Tilbage
til "Information om gymnasiet 2010"
|
Samfundsfag - Engelsk
Studieretningsfag:
Samfundsfag A
Engelsk A
Matematik B
Biologi C og Naturgeografi C er obligatoriske på denne
studieretning
Se
oversigt over fagenes placering hen over de tre gymnasieår
Studieretningens
profil:
Studieretningen appellerer til elever med interesse for samfundsfag og engelsk sprog på højeste
niveau, der ønsker at opnå indsigt i kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende del af verden.
Studieretningen giver med matematik adgang til samfundsvidenskabelige og økonomiske
videregående uddannelser.
Valgfag:
Kunstnerisk fag i 1.g:
Du skal vælge mellem Billedkunst
C og Musik C, når du søger optagelse på skolen.
2. fremmedsprog:
Du skal vælge mellem Tysk
B (du skal have haft tysk i folkeskolen), Fransk A, Italiensk A eller
Spansk A.
Du skal vælge dit 2. fremmedsprog, når du søger optagelse på skolen.
Valget gælder for alle 3 gymnasieår. Hvis du vælger Tysk B, kan du dog
senere vælge at fortsætte på Tysk A.
Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger fransk, italiensk eller
spansk har du samtidig brugt dit frie valg af fag i 3.g - se nedenfor.
1 naturvidenskabeligt
fag på B-niveau i 2.g:
Du skal vælge et
naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Det kan være Biologi B, Fysik B
eller Naturgeografi B.
1 fag på mindst
C-niveau i 3.g:
Skolen tilbyder en række fag på
C-niveau: billedkunst, design, erhvervsøkonomi,
filosofi, latin, kemi, mediefag, musik, psykologi og tysk.
Du har mulighed for i stedet at vælge et
fag på B-niveau. Skolen tilbyder også en række fag på B-niveau:
Biologi, billedkunst, fysik, idræt, kemi,
musik, naturgeografi, psykologi, religion.
Hvis du vælger at tage et fag på B-niveau, får du et modul ekstra hver
uge.
Du kan vælge at tage et ekstra fag på
A-niveau. Det kan være Biologi A, Fysik A, Matematik A eller Tysk A.
Biologi A og Fysik A forudsætter at du også vælger faget som det
naturvidenskabelige B-fag, mens Tysk A forudsætter, at du har valgt Tysk
B som 2.fremmedsprog.
Du kan endelig vælge at
bruge din valgmulighed til at tage et begyndersprog, dvs et sprog som du
ikke har afgangseksamen i fra folkeskolen. Begyndersprog skal som
2.fremmedsprog tages på A-niveau - se afsnittet ovenfor om 2.
fremmedsprog.
Hvis du tager et ekstra fag på A-niveau får du et modul mere hver uge (i
forhold til et C-fag), men dit eksamensgennemsnit forhøjes med 3%.
Forbehold
Et valgfag oprettes kun, hvis der er tilstrækkeligt mange elever, der
vælger det.
Af skemamæssige årsager kan man ikke få alle tænkelige kombinationer
af valgfag, men det har vist sig, at det kun er ganske få elever, der
ikke får deres ønsker opfyldt.
|