frem for at oprette papegøjeklasser.

 

I forbindelse med indførelse af administrative fællesskaber mister skolen i 2010 kr. 1100,- pr årselev. Det skal der også tages hensyn til i beslutningen om klassedannelse.

 

Der er fordelingsudvalgsmøde fredag den 3. april.

 

Det er et problem med de dårlige busforbindelser til Hobro, hvilket kan afholde elever fra at vælge vores skole. Formanden aftaler i den forbindelse et møde med Børne- og Familieudvalget. Tidspunktet udmeldes senere.

 

Debat om skoledagens længde. Skoledagen er i forvejen lang for elever fra udkantsområder (eksempelvis Øster Hurup). De elever har en lang bustransport i begge ender af skoledagen. Ledelsen har talt om muligheden for både hele og halve moduler.

 

Bestyrelsen afventer, at rektor og vicerektor laver et forslag til klassedannelse. Desuden afventes fordelingsudvalgsmødet den 3. april og resultatet af optagelsesprøverne den 14. april (12 elever deltager). Forretningsudvalget indkaldes, når der er en fornuftig løsning.

7. Ansøgning om tilskud ifm. de administrative fællesskaber

Beslutning

10 minutter

Rektor

Elektronisk

Skolen har mulighed for at søge kr. 300.000 til dækning af omkostninger til udarbejdelse af beslutningsgrundlag i forbindelse med indgåelse i administrative fællesskaber. 25% af beløbet kan bruges internt.

 

Det blev besluttet, at søge pengene.

 

8. Skolepublikation

Orientering og debat

10 minutter

Rektor

 

”Forresten”, som har været udgivet i en årrække er på standby. Forslag om et årsskrift (i papirform eller elektronisk).

 

Ledelsen udarbejder til næste møde en oversigt over hvad det koster at lave et årsskrift i den ene eller anden form.

9. Jubilæum 2011

Hensigtserklæring

og brainstorm

15 minutter

Rektor

 

Rektor fik fra bestyrelsen en hensigtserklæring om, at der afholdes jubilæumsarrangement i 2011.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder videre med jubilæumsarrangementet.

 

10. Siden sidst

Orientering

10 minutter

Rektor & Formand

 

-         Vera Elgaard er gået på efterløn pr. 31. marts. Der er afholdt afsked med hende i dag.

-         Der er indkøbt nye møbler til Grønnegården. En udgift på godt 500.000, som afskrives over 10 år.

-         Møblerne i D-fløjen ombetrækkes.

Sager fra Arbejdstilsynet:

-         Murværk i D-fløjen repareres og glaspartier udskiftes. Glaspartierne er bevilliget.

-         Ventilation i fitness-rum: UVM vil ikke betale det. Gymnasiet vil søge alternative midler 

      hjem eller vælge en billigere løsning.

Pedelboligen må nu lejes ud igen. Skolen beholder hele lejeindtægten og står selv for vedligeholdelse.

11. Eventuelt samt næste møde

 

5 minutter

 

 

-         Dimissionsarrangement den 26. juni kl. 15 eller 16.

-         Til næste bestyrelsesmøde: der afsættes tid til en brainstorm om hvordan vi får flere elever til at søge optagelse på skolen.

-         Næste møde: 25. maj  kl. 15.30.

 

 

 

 

I ALT 6 sider!

 

Referat af bestyrelsesmøde

mandag  d. 17. november 2008

 

Punkt

Art

Varighed

Fremlægges af

Bilag

1. Godkendelse af referat af bestyrelsesmøde d. 16. september 2008.

Beslutning

5 minutter

Formand

Elektronisk

Referat af mødet den 16. september godkendt.

 

2. Budgetopfølgning

Orientering

10 minutter

Vicerektor

Elektronisk

(udsendes fredag 14.11)

Vicerektor orienterede om estimat for 2008, som viser et overskud på ca. 177.000.

De væsentligste afvigelser var:

-         Tilskud UVM: i budget 2008 var der ikke budgetteret med tilskud til brobygning.

-         Inventar under 25.000: nye kontorstole, gardiner mm til administration og ledelse

-         Kantinen: underskudsdækning og opstart ny forpagter

-         Selvforsikring: ingen forsikringsskader

Efter en debat om overskuddets forventede størrelse var der enighed om, at et estimeret overskud på ca. 177.000 er fint.

3. Arbejdstidsaftale, ny løn og resultatløn

Orientering

10 minutter

Rektor/vicerektor

 

Resultatløn:

Der er indgået resultatlønsaftale for skoleåret 2008/2009 med rektor og den øvrige ledelse. Den maximale ramme er:

-         rektor  kr. 110.000

-         vicerektor kr. 50.000

-         øvrige ledere kr. 30.000

 

Nedenstående indsatsområder er fælles for hele ledelsen:

 

Det obligatoriske indsatsområde: Stx/studieparathed og HF/frafald (vægtet i alt 30%)

- Sommeren 2009 skal mindst 95% af de elever, der begyndte i 3g august 2008 og mindst 90% af de kursister, der begyndte i 2hf august 2008 være blevet studenter på normeret tid. (10%)

 

- Der iværksættes en frafalds-følgeundersøgelse, der skal følge frafaldsmønstret efter reformen og konstruere en model, der kan rense tallene og sikre at gymnasiets indsats efterfølgende kan sættes ind på rette sted. (10%)

- Der sigtes mod at frafaldet fra stx-årgangen siden starten af 1g og hf-årgangen siden starten af 1hf under hele forløbet skal være under hhv 5% og 10%, når der ses bort fra overflytning til anden gymnasial uddannelse. Elever/kursister, der på grund af svær sygdom forhindres i at gennemføre, medregnes ikke.(10%)

 

Det supplerende obligatoriske indsatsområde: Mere flexibel anvendelse af lærerressourcer. ( vægtet 10%)

- UVM stiller skolerne frit, men peger samtidig på differentierede forberedelsesfaktorer og mere principiel tilstedeværelse. Målet for dette område bliver, at rektor laver en beskrivelse af, hvor der er differentieret forberedelse og af hvordan læreres tilstedeværelse på skolen er sikret, til fordel for et godt samarbejde om undervisning og andre pædagogiske opgaver.

 

De valgfrie indsatsområder (vægtet i alt 30%)

- Under overskriften ”Initiativer, der understøtter et højt fagligt niveau” iværksættes en række tiltag på elevside i form af udvikling af en række støtteinitiativer – screenings- og opsamlingsprocedurer, lektiehjælp mm.(15%)

- Under overskriften ”udvikling af innovativt læringsmiljø” iværksættes initiativer, der skal sikre en optimering af de pædagogisk administrative arbejdsgange på Mariagerfjord Gymnasium (15%)

 

De institutionsspecifikke indsatsområder (vægtet i alt 30%)

- Under overskriften ”Økonomisk og administrativ effektivisering” tages udgangspunkt i et  Energistyringssamarbejde  med Siemens, med henblik på at reducere skolens energiforbrug.

I forlængelse heraf inddrages elevråd og PR i udviklingen af en energibevidstheds-holdning på skolen, der på længere sigt vil give sig yderligere udslag i besparelser på energiforbruget. (15%)

- Under overskriften ”Skolen som en god arbejdsplads” startes et flerårigt initiativ for at gøre skolen som arbejdsplads bedre for alle. Processen vil tage sit udgangspunkt i skolens demokratiske fora for at starte idé-indsamlingen blandt lærere, elever og TAPper.(15%)

 

 

 

Arbejdstidsaftale og ny løn 1.4.08:

Der er afholdt flere møder med tillidsrepræsentanterne. Hovedtrækkene i ny løn er:

-         det smalle kvalifikationstillæg bortfalder

-         andre kvalifikationstillæg, hvor der ikke mere er en øvre grænse for antallet af tillæg, og hvor tillæggene kan udmøntes dobbelt, såfremt særlig begrundelse taler herfor.

-         Det brede kvalifikationstillæg opnås nu på baggrund af 5-8 års erfaring

-          

Der mangler stadig at blive forhandlet ny løn pr. 1.4.08 for TAP-personalet.

 

Ny løn udgør 0,5 % af lønsummen.

 

4. Budget 2009 – herunder orientering om planlagte forbedringer

Beslutning

20 minutter

Vicerektor

Elektronisk

(udsendes fredag 14.11)

Budget 2009 gennemgået af vicerektor.

 

Budget for bogkælder: der er mulighed for, at der bruges kr. 50.000 mere på indkøb af bøger. Begrundelsen er, at der i nogle fag tages rigtig mange kopier til eleverne. Hvis der købes flere bøger, kunne antallet af kopier måske nedsættes. Indtil videre tilbageholdes den ekstra bevilling og frigives ved behov.

Personaleudgifter er kommet på som en selvstændig aktivitet. Her bogføres udgifter til kaffemaskinen på lærerværelset, frugtordningen, skolens tilskud til sommer- og julefrokost, gaver til personale mm.

Mediefag er også kommet på som en aktivitet. Der er budgetteret en investering på kr. 50.000 for at kunne starte faget op.

Følgende investeringer er planlagt til 2009:

-         nye kopimaskiner

-         nye møbler til Grønnegården

-         nye møbler til naturfags- og mediefagslokaler

-         bevægelsessensorer i alle klasseværelser

-         projektorer i 7 lokaler

-         indkøb af elev- og lærerbærbare PC

-         glasvarer m.v. til E72

-         ny mixerpult til salen

-         bedre edb forbindelse ind og ud af huset ( 50 MB ).

De store anskaffelser afskrives over 5 eller 10 år, det betyder at budgettet kun belastes med 1/5 eller 1/10 af anskaffelsessummen pr. år.

Der blev fra bestyrelsen spurgt ind til, om den budgetterede udgift til efteruddannelse er stor nok (kr. 233.000). Det kunne være et ønske fra bestyrelsen om, at der på længere sigt bruges mere på efteruddannelse. Behovet herfor analyseres i SU.

Budget for 2009, som viser et forventet overskud på kr.  268.310 blev vedtaget.

 

Forslag fra bestyrelsen:

-         undersøge muligheden for, at virksomheder delvis sponserer PC'er til alle 1. års elever, eleverne betaler et beløb til skolen over 3 år som delvis finansiering (ordningen kendes fra HHX).

-         Bredbånd til alle medarbejdere, som skolen betaler.

Ledelsen undersøger muligheder, regler og økonomi omkring ovenstående forslag.

 

5. Kantinesituationen

Orientering

5 minutter

v/ Lærer-& elevrepræsentanter

 

 

Kantinen blev overdraget pr. 20. oktober og har således kun været bortforpagtet i 4 uger.

På baggrund af situationsrapporten fra elever og lærere var bestyrelsen enige om, at den nye kantine er kommet godt fra start og er blevet godt modtaget på både elev- og lærerside.

Bestyrelsen følger op på udviklingen i kantinen mhp. at påvirke henimod en sundere linje.

 

 

6. Ferieplan 2009/2010

Beslutning

10 minutter

Rektor

Elektronisk

Ferieplanen har været lagt ud i administrationskonferencen. Efterfølgende er juleferien blevet forlænget med 1 dag (mandag den 4. januar 2010).

Fredag efter Kr. Himmelfartsdag bliver en feriedag, hvis der ikke er eksamen den dag.

 

Ferieplanen blev godkendt med det forbehold, at ovenstående dag tilføjes, hvis det kan lade sig gøre.

 

7. Kapacitet 2009/2010

Beslutning

5 minutter

Vicerektor

 

Kapacitet for kommende skoleår (2009/2010): 7  1.g-klasser og 2 1.hf-klasser, hvilket blev godkendt.

 

7. Besøg af Arbejdstilsyn og UBST

Orientering

20 minutter

Rektor

 

Arbejdstilsynet kom uanmeldt i september måned og derefter på anmeldt besøg i uge 43.

 

Skolen fik 3 påbud, hvoraf de 2 første forventes udbedret af UBST, som ejer skolens bygninger:

-         mur og karnap i nybygningen. Der er fare for nedstyrtning, derfor er arealet under karnappen nu afspærret.

-         ventilation i fitness-lokalet.

-         borde i biologi og kemi skal være afvisende overfor kemikalier.

 

For alle 3 påbud gælder, at vi har en frist til 1. april 2009.

 

UBST (som står for Universitets- og Bygningsstyrelsen) har også været på besøg for nylig. Følgende var på dagsordenen:

-         pedelboligen

-         2 nye klasseværelser

-         påbud fra Arbejdstilsynet

-         udskift af kedelen, hvilket vil medføre store besparelser på varmeudgiften

 

8. siden sidst:

  • de administrative fællesskaber
  • SU
  • Den gode arbejdsplads /personalemøde
  • MUS-samtaler
  • APV-erfaringer
  • Publikationer
  • Ad hoc arbejdsgruppe

orientering

30 minutter

 

v/ Rektor& bestyrelsesformand

v/ Kaj Edlund

v/ Karen Inge Taasti

v/ Rektor

v/ Rektor

v/Rektor

v/Rektor

 

 

De administrative fællesskaber:

Rektor og bestyrelsesformand skal til møde med Bestyrelsesforeningen og rektorer den 18. november. Der orienteres om det på næste bestyrelsesmøde.

 

SU:

Med hensyn til SU’s arbejdsopgaver er der startet forfra efter at ny rektor er tiltrådt pr. 1.4.08. SU er i gang med rigtig mange spændende opgaver, bl.a. arbejdes med, at udarbejde forskellige politikker (fravær, senior, personale mm). UR bliver nedlagt og UR’s opgaver overtages af andre udvalg.

 

Den gode arbejdsplads:

Punktet var med på det seneste personalemøde, hvor alle medarbejdere fik mulighed for, at give sin mening til kende. Resultatet af undersøgelsen blev uddelt til bestyrelsen. SU arbejder videre med de væsentligste punkter. Et af punkterne var ønske om flere arrangementer for medarbejderne. Derfor bliver der nu arbejdet på, at oprette en personaleforening. 4 medarbejdere har meldt sig frivilligt til at starte foreningen. Elevrådet arbejder også med ”Den gode arbejdsplads”.

 

MUS:

Rektor afholder MUS-samtaler med samtlige medarbejdere. Der udleveres et samtaleskema til medarbejderne inden samtalen. Referat af samtalen laves undervejs og underskrives af rektor og medarbejder inden mødet slutter. Opfølgning på samtalen: ansvaret ligger hos både medarbejder og rektor. Fremover deles samtalerne af hele ledelsesgruppen.

 

APV-erfaringer:

Fysioterapeut Preben Weller har lavet APV på skolen. Undersøgelsen blev gennemgået på personalemødet. Der var kritik af, at kun et udsnit af medarbejderne blev spurgt og at der blev foretaget kollektive interviews. Fremtidige APV varetages af SU.

 

Publikationer:

Bestyrelsen har fået ”Forresten” tilsendt. Fremover bliver ”Forresten” måske til et årsskrift. Stx og hf foldere delt ud til bestyrelsen. Hf tones i forhold til videregående uddannelser. Fra næste skoleår går 1.hf klassen i heldagsskole fra 7.55 – 15.15. Der er lagt 3 moduler pr. uge ind til lektielæsning. Den nuværende 1.hf  klasse har 1 modul pr. uge til lektielæsning. Indtil videre har der ikke været noget frafald. Der udsendes nyhedsbreve til 1. g og 1. hf forældrene.

 

Ad-hoc arbejdsgruppe:

Der er nedsat 2 grupper: hf-arbejdsgruppe og en arbejdsgruppe om skolens internationale profil.

 

Dimissionsfesten 2009:

Afholdes den 26. juni kl. 15.00 i festsalen, efterfølgende reception i Grønnegården. Inden eksamen holdes der en fest for afgangsklasser og lærere.

 

 

9. Jubilæum 14/8-2011

Indledende drøftelse

10 minutter

Rektor

 

Skal med som et centralt punkt på næste bestyrelsesmøde. Facebook kunne bruges til at få fat i gamle elever.

 

10. Eventuelt

 

 

 

 

Rektor har fået en henvendelse fra politiet i Hobro om deltagelse i et projekt om narko, hvor eleverne skal være med til at skabe løsninger om narkoproblemer. Samfundsfag og biologi medvirker.

 

ML opfordrede til at der ved lejlighed kunne informeres om, hvordan det er gået med gymnasiereformen. Har reformen den ønskede virkning? Der afventes en landsdækkende undersøgelse, som offentliggøres omkring marts 2009. Der vil være mulighed for, at sammenligne egne erfaringer med undersøgelsen. Skolen har mail-adresser på samtlige afgangselever fra 2008, hvilket giver mulighed for, at følge op på, hvad de er kommet i gang med.

 

Rektor vil i næste skoleår invitere eksterne bestyrelsesmedlemmer til at deltage i ”brobygning” i fagene AP, AT, NV m.fl.

 

 

 

 

Referat godkendt og underskrevet den 21. januar 2009:

 

_______________________              ________________________